Jeg undersøgte mit drikkevand for PFAS. Her er, hvad jeg fandt

PFAS-stoffer findes i grundvand og gummistøvler, æg og børnetøj, og forskerne er hverken enige om, hvor risikable PFAS-stofferne er, eller hvor de kommer fra. Jeg vil gerne vide om, jeg skal være bekymret, så jeg begynder med mit eget drikkevand
Dato
24. marts 2023
PFAS-stoffer findes i grundvand og gummistøvler, æg og børnetøj, og forskerne er hverken enige om, hvor risikable PFAS-stofferne er, eller hvor de kommer fra. Jeg vil gerne vide om, jeg skal være bekymret, så jeg begynder med mit eget drikkevand
Video: Vecteezy
Redaktør: Adam Dyrvig Tatt | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark

Min datter kan ikke lide vandet, der kommer ud af hanen i mit køkken i indre København. Bølgen af bobler, der former sig til en tåge i glasset og lægger sig om et fint lag af kalk er klamt, synes hun. 

Men nu er jeg selv kommet i tvivl, om hun bør drikke vandet i hanerne.

De seneste måneder og år er det væltet frem med historier om mystiske stoffer i vores drikkevand, der ikke bør være der. Jeg har selv været med til at afsløre nogle af dem, og derfor ved jeg også, at det er vores poder, som rammes hårdest.

Igen og igen er det dokumenteret, hvordan pesticider forstyrrer børns udvikling. Hvis jeg blev udsat for pesticider som gravid, var risikoen for at føde min datter for tidligt, langt større. Hun kunne være født med lavere IQ, lavere fødselsvægt eller misdannelser. Og selvom forskerne endnu ikke ved så meget om, hvordan vi påvirkes af de famøse PFAS-stoffer, der dukker op overalt, så ved de dog, at det er børn, der rammes hårdest. 

Hvad er PFAS?

PFAS eller perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, er en gruppe af almindeligt anvendte menneskeskabte kemikalier, der ophobes over tid i mennesker og i miljøet. PFAS mistænkes for leverskader, skjoldbruskkirtelsygdom, fedme, fertilitetsproblemer og kræft. 

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur.

I lang tid har vi sagt til hinanden, at vandet fra den danske undergrund er det reneste i verden, men dén legende er blevet udfordret de senere år, hvor myndighederne hvert eneste år har fundet et nyt mystisk stof i grundvandet. Vandet i glasset er rent, lover myndighederne, men tunge tåger hænger over det danske drikkevand. Tåger, der kan gemme på et generationssvigt.

I 2017 fandt vandværkerne desphenyl-chloridazon i drikkevandet, og man mente, at stoffet stammede fra pesticider i roer fra 1990’erne. Året efter dukkede et nyt stof pludselig op i 400.000 københavneres drikkevand. Dimethylsulfid, også kaldet DMS, der stammer fra et sprøjtemiddel, Cyazofamid.

I 2019 måtte mere end 200 borgere i Ledøje undvære vand i seks døgn, da vandværkerne fandt endnu et sprøjtemiddel i drikkevandet ved navn Chlorothalonil. I tyve år har Chlorothalonil været sprøjtet på hvede, kartofler, ærter, solbær, ribs, jordbær, agurker og planter i haven. Stoffet har også været anvendt i maling. Nu er det slut.

Mystiske fund hvert eneste år

I 2017 var det ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon, der dukkede op i drikkevandet. I 2018 var det DMS, rester fra et forbudt pesticid, som vandværkerne ikke vidste, hvordan de skulle rense for. I 2019 dukkede sprøjtemidlet Chlorothalonil op i vandet. I 2020 fandt man PFAS-stoffer i stort set alle grundvandsboringer, hvor man målte for det. Og i et netop udgivet landkort fra The Forever Pollution Project, der viser fund af forurening med PFAS i Europa, er Danmark blodrødt.

Der er altså nok af stoffer at undersøge, men denne historie skal handle om PFAS.

