Siden september har fødevareinstituttet på DTU fundet pesticidrester, der kan være kræftfremkaldende, i stadig flere produkter med sesamfrø.
Pesticidet, det drejer sig om, er ethylenoxid, der er ulovligt at bruge i EU. Fødevarestyrelsen meldte første gang ud d. 30. september, at der var fundet sesamfrø med rester af ethylenoxid. I skrivende stund er 62 produkter trukket tilbage – alt fra Kikkoman Sesamdressing til Økologiske Rugbrødskiks med Surdej og Sesamfrø.
Der bliver stadig løbende trukket varer tilbage, og senest melder Fødevarestyrelsen, at ‘System Frugt A/S’ har trukket ‘Øko Livet Økologiske Sesamfrø’ tilbage d. 3/12.
Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at tilbagetrækningen sker, fordi ethylenoxid vurderes at være kræftfremkaldende. Det Europæiske Kemikalieagentur for EU, som står for implementeringen af EU’s kemikalielovgivning, vurderer ligeledes, at Ethylenoxid er potentielt kræftfremkaldende, og at det kan skade evnen til at få børn og er skadeligt for fostre.
Sesamfrøene med rester af ethylenoxid er importeret fra Indien og er havnet i flere EU-lande. Ifølge mediet Food Safety News er produkter med forurenede sesamfrø trukket tilbage i 19 EU-lande i alt.
Professors skrækeksempel
Da Danwatch spørger Professor Lisbeth E. Knudsen fra Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet til Ethylenoxid, udbryder hun: “Hvor har du dog fundet det frem?”
“Det er et af de mest reaktive stoffer, jeg kender. Samtidig er det et af de stoffer, der har den laveste grænseværdi, fordi det blandt andet er kræftfremkaldende, immunotoksisk og reprotoksisk”. siger Lisbeth Knudsen.
Når et pesticid er immunotoksisk betyder det, at det kan være giftigt for kroppens immunforsvar. Reprotoksicitet er betegnelsen for, at stoffet kan være skadeligt for evnen til at få børn. Grænseværdien for et pesticid beskriver, hvor meget der må være af stoffet i en fødevare. Ved ethylenoxid er grænseværdien en af de laveste der findes.
“Det er interessant, at det dukker op, når vi for 30 år siden rejste alle advarselsflag. Vi har kendt til det rigtig længe. Grænseværdien raslede ned, da man fandt ud af, hvor giftigt det var. Det er mit skrækeksempel”, siger Lisbeth Knudsen.
Ifølge Food Safety News blev stoffet brugt for at forhindre spredning af salmonella, under opbevaring af sesamfrøene i Indien.
Fund fører til nye regler
Som konsekvens af fundet af ethylenoxid har EU kommissionen pr. den 26. oktober 2020 indført ny hastelovgivning om regulering af sesamfrø med oprindelse i Indien. Det betyder blandt andet, at alle sesamfrø fra Indien skal igennem grænsekontrol, inden de kan importeres til EU.
Også i Norge har de modtaget sesamfrø med pesticidrester. Der har Mattilsynet bestemt, at varer med sesamfrø, der har et højt indhold af ethylenoxid, skal brændes. Mattilsynet skriver, at det er for at undgå, at varerne skulle videresælges til landmænd, som bruger det til dyrefoder.
Fødevarestyrelsen i Danmark råder borgere til enten at smide de tilbagetrukne varer ud, eller levere dem tilbage til forretningen, hvor de er købt.
Følg med i udviklingen hos fødevarestyrelsen og se om du har nogle af de tilbagetrukne varer i skabet.
En lang række danske supermarkeder stopper salget af konventionelt dyrkede bananer i det nye år.
Både Salling Group og Coop har besluttet fremover udelukkende at sælge økologiske bananer, fordi det har vist sig umuligt at skaffe konventionelt dyrkede bananer, der ikke er sprøjtet med det farlige insektmiddel chlorpyrifos, der giver hjerneskader hos børn.
Fra nytår vil alle butikker under Coop, heriblandt Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma, udelukkende sælge økologiske bananer, siger Coops CSR-chef Thomas Roland til Danwatch.
Og fra midten af januar følger Sallings Groups butikker, Føtex, Netto, Bilka og Salling Super trop.
