Den nye leverandør af Danmarks nye el-togsæt, Alstom, vedligeholder en letbane til israelske bosættelser i strid med international lov og relevante FN-resolutioner.
Dermed har DSB ikke udvist ansvarlig virksomhedsadfærd, hvilket man ellers burde kunne forvente af en statsejet virksomhed, vurderer Sune Skadegaard Thorsen, ekspert i virksomheders samfundsansvar hos GLOBAL CSR.
“Efter alt at dømme, så virker det ikke til, at DSB har implementeret FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, når de tager sådan en beslutning som denne. Og det er på trods af, at Danmark har forpligtet sig til netop retningslinjerne gennem FN. Altså har DSB og den danske stat efter min bedste vurdering ikke ageret ansvarligt i denne proces”, siger Skadegaard Thorsen.
Han henviser til, at FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv har fungeret som den globale standard for ansvarlig virksomhedsadfærd siden 2011, og at borgere derfor som minimum kan forvente, at virksomheder – og særligt de statsejede, herunder DSB – følger de udstukne retningslinjer.
Det indebærer, at virksomheder skal respektere menneskerettighederne og derfor er forpligtet til at sikre, de ikke forårsager eller bidrager til, at menneskerettighederne bliver påvirket negativt, ligesom FN vurderer, de israelske bosættelser gør. Det gælder både nationalt og internationalt samt for virksomhedens øvrige forretningsrelationer – i dette tilfælde Alstom.
Men det ser ikke ud til, at DSB eller staten for den sags skyld lever op til de forpligtelser, mener Sune Skadegaard Thorsen:
“I og med, DSB og staten tydeligvis ikke lever op til den globale standard ved at vælge Alstom, så kan man heller ikke sige, de respekterer menneskerettighederne i det her tilfælde”, siger CSR-eksperten.
I april måned blev det offentliggjort, at DSB havde valgt Alstom som ny leverandør af eltog og vedligehold til en samlet værdi af op mod 20 milliarder kroner. En beslutning, som samtlige af Folketingets partier på nær Enhedslisten har tilsluttet sig.
I en pressemeddelelse skriver DSB, at togsættene kommer til at være “rygraden i fremtidens togtrafik”, og at Alstom er “udvalgt til at levere togene, fordi de har mangeårig og alsidig erfaring med leverancer af tog”. Blandt andet meddeler DSB, at togsættene allerede er i drift i Italien, mens Holland har bestilt en lignende løsning.
Men Alstom er også steder, hvor de ifølge FN’s sikkerhedsråd ikke burde være. Det drejer sig om Alstoms israelske datterselskab, Citadis Israel, der vedligeholder letbanen Jerusalem Light Rail, som forbinder de israelske bosættelser i det besatte Østjerusalem med Vestjerusalem.
FN’s menneskerettighedsråd har ellers tidligere fastslået, at letbanen udgør infrastruktur til fordel for de israelske bosættelser stik imod international lov. Og det har medført, at Alstom nu er at finde på FN’s officielle liste over virksomheder med økonomiske bånd til israelske bosættelser.
Derudover opkøbte Alstom sidste år også virksomheden Bombardier Transportation med det resultat, at Alstom nu også er ansvarlig for et nyt hurtigtog mellem Tel Aviv og Jerusalem på en togbane, som ligeledes kører i strid med international lov gennem besat palæstinensisk land.
Netop besættelsen af Østjerusalem er lige nu omdrejningspunkt i den eskalerende konflikt mellem Israel og Palæstina. Urolighederne sker som følge af, at en israelsk domstol har beordret palæstinensiske familier i Sheik Jarrah-distriktet i Østjerusalem til at fraflytte deres hjem, fordi deres huse skal overdrages til jødiske bosættere.
At DSB har valgt Alstom, på trods af at de florerer på FN’s liste over virksomheder med økonomiske bånd til israelske bosættelser, indikerer, at DSB ikke har foretaget en såkaldt due diligence (udvist rettidig omhu, red.), som FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv foreskriver, siger Sune Skadegaard Thorsen.
“Min vurdering er, at DSB ikke udviser nødvendig omhu (due diligence, red), sådan som standarden kræver det. Det skulle den danske stat have sørget for”.
Det står ellers helt eksplicit i retningslinjerne, at “Stater bør tilskynde til og (…) kræve, at offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder eller projekter, der modtager statslig støtte, bør have en due diligence proces for overholdelse af menneskerettighederne”.
Overordnet betyder det, at virksomheder er forpligtet til at identificere, forebygge og afbøde faktiske og potentielle skadevirkninger af deres forretningsaktiviteter, herunder om de har en negativ påvirkning af menneskerettighederne, som de israelske bosættelser har.
Danwatch har bedt DSB svare på en række spørgsmål om, hvorvidt de har foretaget en due diligence af Alstom for at sikre, at hverken DSB eller Alstom påvirker menneskerettighederne negativt, og hvorvidt de har ageret ansvarligt inden for rammerne af FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, men DSB vil ikke stille op til et interview.
I stedet skriver Jürgen Müller, direktør for Strategi & Togmateriel i DSB, i en mail til Danwatch, at “(…). Alstom Transport Danmark A/S har vundet et udbud, der er gennemført efter EU’s udbudsregler, og har, ligesom de øvrige deltagende bydere, skullet prækvalificeres. De har i den forbindelse dokumenteret, at de ikke er omfattet af nogle af de valgte udelukkelsesgrunde i udbudslovgivningen, herunder udbudslovens § 135”.