PFAS er en gruppe af 12.000 fluorstoffer, der er så bestandige, at de stort set ikke kan nedbrydes, og derfor bliver de i miljø og mennesker for evigt. Stofferne mistænkes for sundhedsproblemer som leverskader, skjoldbruskkirtelsygdom, fedme, fertilitetsproblemer og kræft. For min datter betyder PFAS sandsynligvis, at vacciner virker ringere end i voksne mennesker, viser flere studier fra en børnekohorte i Færøerne. 

Derfor vil jeg gerne vide, om der findes PFAS-stoffer i mit og min datters drikkevand, når det nu dukker op i så mange grundvandsboringer. Så jeg tager fat i Hofor, der leverer mit drikkevand i Nyboder, og de lover at vende tilbage med tal. Mens jeg venter, vil jeg undersøge, hvordan man håndterer PFAS i landene omkring os.

Strammere grænse for PFAS

Drikkevand må fremover ikke indeholde mere end maksimalt to nanogram per liter for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS.

Kilde: Miljøstyrelsen

Forbud mod PFAS – bare ikke i pesticider

Egentlig blev jeg stolt, da den danske miljøminister Magnus Heunicke i februar i år sammen med fire andre lande gik forrest med et EU-forbud mod PFAS. Forbuddet vil være historisk ambitiøst. Alle PFAS-stoffer er nemlig omfattet af forbuddet. 

“Det er det største forslag i EU-kemikaliereguleringens historie, både med hensyn til antallet af stoffer og med hensyn til antallet af anvendelser”, udtalte Toke Winther fra Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Men en dansk forsker ved navn Xenia Trier undrede sig over én undtagelse, der alligevel er i forbuddet. PFAS i pesticider skal ikke forbydes. 

Det betyder altså, at der findes PFAS i pesticider, de bliver sprøjtet ud over markerne i Danmark hvert eneste år, og det vil få lov til at fortsætte efter et kommende EU-forbud mod PFAS. 

Xenia Trier, der er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, sagde til dr.dk:

“Det (pesticider red.) er i hvert fald noget, der bør blive undersøgt, for det er ret store mængder, man smider ud på markerne, og det ryger direkte ud i miljøet. Og der er der jo en risiko for, at det ryger ned i vores grundvand og ophober sig”. 

I Danmarks Naturfredningsforening var man heller ikke ubetinget glade for nyheden om et PFAS-forbud, der undtager pesticider: 

“Pesticider, hvor der er påvist problemer med PFAS, bør forbydes ud fra et forsigtighedsprincip, indtil det er undersøgt nærmere, hvordan de påvirker natur og mennesker”, udtalte Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Selv hos vandværkerne holdt de jublen tilbage, netop fordi PFAS-stofferne er så svært nedbrydelige, og det er dem, der står med den svære opgave at fjerne PFAS fra vores vand, forklarede direktør i Danva, Carl-Emil Larsen: 

“Det er af forsigtighedshensyn helt afgørende at få alle stofferne forbudt med det samme, og så kan man altid vurdere efterfølgende, om der er nogle, der skal have tilladelse. Hensynet til sundhed og miljø skal til enhver tid stå over hensynet til penge og produktion”.

14 godkendte stoffer

14 aktivstoffer i pesticider, der kan karakteriseres som PFAS i OECD’s terminologi, er godkendt til brug i marker i Danmark:

Diflufenican, flonicamid, fluazinam, fludioxonil, fluopyram, gamma-cyhalothrin,lambda-cyhalothrin, mefentrifluconazol, oxathiapiprolin, picolinafen, pyroxsulam, tau-fluvalinat, tefluthrin og triflusulfuron-methyl

Huller i loven om PFAS

Vi ved som sagt ikke så meget om PFAS endnu, og noget tyder på, at myndighederne heller ikke helt ved, om man kategorisk kan afvise pesticider som kilder til PFAS i grundvandet. Ihvertfald har styrelsen tænkt sig at undersøge det nærmere, lød det i slutningen af januar i år, få dage efter miljøministerens afvisning.

”Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned. Og derfor er vi i gang med at finde ud af, hvordan vi kan få overblik over, hvad der er af PFAS-stoffer i de pesticider, landbruget bruger,” sagde kontorchef for pesticider og biocider i Miljøstyrelsen, Maria Sommer Holtze.

