Hård kritik af modebranchen: Den kører friløb

Mens modebranchens produktion og omsætning i Danmark kun er steget de seneste årtier, står de danske kommuner og affaldssektoren nu med ansvaret for at håndtere industriens store mængder tekstilaffald. Til stor frustration for brancheaktører.

“Modebranchen har vundet. Genbrugs- og affaldssektoren kan ikke løse problemerne. Der er simpelthen for store mængder tekstil”, siger Steen Trasborg, da han skal beskrive systemet omkring indsamling og genanvendelse af tekstilaffald, der bliver samlet ind i Danmark. 

Han driver til daglig Trasborg Denmark, der i mange år har sorteret genbrugstøj. Sidste år valgte han at droppe den del af forretningen, der sorterede tekstilaffald, fordi der ikke var nogen økonomi i det. Nu retter han hård kritik mod tøj- og tekstilbranchen og det politiske system for at efterlade ansvaret hos affalds- og genbrugssektoren. 

“Bomben er, at modebranchen kører friløb, og det er mig en gåde, at de bliver ved med at få lov til at producere løs. Man adresserer ikke bomben”, siger han. 

Siden sommeren 2023 har en række kommuner sorteret tekstilaffald, og i januar 2025 blev det et EU-lovkrav, at medlemslande skal indsamle tekstilaffald i særlige containere i kommunerne med henblik på, at det kan blive genanvendt i stedet for blot at blive sendt til forbrænding. Det har dog vist sig vanskeligt, og som Danwatch har kunnet fortælle bliver størstedelen af det brændt eller genanvendt til andre ting end tøjprodukter.

“Vi brænder mere og mere af. Det giver jo ingen mening”, siger Steen Trasborg. 

Han mener, at det helt store problem er, at man i EU og Danmark er startet i en forkert rækkefølge. Man har lavet lovkrav, der dikterer, at kommunerne skal håndtere tekstilaffald, uden at der er stillet krav til modebranchen, der skaber al tekstilaffaldet.

Også Niels Toftegaard, der er kommunikationschef hos brancheforeningen Cirkulær, hvis medlemmer er kommuner og kommunale affaldsselskaber, der har ansvar for at implementere EU-loven om at genanvende tekstilaffald, er frustreret over situationen. 

“Vi er blevet overladt et ansvar for at rydde op efter noget, som andre har skabt. Samtidig øges produktionen og millionomsætningen, men der er forsvindende få midler, der bliver brugt på at omstille sig til cirkulær økonomi sammenlignet med de ressourcer, man bruger på at producere nyt, designe nyt og markedsføre nyt tøj. Den balance er skæv, og det er et kæmpe problem”, siger han. 

Både Steen Trasborg og Niels Toftegaard er frustrerede over, at der ikke for længst er indført strammere regulering af modebranchen, når adskillige aktører og eksperter i flere har råbt op om, at den eneste måde man for alvor kan gøre noget ved branchens konsekvenser, er ved at reducere tøjmængderne og sætte krav til modebranchen og ligeledes influencerbranchen, der lever af at vise nyt tøj frem. 

Eksperter: Nethandel og influencere holder fast i det høje tøjforbrug 

Et problematisk misforhold

Han mener, at det er paradoksalt, at man på den ene side har en genbrugs- og affaldsbranche, der taler for at genanvende, købe mindre og reparere tøj. Og på den anden side er der en modebranche, der øger omsætning og markedsfører sig på nye kollektioner og udsalg. 

Modebranchens produktion og salg i Danmark og resten af Europa er kun steget de seneste årtier. For nylig offentliggjorde brancheforeningen Mode og Tekstil en undersøgelse i forbindelse med den danske modeuges 20 års jubilæum. Her kunne man læse, at eksporten af dansk mode er steget 115 procent på de 20 år. Det er ifølge brancheforeningen især drevet af modekoncernerne Bestseller og DK Company, der vækster med milliardsalg og rekordomsætning. Men også af modevirksomheder som Ganni og Baum und Pferdgarten nævnes, fordi de har et voksende internationalt salg.

I gennemsnit køber en borger i EU 19 kilo tøj, sko og husholdningstekstiler om året, viser sidste års rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. Danskerne har et højere forbrug end de fleste andre lande, og Danmarks import af beklædningsgenstande er steget markant på ti år, hvilket Danwatch beskrev sidste år. 

“Vi har tydeligvis ikke problemer med at komme til at fryse ihjel i Danmark og Europa”, slår Niels Toftegaard fast, da vi taler om det høje salg og forbrug. 

“Vi er oppe imod en milliardindustri, der bruger ufattelige summer på at reklamere for øget salg og forbrug. Det er på tide, at der for alvor bliver gjort noget ved det misforhold, ellers kommer man ingen vegne. Frivillighedens vej er tydeligvis ikke nok. Det skal ske gennem krav og regulering til modevirksomhederne og deres produkter”, siger han. 

EU-regulering på vej

I EU arbejder man på mere regulering af mode- og tekstilbranchen, og i 2027 indføres der nye krav til tekstiler via producentansvarer og via ECO-design-forordningen, der stiller krav til, at produkter skal designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på miljøet. Her er fokus i høj grad på holdbarhed, genbrug og genanvendelse. Hvordan det præcis kommer til at blive implementeret i Danmark er stadig uvist, men der er en række tiltag på bordet, der blandt andet handler om, at der skal være en minimumsandel af genanvendte fibre i tøj, samt designkrav der gør, at tekstiler rent faktisk kan genanvendes, og at der skal indføres et produktmærke, der synliggør over for forbrugerne, hvad tekstilers miljøpåvirkning er, og hvilke forhold de er produceret under. Det er før blevet kritiseret af eksperter over for Danwatch, at man fra politisk hold og i dele af mode- og tekstilbranchen fokuserer for meget på genanvendelse og materialevalg som løsningen, i stedet for at få sat ind over for branchens høje produktion.

Niels Toftegaard er positiv over, at der er noget på vej, men han er også skeptisk over for, at det kommer til at gå for langsomt og reelt ikke ændrer markant ved, at der produceres alt for store mængder tøj i Danmark og Europa. 

“Det er ikke alene det her, der kommer til at gøre underværker, men det er meget tiltrængt, at dem, der skaber problemerne, begynder at blive stillet til ansvar”, siger han. 

Hovedproblemet er fortsat, at man har en industri, hvis økonomiske model bygger på mersalg. I den forbindelse hæfter Niels Toftegaard sig ved, at der i debatten om modebranchen ofte er fokus på problemerne med de kinesiske virksomheder Shein og Temu, der sælger billigt tøj i dårlig kvalitet til det europæiske marked. De virksomheder er et problem, medgiver han, men det er lige så meget de danske og europæiske tøjvirksomheder, der skal reguleres. 

“De store modevirksomheder i Danmark og Europa bidrager også til en stor overproduktion og et overforbrug af tøj, fordi de sprøjter nye kollektioner ud i et væk og i et lille omfang benytter genanvendte materialer, der er lavet af fiber til fiber. De bærer også et kæmpe ansvar. Man kan ikke bare sige, at det er dem ovre i Kina, der er problemet”, siger han. 

En omstilling kræver, at virksomhederne begynder at tænke i gensalg og at investere i systemet inden for genanvendelse. 

“Det er jo dem, der skal drive værket, fordi det er ideelt dem, der skal bruge de gamle og genanvendte tøjfibre i produktionen af nye tekstiler. Og det sker bare i forsvindende lille omfang. Vi mangler at se branchen for alvor gå ind i at skabe cirkulære forretningsmodeller. Det har de ikke leveret på endnu”, siger han.