Butikker dropper salg af kosmetik fra ulovlige bosættelser

Søren Henriksen


Husk at dele
Tema
Virksomhed
Danske butikker tager cremer fra israelske bosættelser af hylderne og trækker ordrer tilbage. Minister fraråder handel med bosættelser.
Søren Henriksen


Indtil i dag kunne hudplejeproduktet AHAVA findes på hylderne i Magasin og Salling, men det er nu droppet på baggrund af DanWatch’s afsløring af, at AHAVA produceres i ulovlige bosættelser, oplyser butikkerne i dag til TV2.dk.AHAVA føres stadig i Sephora, og Matas vil lancere AHAVA fra oktober.Cremerne, der indeholder mineraler og mudder fra Det Døde Hav, er produceret i bosættelsen Mitzpe Shalem, der ligger på den israelsk besatte Vestbred.

Den danske handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, råder kraftigt virksomheder til ikke at engagere sig i de israelske bosættelser.

“Regeringen har ved flere lejligheder mindet offentligt om, at den fraråder danske borgere og virksomheder at indgå i engagementer, der kan gavne israelske bosættelser. Det vil jeg passende minde om igen”, siger Mogens Jensen til tv2.dk.

Advarsel fra EU

De israelske bosættelser og international ret

Ifølge Human Rights Watch, FN og den Internationale Domstol krænker de israelske bosættelser adskillige menneskerettigheder. Det sker på følgende måder:

Bevægelsesfrihed: Checkpoints, militærområder, bufferzoner, bosættelser og de 20 veje, som forbinder bosættelser, og som kun israelske bosættere må køre på, konfiskerer palæstinensisk land og opdeler Vestbredden i såkaldte bantustans, geografisk adskilte territorier. Den nedsatte bevægelighed har, udover at krænke retten til fri bevægelighed, negative følger for den palæstinensiske økonomi.

Adgang til vand: Adgangen til ressourcer som vand og elektricitet, der administreres af Israel, er med til at hindre palæstinensisk udvikling. Ifølge Human Rights Watch udtørrer bosætteres dybere brønde de palæstinensiske, hvilket vil sige at vanding af bosætteres afgrøder sker på bekostning af palæstinensisk landbrugs adgang til vand.

Bosættervold:  Bosættervold er ifølge FN og Dansk Institut for Internationale Studier et stigende problem. Bosætterangreb består i drab eller vold mod palæstinensere, eller ødelæggelse af palæstinensisk ejendom, som afbrænding af huse og nedfældning af oliventræer. Bosættervolden krænker således retten til liv.

Arbejdsforhold: Ifølge internationale organisationer som ILO og Human Rights Watch arbejder palæstinensere i israelske bosættelser under dårlige vilkår, både på industrielle fabrikker og i landbrug.  Især i landbrugsbosættelser mangler palæstinensiske arbejdere basale arbejdstagerrettigheder som sygesikring, mindsteløn, beskyttelse mod pesticider og arbejdskontrakter.

De israelske bosættelser og international ret

Ifølge Human Rights Watch, FN og den Internationale Domstol krænker de israelske bosættelser adskillige menneskerettigheder. Det sker på følgende måder:

Bevægelsesfrihed: Checkpoints, militærområder, bufferzoner, bosættelser og de 20 veje, som forbinder bosættelser, og som kun israelske bosættere må køre på, konfiskerer palæstinensisk land og opdeler Vestbredden i såkaldte bantustans, geografisk adskilte territorier. Den nedsatte bevægelighed har, udover at krænke retten til fri bevægelighed, negative følger for den palæstinensiske økonomi.

Adgang til vand: Adgangen til ressourcer som vand og elektricitet, der administreres af Israel, er med til at hindre palæstinensisk udvikling. Ifølge Human Rights Watch udtørrer bosætteres dybere brønde de palæstinensiske, hvilket vil sige at vanding af bosætteres afgrøder sker på bekostning af palæstinensisk landbrugs adgang til vand.

Bosættervold:  Bosættervold er ifølge FN og Dansk Institut for Internationale Studier et stigende problem. Bosætterangreb består i drab eller vold mod palæstinensere, eller ødelæggelse af palæstinensisk ejendom, som afbrænding af huse og nedfældning af oliventræer. Bosættervolden krænker således retten til liv.

Arbejdsforhold: Ifølge internationale organisationer som ILO og Human Rights Watch arbejder palæstinensere i israelske bosættelser under dårlige vilkår, både på industrielle fabrikker og i landbrug.  Især i landbrugsbosættelser mangler palæstinensiske arbejdere basale arbejdstagerrettigheder som sygesikring, mindsteløn, beskyttelse mod pesticider og arbejdskontrakter.

EU advarede i juli de europæiske virksomheder mod de risici, der knytter sig til økonomiske og finansielle aktiviteter i bosættelser, og det omdømmetab, virksomhederne risikerer at lide.

Den israelske besættelse af Palæstina og de tilhørende israelske bosættelser på Vestbredden er ulovlige i henhold til international lov, såsom den 4. Geneve-konvention.

Det er ikke ulovligt, men det er etisk forkert at handle med virksomheder, der producerer varer i besatte områder, siger lektor i virksomhedsetik på Aarhus Universitet, Erik Kloppenborg Madsen.

”Virksomhedsetisk er det et utilstrækkeligt argument, at det ikke i sig selv er ulovligt at handle med varer fra bosættelser. Handlen med de israelske bosættelser er uetisk, fordi man indirekte støtter aktiviteter, der af det internationale samfund vurderes ulovlig,” siger han.

Produktion i bosættelse

Butikkerne køber AHAVAs produkter gennem en dansk importør, Trademark Cosmetics, der overfor DanWatch bekræfter, at selve produktionen af skønhedsprodukterne sker i Mitzpe Shalem på Vestbredden. Mitzpe Shalem ligger i Jordandalen tæt på Det Døde Hav i den østlige del af den israelsk besatte Vestbred.

Flere og flere danske virksomheder tager dog i stigende grad stilling til handel med bosættervarer, fortæller Erik Kloppenborg Madsen:

“Der er en klar trend hen imod, at virksomheder og investorer af etiske årsager undgår at handle med eller investere i bosættervarer. Særligt de sidste par år er flere virksomheder og investorer blevet mere klare i forhold til problematikken.”

COOP og Dansk Supermarked har tidligere meddelt, at de ikke vil sælge varer, der er produceret i bosættelser på den israelsk besatte Vestbred.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema
Virksomhed

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.