Klare bestemmelser for virksomheders skærpede ansvar i konfliktsammenhænge er nødvendige for at forhindre, at virksomheder medvirker til grove menneskerettighedskrænkelser og brud på international lov.
Sådan lyder beskeden i et åbent brev, som en række organisationer og akademikere med ekspertise inden for erhverv, konflikt og menneskerettigheder har sendt til EU Kommissionen.
EU-Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedsansvar forpligter de 27 medlemslande til at vedtage eller tilpasse deres egen lovgivning om virksomhedsansvar, at så både private og offentlige firmaer fremover bliver forpligtet til at identificere, forebygge og afbøde menneskeretskrænkelser og overtrædelser af miljøstandarder i deres værdikæde.
Ifølge Kommissionen omfatter forslaget cirka 13.000 europæiske virksomheder samt cirka 4.000 udenlandske virksomheder, som:
De forsøger at gøre opmærksom på “en højst bekymrende mangel” i Kommissionens forslag til en ny EU-lov om virksomhedsansvar. Kommissionens lovforslag indeholder nemlig ikke nogen bestemmelser om det særlige ansvar virksomheder har, når de opererer i områder, hvor der er konflikt eller krig.
Afsenderne af det åbne brev slutter sig til en lang række af kritikere, som beskylder EU Kommissionens lovforslag for at være fuldt af smuthuller, som vil gøre det muligt for virksomheder at undgå ansvar, hvis de påvirker mennesker eller miljø negativt, når de laver forretning rundt omkring i verden.
Forskning fra den britiske NGO The Business and Human Rights Resource Centre viser, at langt de fleste virksomheder har udfordringer med at operere i konfliktområder på ansvarlig vis og derfor risikerer de at medvirke til menneskerettighedskrænkelser og brud på folkeretten.
Afsenderne af det åbne brev opfordrer EU Kommissionen til at tilføje nogle klare bestemmelser om skærpet virksomhedsansvar i konfliktsammenhænge i den nye lov.
“Ved at kræve, at virksomheder udøver skærpet due diligence i konfliktzoner og højrisikoområder, kan direktivet hjælpe virksomheder med at undgå, at forårsage eller forværre konflikter og negativ påvirkning af menneskerettigheder i konfliktområder,” står der blandt andet i brevet.
Due diligence oversættes ofte med “rettidig omhu” eller “risikovurdering” på dansk, men ingen af begreberne er rigtigt dækkende. Begrebet dækker over en praksis, hvor virksomheden løbende vurderer sin påvirkning af samfundet.
Ifølge FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP) skal alle virksomheder uanset størrelse løbende gennemføre en grundig due diligence for at sikre sig, at de ikke påvirker hverken menneskerettigheder eller miljø på en negativ måde.
Hvis det alligevel sker, skal virksomheden omgående rette op på forholdene, forebygge gentagelse og sikre oprejsning til ofrene.
Ifølge forfatterne bør den kommende due diligence-lov leve op til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, UNGP, som har særlige bestemmelser for virksomheders ansvar i konfliktområder.
Professor ved Copenhagen Business School og ekspert i FN-retningslinjerne Andreas Rasche fortæller, at FN’s retningslinjer tager konflikter meget seriøst.
“Retningslinjerne siger, at virksomheder har et øget ansvar for at respektere menneskerettigheder i konfliktramte områder, og for at respektere international humanitær lovgivning, hvilket kræver en mere vidtrækkende due diligence proces,” siger han.
Andreas Rasche mener ligesom forfatterne bag det åbne brev, at EU-Kommissionens lovforslag skal være mere specifikt, hvis det skal sikre, at virksomheder handler ansvarligt i konfliktsammenhænge.
Han fremhæver særligt to punkter, som han mener er vigtige at få med, hvis forslaget skal leve op til FN-retningslinjerne:
“For det første er der behov for eksplicit at nævne den rolle folkeretten spiller i konfliktsammenhænge, og forventningen om, at virksomheder der opererer i konfliktzoner lever op til den lovgivning. For det andet bør det nævnes, at der er behov for mere grundig due diligence i disse situationer.”
Mere grundige due diligence processer er noget af det, afsenderne efterlyser.
De nævner blandt andet, at virksomheder skal foretage konfliktanalyser for bedre at forstå de lokale dynamikker, og hvordan deres operationer påvirker dem, så de kan forhindre eller minimere en eventuel negativ påvirkning.
Men mere grundig due diligence kræver flere ressourcer, og derfor understreger Andreas Rasche også, at EU-loven bør indeholde bestemmelser, som sikrer, at virksomhederne afsætter de nødvendige ressourcer til at udøve grundig due diligence i konfliktområder.
“Der er først og fremmest behov for finansielle ressourcer – grundigere due diligence kræver flere mennesker sammenlignet med normal due diligence. Derudover er der også behov for ekstra juridisk ekspertise, fordi humanitær lovgivning er et meget specialiseret område, som mange virksomheder ikke er bekendt med,” forklarer han.
I de kommende måneder skal forslaget til den nye lov om virksomheders ansvar forhandles både i Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd, før den kan vedtages som gældende lov.
