Afsløring: Nordeas grønneste tilbud er fyldt med kulkraftværker

Når private såvel som professionelle investorer leder efter de mest klimavenlige investeringer, er de såkaldte artikel 9-fonde, også kaldet mørkegrønne, et oplagt valg.

De hører under EU’s strengeste regler for bæredygtighed, og investeringerne må ikke gøre skade på miljø eller forværre klimakrisen, for eksempelvis ved at indeholde aktier i fossile virksomheder, der udleder store mængder CO2.    

Men Danwatch kan i samarbejde med det norske medie E24 nu dokumentere, at Nordea markedsfører flere fonde som mørkegrønne, selvom de indeholder 32 kulkraftværker og ligeså mange nye olie- og gasværker under opbygning, som vil forårsage øgede udledninger i fremtiden.

Ekspert i bæredygtige investeringer og partner i rådgivningsfirmaet Copenhagen Changery, Amanda Koefoed Simonsen vurderer, at kulkraft ifølge reglerne ikke kan indgå i artikel 9-fonde.

“Jeg mener, at kulbaseret energiproduktion er fuldstændigt udelukket fra EU’s definitioner for bæredygtighed og er i strid med opfattelsen af en økonomisk bæredygtig aktivitet,” siger Amanda Koefoed Simonsen.

32 kulkraftværker i en fond

Nordea tilbyder eksempelvis sine kunder at smide penge i “Nordea 1 – Global Sustainable Listed Real Asset”.  Fonden er klassificeret som mørkegrøn. 

Men over 20 procent af investorernes penge investeres i aktier fra fossile virksomheder, der ejer kulkraftværker og ekspanderer forretningen med nye olie- og gasfaciliteter.  

Samlet set ejer Nordeas kunder via fonden aktieandele i 32 kulkraftværker, 67 olie- og gaskraftværker og over 30 nye fossile projekter under opførelse af energiselskaber, herunder også Enel, Xcel Energy, WEC Energy, National Grid og American Electric Power.

Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea, afviser at kulkraftværker i mørkegrønne fonde er et problem.

Han fremhæver, at selskaberne også producerer sol- og vindenergi.

“De nævnte virksomheder bidrager positivt gennem betydelig og kontinuerligt stigende produktion af vedvarende energi. Jeg vil generelt gerne opponere imod at kalde progressive og klima-ambitiøse elselskaber med høj andel vedvarende energi for fossile investeringer”, siger han. 

Nordea lover i salgsinformationen ellers, at fonden er “i tråd med Parisaftalen”, “bidrager til FN’s verdensmål” og skaber en “positiv miljø- og samfundseffekt”.

Alligevel finder kundernes penge alligevel vej til de fossile energiselskaber.

Og det gælder for flere andre af Nordeas mørke grønne fonde.  Gennemgangen afslører, at 9 af Nordeas mørkegrønne fonde indeholder aktier i fossile selskaber, der ligeledes ejer kulkraftværker eller olie- og gasværker. 

Brud på princippet om Do No Significant Harm?

Investeringer i selskaber, der har planer om at udvide deres fossile aktiviteter, underminerer EU’s regler, vurderer Theodor Christensen, direktør i Envira, der rådgiver om bæredygtige investeringer. 

Han peger på, at mere afbrænding af kul og fossil ekspansion er i strid med  globale klimamål og EU- princippet om Do No Significant Harm (DNSH), der gennemsyrer hele EU’s lovpakke om bæredygtig finansiering. 

“Det såkaldte do no significant harm-princip skal sikre, at bæredygtige investeringer ikke samtidig skader andre miljømål”, forklarer Theodor Christensen. 

“Det er derfor min klare vurdering, at investeringer i ny kulkraft eller ekspansion af olieudvinding grundlæggende er uforenelige med DNSH, da disse aktiviteter direkte undergraver målet om modvirkning af klimaforandringer og en kontrolleret transition til net zero i 2050”, siger Theodor Christensen, som tidligere har været ansat i Finanstilsynet og Danske Bank. 

I en dugfrisk briefing fra den tyske NGO Urgewald er tolkningen af reglerne den samme.  Her hedder det blandt andet, at alle fossile virksomheder, der ”investerer i ny produktion, ekspansion eller efterforskning af fossile brændstoffer, skal ekskluderes”. 

“DNSH er en regulatorisk bundlinje, som skal overholdes, hvis man laver bæredygtige investeringer. Når vi ved, at kul er den største enkeltstående kilde til CO₂-udledninger globalt, er det svært at se, hvordan investeringer i kulkraft kan undgå at forvolde væsentlig skade på klimamålene”, siger Theodor Christensen. 

Eric Pedersen holder fast i, at investeringer i kulkraftværker godt kan forenes med princippet om ikke at skade klimaet. 

“Det er endog meget svært at finde nogen form for økonomisk aktivitet, som ikke har nogen negative miljøeffekter, så det vigtige her er ordet ‘significant’. Der er ved hvert tilfælde tale om en væsentlighedsvurdering og en vurdering af den enkelte virksomheds generelle trend i forhold til eksempelvis en voksende andel af grøn energi”, siger Eric Pedersen. 

Den vurdering af regelsættet er Amanda Koefoed Simonsenikke enig i. 

“Det er ikke et spørgsmål om væsentlighed, men om at denne type aktiviteter aldrig bliver bæredygtige,” siger Amanda Koefoed Simonsen, der godt forstår dillemaet. 

“Dilemmaet opstår, når selskaber, som har en del- eller majoritetsforretning i kul, olie eller i minedrift, også har positive aktiviteter såsom vedvarende energi, fordi man som investor ikke kan investere på aktivitetsniveau, men kun på selskabsniveau,” forklarer Amanda Koefoed Simonsen.

Tælles både grønne artikel 8 og mørkegrønne artikel 9 fonde med, markedsfører Nordea over 50 fonde som bæredygtige selvom de indeholder aktier i fossile selskaber.

Foruden de allerede nævnte kulselskaber indeholder fondene også oliegiganter som f.eks. Occidental Petroleum, Aker BP, Equinor og Devon – alle med planer om fossil ekspansion

Finanstilsynet: “Det er forvalterens ansvar”

Ifølge Kontorchef Henrik Brarup Dam fra Finanstilsynet, som Danwatch har forelagt kortlægningen for, må virksomheder i bæredygtige fonde ikke forværre klimaforandringerne. De skal leve op til princippet om “Do No Significant Harm”.

“Det er forvalterens ansvar at sikre, at investeringerne i en fond, som oplyser i henhold til artikel 9, er bæredygtige investeringer. Det betyder, at forvalteren bl.a. skal sikre, at investeringerne ikke gør væsentlig skade på miljøet eller klimaet”, siger Henrik Brarup Dam. 

Henrik Brarup Dam peger desuden på, at alle kendte informationer og data om de enkelte selskaber skal benyttes i en vurdering om, hvorvidt de gør væsentligt skade på klimaet. 

Danwatchs kortlægning bygger på frit tilgængelig data om fossile selskaber, og hvilke kraftværker de ejer. Der er dermed tale om data, som alle kan få adgang til – også Nordea. 

“Vi forventer, at forvalterne inddrager de oplysninger, som er tilgængelige om selskabet, når de foretager deres vurdering af, om selskabet gør væsentlig skade. Forvalteren skal her sikre, at der er data på områder, som er væsentlige for den sektor, som selskabet agerer i”, siger Henrik Brarup Dam. 

EU-regler om bæredygtig finansiering skal revideres senere på året. EU’s høringsrunde løber frem til 20. maj 2025.