“Det har vist sig vanskeligt at få leverandørerne til at love, at der ikke er chlorpyrifos på deres bananer, simpelthen fordi der sprøjtes på en måde, så sprøjtemidler fra andre plantager kan ramme en plantage ved siden af”, siger kvalitetschef Carina Jensen, Salling Group.
“Alle vores leverandører har lovet fremover at levere frugt og grønt uden chlorpyrifos, men ikke vores bananleverandører. Derfor har vi valgt at stoppe salget af konventionelt dyrkede bananer,” siger Thomas Roland.
Beslutningen om at fjerne frugt og grønt, som er sprøjtet med det farlige chlorpyrifos, blev truffet af flere supermakedskæder allerede i august måned.
Det skete efter Danwatch og en række internationale medier havede skrevet en lang række artikler om, hvordan chlorpyrifos kædes sammen med misdannelser, ADHD, autisme, lavere fødselsvægt og intelligens hos børn.
Stoffet må ikke anvendes i Danmark, men er godkendt både i og udenfor EU. Derfor findes det alligevel i en stor del af vores importerede fødevarer.
Som reaktion på artiklerne, meddeldte fødevareminister Mogens Jensen (S), at regeringen ønsker at forbyde chlorpyrifos i importerede fødevarer.
Hos Salling Group er Carina Jensen ikke i tvivl om, at mediernes fokus på det skadelige sprøjtemiddel har været medvirkende til at gøre både supermakerder og politkere opmærksomme på problemet.
“Vores proces begyndte med jeres artikler, det er der ingen tvivl om”, siger Carina Jensen.
Hos Coop forklarer CSR-chef Thomas Roland, at det har taget nogle måneder at få chlorpyrifos væk fra hylderne.
“Det har taget lidt tid at få aftalerne om levering af økologiske bananleverancer på plads. Vi skal jo være sikker på at have varer nok” siger han og forudser, at beslutningen om at droppe salget af konventionelt dyrkede bananer vil øge salget af økologiske bananer med en tredjedel på landsplan.
Forbrugerne skal regne med, at de økologiske bananer bliver en smule dyrere, siger han.
“Det kan vi ikke undgå”, siger han. “Men der bliver maksimalt tale om 50 øre per banan.”
Venter på EU-forbud
Umiddelbart kan det forekomme underligt, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe konventionelle bananer som ikke er sprøjtet med chlorpyrifos, for ifølge Thomas Roland kan det sagtens lade sig gøre at dyrke banener uden.
“Man kan sagtens producere bananer uden chlorpyrifos, men det danske marked er simpelthen ikke stort nok til, at leverandørerne vil gøre det”, siger han.
“De afventer i stedet, at et EU-forbud træder i kraft”.
Hvornår det sker, er i øjeblikket uklart, men EU’s fødevareagentur, EFSA har tidligere meddelt, at godkendelsen af chlorpyrifos i EU med stor sandsynlighed ikke forlænges, når den udløber ved udgangen af dette år.
Det er ikke retvisende, når varer fra israelske bosættelser er mærket som ’Made in Israel’. Det blev gjort klart i en afgørelse fra EU-domstolen i Luxemburg tirsdag morgen.
I en pressemeddelelse fra domstolen lyder det, at “fødevarer, der stammer fra områder, som er besat af den israelske stat, skal bære en angivelse af deres oprindelsesområde”.
Afgørelsen følger op på EU’s retningslinjer om at mærke bosætter-varer i EU-lande fra 2015. En række lande, heriblandt Tyskland og Ungarn, afviste dengang at mærke varer fra bosættelser.
Frankrig blev et af de første lande til at implementere retningslinjerne, og her startede sagen, der nu er afgjort ved EU-domstolen, da den israelske bosættelses-vingård ‘Psagot Winery’ klagede over mærkningen til den franske Forvaltningsdomstol.
Men EU-domstolens udtalelse fastslår nu, at ”det risikerer at vildlede forbrugere”, hvis staten Israel beskrives som varens oprindelsesland, når nu Israel i henhold til International Lov er en besættelsesmagt i det pågældende område.
