Det blev franske Alstom, der i sidste måned blev valgt til at levere de nye tog, som skal fuldende DSB’s arbejde med omstilling fra diesel til elektriske tog i Danmark.
Den franske togproducent vandt nemlig et udbud om at levere eltog og vedligehold til en samlet værdi af op mod 20 milliarder kroner.
Alstom er en kæmpe virksomhed med aktiviteter i mere end 70 lande og særligt berømt for sine rekordhurtige TGV-tog.
Men i 2020 fik virksomheden opmærksomhed for at skille sig ud på et noget andet område.
Alstom er nemlig ét af bare 18 ikke-israelske selskaber, som var at finde på FN’s længe ventede officielle liste over virksomheder med økonomiske bånd til israelske bosættelser.
Alstoms israelske datterselskab, Citadis Israel, vedligeholder nemlig letbanen Jerusalem Light Rail, som forbinder ulovlige israelske bosættelser i det besatte Østjerusalem med Vestjerusalem.
FN’s Menneskerettighedsråd har tidligere slået fast, at letbanen udgør infrastruktur til fordel for de israelske bosættelser, og rådet har – med 46 stemmer for og kun USA imod – fordømt, at letbanen “i strid med international lov og relevante FN-resolutioner” forbinder Vestjerusalem med den enorme bosættelse Pisgat Ze’ev.
Og Alstom har flere aktiviteter på besat land. Sidste år opkøbte togproducenten virksomheden Bombardier Transportation, hvilket ifølge den israelske organisation Who Profits betyder, at Alstom nu er ansvarlige for et nye hurtigtog mellem Tel Aviv og Jerusalem. Togbanen kører i strid med international lov igennem besat palæstinensisk land, uden at palæstinensere på Vestbredden kan anvende den.
Efter internationalt pres og kampagner fra en række menneskerettighedsorganisationer trak Alstom trak sig ellers i 2019 tilsyneladende fra et bud på en udvidelse af den israelske letbane i det besatte Østjerusalem.
Men en række jobannoncer, blandt andet fra september 2020 og januar 2021, viser ifølge Who Profits, at Alstoms israelske datterselskab fortsætter med at vedligeholde letbanen.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Alstom. Vi ville gerne høre, om de kan bekræfte deres fortsatte involvering i letbanen, og hvad de mener om at være på FN’s liste over virksomheder med aktiviteter i bosættelser. Men virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Who Profits oplyser, at man har søgt aktindsigt i Alstoms fortsatte involvering i letbanen for flere måneder siden, men at man stadig ikke har fået indsigt i aftalerne.
Det var samtlige af Folketingets partier undtagen Enhedslisten, som i 2018 besluttede at igangsætte DSB’s udbudsproces for indkøb af nye el-tog. Og forligskredsen valgte i april i år at tislutte sig DSB’s beslutning om valget af Alstom.
Med undtagelse af Dansk Folkeparti stemte de samme partier i 2018 for et forslag om at lade regeringen styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, “så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser” med afsæt i FN’s retningslinjer.
Under debatten om forslaget udtalte daværende udenrigsordfører i Socialdemokratiet Nick Hækkerup, at “når der investeres i virksomheder, som har aktiviteter i områderne, risikerer man at gøre bosættelserne nemmere og dermed facilitere et brud på folkeretten. Altså skal man holde sig fra at investere i den type virksomheder”.
Han indvendte, at det var svært at navigere i, og at han håbede på, at FN’s kommende liste over virksomheder med aktiviteter i bosættelser kunne være den bedste rettesnor for private aktører og kommuner, når man skulle investere.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev i januar i år spurgt til, hvilke konkrete initiativer, der var kommet ud af forslaget fra 2018, og her understregede ministeren blandt andet, at “regeringen fraråder som konsekvens af den israelske bosættelsespolitik (…) engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser”, hvorfor man bakkede op om mere opmærksomhed på de risici, der er forbundet med engagementer i bosættelserne.
Danwatch har spurgt transportminister Benny Engelbrecht (S), hvordan regeringens og socialdemokratiets udmeldinger hænger sammen med milliardkontrakten med Alstom.
I et kort svar på mail understreger ministeren, at det er DSB, som har stået for udbudsprocessen.
“Både udbud og valget af Alstom er sket inden for alle regler og retningslinjer, og det er vigtigt at understrege, at der er tale om køb af tog og ikke en investering i et firma”, skriver Benny Engelbrecht.
Han tilføjer, at spørgsmål om udbuddet henvises til DSB, spørgsmål om vejledning om ansvarlige investeringer henvises til Erhvervsministeriet, og at spørgsmål om Danmarks udenrigspolitik henvises til Udenrigsministeriet.
Andreas Rasche, professor og ekspert i virksomheders sociale ansvarlighed ved Copenhagen Business School, henviser til, at FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv eksplicit siger, at “Stater bør tilskynde til og (…) kræve, at offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder eller projekter, der modtager statslig støtte, bør have en due diligence proces for overholdelse af menneskerettighederne”.
Ejer staten virksomheden, som det er tilfældet med DSB, har man en ekstraordinær stor mulighed for at sikre, at menneskerettighederne respekteres og promoveres, lyder det videre i retningslinjerne.
“Jeg vil mene, at den danske befolkning i dette tilfælde kan have en legitim forventning om, at der gennemføres en sådan due diligence process for virksomhedens påvirkning af menneskerettighederne, da det ser ud til, at der er tale om en stor offentlig udbudsproces”, siger Andreas Rasche.
Alternativet og SF var blandt de partier, som i april tilsluttede sig DSB’s beslutning om valget af Alstom.
Begge partier har tidligere foreslået, at den danske stat og danske kommuner skal stoppe offentlige investeringer i virksomheder, der opererer i bosættelser.
Men det er nye oplysninger, at Alstom har aktiviteter i bosættelser, lyder det nu fra begge parter.
“Alternativet mener, at det er dybt problematisk med investeringer i virksomheder, der gavner ulovlige bosættelser. På samme måde må meget store offentlige ordrer, der placeres hos koncerner med aktiviteter, der gavner ulovlige bosættelser, anses som problematiske”, skriver Alternativets transportordfører Peter Kjær Hansen i en mail.
Også SF’s transportordfører Anne Berthelsen skriver, at hun “tager sagen meget alvorligt”, og både SF og Alternativet vil nu stille spørgsmål til sagen til transportministeren.
Ifølge Peter Kjær Hansen vil man blandt andet spørge til “råderummet for mulige konsekvenser i kontrakten, ligesom at vi også vil bede ministeren afdække, hvordan sådanne situationer undgås i fremtiden”.
Redaktion
