03.07.2025, kl. 14.20: Opdateret med svar fra Nordea.
I et åbent brev til Nordeas bestyrelsesformand, Stephen Hester, kalder AkademikerPension bankens nye, lempede politik over for olie- og gasselskaber for “uforenelig med klimavidenskab og bankens egne målsætninger”.
Særligt kritiserer pensionskassen Nordea for at svigte bankens egne udmeldte, langsigtede klimamål og i stedet åbne op for udlån til fossile selskaber med olieprojekter i Arktis.
Som Danwatch kunne fortælle i den forgangne måned, så har Nordea foretaget et markant kursskifte i bankens klimapolitik.
Arktis, der rummer nogle af verdens mest sårbare økosystemer og er hjemsted for flere truede dyrearter, har været et område, hvor banken har afvist at foretage investeringer i olieprojekter.
Men i marts ændrede Nordea sine retningslinjer og lempede kravene til finansiering af olieselskaber.
Vi har haft en god dialog med Nordea. Men beslutningen om at lempe udlånspolitikken over for olieselskaber er dybt skuffende.
“Vi har haft en god dialog med Nordea, og banken har hidtil bevæget sig i den rigtige retning. Men beslutningen om at lempe udlånspolitikken over for olieselskaber er dybt skuffende. Derfor øger vi nu presset,” siger Anders Schelde i uddybende telefoninterview med Danwatch.
Nordeas bæredygtighedschef, Anja Hannerz, har forklaret lempelsen som et bidrag til Europa i en vanskelig geopolitisk situation.”
“For at hjælpe Europa med at komme ud af sin afhængighed af russisk gas accepterer vi aktiviteter i Arktis,” udtalte Anja Hannerz den 21. juni, da Danwatch første gang bragte sagen frem.
Men AkademikerPensions investeringsdirektør, Anders Schelde, mener ikke, at Ruslands invasion af Ukraine, og den medfølgende usikkerhed om forsyningssikkerheden i Europa, er et holdbart argument for at støtte fossil ekspansion i arktiske områder.
“Set i dette lys fremstår Nordeas nye kurs ikke som et strategisk nødvendigt svar på en forsyningskrise, men som en udvanding af bankens tidligere klimapolitik,” skriver AkademikerPension i brevet, der er underskrevet af Anders Schelde.
Kassemesteren i AkademikerPension, som har investeret 150 mio. kr. i Nordea, forklarer, at den finansielle sektor har et særligt ansvar over for olieselskaberne.
“Olieselskaberne nedlægger ikke sig selv – derfor spiller den finansielle sektor en nøglerolle i omstillingen væk fra fossil energi. Det er helt afgørende, at Nordea som minimum ikke udlåner penge til ny fossil produktion,” siger Anders Schelde.
Gearskifte i aktionæraktivisme over for Nordea
Det åbne brev markerer også et gearskifte i AkademikerPensions kritik. Pensionskassen har tidligere, ifølge brevet, haft en “konstruktiv dialog” med Nordea om bankens rolle i den grønne omstilling.
Nu skærpes tonen. Han peger på, at Nordeas beslutning kan ses i en større sammenhæng, hvor flere olieselskaber har skruet ned for klimaambitionerne:
“Vi ser desværre flere olieselskaber tilbagerulle deres klimamål. Det er en tendens, der især kommer fra USA, men også mærkes i Europa. Derfor må Nordea holde fast i sine klimaambitioner og forklare, hvordan de fortsat vil være i overensstemmelse med de videnskabelige rammer, FN’s Klimapanel og Det Internationale Energiagentur (IEA) har udstukket,” siger Anders Schelde.
Ifølge Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for ansvarlige investeringer i Klimabevægelsen, er et åbent brev fra en betydningsfuld investor en sjældenhed inden for aktionæraktivisme. Det udtrykker en skærpelse, som afslører, at uenigheden er alvorlig.
“At sende et åbent brev er jo at tage det næste trin på eskalationstrappen i brug. Og det er et skridt, der tyder på, at Nordea ikke har leveret et tilfredsstillende svar i en privat dialog med AkademikerPension,” siger Thomas Meinert Larsen.
Optakt til kritikken
Selvom kritikken fra Anders Schelde konkret er udløst af bankens nye klimapolitik, har flere eksperter i tidligere Danwatch-artikler påpeget andre problemer i Nordeas forståelse af klimafinansiering og bæredygtighed.
Kritikken har dermed været under opsejling i længere tid.
Da Danwatch i maj beskrev, at Nordeas mest grønne investeringsfonde havde investeret i fossile virksomheder, der ejer kulkraftværker, vakte det undren hos både partner i rådgivningsfirmaet Copenhagen Changery, Amanda Koefoed Simonsen, og Theodor Christensen, direktør i Envira og tidligere vicekontorchef i Finanstilsynet:
“Jeg mener, at kulbaseret energiproduktion er fuldstændigt udelukket fra EU’s definitioner for bæredygtighed,” udtalte Amanda Koefoed Simonsen dengang om investeringerne.
Efterfølgende kunne Danwatch i en kortlægning konstatere, at mange andre af Nordeas bæredygtige fonde investerer i et hav af fossile selskaber. Det fik bankens chef for ansvarlige investeringer, Eric Pedersen, til at indrømme over for Danwatch, at de gældende EU-regler er “forvirrende for rådgivere og slutkunden.”
Anders Schelde afventer nu Nordeas svar, før pensionskassen beslutter næste skridt.
Nordea har ikke indenfor angivet deadline svaret på Danwatchs spørgsmål.
03.07.2025, kl. 14.20: Nordea ønsker ikke at svare på spørgsmål men har henvist til en kommentar på bankens hjemmeside.
