Chilensk litium og børnearbejde kan ikke udelukkes i Danmarks nye elbusser

Nye elbusser i danske kommuner nedsætter CO2-udslippet markant. Men de ansvarlige selskaber aner ikke, hvor eller hvordan mineralerne i bussernes batterier er udvundet. Amnesty efterlyser lovgivning på området.

Udvindingen af litium i Chiles Atacamaørken indebærer, at en stor mængde af ørkenens sparsomme vandressourcer pumpes op fra undergrunden og fordamper i bassiner. Foto: Pablo Rojas Madariaga

I forrige uge rullede 48 nye elbusser ud på gaderne i København og på Frederiksberg. De to travle hovedstadslinjer 2A og 18 kører nu udelukkende på el, og det er kun begyndelsen: Københavns Kommune har vedtaget, at alle byens dieselbusser skal være udskiftet med elbusser inden udgangen af 2025.

Elbusser er også ved at gøre deres indtog i Roskilde, Aarhus, Aalborg og Sønderborg, og på den nye finanslov er der afsat 75 millioner kroner til særligt at udbrede trenden til flere byer.

Ifølge trafikselskabet Movia vil de 48 nye elbusser betyde en CO2-reduktion på 22 procent af den samlede udledning fra Frederiksberg og Københavns buslinjer.

Men som Danwatch netop har dokumenteret, er der en række andre risici for menneskerettigheder og miljø forbundet med udvindingen af den litium, som er essentiel for el-køretøjernes batterier. Og det er velkendt, at meget af den kobolt, som indgår i el-køretøjers batterier, risikerer at være udvundet af børnearbejdere i congolesiske miner. Som Danwatch fortalte i går, lagde forældre og pårørende til congolesiske minearbejdere i denne uge sag an mod tech-giganter for at være medansvarlige for arbejderes død og lemlæstelse .

Danwatch har kontaktet de ansvarlige trafikselskaber for at spørge til mineralerne i de nye bussers batterier. Men hverken Movia, Midttrafik eller Yutong Eurobus, der er ansvarlige for de nye elbusser i henholdsvis hovedstaden, Aarhus og Roskilde, ved, om der er chilensk litium i bussernes batterier.

Og det er bekymrende, mener Sanne Borges, der er seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv i Amnesty International Danmark.

“Det må sikres, at respekt for menneskerettighederne tænkes ordentlig ind – også i den grønne omstilling”, siger Sanne Borges.

Bussers livscyklus undersøges

Movia oplyser, at batterierne i deres elbusser er fremstillet af de tre kinesiske batterigiganter BYD, Durapower og Yutong, men Movia ved ikke, om producenterne benytter chilensk litium. BYD blev i 2017 kritiseret af Amnesty International for stort set ikke at gøre noget for at sikre sig imod børnearbejde under deres indkøb af kobolt.

Ifølge Movia er man sammen med andre nordiske busselskaber i gang med et projekt om ‘livscyklus-analyser’ af busser, der handler om “de krav, som det er muligt og meningsfyldt for trafikselskaber at stille til oprindelse og sporbarhed af de råstoffer, som anvendes ved produktion af busser.”

I oktober udtalte kontraktchef i Movia Jeppe Gaard til Fagbladet Ingeniøren, at et krav om fuld sporbarhed for eksempelvis kobolt i bussernes batterier ikke “er et realistisk krav at stille på nuværende tidspunkt, for der er så mange underleverandører til busserne og så mange led imellem”.

Danwatch har spurgt Movia, om man med det nye initiativ om bussernes livscyklus vil kræve eller forsøge at opnå fuld sporbarhed af materialer som litium og kobolt til elbussernes batterier. Det kan Movia foreløbigt ikke svare Danwatch på, oplyser trafikselskabet.

Korruption og kobolt

Roskilde er ligesom København begyndt at skifte samtlige dieselbusser ud med elbusser. Det er den kinesiske busgigant Yutong, som leverer busserne til kommunen. Fra selskabets nordeuropæiske afdeling, Yutong Eurobus, fortæller marketingschef Dan Rasmussen, at bussernes batterier kommer fra den kinesiske batteriproducent CATL, men han ved ikke, hvor batteriernes mineraler er udvundet.