Han skriver også, at “De virksomheder, som er angivet på FN’s officielle liste over virksomheder med økonomiske bånd til israelske bosættelser, er hverken tilbudsgivere eller støttevirksomheder i udbudsreglernes forstand i DSB’s udbud. DSB vil derfor ikke lovligt kunne udelukke Alstom Transport Danmark A/S fra at deltage i udbudsprocessen med den begrundelse, at andre selskaber i Alstom koncernen optræder på den førnævnte FN liste”.
Sune Skadegaard Thorsen har fået forelagt svaret fra DSB, og ifølge ham afspejler det, at DSB med al sandsynlighed ikke har reflekteret over deres ansvar i forhold til at foretage en due diligence.
“DSB svarer jo bare, at de har overholdt udbudsloven, hvilket man da må håbe, de gør. Men der forventes også, at de overholder FN’s retningslinjer, og det forholder de sig åbenlyst ikke til”, siger Skadegaard Thorsen.
I DSB’s egen Code Of Conduct, som fremgår på deres hjemmeside, skriver den statsejede virksomhed, at den har tilsluttet sig FN’s Global Compact – et frivilligt initiativ, der promoverer ansvarlig virksomhedsledelse med særligt fokus på miljø, menneskerettigheder og anti-korruption.
Derudover skriver DSB også, at leverandører ligeledes skal handle i overensstemmelse med Global Compacts grundlæggende principper, uanset om de har tilsluttet sig initiativet eller ej.
Danwatch har i den forbindelse spurgt DSB, hvordan aftalen med Alstom er forenelig med deres egen Code Of Conduct og de gældende principper. Det gælder ikke mindst princip et og to, som handler om, at virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af menneskerettigheder samt sikre, at de ikke medvirker til menneskerettighedskrænkelser.
DSB svarer ikke på spørgsmålet, men skriver i en mail, at “de (Alstom, red.) skal, som en del af udbuddet leve op til vores Code of Conduct, og de har i forbindelse med afgivelsen af deres ”Best and final offer” bekræftet, at de kan og vil opfylde alle vores krav”.
Danwatch har forsøgt at stille yderligere spørgsmål til, hvordan Alstom opfylder kravene i forhold til DSB’s egen Code of Conduct og Global Compacts principper om menneskerettigheder, men DSB har ikke mere at tilføje.
Sune Skadegaard Thorsen mener dog, at DSB’s Code of Conduct i det hele taget er meningsløs, fordi den netop er baseret på et frivilligt initiativ som FN’s Global Compact. Primært fordi der ikke følger foranstaltninger med, som sikrer, at virksomheder lever op til deres ansvar.
“FN’s Global Compact kræver, at man laver en årsrapport, men det står allerede i loven, så på den måde er det en gratis omgang at skrive, at man har forpligtet sig til det her initiativ”, siger Sune Skadegaard Thorsen.
Han nævner i den forbindelse, at man derfor som minimum burde forvente, at DSB i sine indkøb som denne med Alstom følger FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv som rettesnor i stedet for frivillige initiativer, hvor forpligtelserne i vidt omfang er ansvarsfrie.
“Det, de burde have skrevet i deres Code of Conduct og fulgt i den her udbudsproces, er, at de følger den globale minimumsstandard – altså FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra 2011 – og ikke et frivilligt initiativ fra 2000. Det burde man kunne forvente fra en statsejet virksomhed”, siger Sune Skadegaard Thorsen
Danwatch har spurgt DSB, om de i udbudsprocessen af nye leverandører af eltog har fulgt FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Dette ikke mindst set i lyset af, at de er ejet af staten, og derfor ifølge eksperter har et endnu større ansvar for at agere forsvarligt og i tråd med FN’s resolutioner.
DSB har ikke svaret på spørgsmålet.
Enhedslisten har kaldt henholdsvis transportministeren og udenrigsministeren i samråd på baggrund af Danwatchs artikel om DSB’s købsaftale med Alstom.
I en pressemeddelelse, siger Enhedslistens Palæstina-ordfører, Christian Juhl, at aftalen med Alstom er uacceptabel og i strid med Folketingets holdning.
Han henviser til, at folketinget netop besluttede at opstramme holdningen til Israel og bosættelserne på Vestbredden, samtidig med at Transportministeren valgte Alstom som leverandør, og at regeringen selv har frarådet investeringer, der styrker de israelske bosættelser.
Blandt andet understregede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tilbage i januar, at “regeringen fraråder som konsekvens af den israelske bosættelsespolitik (…) engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser”.
Christian Juhl kalder derfor beslutningen for grotesk og har bedt de indkaldte ministre om at redegøre for forløbet.
Dato for samrådet er endnu ikke fastsat.
Ifølge FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, også kaldet UNGP, skal staten beskytte menneskerettighederne, mens virksomhederne skal respektere dem – også når staten svigter sit ansvar.
FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv kræver, at virksomheder skal tage ansvar for potentielle negative effekter på menneskerettighederne hele vejen igennem deres varekæder.
Det indebærer, at virksomheder skal have en klar politik for, hvordan de forebygger eller afbøder en negativ indvirkning på menneskerettighederne.
Redaktion
