Amalie Linde
Mathilde RønnowDybt inde i Myanmars skove er der ingen veje. Hér slæber elefanter tunge træstammer på 30-40 meter gennem den tætte skov hen til områder, hvor lastbiler kan overtage læsset. Det anslås, at omkring 5.000 elefanter slæber teak, rosentræ og andet dyrebart tropisk tømmer. Men der bliver i mindre grad behov for de stærke arbejdsdyr. For skoven svinder ind, og vejene strækker sig længere ind – og en lastbil kan transportere meget mere træ på ryggen end en elefant kan. Afskovningen accelererer.
Når de store skove svinder ind, truer det levegrundlaget for tusindvis af mennesker, der er afhængige af skoven. Især teaktræet er truet i Myanmar, for det bliver fældet illegalt eller i langt større mængder end tilladt.
Tømmer har historisk set – siden det britiske kolonistyre – været en af de vigtigste indtægter for Myanmar. Og det er stadig en meget lukrativ vare. Illegalt tømmer betyder hurtige penge til de etniske oprørsgrupper og militæret som fælder og eksporterer træ ulovligt samt til regeringen, som bryder egen lovgivning og udsteder en strøm af hugsttilladelser, som overstiger det tilladte.
Noget tyder på, at der kan være forandringer på vej. Myndighederne er begyndt at beslaglægge illegalt tømmer og viser tegn på, at åbenhed over for håbefulde udenlandske træimportører, der gerne vil have fat i det eksklusive træ og de europæiske myndigheder, der stiller sig med korslagte arme over for Myanmars officielle garantier.
Den illegale tømmerhandel er enorm
Alene i august måned i år har myndighederne i Myanmar beslaglagt 5.000 stammer teak træ, der er fældet ulovligt. På én lastvogn, kan der være omtrent 4-5 teaktræer, hvilket vil sige, at det illegale træ i politiets varetægt på bare den ene måned kan fylde 1.000 lastvogne, fortæller Faith Doherty, teamleder i den britiske miljøorganisation Environmental Investigation Agency (EIA).
“Vi har lige fået tallet ind. Det fortæller dig bare lidt om, hvor store mængder af illegalt træ, der i alt er tale om. Langt størstedelen af det illegale tømmer bliver ikke beslaglagt men køres over grænsen til Kina”.
I Sagaing regionen blev der i 2013-2014 fældet 60.000 teaktræer selvom den årlige kvote var 12.000 teaktræer, fremgår det af EIA’s rapport “Organised Chaos – The illicit overland timber trade between Myanmar and China” fra 2015.
Data fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO viser, at skoven er mindsket hvert år siden 1990. Det gik langsomt mellem 2000 – 2005 men accelererede igen fra 2010 – 2015.
Forbud mod eksport og hugst
- Ingen generelle forbud er i kraft for øjeblikket.
- Myanmars regering indførte et et-årigt forbud mod at eksportere for marts 2014 – marts 2015.
- I marts 2016 annoncerede Aung San Suu Kyi et nyt nationalt forbud af al tømmerhugst i Myanmar i fra marts 2016 – marts 2017. Dog var det lovligt at sælge tømmer, der eksisterede før forbuddet.
Kilde: Miljøstyrelsen og The Myanmar Times
EU sanktioner
- EU indførte en våbenembargo mod Myanmar i 1996.
- I 2007 udvidede EU sanktionerne til også at inkludere import af ædelsten, tømmer og metaller.
- I 2009, grundet fængslingen af Aung San Suu Kui, blev sanktionerne strammet yderligere.
- I 2012 suspenderede EU hovedparten af sanktionerne, heriblandt handel med tømmer, og i 2013 ophævede de dem permanent med undtagelse af våbenembargoen.
Kilde: Udenrigsministeriet og European Commission
Midlertidige forbud om eksport og hugst
Regeringen i Myanmar har de seneste år gjort tiltag, der skal reformere tømmerindustrien blandt andet gennem et-årige forbud af eksport og hugst i 2014 og 2016 og 10-årige forbud af træ i visse områder i landet.
“Disse forbud er den kumulative effekt af over-høstning. Myanmar havde brug for en periode, hvor der slet ingen fældning var”, siger Jago Wadley, researcher i miljøorganisationen Environmental Investigation Agency (EIA).
