Undersøgelse
Støt Danwatch

Mange års ulovlig sprøjtning bag fund af forbudt pesticid i grundvandet

Myndighederne sagde nej, da producenten af metazachlor ansøgte om at få det godkendt i Danmark. Man ønskede ikke, at det skulle ende i grundvandet. Men et ukendt antal jordbrugere har alligevel sprøjtet ulovligt med metazachlor på danske marker. Og nu er det fundet i mindst ni drikkevandsboringer.
Myndighederne sagde nej, da producenten af metazachlor ansøgte om at få det godkendt i Danmark. Man ønskede ikke, at det skulle ende i grundvandet. Men et ukendt antal jordbrugere har alligevel sprøjtet ulovligt med metazachlor på danske marker. Og nu er det fundet i mindst ni drikkevandsboringer.
Samarbejdspartner
I samarbejde med TV2
Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Mange års ulovlig sprøjtning bag fund af forbudt pesticid i grundvandet

Ukrudtsmidlet metazachlor er blandt andet fundet i drikkevandsboringer i Dragør på trods af, at det aldrig har været godkendt til brug i Danmark. Foto: Shutterstock

Om historien

  • Vi finder flere og flere pesticider i vores grund- og drikkevand, fordi vi leder efter dem, Eksperter peger på, at danskernes vand formodentlig har indeholdt pesticider i årevis.
  • Miljøstyrelsen har for første gang nogensinde screenet grundvandet for mere end 400 pesticider. De fandt rester af flere stoffer, der aldrig har været lovlige at bruge i Danmark.
  • Metazachlor, der aldrig har været lovligt til brug i Danmark, er fundet i grundvandet i mængder over grænseværdien i Grindsted og Holbæk. Det er også fundet i Tønder, Rødekro, Dragør, Egedal og Køge.
  • Danwatch har undersøgt, hvor metazachlor, som ikke burde være i vores vand, kommer fra.

Under gule fiskerhuse og brostensbelagte stræder siver potentielt sundhedsskadelige stoffer ned i Dragørs undergrund. Ét af dem er et ukrudtsmiddel, metazachlor, som begynder at dukke op i vores natur. Nogle steder i mængder, der ligger over grænseværdien for, hvad vi tillader af pesticider i vores grundvand.

Blandt andet i Hovedstadens Forsyningsselskab HOFORs boringer, der forsyner mere end en million danskere med drikkevand.

Det er foruroligende, at vi finder et stof, som absolut ikke burde kunne findes, mener Claus Vangsgaard, der er seniorkonsulent i vandværkernes interesseorganisation, DANVA:

“Det tyder på, at der er eller har været et forbrug, som der ikke er styr på”, siger Claus Vangsgaard til Danwatch.

Ifølge HOFOR kan man på trods af fundene roligt drikke vand fra hanen.

“Det drikkevand, vi leverer, det overholder kvalitetskriterierne”, bekræfter vandkvalitetsspecialist, Karin Randrup Christensen, HOFOR.

“Men det er klart, at når vi allerede kan påvise stoffet i grundvand i niveauer over drikkevandskvalitetskriteriet, så vil det være et problem for små drikkevandsforsyninger”, siger hun.

Årelang kriminalitet

I 2017 blev metazachlor fundet i overfladevand, der stammer fra nedbør, året efter blev det fundet i analyser af både nedbør og luft, og det begynder at dukke op i grundvandet. Men metazachlor har aldrig været lovligt at bruge i Danmark, netop fordi det udgør en trussel for vores drikkevand.

Pesticider i grundvandet – en problematisk tendens

Allerede i 2018 analyserede GEUS 549 prøver af det danske grundvand.

  • 63 procent af indeholdt rester af pesticider.
  • Mere end hver fjerde prøve (26 procent) overskred endda grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.
Kilde: GEUS

Når stoffet dukker op i luftprøver, er den korte forklaring, at stoffet kommer hertil gennem luften fra lande, hvor det er tilladt, påpeger en rapport fra det Det Nationale Overvågningsprogram for vandmiljø og natur, NOVANA. 

Med grundvandet er det mere omstændeligt.

Det tager mellem 10 og 70 år, fra et stof sprøjtes ud over jordens overflade, til det findes i vores grundvand, forklarer Hans-Jørgen Albrecthsen. Han er professor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU og har holdt øje med vores drikkevand i mere end 30 år. 

“På den måde er der intet mystisk i, at stoffer man brugte for 20 år siden, først dukker op i boringerne nu”.

