Danwatch arbejder ofte sammen med fotografer, når vores journalister er på researchrejse ude i verden. Ofte er billeder en væsentlig del af dokumentationen.
Men et billede gør også noget ved vores forståelse og efterlader ofte et stærkere indtryk end tekst. Et billede gør det lettere at sætte sig ind i de problemstillinger, Danwatch skriver om, og hvordan de påvirker mennesker.
Fotograf Uffe Weng og journalist Nikolaj Skydsgaard, var i 2019 på researchrejse i Indien. De dokumenterede, hvordan danske og internationale brands sælger lædervarer fra fabrikker, som benytter læder, der er produceret under livsfarlige arbejdsforhold.
Læs her om Uffe Wengs oplevelser og indtryk under feltarbejdet, samt om hans bedste billede fra turen.
“Billedet indfanger på en fin måde en ganske normal arbejdssituation på garveriet. Han står og slynger skindet, som han har taget ud af tromlen, over i bunken til de andre skind. Gulvet er dækket af vand, som kommer fra de syrebade, som læderet bliver garvet i. Han har ikke anden beskyttelse på end et forklæde. Ikke engang et åndedrætsværn. Der er så beskidt omkring dem, at det skaber en stor kontrast til, hvad vi herhjemme ville kalde en fabrik. Derudover, giver billedet en fornemmelse af, at han har gjort det mange gange før.”
“Ja. En blanding af arbejdsforholdene og miljøet. F.eks. at vise, at væggene er helt sorte af skimmel, fugt, farve og kemikalier. Min tanke var at dokumentere så meget som muligt, samtidig med at fortælle en historie. Det var vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at folk arbejder steder som her, under de her forhold, for at vi kan købe et par lædersko eller en læderjakke. Det var vigtigt for mig, at billederne udover at være æstetisk flotte, også havde et medmenneskeligt element. Arbejderne på det her garveri skal jo ikke udstilles, billederne skal også være værdige for dem.”
“Det var voldsomt surrealistisk. Selvom vi kun var der 30-40 minutter, kom vi efter ud med en ubehagelig følelse. Det sved i næsen pga. af alle de kemikalier der var i luften. Udover kemikalierne, var der en varme der hang tungt i rummet. Der var jo ingen ventilation, udover en dør der stod åbent og et smadret vindue. Det er bestemt ikke en rar oplevelse. Det er jo fattigdom der gør, at de simpelthen er nødt til at arbejde på de her garverier.”
“Derudover er de jo ikke klædt på, på samme måde som vi er. De er ikke organiserede i fagforeninger og de har ikke en arbejdsskadeforsikring. Det har også gjort indtryk, at der sidder nogle mennesker dernede, der tjener mange penge på, at behandle deres medmennesker som var de intet værd. Mennesker som vi har mødt, og som udadtil ikke ved noget om de arbejdsforhold der er på garverierne, men som udmærket er klar over hvordan det står til derude. Det har været meget ubehageligt at være vidne til.”
“Jeg tror godt at der kunne være en undertone af det, uden at de egentlig tænkte mere over det. Jeg tror også det var så fjernt for dem, at vi kommer fra Europa, for at dokumentere hvordan forholdene på garveriet var. Ringe arbejdsforhold er så normal en del af tøjbranchen i de lande hvor det produceres. Arbejderne er jo ikke dumme. De er så ekstremt fattige, at det ikke er et bevidst valg de træffer at arbejde sådanne steder. De gør det jo udelukkende for at overleve.”
“Det giver et blikfang for artiklen og for teksten, som er vigtigt i en Danwatch undersøgelse, da det ofte er store og indviklede historier. Jeg havde selv en oplevelse af, at det virkelig var en øjenåbner, at se de her arbejdsforhold, selvom jeg har rejst meget rundt i Indien, og set mange ting.”
“Desuden var det første gang, jeg havde været så tæt på et problem, som jeg har fotograferet for Danwatch. Jeg havde aldrig forestillet mig, at garvningen foregår i noget, der minder om en nedlagt kostald, i shorts og bare fødder. Jeg kunne mærke varmen og lugten helt tæt på. Det tror jeg bare, at et billede gør mere håndgribeligt. Efter min mening kan et billede vise dette på en helt anden måde, end hvis undersøgelsen blot består af tekst.”
“Det har ofte været en følelse af at skulle dokumentere de her problemstillinger. Især fordi de ansvarlige skal konfronteres med arbejdsforholdene i deres varekæde. Derudover er det, for mig som fotograf og fortæller, rart, at der er tid til at fortælle en historie, udover at tage snapshots.”
“Det gør billederne mere menneskelige og personlige, så de får nogle elementer, der gør, at man får historien ind under huden, når man sidder hjemme i sin lædersofa. Man skal som læser nærmest kunne mærke varmen og lugten fra garveriet, så man får en idé om, hvordan det er at arbejde der.”
“Det har sat en tyk streg under nogle tanker jeg allerede havde, på baggrund af andre historier, jeg har været med til at lave for Danwatch. Jeg blev igen mindet om, at vi går i en boble her i Vesten. Om det er læder, elektronik, ris eller avocado, glemmer vi hvordan det produceres og dyrkes, og hvordan det kan være tilgængeligt for os hele året. Det minder en om, at det er så skørt, det der foregår rundt omkring i verden.”
Andreas Kaas Wium Pedersen
