En Danwatch-undersøgelse

Sådan hænger danske grise sammen med misdannede børn i Argentina

Argentinske børn bliver født med misdannelser, fordi der bliver sprøjtet så intenst med pesticider over sojamarker i Argentina. Her er det syvårige Thiago Cabral til højre, der bor i Chaco-regionen med sin familie.

Fotograf: Pablo Piovano

Redaktør: Louise Voller | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med P1 Orientering. Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2015.
9. april 2019
Danwatch fortæller i en ny undersøgelse, hvordan et massivt pesticidforbrug i Argentinas sojaproduktion har ført til markante stigninger i kræft og misdannelser hos børn. Dansk landbrug gik med i forhandlinger om et initiativ til bæredygtig soja for år tilbage, men afviser i dag problemet som “udokumenteret”.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Det er internationale forskere dybt uenige om.

På den ene side konkluderer det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende. På den anden side mener WHO’s forskergruppe IARC det modsatte.

EFSA har kigget på glyfosat, mens IARC også har set nærmere på glyfosatbaserede herbicider. Det vil sige, de også har set nærmere på følgestofferne i de pesticider, der bliver sprøjtet med.

I februar 2019 udkom et studie som mange forskere fremhæver, fordi det er helt opdateret. De fem amerikanske forskere bag metastudiet nåede frem til, at glyfosat er kræftfremkalendende, og at det øger risikoen for non hodgkins lymfekræft med 41 pct. Og i marts 2019 afgjorde en dom i Californien, at glyfosat var årsagen til at en mand fik kræft. Sagen er interessant, fordi eksperter mener, at den vil sætte præcedens for tusinder af andre sager.

De ville egentlig have taget ansvar allerede i 2011. Da Danwatch første gang kunne vise, hvordan danske grise, æg og bøffer hænger sammen med kræft og misdannelser hos børn i Argentina.

“Vi vil til bunds i det her”, sagde foderimportøren DLG dengang.

Få år senere, i 2013, inviterede NaturErhvervsstyrelsen på opfordring fra Fødevareministeriet landbrugets aktører til at finde en løsning, der gjorde import af soja bæredygtigt. DLG var sammen med seks andre landbrugsvirksomheder repræsenteret ved interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

De gode tanker blev til ingenting, og siden er problemet kun vokset i takt med at dansk import af soja stadig ligger stabilt på omtrent 1,6-1,7 millioner tons om året, mens argentinske landmænd spreder større og større mængder pesticider over sojamarkerne.

Sammenhængen mellem sojaproduktionen i Argentina og dødelige sygdomme har været omdiskuteret – men også påvist – i årevis af forskere over hele verden.

Alligevel siger Landbrug & Fødevarer i dag, at Danwatchs undersøgelse “beror på udokumenterede påstande”.

Giften fra himlen

Med undersøgelsen, ‘Sojaens syge slagside’, har Danwatch fulgt sporet fra soja i foderet i dansk landbrug via danske indkøbere til eksportører i Argentinas havne, der hver dag skiber tonsvis af soja med endelig destination i Danmark.

Fra havnene har vi fulgt fodsporet til Argentinas sojaregioner, hvor massive mængder sprøjtemidler sprøjtes ud over et af verdens største sojamarkeder – og hvor en magtesløs lokalbefolkning bliver stadigt mere syg. Vi ville undersøge, hvilke konsekvenser vores forbrug af soja har for det land, der producerer det.

I Argentina har vi interviewet protestgrupper mod pesticider, mennesker, der har mistet familie eller førlighed på grund af pesticider, der falder fra fly som regn eller bliver sprøjtet ud af maskiner. Og vi har forelagt interviews og fotos for danske og argentinske forskere, der i årevis har undersøgt sammenhængen mellem pesticider og kræft og misdannelser.

FAKTA

Soja fra Argentina

Få et hurtigt overblik

Mio. Hektar

Det samlede areal, der bliver dyrket soja på i Argentina svarer til ca. fire gange Danmarks størrelse.

Kilde: Rosario Stock Exchange
0
Tons

Danmarks årlige import af sojaskrå er på 1,7 millioner tons om året. Heraf kommer ca. 650.000 tons, fra Argentina.

Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og Trase.Earth
gram pr. kg gris

Så meget soja er der blevet fortæret pr. kg slagtet grisekød.

Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Mio. grise

Så mange grise bliver produceret i Danmark hvert år. Det svarer til knap 6 grise pr. dansker.

Kilde: Danmarks Statistik

Health Camps

  • Damian Verzenassi er professor og leder af Institut for Folkesundhed og Miljø på det Nationale Universitet i Rosario og har arrangeret såkaldte health camps, hvor medicinstuderende har kortlagt pesticidpåvirkningen fra sojamarker i mindre byer.
  • Indtil videre har de studerende undersøgt i alt 35 byer siden 2010 og snakket med over 150.000 mennesker. Det gør studiet til det mest omfattende på området i Argentina.
  • De har fundet at kræftraterne er 2-4 gange højere i sojaområderne sammenlignet med gennemsnittet i landet.

Vores research begynder i Argentina, i Chaco-provinsen i begyndelsen af 2000. Her, i det lille område, La Leonesa, har sojaen gunstige forhold, og det er her, at en national undersøgelse ti år senere viser, at kræft hos børn er tredoblet i området. Undersøgelsen zoomer også ud og viser, at misdannelser hos børn i hele Chaco-provinsen blev firedoblet på ti år.

Grunden er glyfosat-baserede pesticider, viser undersøgelsen.

I Rosario forsker professor Damian Verzenassi i pesticiders påvirkning på mennesker i bl.a. sojaproduktion. Han er professor på Institut for Folkesundhed og Miljø på det Nationale Universitet.

“Det høje forbrug af pesticider på sojamarker er en kæmpe trussel mod den argentinske folkesundhed og er på vej til at ødelægge samfundet”, siger Damian Verzenassi.

Damian Verzenassi, professor og leder af Institut for Folkesundhed på det nationale universitet i Rosario, har forsket i pesticiders skadelige virkning på folkesundheden.

Det meste soja kommer fra Argentina

  • Argentina er det land, vi henter næstmest soja fra – Danmark importerede 496.000 tons direkte fra Argentina i 2018 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
  • Danmark får ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet også soja igennem Tyskland, Holland og Storbritannien, der blandt andet fungerer som transitlande for soja fra Argentina til Danmark.
  • Spørgsmålet er, hvor meget soja fra Argentina vi får igennem de lande? Vurderingen fra IFRO baseret på de seneste tal lyder, at 39,1 pct. af Danmarks sojaimport stammer fra Argentina. Det vil sige, at 667.000 tons soja kommer fra Argentina eller i runde tal: 650.000 tons.
  • Sveriges totale import af soja lå til sammenligning på 224.000 tons i 2017 svarende til omtrent 1/8 af den danske import.
Kilder: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (IFRO), Trase.Earth & Danmarks Statistik

Professor Verzenassi bakkes op af Dr. Medardo Avila Vazquez, børnelæge på Det Nationale Universitshospital i en anden soja-region, Cordoba.

“Der er ikke længere tvivl om, at det er pesticider med glyfosat, der ligger bag de sygdomme, vi ser”, siger Dr. Medardo Avila Vazquez.

“Det er en tidsindstillet bombe mod det argentinske samfund, og det værste er, at udviklingen fortsætter”.

Med udviklingen mener Dr. Medardo Avila Vazquez, at glyfosat ikke alene udgør problemet. Den stigende mængde sprøjtemidler, der ofte blandes sammen med andre sprøjtemidler udgør den livsfarlige cocktail, der i sprøjteperioder også har konsekvenser for mennesker overalt i området. På markerne, i landsbyer og selv for skoler, der ligger i vejen for en af landets mest lukrative eksportvarer.

Pesticider er ude af kontrol

Når Argentinas massive brug af sprøjtemidler som glyfosat fortsætter på trods af at flere og flere eksperter påviser, hvor farligt det er, skyldes det sojaens popularitet. Soja er bedst og billigst som grisefoder.

Og det er ikke små tal, vi taler om. I Danmark producerer vi knap 6 grise pr dansker eller cirka 32 millioner grise i alt. Hertil kommer kyllinger og køer, der også har brug for soja for at blive store nok til køledisken. Derfor er vi i sammenligning med andre lande storimportører af soja, og vi er dermed både en del af problemet og løsningen.

Det handler til dels om omkostninger.

Sidste år åd vores landbrugsdyr det meste af de 1,7 millioner tons soja Danmark importerede, hvoraf omtrent 650.000 tons, kom fra Argentina. Til sammenligning importerer svenskerne kun godt 200.000 tons i alt, altså ⅛ af den danske import.

Derfor har svenskerne råd til at købe bæredygtig soja, lyder forklaringen i det danske fødevareministerium. I Sverige lykkedes det allerede fra 2015 at gøre al import af soja certificeret bæredygtigt.

Kilder, vi besøgte i Argentina:

Damian Verzenassi, læge, forsker i sygdomme med pesticider, The National Institute of Rosario.

Gustavo Omar Luduena, Villa Amelia, lider af non-hodgkins lymfekræft. Han fik kemoterapi som en del af behandlingen, der blandt andet førte til, at han tabte håret.

Fontanellaz-familien, Edgar kæmper aktivistkamp, Maria Luisa har én gang aborteret. Parret har to børn, der begge lider af høretab.

Alfredo Ceran, Monte Maiz, Santa Fe-regionen, lider af kræft og ikke alkoholisk skrumpelever.

Aktivistgruppe i Canals anført af Nora Nolter og Nancy Reinaldi. Har lavet deres egen optælling over antal kræftsyge i byen.

Rene Battaglia, Canals, Lider af sjælden hudsygdom.

Vita Ayllon, leder af aktivistgruppen Mødre af Ituzaingo i den sydøstlige del af byen Cordoba. Hendes barnebarn er født udviklingshæmmet.

Matteo, hvis mor er med i aktivistgruppen Mødre af Ituzaingo. Lider af Vater-syndrom, som betyder, at han er født med rygmarvs-, tarm- og spiserørsproblemer.

Dr. Medardo Avila Vazquez, medicinsk børnelæge på det Nationale Universitetshospital i cordoba. Har forsket i pesticider og skadevirkninger på børn.

Felipe, Campo Largo i Chacoregionen. Blev født uden en hånd. Lægerne mener, det skyldes, at hans mor blev udsat for pesticider, mens hun var gravid. (Felipe er et covernavn for at beskytte familien)

Anita Dworak, Napenay. Født med rygmarvsbrok, der betyder hun har svært ved at gå.

Catalina Cendra, landmand og lokal aktivist, Napenay. Oplevede at fly sprøjtede over hende. Hun lider af en mavetarmsygdom.

Suarez Guadalupe, La Tigra. Lider af San Filippo-syndrom, der betyder, at hun har mistet motoriske og mentale færdigheder. Hendes mor passer hende på fuld tid.

Mia Aceval lider af rygmarvs-brok og hydrocefali (ophobet væske i hjernens hulrum)

Thiago Cabral, La Tigra. Lider af mikrocefali og fik ikke ilt til hjernen, da han blev født. I dag har han spastiske lammelser.

Gerardo Franke (tv.), regional chef for sojaolie, og Veronica Vicco (th), regional kvalitetschef for Louis Dreyfus Company, der er en af de største sojaeksportører til Danmark i Argentina. De har ikke umiddelbart tænkt sig at stille større krav til landmændene.

Silvia Mathey Doret og Jaime Borda, lærere på Carlos Sourigues-skolen ved Colon. De måtte i marts 2018 evakuere eleverne, fordi der blev sprøjtet med pesticider.

Det er en tidsindstillet bombe mod det argentinske samfund, og det værste er, at udviklingen fortsætter.

Dr. Medardo Avila-Vazquez, børnelæge på Det Nationale Universitshospital, Cordoba Tweet

Det samme gælder for Arla, der i 2015 vedtog, at al deres køb af soja skulle være bæredygtigt.

I Danmark er Philippe Grandjean forskningsleder i miljømedicin på Syddansk Universitet, hvor han bla. følger udviklingen i Argentina, som han kalder bekymrende.

“Det her er jo ude af kontrol, og vi må se på det med alvor. Vi har efterhånden temmelig god evidens for, at pesticider er kræftfremkaldende og kan medføre hormonforstyrrende påvirkninger”, siger Philippe Grandjean.

Ti forskere siger til Danwatch, at der er en sammenhæng imellem glyfosat-baserede herbicider (GBH) i sojaproduktion og kræftsygdomme og misdannelser hos børn i Argentina.

Alligevel afviser Landbrug & Fødevarer et ansvar.

Sådan ser det ud, når transporttrucks med soja bliver tømt hos Louis Dreyfus Company ud for havnen ved San Lorenzo i Argentina. Video: Pablo Piovano.

Beror på antagelser

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. I 2011 udtaler DLGs daværende koncerndirektør på baggrund af den udgivne argentinske undersøgelse i Chaco-provinsen.

“Vi går i gang med at undersøge det her med det samme”.

Det var også i 2011, at Danwatchs undersøgelse af forholdene udkom. Det fik Fødevareministeriet til at bestille undersøgelser af forholdene i Argentina og førte til, at ministeriet inviterede landbrugets parter til en rundbordssamtale om bæredygtigt soja i 2014. Men aftalen forpurredes, før den blev undfanget, viser aktindsigter som Danwatch har fået.

Pesticiddunke, der bliver efterladt er også et stort problem i Argentina. Udover at det er et miljøproblem er der også fattige argentinere, der samler dunkene op og bruger dem til at indsamle vand. Her er det bunker af dunke efterladt tæt ved en hovedvej i Cordobaregionen.

De seks indkøbskriterier

I stedet opstillede landbruget, anført af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, seks kriterier for bæredygtig soja, der blev offentliggjort i 2014. De seks kriterier kalder professor i etisk handel på CBS, Peter Lund Thomsen, senere for “et markedsføringsstunt”.

Vi har spurgt Landbrug og Fødevarer, og de største indkøbere af soja i Danmark, DLG og Danish Agro, om deres ansvar for, at børn fødes med misdannelser og voksne får kræft på grund af de pesticider, der spredes i Argentina.

Men ingen af dem ønsker at stille op til et interview.

I en mail fra kommunikationsdirektør i Danish Agro, Søren Møgelvang Nielsen, lyder det, at Danish Agro læner sig op ad de seks indkøbskriterier:

“Vores leverandører har konstant fokus på bæredygtighed”.

Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra direktør, Flemming Nør-Pedersen:

”Danmark er en relativt lille spiller i det globale marked. Hvis vi udover vores indkøbspolitik ønsker at påvirke forholdene i andre lande, er det ikke noget, vi kan gøre alene”.

Dansk landbrug forventer bla. at kunne supplere soja-behovet med alternativer som hestebønner, græsprotein og andre proteinholdige afgrøder, der kan dyrkes i Danmark.

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.