“Fuld åbenhed om vores indsats og investeringer”
Det er løftet fra Sampension til deres omkring 330.000 danske pensionskunder.
Men ét er, hvad man siger, noget andet er, hvad man gør.
Ved udgangen af 2022 havde Sampensions samlede aktiver en værdi på 269 mia. kr. Og en tiendedel af disse investeringer, helt præcist 26,3 milliarder kroner, er mørklagte.
Investeringerne består af forskellige former for lån, og hvem der modtager disse lån, er ikke omfattet af Sampensions åbenhed “af konkurrencemæssige eller fortrolighedshensyn”.
Mørklægningen falder Forbrugerrådet Tænk for brystet.
“Du kan ikke både blæse og have mel i munden. Enten har du fuld åbenhed, eller også har du det ikke. Det er hver tiende investerede krone, de ikke vil redegøre for, og det synes jeg er rigtig meget”, siger Jacob Ruben Hansen, der er økonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Hvad der gemmer sig af virksomheder og projekter bag de 26 milliarder kroner, kan kunderne altså ikke vide. Og derfor kan de heller ikke vide, om de med deres pensionsopsparinger er med til f.eks. at investere i kontroversielle våbenproducenter eller klimaskadelige virksomheder.
“Mange pensionskunder er optaget af, at deres pensionspenge bliver brugt til noget godt, fordi det er rigtig mange penge, vi sparer op. Og derfor er det altså vigtigt, at vi kan stole på det, vores pensionskasse fortæller os”, siger han.
De 26 milliarder, som Sampension mørklægger, består af direkte lån og såkaldt struktureret kredit. Det er lån, der blandt andet er givet til virksomheder, men uden for det børsnoterede marked, hvor man for eksempel finder investeringer i de børsnoterede firmaers aktier. Det er Sampension selv, der forvalter investeringerne.
Lars Christian Ohnemus, der er leder af center for Corporate Governance på CBS, mener ikke, at man kan hævde at have fuld åbenhed, når 26 milliarder ikke er redegjort for.
“10 procent er en relativt stor allokering. Det er i og for sig ikke usædvanligt, at der ikke er åbenhed om enkeltpositioner, når der er tale om kredit, der ikke er børsnoteret. Der kan være aftaler med låntagerne om, at det ikke offentliggøres af forskellige grunde. Men så er der ikke fuld åbenhed, og så må man jo enten ændre den politik, eller sætte sin portefølje sammen på en måde, som gør, at man kan give fuld åbenhed. Det kan f.eks. gøres ved at investere i unoteret kredit gennem en fond”, siger han.
Sampension erkender, at der ikke er åbenhed om, hvem der låner de mange milliarder, som de har investeret i. Også selv om det er, hvad de har lovet deres 330.000 medlemmer, der blandt andet tæller en række offentligt ansatte i stat og kommuner, post-ansatte, arkitekter og dyrlæger.
Sampensions ESG-chef Jacob Ehlerth Jørgensen fremhæver dog, at de oplyser tal for deres investeringers samlede klimapåvirkning på sektor-niveau, og at disse tal viser, at deres kreditinvesteringer samlet set har relativt lav klimapåvirkning.
I 2022 var den samlede CO2-udledning fra deres kreditportefølje 298.000 tons CO2 ifølge Sampensions årsrapport.
“Det handler ikke om, at vi vil gemme sorte investeringer væk”, siger ESG-chefen.
Men kan man hævde at have fuld åbenhed om sine investeringer, når over 26 milliarder kroner i realiteten er en sort boks?
“Det synes jeg godt man kan, så længe man giver tal for klimapåvirkningen, der hvor man ikke kan være fuld transparent helt ned på virksomhedsniveau”, siger ESG-chefen.
ESG-chefen vil dog ikke udelukke, at der i porteføljen kan findes lån til kontroversielle olieselskaber som britiske BP, der for nyligt har reduceret deres klimamål, eller norske Equinor, der vil åbne nye olie- og gasfelter i arktiske områder.
Kan der ligge et BP i de 26 milliarder? Eller et Equinor?
“Det kan der i princippet godt. Men vores investeringer i energiselskaber i kreditporteføljen er ret beskedne, og medregnet i vores klimaaftryk, som er lavt”.
Men I kunne vel vægte værdien om transparens og åbenhed højere, og dermed investere mindre i markeder, hvor I ikke kan være transparente?
“Det er ikke en realistisk løsning, at man skærer sig selv helt ud af et marked, fordi man ikke kan få lov at offentliggøre enkeltpositionerne. Det her er jo et problem, der gælder mange af de unoterede markeder. Det handler om, hvordan man så kan give transparens på andre måder”, siger ESG-chefen, der ligefrem mener, at Sampensions ca. 330.000 danske pensionskunder kan være stolte af, hvordan deres pensionsopsparing forvaltes.
“Hvis jeg var kunde, så ville jeg kigge på den overordnede klimapåvirkning fra porteføljen, og så ville jeg være stolt af den udvikling, der har været i Sampension. I sidste ende er det jo et tillidsspørgsmål, når det gælder de dele af porteføljen, vi ikke kan give fuldt indsyn i. Men vi gør virkelig en indsats for at være så transparente, som vi kan”, siger han.
Det løser ikke problemet med manglende åbenhed, at der opgives samlede tal for klimapåvirkningen af investeringerne, mener Forbrugerrådet Tænk.
“Det kan jo være, at der er virksomheder der leverer til opstrømssektoren i olieindustrien, eller som er leverandører til kulminer. Det kan vi jo ikke vide, og det er et problem”, siger Jacob Ruben Hansen.
Han understreger, at det er Sampension selv, der har valgt at investere på en måde, der strider imod deres egne løfter om fuld åbenhed.
“Det er ikke unormalt at pensionsselskaber har unoterede aktiver i deres portefølje. Men så må man jo skrive, hvad det er for nogle aktiver man har. Og hvis de ikke synes, at de kan give indsyn i aktiverne, så må de jo sammensætte en portefølje, der passer med det mål og de værdier, de har, om at have fuld åbenhed. De vælger jo selv”, siger Jacob Ruben Hansen fra Forbrugerrådet Tænk.
Emilie Ekeberg