De 12.000 PFAS-stoffer er forskellige. Nogle har været velegnet til at få maden til at slippe stegepanden lidt lettere, andre har været gode til at danne brandskum, mens andre igen kan bruges til, at fedt ikke trækker i gennem emballagen til fødevarer. 

Tjek dit eget drikkevand!

https://www.hofor.dk/nyhed/vi-tjekker-drikkevandet-for-flourstoffer-2/

Det viser sig, at der også er grader af PFAS. En af de mindre bastante varianter i PFAS-familien er TFA, der står for trifluoreddikesyre. TFA bruges især i pesticider, hvor det hjælper med at lave de rigtige kemiske forbindelser mellem andre stoffer.

Trifluoreddikesyre er den mindste af de egentlige PFAS stoffer. Stofferne har ét eller to perfluorerede kulstofmolekyler og er derfor PFAS’er i den meget brede betydning. TFA ser ud til at være yderst persistent, men det ophobes ikke i kroppen på samme måde som de PFOA og PFOS, og toksikologien ser ud til at være anderledes i det omfang den er undersøgt.

Kilde: Christian Nyrup Albers, GEUS

De værste PFAS-stoffer har seks eller flere fuldt fluorerede kulstofmolekyler, og det betyder, at de ikke nedbrydes naturligt, men bliver i mennesker og miljøet. TFA har færre kulstofatomer end PFAS-stofferne, vi allerede kender, og derfor mener nogle forskere, at TFA er en mildere variant end andre PFAS. Det lader også til at være konklusionen i Miljøstyrelsen, når de konkluderer, at PFAS i grundvandet ikke kommer fra pesticider. 

Andre steder er der en anden holdning til TFA. Blandt andet hos Rolf Halden, der er direktør for the Biodesign Center for Environmental Health Engineering på Arizona State University. Til tidsskriftet Scientific American har han sagt:

“Det er ukorrekt at sige, at alt er sikkert, indtil et stof har to, tre eller fire fuldt fluorerede kulstofmolekyler. Vi har skabt en kemi, der ikke har en kendt nedbrydningsmekanisme i miljøet. Vi har skrevet under på eksponering for disse stoffer gennem hele livet og for liv gennem århundreder”. 

Vi har skrevet under på eksponering for disse stoffer gennem hele livet og for liv gennem århundreder
Rolf Halden
Direktør, The Biodesign Center for Environmental Health Engineering

Og hos vores naboer i Tyskland ser myndighederne anderledes på TFA og PFAS fra pesticider. 

Gennem salgstal for kemikalier og pesticider, der enten indeholder eller risikerer at omdannes til PFAS-stoffer, har de lavet et estimat af PFAS i jord og grundvand.  Konklusionen på dét regnestykke er, at kemikalieindustrien og pesticider fra landbruget er de to største udledere af stoffer, der kan ende som PFAS-stoffer i grundvandet, lyder det i en rapport.

Danmark og Tyskland er begge landbrugslande. Landene har cirka godkendt de samme typer af pesticider, og begge lande har en liste over pesticider, som de mistænker kan omdannes til TFA-stoffer. Alligevel lader landene ikke til at være enige om problemets omfang. I Tyskland er man nemlig ikke i tvivl om, at pesticider er en væsentlig kilde til TFA i grundvandet.

Forsigtighedsprincippet kan anvendes, når der er behov for et hurtigt indgreb. Der kan være, hvis der opstår fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet og i tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, står der på Folketingets hjemmeside.

Kilde: Ft.fk

I de kommende år skal Christian Nyrup Albers og hans kolleger undersøge, om pesticider er skyld i de mange fund af PFAS i vores grundvand. Hos GEUS er listen over bekymrende PFAS-stoffer noget længere. Det skyldes, at forskerne har taget PFAS-stoffer med på listen, der ikke længere sælges i Danmark. Men da det tager et stof mellem 20 og 60 år at nå ned til grundvandet, er det nødvendigt at se på det historiske brug af pesticider i Danmark. 

“Vi skal undersøge, om vi har endnu en kilde til PFAS i miljøet”, siger Christian Nyrup Albers.