Kan stamme fra rapsmarker

Kålkammeret kaldes Dragør og omegn, fordi der i årevis har været dyrket forskellige former for kål, raps og specialafgrøder. 

Derfor undrer det ikke Thyge Nygaard, at metazachlor er fundet her. Han er agronom og landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. 

I 1990’erne blev raps voldsomt populært at dyrke i Danmark. Arealet, der blev brugt til at dyrke vinterraps, steg fra 27.000 hektar i 1988 til 203.000 hektar i 1993, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Afgrøden blev populær, fordi der kom nogle sorter, der var mere hårdføre om vinteren. Men selv hårdføre vinterraps skulle sprøjtes for ukrudt, og her blev et søsterstof til metazachlor populært i en kort periode. Indtil det blev forbudt. 

“Dimetachlor blev forbudt i 90’erne, og da pesticidafgiften steg, havde landmændene et incitament til at køre ned over grænsen og købe metazachlor med hjem”, siger Thyge Nygaard.

En risiko for grundvandet

Butisan er produktnavnet for metazachlor, som kemikalieproducenten BASF udviklede i slutningen af 70’erne til at udrydde ukrudt i vesteuropæiske kål- og rapsmarker. 

I 1981 søgte BASF om at få stoffet godkendt hos Miljøstyrelsen i Danmark, men i 1986 var tilladelsen stadig ikke givet på trods af store forventninger fra producenten ved Dansk Planteavlskonference på Hotel Nyborg Strand i 1986. 

“Instituttet for Ukrudtsbekæmpelse har afprøvet Butisan S både i vinter- og vårraps med så gode resultater, at Butisan S i dag er anerkendt til brug i disse to afgrøder lige efter såning”, står der i programmet for konferencen.

Men Miljøstyrelsen gav afslag, fortæller Christian Deibjerg Hansen fra BASF Danmark.

“Vi fik afslag på grund af risiko for grundvandet. Reglerne er langt skrappere i Danmark end i andre lande”, siger Christian Deibjerg Hansen i dag. 

I begyndelsen af 1980’erne blev Butisan godkendt i Tyskland og mange andre europæiske lande, der ikke drikker deres vand ufiltreret fra undergrunden. I dag ved man, at stoffet er problematisk. Derfor forsøger de tyske miljømyndigheder iflg. Miljøstyrelsen at indføre alternativer til metazachlor. 

Thyge Nygaard mener, at der er tale om ulovlig anvendelse:

“Det her vidner desværre om, at der er for mange jordbrugere, som har en moral, der ikke er god nok. Der har været en accept af, at det er ok at gøre det her. Men det ødelægger en fælles ressource, og det har jordbrugerne ikke haft respekt for”, siger han.

Senest i 2016 blev en vognmand taget i tolden med flere liter metazachlor, som var bestilt af en dansk landmand, viser en aktindsigt hos Toldstyrelsen. 

Er det farligt? 

Vi har spurgt flere miljøbiologer om metazachlor er farligt. Det kan de ikke svare enkelt på. Men en ting er de enige om. 

“Vi ved meget lidt om, hvordan de her ukrudtsmidler påvirker kroppen”, siger Helle Raun Andersen, seniorforsker på SDU, der undersøger pesticiders påvirkning på mennesker.

Helle Raun forklarer, at man kun kan måle de her stoffer på mennesker, der arbejder med dem, eller lever i de områder, hvor de bliver brugt. Og det har man kun gjort i få tilfælde. 

Et fransk studie undersøgte i 2016 næste 1000 gravide kvinders indhold af pesticider i blod og urin. Forskerne målte for metazachlor, men de fandt det ikke, angiveligt fordi metazachlor forsvinder hurtigt ud af kroppen igen.

EUs videnskabelige komite for fødevaresikkerhed, EFSA, har vurderet metazachlor som sandsynligvis kræftfremkaldende, en såkaldt kategori 2, oplyser en talsperson fra EFSA. 

Netop nu undersøger Miljøstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorvidt metazachlor er skadeligt for mennesker.

Iflg. Helle Raun er drikkevand en lille kilde til pesticider sammenlignet med det, vi får ind gennem kosten, siger Helle Raun. Det skyldes, at grænseværdien for pesticider er universel og sat meget lavt, fordi vi har besluttet, at der ikke skal være pesticider i vores drikkevand. Grænsen for pesticider i fødevarer er sat efter forsigtighedsprincippet og dermed sundhedshensyn. 

“Men diskussionen er forfejlet, for man skal slet ikke finde det i vores drikkevand. Vi har politisk besluttet, at vores drikkevand skal være fri for den slags, så det skal det”, siger Helle Raun.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram