Nikolaj Skydsgaard
En Danwatch-undersøgelse
Danske brands vil skærpe kontrol med indiske læderleverandører
En arbejder på et garveri i Vaniyambadi tjekker, hvor langt et skind er i garveprocessen. Foto: Uffe Weng
Tidligere
Næste
Det danske tøjmærke Noa Noa indstiller sin import fra Indien, mens mærket Ganni og modevirksomheden DK Company vil igangsætte tilsyn og yderligere kontrol med deres læderleverandører.
“Konkret har vi valgt at sætte alle igangværende læderordrer på hold, indtil vi med garanti kan sikre, at de produceres under ordnede forhold i hele vores varekæde,” skriver direktør for Noa Noa, Henrik Aaen Kastberg, i en mail til Danwatch.
Det sker efter, at Danwatch i en ny undersøgelse har dokumenteret farlige og kummerlige arbejdsforhold på garverier i Sydindien, som leverer læder til danske og internationale brands’ fabrikker i Nordindien.
Ifølge Noa Noas handelsagent i Indien lever begge de garverier, som leverer læder til Noa Noas produkter, op til mærkets adfærdskodeks (Code of Conduct). Men:
“Efter det oplyste fra Danwatch kan der rejses tvivl om, hvorvidt det er tilfældet, hvorfor vi må stille større krav i hele vores varekæde, og i første omgang kræve yderligere dokumentation for de faktiske forhold,” skriver Kastberg til Danwatch.
Ganni lover at igangsætte et tilsyn
Hos den danske tøjvirksomhed Ganni har kommunikationsansvarlig Alexandra Bernardini set Danwatchs dokumentation. Ganni hævder, at de ikke får læder fra de garverier, Danwatch har besøgt.
Alligevel har Ganni valgt at lave et audit af garveriet, der laver læder til deres produkter. Et audit er et tilsyn foretaget af et uafhængigt tilsynsfirma.
“Vi stoler selvfølgelig på vores leverandør, som vi har arbejdet med i flere år, men vi har samtidig igangsat en tredjepartsundersøgelse for at verificere, at de informationer vi har, er korrekte,” skriver kommunikationsansvarlig i Ganni, Alexandra Bernardini, i en mail til Danwatch.
Modevirksomheden DK Company, som bl.a. ejer mærkerne Ichi, Bon’a Parte, Matíníque og Gestuz, siger også, at deres lædervarer ikke er lavet af læder fra de garverier, som Danwatch har besøgt.
DK Company vil alligevel føre yderligere kontrol med deres leverandører fremover. De kan ikke på nuværende tidspunkt vide, om fabrikkerne køber læder fra garverierne og sælger det til andre brands.
“Vi har derfor allerede igangsat yderligere opfølgning og kontrol af disse, og det har medført, at vores portefølje af skindleverandører bliver yderligere minimeret,” skriver Lene Wildfang Larsen, CSR-manager hos DK Company, til Danwatch.
Brands afviser at få læder fra garverierne
Flere af de brands, som har set Danwatchs dokumentation, fortæller, at de får læder fra andre garverier end dem, som Danwatch har besøgt. Men læderet fra de giftige garverier, som Danwatch har besøgt, kan dog alligevel godt ende på de fabrikker, som brandsene køber lædervarer hos.
Det spanske tøjmærke Zara, som har 2238 butikker globalt, fortæller til Danwatch, at de kan spore alle deres læderprodukter ned til specifikke garverier, og at ingen af deres ordrer stammer fra de garverier, Danwatch har besøgt.
Det samme skriver hollandske Deichmann i en mail til Danwatch.
Modevirksomhederne Bestseller og DK Company, som køber fra samme fabrik i Delhi, fortæller, at deres læderprodukter er lavet af læder fra et andet garveri, men fremlægger dog ikke dokumentation for, at garveriet har ordentlige arbejdsforhold.
Afviser at svare
Samsøe & Samsøe ville hverken se Danwatchs dokumentation eller kommentere yderligere. Garverierne, der leverer læder til deres produkter, lever op til mærkets adfærdskodeks, skriver Samsøe & Samsøe til Danwatch i en mail.
Samsøe & Samsøe ønsker dog ikke at vise dokumentation for, at deres læderleverandører i Indien lever op til Samsøe & Samsøes kodeks – eller hvorvidt der har været ført tilsyn med garverierne.
Internationale brands som Urban Outfitters, Levi Strauss og Steve Madden har ikke svaret på Danwatchs henvendelser.
Man burde faktisk lægge pres på sine leverandører indtil de fik alle garverier, som de arbejder med, til at leve op til et adfærdskodeks
H&M kontrollerer ikke garverier
Danwatch spurgte også den svenske tøjgigant H&M, om de var klar over, at de arbejdsforhold, som Danwatch har dokumenteret, fandt sted i deres varekæde.
“Vi kender til garveprocessen, og de problemer der kan opstå her,” skriver H&M til Danwatch i en mail, men siger også, at mærket ikke arbejder direkte med garverier, og derfor heller ikke holder tilsyn med dem.
H&M blev tilbudt at få lov at se Danwatchs dokumentation inde fra garverierne, men H&M kunne ikke love, at informationen blev brugt fortroligt; med det formål at sikre garveriarbejdernes arbejde og sikkerhed. Danwatch har derfor ikke kunne udlevere dokumentation til H&M.
Ansvar hele vejen ned i varekæden
Ifølge eksperter i virksomheders sociale ansvar (CSR) og virksomhedsetik har danske og internationale brands et ansvar for hele deres varekæde.
“Nu om dage bør virksomheder kende deres varekæde til bunds,” forklarer professor i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School, Andreas Rasche.
Selvom brandsene får deres læder fra garverier, der lever op til nationale og internationale standarder, er det ifølge Rasche stadig deres ansvar, hvis fabrikkerne også køber læder fra garverier med kummerlige arbejdsvilkår.
“Det er ikke begrænset. Ansvaret er for hele varekæden. Og uanset hvad du køber, hvor meget du køber osv., så gælder det stadig. Størrelsen og omfanget af varekæden skal ikke bruges til at undvige et ansvar,” fortsætter han.
Rasche kalder det “arbejdsrelaterede menneskerettighedskrænkelser”, hvis garveriarbejderne bliver syge af deres arbejde.
“Det er et strukturelt problem. Hvis du er seriøs på CSR-området ville du prøve at sætte gang i et bredere initiativ. Man burde faktisk lægge pres på sine leverandører indtil de fik alle garverier, som de arbejder med, til at leve op til et adfærdskodeks,” fortalte han til Danwatch.
Kontrol fra ko til sko
Også professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, fortæller, at virksomheder har et etisk ansvar for hele sin varekæde, og at ansvaret ikke “stopper ved første led”.
“I princippet skal man have kontrol over hele produktionskæden,” fortæller han til Danwatch og kalder det problematisk, hvis brandsene kun bekymrer sig om, at deres egne garverier lever op til deres krav.
Tøjmærkerne bør ifølge Rendtorff “stramme” deres politikker:
“Ellers er det jo ikke ægte, det etiske ansvar, de føler. Så bliver det jo bare, at de siger, de er bæredygtige og har en CSR-politik, men i virkeligheden så når de ikke så langt. Så vælger de bare dem, de plejer at handle med. Jeg synes helt klart, at de har det ansvar, det må de stå ved. Det er meget klart,” siger han til Danwatch.
LWG-certificering
- LWG-certificering er en miljøcertificering, der udstedes af den internationale auditørorganisation Leather Working Group.
- Leather Working Group bedømmer garverier ud fra, hvor godt de lever op til krav om beskyttelse af miljøet. Garverier kan få en bronze-, sølv- eller guld-rating baseret på deres overholdelse af miljøkrav.
- Certificeringen vurderer og dækker ikke sociale, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige eller dyrevelfærdsmæssige standarder. Den vurderer heller ikke garveriers grænser for brugen af forbudte eller begrænsede stoffer.
Brands mener miljøcertificering er nok
DK Company, Noa Noa, Ganni, Samsøe & Samsøe og Deichmann skriver alle til Danwatch, at de garverier, der laver læder til deres tøj og sko, er certificeret af organisationen Leather Working Group (LWG).
Samsøe & Samsøe, DK Company og Deichman skriver til Danwatch, at denne certifikation også vurderer arbejdsforhold på garverier.
Danwatch har undersøgt Leather Working Group og deres certificeringsordning. Det viser sig, at LWG udelukkende vurderer garverier ud fra, hvor godt de lever op til krav om miljøbeskyttelse. En talsperson for Leather Working Group skriver således til Danwatch:
“(Tilsyns)protokollen fokuserer på faktorer relateret til garveriers miljømæssige præstation, og omfatter på dette tidspunkt ikke sociale, etiske, sundhed- og sikkerheds- eller dyrevelfærdsmæssige problemstillinger […]”.