Hvis det står til EU-Kommissionen skal omkring 400 af Danmarks største virksomheder fremover kunne stilles til ansvar for deres negative påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Det fremgår af et udkast til nye EU-regler, som EU-Kommissionen har fremlagt.
Ifølge forslaget, som blev fremlagt onsdag, skal alle europæiske virksomheder med mere end 500 ansatte og en omsætning over 150 millioner euro, hvilket svarer til cirka 1,1 milliard kroner fremover sikre sig, at hverken de selv eller deres faste leverandører skader menneskerettigheder eller miljø i forbindelse med deres aktiviteter – uanset om deres varer bliver produceret i Flensborg, i Frankrig eller på Filippinerne.
Alle de største danske firmaer som Mærsk, Novo, Ørsted, Danish Crown og Salling Group bliver med garanti omfattet af de nye regler, men formentlig også en lang række mindre firmaer som f.eks. Terma, Stryhns eller Coolshop, hvis omsætning ligger lige over milliarden.
Derudover kommer reglerne også til at omfatte lidt mindre virksomheder, der er aktive i såkaldte risiko-brancher såsom tekstil, minedrift eller landbrug samt en række udenlandske virksomheder, som omsætter for mere end 40 millioner euro i EU.
Hos Amnesty International er seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv, Sanne Borges, meget tilfreds med, at EU nu endelig er klar til at lovgive om virksomheders ansvar for, hvad der foregår på deres fabrikker og hos deres leverandører ude i verden.
“Det er meget positivt, at det endelig bliver til noget med EU’s lovgivning på det her område,” siger hun og kalder det ”et første skridt i den rigtige retning.”
Til gengæld er hun ikke begejstret for omfanget af lovgivningen.
“Det er meget problematisk, at EU-Kommissionens forslag kun omfatter mindre end en procent af de danske og europæiske virksomheder. Der er ganske vist tale om alle de største virksomheder, som har stor indflydelse på forholdene ude i verden, men ifølge FN’s vejledende Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv bør alle virksomheder være forpligtet til at sikre sig, at de ikke påvirker menneskerettigheder og miljø på en negativ måde,” siger hun.
Ifølge Kommissionen vil de nye regler omfatte omkring 13.000 europæiske virksomheder, svarende til cirka en procent af den samlede mængde firmaer som findes i EU. Derudover vil cirka 4.000 udenlandske firmaer, som har forretninger i EU være omfattet.
Herhjemme var der ifølge Danmarks Statistik 326.007 virksomheder i Danmark i 2020, hvoraf kun 409 havde en omsætning på mere end 150 millioner euro. Det svarer til 0,13 procent af det samlede antal danske virksomheder.
Ifølge Andreas Rasche, professor med speciale i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School, er de nye regler, hvis de bliver vedtaget, et stort fremskridt.
Men de er “langt fra tilstrækkelige,” siger han.
“Reglerne vil ganske vist dække de største virksomheder, der driver globale forsyningskæder, men der vil stadig være mange virksomheder, der vil falde gennem nettet,” siger han.
Både Sanne Borges og Andreas Rasche understreger, at der stadig er lang vej, før EU Kommissionens forslag bliver til reel lovgivning. Og risikoen for yderligere afvanding i løbet af de kommende forhandlinger er stor, siger Rasche.
“Den store risiko er virkelig lobbyisme – det har vi før set med anden EU-lovgivning, at den bliver udvandet betydeligt på grund af en tung lobbyindsats,” siger han.
Ifølge Kommissionens forslag skal det fremover være muligt for de enkelte lande at udstede bøder til de virksomheder, som ikke lever op til deres forpligtelser. Præcis hvor store bøderne skal være, fremgår ikke af forslaget, men Kommissionen understreger, at bøderne skal være afpasset efter virksomhedernes omsætning og størrelse.
Forslaget fastslår også, at det skal være muligt for eventuelle ofre at rejse en civil retssag ved EU-landenes nationale domstole mod firmaer, der medvirker til at krænke menneskerettigheder eller ødelægge miljøet.
Og det er et af de punkter, som Andreas Rasche frygter, kan blive svækket inden lovgivningen bliver endelig vedtaget.
“Jeg er bange for, at der vil opstå smuthuller, som forhindrer seriøse retssager mod virksomheder, der ikke overholder kravene,” siger han.
Omvendt roser han EU-Kommissionen for at stille særlige krav til virksomheder, der er aktive i brancher, hvor risikoen for krænkelser og miljøsvineri er særligt store.
“Det er bestemt et godt tegn, og det viser, at der er en grad af seriøsitet bag denne lovgivningsindsats,” siger han.
“Hvis forslaget bliver lov (som det er udformet nu), vil det helt sikkert hæve barren, og det vil sætte bæredygtighed og ansvarlighed endnu højere på virksomhedens dagsorden.”
Sanne Borges fra Amnesty påpeger, at det er vigtigt at reglerne i sidste ende bliver så omfattende, at det ikke bliver muligt at drible uden om ansvaret, f.eks. ved konstant at skifte leverandører, så man ikke har et varig forhold til dem, eller ved at ignorere hvad virksomhedernes produkter anvendes til.