Det var på et tip fra EIA i 2015, at Miljøstyrelsen besluttede sig for at se de danske træimportører efter i sømmene. Samme rapport giver stadig genlyd i Myanmar, fortæller Dansk Træforenings direktør Jakob Klaumann og henviser til, at der ingen kommunikation med myndighederne var, før den rapport udkom.
Paradoksalt nok medførte tiltagene for at beskytte skoven i første omgang, at træerne blev fældet i et endnu større omfang. Og det er især gået ud over teaktræet, som de danske virksomheder sandsynligvis har importeret fra den periode, forklarer Jago Wadley:
“Teak træ er høstet helt disproportionalt, og er i stort omfang blevet over-høstet af Myanmar Timber Enterprise. Især i 2014. Der har været et “rush” for at få træ på markedet. Det er ironisk nok i samme periode, som landet overgik til demokrati og hvor Aung San Suu Kyi blev valgt som landets præsident“, siger Jago Wadley.
1. april 2014 indførte Myanmars regering et eksportforbud af ubearbejdet tømmer som reaktion på kraftig afskovning og for at sætte skub i den nationale produktion. Forbud blev imidlertid forsinket i seks måneder, og dermed kunne Myanmar Timber Enterprise og dens underleverandører nå at eksportere de store mængder, de fældede lige før forbuddet. Det fremgår af rapporten “Legally and Illigally logged out” fra 2016 fra Københavns Universitet og University of East Anglia fra Storbritannien.
“Det var de sidste krampetrækninger fra det gamle system. Underleverandører greb muligheden for at vride nogle penge ud, mens der var overgang af regeringer”, siger Jago Wadley.
Desuden sår EIA tvivl om, hvor stor påvirkning forbuddene egentlig har haft.
“Et forbud er kun så effektfuldt, som dets implementering. Og mange af problemerne kommer af, at der er meget svag ledelse i landet. Vi er vældig bekymrede for skoven og for de mennesker, som er afhængige af skoven,” siger Faith Doherty.
Værdifuld jord under træerne
Jorden, som det tropiske træer vokser i, er mindst lige så værdifuld som det eftertragtede tømmer er i sig selv – og det truer skoven. Landets store nabo Kina har rettet blikket stift mod Myanmars jord og investeringer fra også Thailand og Indien bliver også budt ind.
Der er også danske interesser på spil. Store virksomheder som Carlsberg og Mærsk har vejret morgenluften for at få foden indenfor i det ressourcerige land. Og ifølge Udenrigsministeriet er flere er på udkig efter handels- og investeringsmuligheder med langsigtet potentiale på dette vækstmarked”, som der står i Udenrigsministeriets Landepolitikpapir der gælder fra 2016-2020.
Truslen mod skoven kommer ikke kun tømmerindustrien. Den overlapper med og kommer i lige så høj grad fra landbruget, for der kan også være gode penge i at anlægge palmeolie plantager og gummitræ plantager. Også de mange infrastrukturprojekter kræver plads, og derfor bliver der ryddet store skovarealer.
Myanmar har også store floder, som Kina gerne have adgang til. Der skal bygges flere dæmninger og produceres elektricitet til kineserne. For at kunne gøre det, kræver det, at en masse skov bliver fældet, så der kan anlægges veje, der fører ud til floderne, som lastbiler og maskiner kan komme frem. Mindst 26 kinesiske firmaer er involveret i 44 hydropower projekter i Myanmar, ifølge den kinesiske organisation Global Environmental Institute.
Under jorden gemmer der sig store mængder ædelstene som jadesten og rubiner, guld og tin samt olie og naturgas. Minedrift er et voksende industri, som store selskaber fra hele verden gerne vil have del i.
“Så snart skoven er væk, vil Kina have, hvad der er nedenunder: Guld og mineraler. Og de vil have nemmere adgang til floderne, så de kan bygge dæmninger, der producerer elektricitet”, siger Faith Doherty.
“En årsag, til at skoven er truet, er, at Kina har en masse investeringer i Myanmar. Kina vil have adgang gennem Myanmar til “Bay of Bangor”. De vil bygge dæmninger og veje og lave udvikling. Myanmar er strategisk for Kina. Siden 2012 har de underskrevet en masse handler blandt andet om adgang og ejerskab af jord og territorier.“
Man kan vel også argumentere for, at alle disse udenlandske investeringer er en rigtig god ting for Myanmar, fordi det er med til at skabe vækst og løfte samfundet?
