2. april 2023
Danwatch anbefaler:

Undersøgelse afslører forbrydere forklædt som diplomater

Udadtil fremstår det internationale diplomati glat og professionelt. Men over store dele af verden udnytter kriminelle diplomatiets glans til at drive lyssky forretninger, viser en undersøgelse fra ICIJ, et kollektiv af undersøgende journalister, og ProPublica i USA.

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

I 2020 gik den libanesiske forretningsmand Ali Saade ombord på et fly i Guineas hovedstad Conakry med en kuffert fuld af pengesedler. 

I lufthavnen forklarede Ali Saade, at pengene skulle bruges til coronabekæmpelse hjemme i Libanon. Men ifølge amerikanske myndigheder gik de i stedet til Hizbollah, en politisk-militær organisation med base i Libanon, som blandt andre USA betegner som terrorister.

Danwatch anbefaler

I anledningen af påsken anbefaler journalister fra Danwatch de bøger, podcasts, dokumentarfilm og undersøgende historier, de selv fordyber sig i lige nu.

Ali Saade er ikke hvemsomhelst i Guinea. Udover at stå bag den store fødevarevirksomhed Sonit Group var han på daværende tidspunkt også Libanons honorær konsul i landet, og præcis derfor lykkedes det ham at rejse ud af landet med et stort, udeklareret pengebeløb, vurderer det amerikanske udenrigsminsterium

Washington tilbyder i dag op til 10 millioner dollars for informationer, der kan fælde Ali Saade. 

Historien om Ali Saade optræder i undersøgelsen Shadow diplomats, som ICIJ, et globalt kollektiv af undersøgende journalister, og det amerikanske medie ProPublica udgav i november 2022. 

På imponerende vis har de sammen fundet frem til minimum 500 tidligere og nuværende honorære konsuler verden over, der har misbrugt deres fine titler til at drive lyssky forretninger, ofte med forbindelser til terrorfinansiering, menneskehandel, dokumentfalsk, skattesvindel eller våbenhandel. 

Honorære konsuler er lokalt bosiddende, typisk ulønnede diplomatiske repræsentanter. Det kan variere fra land til land, men flere steder nyder en honorær konsul samme immunitet som en karrierediplomat ansat på en ambassade. Det kan for eksempel betyde, at deres bagage er fritaget fra at blive undersøgt i lufthavne, eller at de hverken kan anholdes eller tilbageholdes i landet, de tjener i.

Det udnyttede Ali Saade i Guinea, og det er han altså langt fra ene om at gøre. ICIJ og ProPublicas afsløringer blotlægger åbenlyse sprækker i det internationale diplomati. Udadtil fremstår systemet glat og professionelt, men i dets skyggefulde afkroge myldrer det med alverdens gangstere, sjufter og fuskere. 

Shadow Diplomats, ICIJ & ProPublica

Flere artikler fra serien: 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right