Om kort tid risikerer en landsby på den besatte Vestbred at stå uden adgang til lægehjælp. Det sker, hvis den nedrivningsordre de israelske myndigheder har udstedt på deres lokale sundhedsklinik bliver ført ud i livet.
I 2018 var Folkekirkens Nødhjælp med til at opføre en sundhedsklinik i den palæstinensiske landsby Zanuta på den besatte Vestbred.
Klinikken er hverken stor eller prangende, men den er absolut nødvendig for byens godt 130 indbyggere, der bruger den til at blive tilset af en læge.
Den er doneret som ulandsbistand fra blandt andet Holland og Sverige, og godt halvdelen er finansieret af Danida gennem Folkekirkens Nødhjælp.
Torsdag den 25. Februar 2021 kom der en nedrivningsordre fra den israelske besættelsesmagt: Sundhedsklinikken er ulovlig bebyggelse.
Hvis sundhedsklinikken bliver revet ned vil en tur til lægen blive meget besværlig for landsbyens beboere.
Folkekirkens Nødhjælp fortæller til Danwatch, at de lokale selv har identificeret en sundhedsklinik som en topprioritet, og at den er deres primære kilde til sundhed.
Uden sundhedsklinikken kan de se frem til en længere køretur til andre byer for at komme til lægen.
“I bil er det en halv til en hel times kørsel – så i nødstilfælde er det ikke rigtig brugbart”, siger Mads Frilander, landedirektør i Jerusalem hos Folkekirkens Nødhjælp. Han understreger at, uden sundhedsklinikken er der langt til kvalitetsbehandling for landsbyboerne, der bor langt ude på landet.
Ifølge den fjerde Genevekonvention har en besættelsesmagt pligt til at sørge for befolkningens sundhed.
Folkekirkens Nødhjælp mener ikke, at Israel lever op til den humanitære folkeret, når de river sundhedsklinikker, der ovenikøbet er nødhjælp, ned uden at opfører erstatninger.
Frederik Harhoff, professor i folkeret ved SDU, vurderer, at selvom Israel i henhold til konventionerne har pligt til at sikre, at der er tilstrækkelig hospitals- og sundhedsdækning i de besatte områder, er det ikke i strid med reglerne at forlange, at opførte bygninger har de relevante tilladelser.
Han påpeger dog, at det forudsætter at “nedrivningen ikke konkret medfører, at befolkningen ikke længere er tilstrækkeligt beskyttet i henseende til sundhed”.
Det er altså ikke et brud mod den humanitære folkeret at rive hverken sundhedsklinikker, nødhjælp eller andre bygninger ned. Men for at leve op til den humanitære folkeret, skal Israel som besættelsesmagt sørge for adgang til sundhed til befolkningen på det besatte område.
Og, ifølge Folkekirkens Nødhjælp, er der ikke let adgang til sundhed for Zanutas befolkning, når sundhedsklinikken bliver revet ned.
Nedrivning og konfiskering af strukturer og nødhjælp er ikke noget nyt for de palæstinensere, der bor på Vestbredden.
‘Strukturer’ dækker over alt fra telte til regulære bygninger. Det kan både være et lille læskur til får, men det kan også være en stor murstensbygning.
Ifølge FN er der allerede i 2021 blevet konfiskeret eller nedrevet 199 strukturer, hvoraf 77 af dem var donor finansierede.
Folkekirkens Nødhjælp estimerer, at der siden 2016 er blevet konfiskeret og nedrevet nødhjælp for mere end 300.000 kroner. Det er ikke Folkekirkens Nødhjælp der har finansieret nødhjælpen alene, men de har været involverede i alle projekterne, beløbet dækker over.
Af dette beløb er nødhjælp for godt 100.000 kroner blevet frigivet efter diplomatisk pres.
Israels officielle forklaring på nedrivningerne og konfiskeringerne er, at palæstinenserne ikke har byggetilladelser til at opfører strukturer. Men ifølge FN afviser Israel 98% af de ansøgninger palæstinenserne sender.
Mads Frilander fortæller til Danwatch, at Folkekirkens Nødhjælp ikke søger om tilladelser til at levere nødhjælp i område C.
“Hvis vi gjorde det ville vi bliver forhindret i at levere nødhjælp. Desuden er det er en besættelsesmagts pligt at sikre, at der er adgang for humanitære organisationer til at yde bistand til folk, der i humanitær nød”, siger Mads Frilander.
I henhold til den humanitære folkeret har Israel pligt til at sikre, at civilbefolkningen i de besatte områder bliver ordentlig forsynet med nødhjælpsprogrammer.
Den besatte Vestbred har siden Oslo-aftalerne i 1993 været opdelt i et såkaldt område A, B og C. Område A er officielt palæstinensisk kontrolleret, område B er delt palæstinensisk og israelsk administreret, og område C er fuldt israelsk kontrolleret.
Zanuta ligger i Område C, som alene omfatter omkring 60 procent af den besatte landstribe. Det er særligt her, at det er svært for palæstinensere at få byggetilladelser, og ifølge kritikere er det en helt bevidst del af Israels politik.
“Det er en del af en langsom fordrivelsesproces af palæstinenserne. I bund og grund gør Israel alt, hvad de kan for at få palæstinenserne til at forlade område C. Israel vil have dem til at flytte til område A og område B til små enklaver af byområder, hvor palæstinenserne så kan bo under det palæstinensiske selvstyres autoritet”, siger Mads Frilander.
Sidste år talte Israels premierminister Benjamin Netanyahu åbent om annektering af dele af Vestbredden som en del af amerikansk-israelsk aftale om områdets fremtid.
Ifølge Middle East Eye har Naftali Bennett, Israels forsvarsminister, udtrykt et ønske om, at øge antallet af israelske bosættere i område C til en million inden udgangen af dette årti.
I år 2020 boede der omkring 325.000 israelske bosættere mod 300.000 palæstinensere i området.
Danwatch har spurgt udviklingsminister Flemming Møller Mortens (S), hvad han mener om at dansk finansieret nødhjælp risikerer at blive revet ned. Han skriver i en mail til Danwatch, “at det er bekymrende når der bliver udstedt en nedrivnings ordre på et delvist dansk finansieret projekt”.
Han fortæller at udenrigsministeriets repræsentationskontor i Ramallah er i kontakt med de andre donorlande.
Den 4. marts var diplomater fra donorlandene på besøg i sundhedsklinikken, hvor de diskuterede sagen.
Ministeren fortæller også, at sagen er blevet rejst over for Israel. Men effekten er tvivlsom, hvis du spørger Mads Frilander.
“At rejse sagen overfor Israel har åbenlyst ikke ændret deres politik med at nedrive og konfiskere bistand”, siger han.
Udviklingsminister skriver til Danwatch at “Vi vil fortsætte med at følge sagen nøje, herunder processen i forhold til at modgå nedrivningsordren, og sammen med øvrige donorer overveje eventuelle yderligere skridt afhængigt af udviklingen”.
Redaktion