Og ja, der er grund til at være nervøs, mener forskeren.

“Men min opgave som forsker er at finde viden, så andre bedre kan tage stilling til, hvordan der skal lovgives”.

Sæt en ny grænse for PFAS i vandet eller forbyd det

Det, vi og Christian Nyrup Albers ikke ved lige nu, er, om pesticider er en kilde til TFA i grundvandet lige nu. Hvis det viser sig at være tilfældet, har vi to muligheder: Vi kan forbyde pesticiderne. Eller vi kan hæve grænsen for, hvor meget PFAS og TFA, vi accepterer i vores drikkevand.

Det er det drikkevand, vi lige nu kalder verdens reneste. Men fordi PFAS og TFA bliver i vandet til næsten evig tid, er det ikke sikkert, at min datter vil kunne kalde det verdens reneste, når hun bliver voksen.  

Og her er det generationssvigt, der begynder at tegne sig i mit drikkevands tåger: Både den tyske miljøstyrelse og GEUS er altså bekymrede for, at pesticider er kilder til PFAS-forbindelser i grundvandet. Det amerikanske tidsskrift, Scientific American skrev for et år siden, at 70 procent af alle pesticider på det globale marked indeholder PFAS, så problemet bliver ikke mindre. Og PFAS bliver kaldt evighedskemikalier af en grund: De går ikke væk.

I Norge er man også bekymrede. 

“Se nærmere på pesticider”

Jeg finder frem til en lille gruppe eksperter, der har mødtes i slutningen af januar i år. Det var en mandag, og eksperterne var samlet på et hotel i Nyborg for at tale om vand og kemikalier. 

En norsk professor tager ordet lidt efter klokken 13.00. Hans Peter Arp er professor i kemi ved Norges Geotekniske Institutt (NGI) i Oslo, og han er  inviteret af fonden Akademiet for de Tekniske Videnskaber til at holde et oplæg om TFA og grundvandet. 

Jeg er bestemt bekymret over forekomsten af ​​TFA i grundvandet
Hans Peter Arp
Professor i kemi, Norges Geotekniske Institutt

Efter at have gennemgået 29 slides om, hvordan stofferne ender “overalt” i vores vand, konkluderer Hans Peter Arp, at forebyggelse er sundere og billigere, end den kur, der snart vil vente vores samfund. Altså fjern stofferne før de havner i miljøet, hvor de er umulige at fjerne igen. 

Da jeg i forbindelse med denne artikel spørger ham, om norske eksperter er bekymret for TFA i grundvandet, får jeg et klart ja. 

“Jeg er bestemt bekymret over forekomsten af ​​TFA i grundvandet”.

Professorens bekymring er den samme som den tyske miljøstyrelses og GEUS. TFA er svært at få væk fra naturen, og selvom de nuværende mængder ikke er giftige for mennesker og miljø, kan de blive det.

“Det er rigtigt, at koncentrationer, vi ser nu i grundvandet, ikke er giftige, men koncentrationen kan en dag stige til en giftig koncentration. Et stort problem er, at vi ikke ved præcis, hvad den giftige koncentration for mennesker eller miljø er, men vi ved, at hvis vi går over den koncentration, er det næsten umuligt at rense alt grundvand”, forklarer Hans Peter Arp.  

Med to af de mest famøse PFAS-stoffer, der nu er forbudt, PFOS og PFOA, gjorde vi nogle uhyggelige erfaringer, forklarer han. 

“Jo mere, vi forsker, jo mere finder vi ud af, at PFOS og PFOA er mere giftige, end vi troede før. Det er muligt, at vi på nogle områder allerede har overskredet en giftig koncentration”. 

Derfor bør vi også i  Danmark være bekymrede for fremtiden, når PFAS i form af TFA er dukket op i 89 procent af vores grundvandsboringer.

”Det er nu, at vi kan nå at stoppe stigningen i koncentrationer, hvis vi evner at kontrollere kilderne til TFA. Hvis ikke, så får de næste generationer langt mere TFA i deres grundvand, end vi har i dag”, siger han. 

