Danske Bank fritager russisk gas og saudisk olie i sin klimapolitik

Danske Bank placerer millioner af kundernes formuer i kontroversielle olie- og gasprojekter, selvom banken har en klimapolitik, der netop skal stoppe investeringer i fossile selskaber, som udvikler nye oliefelter.

Danwatch kan afsløre, at Danske Bank, trods en højprofileret klimapolitik, investerer millioner af kroner i fossile projekter, heriblandt et, hvor Ruslands største olieproducent, Lukoil, indgår i ejerstrukturen.  

Lukoil er flere gange blevet udpeget som en af drivkræfterne i finansieringen af Putins krig i Ukraine og er lige nu på dagsordenen i EU. 

Den finske EU-politiker Mika Aaltola fra EPP-gruppen i Europa-Parlamentet har i juni efterspurgt direkte sanktioner mod Lukoil. EPP-gruppen har også Liberal Alliances Henrik Dahl og de Konservatives Niels Flemming Hansen som medlemmer. 

Danske Bank bekræfter overfor Danwatch undtagelserne, der gør investeringerne mulige, men har ikke ønsket at svare på konkrete spørgsmål.

I stedet henviser banken til en pressemeddelelse, hvor investeringerne forklares med, at man vil  “imødekomme forskellige kundepræferencer og andre forhold på tværs af markeder”.

• Vi skal undgå greenwashing i den finansielle sektor og kunne stole på Danske Bank.

  

  Sigurd Agersnap

  Finansordfører, SF

Lukoil er medejer af det gigantiske gasfelt Shah Deniz, der ligger 70 kilometer sydøst for Baku i Aserbajdsjan. Herfra leverer Lukoil gas til rørledninger ejet af Southern Gas Corridor – et konsortium, hvor Lukoil indgår i ejerstrukturen, og som Danske Bank har investeret 22 millioner kroner i.

Blandt investeringerne er også det kasakhstanske selskab KazMunayGas, som i et andet joint venture sammen med Lukoil både driver og planlægger nye fossile kraftværker i Kasakhstan. 

“Danske Bank greenwasher sig selv”

Forklaringen på hvorfor der siver olie og gas gennem bankens højtprofilerede grønne politik er, at flere af bankens investeringsfonde er fritaget for klimapolitikken. 

Via særlige fonde fortsætter banken med at investere i verdens største klimasyndere, som er på bankens egen sortliste over forbudte investeringer.

“Vi skal undgå greenwashing i den finansielle sektor og kunne stole på Danske Bank. Jeg opfordrer banken til øjeblikkeligt at lukke de smuthuller, banken opretholder i deres klimapolitik”, siger finansordfører fra SF, Sigurd Agersnap. 

Også Enhedslistens klimaordfører Leila Stockmarr retter hård kritik af Danske Bank.   

“Danske Banks seneste udmelding viser, at bankens tidligere klimaudmeldinger har været dybt utroværdige.  Samtidig er det ret absurd at bevidne, at Danske Bank greenwasher sig selv og aktivt brander sig på at være grønne, når det viser nu sig, at deres nye klimapolitik stadig tillader penge i verdens største og mest aggressive olieselskaber. Det bør ikke kunne ske”, siger Leila Stockmarr. 

Finansiering af olieprojekter udenom bankens egne klimakrav er med andre ord stadig muligt i Danmarks største bank – en mulighed de benytter sig af.

Bankens klimaplan sigter ellers mod at “sikre, at banken sammen med sine kunder når Paris-aftalens mål.” 

Undtagelserne kritiseres også af Mellemfolkeligt Samvirkes seniorrådgiver Katrine Ehnhuus, der tidligere har hyldet Danske Bank for at være en “grøn spydspids for finanssektoren på verdensplan.” Nu har piben fået en anden lyd. 

“Det er klart, at hvis Danske Bank for alvor skal stå på den rigtige side af Parisaftalen, så skal hele forretningen dækkes af deres politik,” siger Katrine Ehnhuus om undtagelserne. 

Verdens mest CO2-udledende olieselskaber

Southern Gas Corridor er ikke det eneste fossile selskab, der slipper uden om Danske Banks krav, som med bankens egne ord skal have “realistiske omstillingsplaner, der understøtter overgangen til et mere bæredygtigt samfund.”

Verdens mest CO2-udledende olieselskab, Saudi Aramco, er også blandt de selskaber, som banken fritager fra egne klimakrav, når investeringen blot sker gennem særlige fonde.

Det saudiske statskontrollerede olieselskab er i øvrigt en populær investering i Danske Bank koncernen. 

Som Danwatch tidligere har afsløret, investerede Danske Banks pensionsselskab, Danica, i Saudi Aramco, samtidig med at andre dele af koncernen var i gang med at implementere bankens nye krav om omstilling til fossile selskaber.

“Når Danske Bank fortsætter med at investere i store olieselskaber viser det mig et stort behov for at styrke reguleringen af den finansielle sektor.  Derfor har vi tidligere også fremsat et forslag om forbud mod finanssektorens investeringer i fossile selskaber, der ekspanderer”, siger Sigurd Agersnap.

I de undtagne fonde, som Danwatch har gennemgået, finder man også millioninvesteringer i Mexicos største olieselskab Pemex –  verdens 11. mest CO2-udledende olieselskab. Og i det chilenske statskontrollerede olieselskab Petroperú.  

Det er begge selskaber, som Danske Banks ekskluderer –  med mindre investeringerne placeres i en undtaget investeringsfond, som netop er tilfældet. 

Alene i fonden “Emerging Markets Debt Hard” investerer Danske Bank mere end 300 millioner kroner i Aramco, Pemex og Petroperú, ifølge Danwatchs beregninger.  

Det samlede investerede beløb er antageligt højere, da undtagede fonde udbydes i både Danmark og Luxembourg. Danwatch har kun gennemgået fonde udbudt fra i Danmark. 

Leila Stockmarr mener, at Danske Banks undtagelser illustrerer behovet for strammere regulering.

“Danske Banks manøvrer viser desværre, at vi ikke rigtigt kan stole på, at store pengeinstitutter gør det rigtige, overholder Parisaftalen og lader være med at investere massivt i den fossile ekspansion, der driver klimakrisen. Lovmæssig regulering er derfor det nødvendige værn, vi må tage i brug,” lyder det fra klimaordføreren i Enhedslisten.