“Et meget fattigt land som Myanmar kan gavne af investeringer. Men hvis de går ned af den retning, hvor de sælger ud af al jorden, så vil de ende med at stå tilbage med intet”, siger Faith Doherty.
De største grunde til afskovning er:
- Landbrug udvidelser: 78%
- Tømmer: 85%
- Infrastruktur projekter: 50%
Kilde: Videnskabelig artikel “Untangling the proximate causes and underlying drivers of deforestation and forest degradation in Myanmar” fra 2017.
Regeringen er med til at drive illegal handel
For at købe teaktræ eller andet tropisk træ fra Myanmar skal man igennem Myanmar Timber Enterprise (MTE). Det er en statslig organisation, som har monopol på at udstede licenser til at fælde træ og til at sælge tømmeret.
Handlen med tømmeret foregår som regel på auktioner, hvor tømmeret er samlet fra hele landet, hvorefter det skibes ud ved havnen i Yangon. Men de virksomheder, som vil købe træet, kan ikke få indsigt i, hvorfra i landet træet er fældet. Det betyder, at de ikke kan verificere, at det træ, som de vil købe nu også stammer fra de områder, som Myanmar Timber Enterprise hævder.
Som situationen er lige nu, er det stort set umuligt at skelne mellem, hvad der er lovligt og ulovligt tømmer. Det bekræfter både Miljøstyrelsen, Brancheforeningen for Træimportører og ngo’er.
“Ultimativt er det største problem, at Myanmar faktisk har etableret et system, hvor skoven kan bruges produktivt i al evighed, men de har forladt det”, siger Jago Wadley.
Men hvordan kan det være, at den illegale tømmerindustri får lov at fortsætte? Ifølge miljøorganisationen Environmental Investigation Agency kan det kun lade sig gøre, fordi regeringen ser gennem fingre med det.
Der er store områder i Myanmar, hvor regeringen ikke har kontrol. De områder er kontrolleret af etniske grupper, som kæmper for større selvstændighed fra styret. Eller af militæret, som er berygtet for at have en parallel magt til regeringen. I nogle tilfælde er det illegale tømmer en del af en aftale om våbenhvile, som regeringen indgår med oprørsgrupperne, forklarer researcher Jago Wadley fra EIA.
“Det er ikke den enkelte soldat, der selv bestemmer, om han vil tage imod en bestikkelse. Det bliver befalet oppefra“, siger Jago Wadley.
I disse områder bliver der fældet træ til at finansiere våben og opretholde magten. Alt det træ anses for illegalt af regeringen. Hovedparten af træet eksporteres til nabolandene Kina, Thailand og Laos, der grænser op til Myanmar eller ryger videre til Indien, hvor det sælges videre. Nu med falske papirer og et nyt oprindelsesland.
“Den illegale tømmerindustri kan ikke lade sig gøre uden hjælp fra myndighederne. Sandheden er, at der er få steder tilbage, hvor der foregår illegal hugst som er kontrolleret af etniske grupper og ikke Myanmar Timber Enterprise“, siger Faith Doherty
Det illegale tømmer fra områderne som er kontrolleret af oprørsgrupper, skal nogle gange igennem de områder, som regeringen kontrollerer. Det illegale tømmer bliver dermed fragtet hen til den kinesiske grænse via en rute, som er kontrolleret af myndighederne i Myanmar, fremgår det af en rapporten “Organized Chaos” fra 2015 af Environmental Investigation Agency.
“Det er umuligt, at regeringen ikke er medskyldige i udvindingen af træ. Det er svært at gemme en flåde af lastbiler med træstammer. Hvordan er de køretøjer kommet forbi vagtposterne?”, siger Jago Wadley.
En anden måde, træet bliver illegalt på er, når regeringen selv fælder mere, end hvad loven tillader. Det kan man blandt andet se sker, fordi træsorten rosentræ hyppigt bliver opdaget ved den kinesiske grænse, og rosentræ vokser kun i regeringskontrollerede områder, forklarer Faith Doherty.
Etniske grupper i Myanmar
- Etniske minoriteter udgør 30-40 procent af befolkningen.
- 60-70 procent er etniske burmesere.
