I den indiske havneby Vadinar ligger en lang brændstofterminal klemt inde mellem et farverigt koralrev og et hav af olieskibe.
Fra den har omkring 200 store skibe sejlet med brændstof til Europa og andre steder, siden sanktionerne mod Ruslands energieksport trådte i kraft.
Men lasten på tankskibene kommer fra et russiskejet raffinaderi ved navn Nayara Energy, som gør det muligt for Rusland at sælge olie uden om sanktionerne, og som kaldes “det europæiske mareridtsscenarie”.
Nu kan Danwatch og Ekstra Bladet afsløre, at det danske tankrederi Hafnia har transporteret russiske olieprodukter med en anslået værdi på op mod to milliarder kroner fra det russiske raffinaderi med tråde til Kreml.
Hafnia, som kalder sig verdens største tankrederi, har mellem juli og august haft følgende tankskibe forbi oliekajen i Vadinar: Hafnia Africa, Hafnia Australia, Hafnia Excellence, Hafnia Seine og Hafnia Shenzhen.
De har sejlet produkterne videre til lande som Danmark, Storbritannien, Tanzania og Emiraterne, og selskabet har på den måde hjulpet Rusland med at få deres olieprodukter til blandt andet Europa på trods af sanktionerne.
Skibene har sejlet med mere end 2,5 millioner tønder russisk flybrændstof og diesel ifølge data fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) og MarineTraffic.
OVERBLIK
På kortet ses ruterne fra Hafnias fem skibe
OVERBLIK
På kortet ses ruterne fra Hafnias fem skibe
Da olieprodukterne er raffineret i Indien, er det ikke ulovligt at importere dem til Europa, men handlen er alligevel med til at modarbejde sanktionernes hensigt, vurderer forsker og sanktionsekspert Kim B. Olsen fra German Council on Foreign Relations.
Han er ekspert i Europas brug af sanktioner og har en karriere bag sig som blandt andet udenrigsanalytiker hos Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på netop sanktioner.
“Det er et skidt scenarie, at den russiske stat kan lave et selskab i Indien for at købe billig russisk olie og sælge det til Europa som indisk brændstof og stadig høste en del af gevinsten”, siger han og tilføjer:
“Det udstiller sanktionernes begrænsninger. EU og USA har gjort meget ud af at forsøge at få tredjelande som Indien til at gå med på vores hold og sikre, at sanktionerne ikke omgås. Men det har de færreste ikke-vestlige lande ønsket at bidrage til. Så det er et mareridtsscenarie, men også et mareridt, man havde forudset”, siger han.
Et af de fem Hafnia-skibe, som tog ruten fra russernes raffinaderi i Indien, endte 2. oktober i København.
Det var Hafnia Africa, der afleverede knap 30 millioner liter russisk flybrændstof på Prøvestenen ved Amager, som Danwatch tidligere har afsløret.
Hafnia har udover en kort telefonsamtale i midten af december ikke været til at få fat i. Både Danwatch og Ekstra Bladet har forsøgt at henvende sig på telefon, sms og mail flere gange, men der er ingen, der vender tilbage.
Da vi i januar kontaktede Hafnias reception med henblik på at få kontakt til rederiets pressechef, blev vi viderestillet, men opkaldet gik endnu engang på telefonsvarer. Siden har det ikke været muligt at få receptionen til at stille os videre.
På trods af, at Hafnia på deres egen hjemmeside beskriver, hvordan transparens er særligt vigtigt for dem, er det altså ikke muligt at få en kommentar til deres forretning med Nayara Energy.
Danwatch og Ekstra Bladet ville ellers også gerne have svar på, hvem Hafnia har leveret russisk flybrændstof til i København.
Hafnia skriver ydermere på deres hjemmeside, at de vedkender sig FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, og at de har særlige interesse i at modarbejde korruption.
Derfor vil Hafnia heller ikke “facilitere betalinger, der har til formål at fremskynde eller sikre udførelsen af rutinemæssige officielle handlinger fra regeringers side”.
