Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land III
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land II
Denne artikel er en del af undersøgelsen Turen går til besat land
Denne artikel er en del af undersøgelsen Investeringsforeninger og Københavns Kommune investerer i den israelske besættelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land
Med en række støtteordninger og programerklæringer har Microsoft længe brystet sig af at forsvare demokratiet og den enkelte borgers frihedsrettigheder. Men parolerne kom til at klinge hult, da det i efteråret viste sig, at software-giganten har investeret flere hundrede millioner kroner i den israelske virksomhed AnyVision, som eksperimenterer med teknologi til ansigtsgenkendelses på palæstinensere på den besatte Vestbred uden deres samtykke.
Efter måneders pres fra menneskerettighedsorganisationer og egen undersøgelse af AnyVision, har Microsoft nu meldt ud, at man trækker sine investeringer – og fuldstændig stopper med at investere som tredjepart i firmaer, der udvikler ansigtsgenkendelsessoftware.
Ved at ændre deres investeringspolitik på området får “Microsoft større overblik og kontrol over brugen af følsomme teknologier”, skriver selskabet på dets hjemmeside.
Hemmelig masseovervågning
Danwatch fortalte i efteråret, at tech-virksomheder som Microsoft, Bosch og Qualcomm sammenlagt har investeret over en halv milliard kroner i AnyVision, som har udviklet en software, der gør det muligt at genkende ansigter under særligt vanskelige forhold.
Teknologien anvendes i øjeblikket af det israelske militær til at registrere ansigterne på de mange tusinde palæstinensere, som dagligt må krydse militære checkpoints, hvis de har arbejde i Jerusalem eller i Israel.
Desuden har AnyVision ifølge den israelske avis Haaretz og amerikanske NBC News et netværk af skjulte kameraer langt inde på selve Vestbredden, som overvåger og registrerer palæstinensere.
AnyVisions praksis og tech-virksomhedernes investeringer har mødt voldsom kritik af en række menneskeretsorganisationer. Med investeringerne bistår Microsoft og Bosch den israelske stats krænkelser af menneskerettigheder, sagde blandt andet juridisk konsulent for Amnesty International i Danmark, Claus Juul, til Danwatch:
“Udover det principielle i at vi alle sammen har ret til privatliv og frihed for overvågning, er det en særlig situation i Israel, fordi vi ved, at israelerne løbende krænker palæstinenseres rettigheder”.
Rådgivere fra efterretningstjenesten
Microsoft har haft et amerikansk advokatfirma ansat til at undersøge anklagerne mod AnyVision. Ifølge deres efterforskning er det korrekt, at AnyVisions teknologi anvendes på palæstinensere i checkpoints, men advokatfirmaet siger, at det ikke har fundet beviser for det masseovervågningsprogram på Vestbredden, som NBC News blandt andet anklager AnyVision for at være en del af.
Af AnyVisions hjemmeside fremgår det, at Tamir Pardo, den tidligere direktør for den israelske efterretningstjeneste Mossad, er medlem af virksomhedens rådgivende udvalg. AnyVisions direktør, Amir Kain, er tidligere formand for det israelske forsvars sikkerhedsafdeling.
Fortsætter egen ansigtsgenkendelse
Skønt Microsoft med den nye politik stopper med at investere i andre firmaers ansigtsgenkendelse, vil software-giganten fortsætte med at udvikle teknologien på dets egne tjenester.
Både tech-giganter som Facebook og en række mindre selskaber har på det seneste været anklaget for misbrug af data fra ansigtsgenkendelse. Firmaet Clearview AI har blandt andet været voldsomt kritiseret, efter det amerikanske medie BuzzFeed afslørede, at milliarder af firmaets indsamlede billeder fra sociale medier nu anvendes af både private virksomheder og myndigheder.
Microsoft har imidlertid lovet, at det ikke vil sælge dets egen software til overvågningsformål. Ifølge det amerikanske teknologi-site The Verge har selskabets øverste juridiske rådgiver flere gange nægtet myndigheder adgang til dets teknologi af frygt for, at det ville føre til overtrædelser af menneskerettighederne.