Kilde: IWGIA
Voldelige konflikter i skovområder
Der findes i omegnen af 135 forskellige etniske grupper i Myanmar, der hver har deres kultur, sprog og traditioner. Sprogene kan være så forskellige, at de ikke forstår hinanden. De lever forskellige steder og dyrker jorden forskelligt.
Det giver anledning til konflikter med regeringen. Eftersom de største byer er kontrolleret af regeringen, og at det er skovområderne, hvor der er flertal af etniske mindretal, og hvor oprørsgrupper nogle steder har magten, er det oftest her, konflikterne opstår. Særligt i de områder, hvor der vokser teaktræ, har der været en “massiv stigning af konflikter”, ifølge Faith Doherty, som dog understreger, at hun ikke mener, de danske virksomheder direkte skaber konflikterne.
De voldelige konflikter har været til stede siden militærdiktaturet besluttede ikke at give regionerne selvstændighed, men samlede Myanmar til ét land i 1960’erne, forklarer Mikael Gravers, antropolog og lektor emeritus ved Aarhus Universitet, som har forsket i Myanmar i årtier.
Men de senere år er de voldelige konflikter opstået, når hæren, under dække af våbenhvile med grupperne, bevæger sig ind i områderne og begynder at anlægge nye veje eller tager jord til gummiplantager og fælder skoven, forklarer Mikael Gravers.
“Kør en tur fra Karen til Rangoon, og du vil se gummi plantager overalt. Der bliver ryddet skov i kæmpe omfang, og det skaber konflikter. De her moderne tiltag med at rydde for at lave veje, dæmninger og plantager, er i virkeligheden en lige så stor trussel som illegal hugst”, siger Mikael Gravers.
Der er ifølge Faith Doherty en stor stigning af politiaktioner mod folk, som er i besiddelse af ulovligt træ.
“Folk, der har et par træstammer i baghaven bliver kriminaliseret, når der i virkeligheden står store kriminelle syndikater bag”, siger Faith Doherty.
Befolkningen er afhængig af skovene
Fælles for alle de etniske minoriteter er, at skoven er essentiel for deres levegrundlag. Når skoven bliver ryddet, har det direkte konsekvenser for både deres adgang til mad og bolig, og folk bliver fattigere.
Mikael Gravers anslår, at en tredjedel af befolkningen lever af at hente produkter i skoven. De henter orkideer, som sælges på markedet. De går på jagt, bruger bark til at væve kurve, de plukker vild salat, samler frugt og nødder, henter kardemomme og særlige ingefærplanter, som bruges som medicin. Alt sammen vigtige supplementer til de fødevarer, folk kan dyrke på markerne og i køkkenhaver.
“Ingen tvivl om, at de bliver fattigere mennesker, når skoven forsvinder. De bruger den til ting til at spise og ting de kan sælge. Uendeligt mange mennesker har levet sådan i århundreder. Det liv forsvinder med skoven”, siger Mikael Gravers.
Andre gange bliver folk tvangsflyttet fra deres hjem. Ifølge organisationen Internal Displacement Monitoring Centre (IDMC) var der 644.000 internt fordrevne mennesker i 2016 i Myanmar på grund af voldelige konflikter.
“De bliver fordrevet fra områderne og flyttet til dårligere jord. Nogle gange kommer de tilbage, men de bevæbnede grupper sætter sig ofte på jorden, når først folk er væk“, siger Mikael Gravers.
Approprieringen af jorden sker ofte uden, at folk er blevet konsulteret eller kompenseret ordentligt, forklarer Signe Leth fra organisationen IWGIA, der arbejder for at at sikre rettigheder til oprindelige folk. Og det har store menneskelige konsekvenser.
“Når de bliver beordret til at flytte, får de smadret deres identitet. De har et tilhørsforhold til jorden, som vi i Danmark ikke kan sætte os ind i. De har levet i flere generationer det samme sted”, siger Signe Leth.
Mikael Gravers er enig. Han forklarer, at der sker en “kulturel forarmelse” i befolkningen, fordi bestemte bjerge, skove og landskaber betyder lige så meget som religion, tradition, mytologi og verdenssyn. Visse steder betragtes som hellig skov, og bliver brugt som begravelsespladser.
“Der er knyttet utallige historier til de steder. Det betyder da også noget for vores identitet i Danmark, at vi har de store sandstrande ved Vesterhavet, og vi vil ikke have det hele plastret til med vindmøller eksempelvis,” siger Mikael Gravers.