Tidligere i år kritiserede den belgiske NGO, Resource Matters, CATL for ikke at sætte ind overfor advarsler om, at deres opkøb af kobolt i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) risikerede at være indblandet i korruptionssager.

CATL er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelser.

Volvo kan ikke svare

Midttrafik har endnu kun indsat fire elbusser i Aarhus. De er produceret af kinesisk-ejede Volvo, oplyser funktionsleder i Midttrafik Thomas Dalgaard Mikkelsen. Men han ved ikke, hvilket selskab der har produceret batterierne for Volvo, og hvordan de mineraler, der indgår i  batterierne er udvundet, skriver han i en mail. Ifølge Thomas Dalgaard Mikkelsen vægter Midttrafik miljømæssige tiltag i deres udbud, men trafikselskabet har ikke nogen generel politik for, hvordan batterier til elbusser skal være produceret.

“Det er muligvis et emne, vi vil tage op, efterhånden som vi opnår mere viden om elbusserne, herunder den kæde af producenter, der leverer til elbusserne”, skriver funktionslederen.

I en undersøgelse af norske elbusser dette efterår kunne Volvo ikke redegøre for, hvor kobolten og litiummet i deres batterier kommer fra, eller hvordan det er udvundet. Volvo har siden meldt ud, at man nu arbejder på at gøre varekæden for mineraler mere gennemsigtig.

Volvo er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelser.

Køber gennem mellemhandlere

Danwatch afslørede i begyndelsen af december, at selskaber som Apple, Samsung, Panasonic og BMW køber batterier fra selskaber, der anvender chilensk litium. Knap 40 procent af verdensmarkedets litium er over de sidste 20 år kommet fra Chile, og omkring 60 procent af verdens kobolt kommer i øjeblikket fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC), så begge dele er svære at undgå i batteriproduktion.

Og det er ikke overraskende, at selskaber i Danmark har svært ved at redegøre for mineralerne i deres elbusser, mener Andreas Wieland, der er lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS. Her forsker han i varekæder, heriblandt de mineraler, der ender i elbilers batterier.

”Der er så mange led i varekæden fra råstofferne, der bruges i de enkelte dele, og hele vejen til bilproducenten. Selv de selskaber, som prøver at brande sig på at være socialt ansvarlige, har som regel problemer med at spore, hvor deres litium, tin og kobolt er blevet udvundet”, siger han.

[Citat1]

Andreas Wieland forklarer, at der især er ekstremt mange mellemmænd i handlen med de råstoffer, som er kendt som særligt risikofyldte. Selvom over halvdelen af verdens kobolt kommer fra DR Congo, køber de kendte elektronik- og bilfirmaer typisk fra nogle af disse mellemhandlere, som befinder sig i helt andre lande.

“På den måde kan vestlige bilfirmaer for eksempel holde fast i, at de kun køber kobolt fra et kinesisk firma, og så er det i stedet den kinesiske mellemhandler, der får beskidte hænder”, siger Andreas Wieland.

Kræver lovgivning på området

Menneskerettighedsorganisationer og lokale aktører i lande som Chile har påpeget det urimelige i, at det er befolkningsgrupper, der ikke har bidraget meget til klimaforandringerne, som nu betaler prisen for en grøn omstilling.

“Det er som kolonitiden om igen, når vores natur og miljø ødelægges, fordi man nu vil have elbiler i Tyskland, USA og Canada”, som en talsperson fra en gruppe oprindelige folk i den chilenske landsby Ancovinto sagde til Danwatch om litiumudvinding fra gruppens territorium.

Herhjemme peger Amnesty International på, at alle virksomheder ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv har et ansvar for at vise respekt for menneskerettighederne gennem udøvelse af nødvendig omhu igennem hele deres varekæde.

”Og det gør Movia, Midttrafik eller Yutong Eurobus tydeligvis ikke på nuværende tidspunkt”, siger Amnestys seniorrådgiver Sanne Borges.

Hun mener, at Danwatchs rundspørge viser nødvendigheden af lovgivning på området.

”Vi opfordrer Movia, Midttrafik og Yutong Eurobus til at følge FN’s retningslinjer men også den danske regering til at gøre det lovpligtigt for danske virksomheder at udøve nødvendig omhu,” siger Sanne Borges.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down