Raffinaderiet i Vadinar er dog netop sat i verden for, at Rusland kan fortsætte deres rutinemæssige olieeksport til Europa, vurderer Kim B. Olsen. Han henviser blandt andet til en udtalelse fra den statsejede russiske bank VTB Bank, hvor de selv understreger, at Nayara Energys ejerskabsstruktur er lavet til at undslippe sanktionerne.
“Det har Rusland jo selv sagt. Det er en del af deres forberedelse på at afbøde de negative effekter af sanktionerne. Man laver en struktur, hvor man stadig kan sælge sin olie, hvor omsætningen og gevinsten stadig flyder tilbage til Rusland”, siger han.
Samtidig mener han, at det er vigtigt med gennemsigtighed blandt selskaber, der handler med selskaber som Nayara Energy.
“Konflikten mellem Europa og Rusland har medført omkostninger for forbrugerne. Øget inflation og høje energipriser har påvirket den almindelige europæers hverdag. Det er kun rimeligt, at man som forbruger kan rejse spørgsmål ved virksomhedernes forretning, også selvom den er lovlig”, siger han.
Selvom det er lovligt at købe flybrændstoffet fra Nayara Energy, så lader det sig kun gøre, fordi russerne udnytter et smuthul i sanktionerne, som Europa ikke kan lukke uden videre.
For knap halvdelen af Nayara Energy ejes af den russiske stat gennem olieselskabet Rosneft og cirka 25 procent af en kapitalfond, som er blevet stiftet af en russisk milliardær og oligark, der har forbindelse til Rosneft.
Da ingen af dem ejer en majoritet i selskabet, er det teknisk set ikke russisk.
Den amerikanske forsker Craig Kennedy, der er ekspert i russisk olie og sanktioner ved Havard Universitys Davis Center, siger, at raffinaderiet i Vadinar kan gå hen og blive et problem for Vesten, hvis ikke der handles.
“Selve Rosneft er sanktioneret, så man kan spørge, hvorfor import af olie fra raffinaderiet i Vadinar ikke er sanktioneret. I praksis har Rosneft betydelig indflydelse over raffinaderiet, men på papiret ejer de kun 49 pct. Og ifølge EU’s regler kan det gøre det muligt for raffinaderiet at undgå at blive sanktioneret ligesom Rosneft”, siger han og tilføjer:
“Det er en udfordring for myndighederne. Det er et smuthul, der skal løses. Og mens Vadinars europæiske salg i dag er småt i den overordnede russiske eksport, så er det en lækage, som kan blive til en oversvømmelse, og så bliver det et reelt problem”.
Ifølge Kim B. Olsen har virksomheder, der handler med den slags produkter, derfor et stort ansvar for at lave en grundig risikovurdering af dem, de handler med.
“Selvom der ikke er noget retligt forkert ved handlen, er det et eksempel på, hvordan virksomheder bliver brikker i det geopolitiske spil. Sanktionerne og EU-staterne har begrænset rækkevidde, og her bliver virksomhedernes valg relevante”, siger han.
Da Rusland invaderede Ukraine, var der en lang række virksomheder, der trak sig fra det russiske marked, ikke på grund af sanktioner, men af moralske årsager.
Det er netop her, at virksomheder bliver aktører i konflikten, når de vælger enten at fortsætte eller stoppe deres handel med Rusland, påpeger Kim B. Olsen.
“Selvom det er indenfor rammen for, hvad man lovligt kan tillade sig, betyder det ikke, at man er fritstillet fra kritik. Man må spørge sig selv: Hvad vil vi som virksomhed være en del af, når vores hjemland er i åben konflikt med Rusland?”, siger han.
Danwatch og Ekstra Bladet forsøger fortsat at få en kommentar fra Hafnia. Første kontakt med tankrederiet skete i midten af december, og det seneste forsøg på at få svar var 10. januar.
Desuden mangler der stadig svar på, hvem der har købt 30 millioner liter russisk flybrændstof, som blev afleveret af Hafnia Africa i København 2. oktober.
Regeringen er parat til at genoverveje Danmarks støtte til Libyens udskældte migrantsystem. Det lover udenrigsminister Jeppe Kofod tirsdag i et interview med P1 Morgen.
Løftet kommer, efter FN har opfordret EU-landene til at stoppe deres omfattende støtte til Libyen med mindre landet lukker de udskældte migrantfængsler.