“Vi kan ikke regulere anderledes”

Jeg har sendt en mail til Miljøstyrelsen, fordi jeg har brug for at forstå, hvordan de med sikkerhed kan sige, at PFAS-stoffer i vores grundvand ikke stammer fra pesticider, når nu der er så mange andre, der siger det. 

Kontorchef for pesticider og biocider i Miljøstyrelsen Maria Sommer Holtze modtager mine mange spørgsmål, og jeg koger hendes grundige svar ned til følgende: 

De to pesticider, der giver den største bekymring i Tyskland er ikke godkendt i Danmark.

Til forskel fra den danske miljøstyrelse, så vurderer de tyske myndigheder dog stadig, at pesticider fra landbruget er én af fire primære kilder til TFA i grundvandet. 

Uenigheden centrerer sig om, hvad vi gør med vores manglende viden. Lige nu er der ingen dokumentation for, at TFA i grundvandet stammer fra godkendte pesticider, forklarer Maria Sommer Holtze. Og det er jo korrekt, men det er fordi, det ikke er undersøgt særligt grundigt. 

Der findes kun få forskningsrapporter om pesticider, der omdannes til TFA i grundvandet. Som den norske professor Hans Peter Arp siger: Vi ved endnu ikke, hvilken risiko TFA fra pesticider kan være for grundvandet. Netop derfor bør vi forebygge frem for at helbrede. 

Men hvad så med mit drikkevand? 

Vi finder uønskede stoffer i flere og flere af de boringer, hvor vi henter grundvandet, og derfor kan det blive en udfordring at finde nok egnet grundvand på nogle af vores vandværker
Anne Scherfig
Områdechef for Vand Plan, HOFOR

Min familie og jeg bor på femte sal i Nyboder, og det viser sig, at vores drikkevand kommer så langt væk fra som vandværket ved Slangerup, Søndersø og Regnemark. 

GEUS oplyser til mig, at ved Slangerup blev der fundet PFOA i alle indberettede rentvandsprøver fra Slangerupværket fra starten af 2022 og TFA i rentvandsprøver fra Slangerup Vandværk i marts 2021og i maj 2022. 

Men fundene af både PFOA og TFA er langt under grænseværdierne for, hvad man lige nu mener er giftigt. Fra anlægget ved Søndersø Vest Kildeplads og Søndersø Øst Kildeplads er de seneste prøver fra 2021. Der var ikke fund af PFAS.  

Langt værre står det til andre steder. Ifølge en optælling fra DR er der målt PFAS mindst 100 gange så højt som grænseværdien 104 steder rundt om i landet. Forureningerne kan true drikkevandet på sigt, mener vandværkerne.

Det lyder foruroligende, men hos Hofor, forsøger man at berolige. Uanset hvilke stoffer som vandværkerne finder i grundvandet, så kommer det ikke ud i drikkevandet, forklarer pressechef hos Hofor, Christina Otzen.

Skulle der opstå problemer – altså fund af giftige stoffer over grænseværdien – så kan jeg få vand fra hele syv regionale vandværker. Det skyldes, at København er ringforbundet, så hvis et vandværk får problemer med vandkvaliteten, kan jeg få vand fra et andet værk.

“Drikkevandet, der forlader vores vandværker, overholder alle de strenge krav til indhold af PFAS og også til indhold af TFA”, siger Christina Otzen. 

Det er jo betryggende. Men det bliver sværere, forklarer Anne Scherfig, der er områdechef for Vand Plan i Hofor, at teste og rense vores vand.

”Vi finder uønskede stoffer i flere og flere af de boringer, hvor vi henter grundvandet, og derfor kan det blive en udfordring at finde nok egnet grundvand på nogle af vores vandværker”, skriver Anne Scherfig i en email. 

“Vi forsøger at beskytte grundvandet, så vi i fremtiden kan hente helt uforurenet grundvand, men det vil tage årtier før det virker”.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Vi skriver ud 1-2 gange om ugen og bruger selvfølgelig kun din e-mail-adresse til vores nyhedsbreve

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up

Vi skriver ud 1-2 gange om ugen og bruger selvfølgelig kun din e-mail-adresse til vores nyhedsbreve

heartexit-upmagnifiercross