“Det er vigtigt, at man ikke får mulighed for at fralægge sig ansvaret for,hvad der foregår i leverandørkæden eller for hvad kunderne bruger ens produkter til,” siger hun.
“Og så er det vigtigt, at ofrenes adgang til at sagsøge en europæisk virksomhed bliver både retfærdig og reel,” understreger hun.
Stadigt flere miljøaktivister – hovedsageligt fra oprindelige folk og langt overvejende i det globale syd – bliver dræbt på grund af deres arbejde med at beskytte fredede naturområder. År 2020 markerede det hidtil højeste antal drab på aktivister, og der er de senere år blevet sat nye rekorder hvert år. Det viser en opgørelse fra NGO’en Global Witness.
227 drab registreret på et år svarer til, at der i gennemsnit bliver slået over fire miljøaktivister ihjel hver uge.
Der har været flest drab i Colombia med 65 tilfælde, Mexico med 30, Filippinerne med 29 og Brasilien med 20. Global Witness antager, at tallene er et underestimat, da de ofte ser, at forbrydelserne enten ikke bliver anmeldt eller bare ikke efterforskes.
De mange angreb på oprindelige folk og deres landområder sker i forbindelse med udvinding af naturressourcer. Global Witness har i deres rapporten fordelt drabene efter industri. Flest angreb er relateret til afskovning og jagt på vandressourcer, minedrift og landbrugsvirksomhed. Og så er der en stor del som ikke kobles til en enkelt industri.
Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan afskovning og skovbrande i Amazonas har direkte forbindelse til danske virksomheder.
Uforholdsmæssigt meget vold
De oprindelige folk kæmper for at beskytte landområder, der rummer værdifulde naturressourcer som træ og landbrugsjord. Derfor kan de stå i vejen for stater og virksomheders interesser.
Talsperson for Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder Marta Hurtado skrev i februar 2020 om denne form for voldelige angreb i Nicaragua:
“Størstedelen af volden kommer fra bosættere, der forsøger at tvinge oprindelige folk væk fra deres nedarvede jord og bruge det til ulovlig skovhugst og kvægbrug”.
Ifølge Helle Munk Ravnborg, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har forsket i forvaltning af naturressourcer i latinamerikanske lande, er det især oprindelige folk, der bliver dræbt, fordi de typisk lever i områder, som er rige på naturressourcer. Derfor kommer de oftere på tværs af de aktører, der øjner indtjeningsmuligheder.
Hun fortæller, at det ikke altid kun handler om multinationale selskaber over for marginaliserede oprindelige befolkningsgrupper. Ofte er der også kriminelle grupper involveret.
“I Colombia handler de voldelige angreb både om mindre bønders ja eller nej til at bidrage til kartellernes narko-produktion, og det handler om de store agro-industrielle foretagender og minedrift”, siger Helle Munk Ravnborg.
De voldelige angreb kan derfor lige såvel ramme små lokalsamfund, der ikke betegnes som en del af de oprindelige folk. Oprindelige folk lever blot typisk på værdifuld natur, hvorfor de udsættes for uforholdsmæssigt meget vold.
Global Witness skriver, at fra 2015 til 2019 var over en tredjedel af de dødelige angreb på miljøaktivister rettet mod oprindelige folk. Det er til trods for, at oprindelige folk kun udgør fem procent af jordens befolkning.
De beretter desuden, at de militser, lejemordere, politi og militærfolk, der udfører angrebene, kun i enkelte tilfælde retsforfølges. Og at det stort set aldrig er tilfældet med bagmændene.
“Det er lande uden et uafhængigt retsvæsen, hvis overhovedet et retsvæsen. Så hvis man ikke har gode forbindelser er man svagt stillet”, siger Helle Munk Ravnborg.
Virksomhedsansvar til debat
Ifølge Helle Munk Ravnborgs kan problemerne med angreb på miljøaktivister mindske ved eksempelvis at gøre FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv lovpligtige.
“Når danske virksomheder har aktiviteter i andre lande, så er det den danske stats ansvar at sikre, at virksomheden er bekendt med sit menneskeretsansvar, når den opererer uden for landets grænser“, siger hun.
Hun tilføjer, at virksomheder og deres investorer på den måde også stilles ansvarlige for at gribe til handling, hvis de bliver gjort bekendt med, at deres aktiviteter sættes i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder. På den måde vil ansvaret både være placeret hos stater og virksomheder.
FN’s retningslinjer er dog kun vejledende. EU er i øjeblikket ved at udarbejde en ny lov netop om virksomhedsansvar, som forventes at blive fremsat som lovforslag den 27. oktober. En lov der allerede er forsøgt modgået af erhvervsorganisationer og stater.
Danmark bakker delvist op om en sådan lov, men erhvervsminister Simon Kollerup har tidligere i år talt for en langt mere begrænset version af loven, som mindsker mulighederne for retsopgør med indblandede stater og virksomheder.