Danwatch har i undersøgelsen ‘Forretning på Forbudt Land’ beskrevet, hvordan virksomheder ifølge eksperter risikerer at medvirke til krænkelser af palæstinenseres menneskerettigheder, hvis de har aktiviteter i bosættelser i det besatte områder.
I sin udtalelse understregede EU-domstolen, at de israelske bosættelser ”er karakteriseret ved at være et konkret udtryk for en politik om en stats overførsel af sin befolkning til et område uden for dets territorium i strid med International Lov”.
I dag bor der knap 700.000 israelere i bosættelser i det besatte Østjerusalem og på Vestbredden.
Der er større sandsynlighed for, at du et hvilket som helst sted i Danmark vil købe en pakke rejer fra Vietnam med fækale bakterier i, end at du vil købe en uden. Det viser en aktindsigt Danwatch har fået.
[Citat1]
[Boks1]
Kun et enkelt supermarked i Danmark har ikke haft fækale bakterier i deres rejer: Full House A/S. Ellers er der påvist fækale bakterier i vietnamesiske rejer i alle danskernes gængse supermarkeder. I 80 ud af 92 prøver fandt DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen fækale bakterier.
DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen udgav i sidste uge en rapport om fødevarebårne sygdomme I Danmark. Til den testede de via stikprøver 94 pakker rejer fra Vietnam for fækale bakterier. Der blev fundet spor af fækale bakterier i 87 procent af dem. Mere præcist blev der fundet e.coli bakterier i 7,6 procent af pakkerne og enterokokker i 87 procent af dem. Til Danwatch sagde forskerne bag rapporten, at dårlig hygiejne er årsag til fækale bakterier i rejer fra Vietnam.
[Citat2]
Rapporten fortalte ikke noget om, hvor højt et niveau af fækale bakterier der var i pakkerne. Men ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi, så er det underordnet, hvor højt et niveau af fækale bakterier, der er i fødevarer.
“Niveauet er jo underordnet. Der er fundet spor af fækale bakterier i vores madvarer, og det bør der overhovedet ikke være. Det er rent ud sagt noget svineri”, siger han og uddyber; at når man finder disse bakterier, så er det et faresignal der blinker, da det viser at der er fækal forurening.
”Fækale bakterier rummer ikke bare en risiko for at udløse diarésygdomme. Bakterierne kan også overføre og sprede antibiotikaresistens, som der er rigtig meget af i Sydøstasien.”
“Når vi finder spor af fækal forurening, så skal vores alarmklokker ringe. For det kan betyde, at der er en hel masse andre bakterier i fødevarerne, som kan være langt mere sundhedsskadelige end e.coli og enterokokker”, siger Hans Jørn Kolmos.
“Man bør fra køberne side sætter større krav til produktionen af rejer i Sydøstasien: Vi skal jo ikke som forbrugere være forpligtet til at varme rejer op, når der bliver antydet noget andet på indpakningen”, siger han.
DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen har taget prøver fra supermarkeder rundt i hele landet. Samtidig er pøverne taget på forskellige tidspunkter i løbet af det seneste år. I alle supermarkeder, hvor de har foretaget tests er der blevet fundet fækale bakterier udover Full House i københavn.
Danwatch har kontaktet de supermarkeder, der har haft fækale bakterier i deres rejer. De danske supermarkeder vil dog ikke reagere før de får en henvendelse fra Fødevarestyrelsen. Flere af dem oplyser, at de har kontaktet Fødevarestyrelsen i kølvandet på rapporten, men at Fødevarestyrelsen siger, at der ikke er grund til bekymring.
[Boks2]
Hans Jørn Kolmos mener, at fundet af fækale bakterier i vietnamesiske rejer vidner om, at der er store problemer med industrien i Sydøstasien.
“Jeg synes, at vi nu har hørt tilstrækkeligt nok gange, at der er store problemer med industrien. Først var det fund af antibiotikarester i rejerne, og nu er det også fækale bakterier”, siger han.
Fundet af antibiotikarester i rejer fra Vietnam blev afsløret af Danwatch. Det betød at forhenværende miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og forhenværende udenrigsminister Anders Samuelsen blev kaldt i samråd i september 2018. Her opfordrede Jakob Ellemann-Jensen Vietnam til, at det fra 2020 skal være slut med at give antibiotika til raske og syge rejer.
[Boks3]