Og efter at Danwatch sammen med Berlingske og P1 Morgen har sat fokus på forholdene i de libyske migrantfængsler, hvor et sted mellem 5.400 og 6.000 migranter i øjeblikket tilbageholdes under forfærdelige forhold.
“Det er klart, vi skal ikke finansiere detentionscentre, der bryder med internationale standarder”, sagde Jeppe Kofod til DR.
Ifølge bl.a. Amnesty International, Læger uden Grænser og FN’s særlige rapportør for tortur er de fængslede migranter stuvet sammen i centrene på ubestemt tid uden tilstrækkelig mad eller lægehjælp. Og derudover risikerer de allehånde overgreb fra vold og tortur til voldtægt, afpresning og menneskehandel.
EU bruger i øjeblikket mere end 2,4 milliarder kroner årligt i Libyen for at forhindre de mere end 750.000 migranter og flygtninge, der befinder sig i landet, i at krydse Middelhavet til Europa.
Som Danwatch har dokumenteret, er Danmark med et ekstrabidrag på 225 millioner kroner EU’s tredjestørste sponsor af systemet, kun overgået af bidrag fra store EU-lande som Italien og Tyskland.
Udenrigsminister Jeppe Kofod understreger over for DR, at regeringen er fuldstændig klar over forholdene i de libyske migrantsfængsler og de overgreb, som migranter i Libyen risikerer.
“Det er ikke EU, der er skurken. Tværtimod forsøger vi at løse problemerne sammen med EU, FN og Røde Kors. Danmark deler fuldstændig den kritik, der er af forholdene i centrene. Danmark hører til dem, der presser på for at få dem lukket,” siger han.
FN’s særlige repræsentant for tortur Nils Melzer betegner i et interview med Danwatch Danmarks og EU’s samarbejde med Libyen som en overtrædelse af flere internationale konventioner.
Han mener bl.a., at det er ulovligt, når EU træner, finansierer og bevæbner den libyske kystvagt, som er den myndighed, der på vegne af EU tilbageholder migranter, der næsten hver dag forsøger at krydse Middelhavet til Italien.
Men den anklage ønsker udenrigsministeren ikke at forholde sig til.
I en række mailsvar til Danwatch, undlader han at svare på anklagen. Og det samme er tilfældet i et såkaldt paragraf 20 svar til Folketinget.
Til DR svarer ministeren blot, at “Danmark skal fortsætte samarbejdet med FN og Røde Kors om at finde løsninger og skabe et mere humant asylsystem.”
Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl forsøger nu med en række nye paragraf 20 spørgsmål at få ministeren til at svare på anklagerne. Han vil bl.a. vide, hvad regeringen konkret vil gøre for at dokumentere, kontrollere og ændre forholdene i de libyske migrantfængsler.
“Jeg er bestemt ikke tilfreds med de svar, jeg har fået”, siger Christian Juhl til Danwatch og bebuder, at partiet vil kalde den nyslåede udenrigsminister i samråd om sagen, så snart Folketinget åbner 1. oktober, hvis næste runde svar ikke er fyldestgørende.
“Det ser ikke godt ud, at DK ser så kynisk på, at menneskerettighederne i den grad bliver trådt under fode,” siger han.
Tidligere på ugen lovede den FN-anerkendte regering i Libyen at lukke tre af de mest kritiserede migrantfængsler. Blandt dem et fængsel i Tajoura, som i begyndelsen af juli blev bombet i forbindelse med den igangværende borgerkrig.
Mere end 60 migranter blev dræbt og fængslet midlertidig lukket, men er nu atter i brug.
Både FN og EU har løbende krævet, at Libyen lukker landets omkring 25 migrantfængsler, men indtil videre har regeringen i Tripoli enten ikke ønsket eller været i stand til at lukke dem.
Regeringen, der ledes af Fayez Sarraj, har kun kontrol over en lille del af Libyen, heriblandt dele af hovedstaden. Siden maj har regeringen været voldsomt udfordret af Khalifa Haftars oprørsbevægelse Libyan National Army, der forsøger at overtage magten i landet.
