Danske banker har ikke styr på investeringers CO2 -aftryk

Anders Brønd Christensen


Husk at dele
Tema
Danske Bank, Nordea, Handelsbanken og Skandia har ikke overblik over deres investeringers negative klimapåvirkninger, viser en ny rapport fra SwedWatch.
Anders Brønd Christensen


Ti af nordens største banker har ikke styr på, hvordan deres investeringer påvirker klimaet, selvom de nødvendige redskaber er til rådighed. Det er konklusionen i en ny rapport fra SwedWatch, ‘Blir guldet till sand?’

Rapporten viser en stor forskel på, hvor meget CO2,  de virksomheder, som bankerne investerer i, udleder: Den fond, der sviner mest, udleder otte ton per 100.000 svenske kroner, der er investeret i fonden, hvilket er seks ton mere end den fond med det laveste udslip per investeret krone. Til sammenligning udleder hver dansker gennem sit forbrug 17 ton årligt, viser en udregning fra den grønne tænketank Concito.

Bankerne kan regne ud, hvor meget CO2 deres investeringer udleder, men det gør de ikke, så længe kunderne ikke efterspørger det, siger Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank til DanWatch.
“Vi har ikke en klima-markør på vores investeringsfond, fordi vi ikke har oplevet en efterspørgsel (på udregninger af CO2 -aftryk, red.)”.

Fokus på investeringsfonde

Bankerne investerer via investeringsfonde og både bankernes og investeringsfondenes ansvar for klimaforandringer er for alvor i internationalt søgelys de senere år. FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon opfordrede således investeringsfondene til at fravælge investeringer i fossile brændstoffer til fordel for investeringer i bæredygtig energi på et klimatopmøde i New York i september 2014.

I samme ånd opfordrede klimaminister, Rasmus Helveg Petersen (R) på et møde i januar 2015 de danske pensionskasser til at investere i klimavenlige virksomheder og bruge deres investeringer til at fremme den grønne omstilling.

Banker og investeringsfonde kunne få styr på CO2 -udledninger fra deres investeringer, viser SwedWatch-rapporten. CDP (Carbon Disclosure Project, red.) er ét af flere mulige redskaber til at give fondene et samlet overblik over deres investeringers klimapåvirkning.

På trods af at flere fonde i undersøgelsen anvender CDP, så udnytter ingen af dem det til fulde ved at analysere deres investeringers samlede udledning af drivhusgasser, og derfor har investorer ingen chance for at danne sig et overblik over klimapåvirkningen af deres investeringer.

Stor forskel i udledning

Et nærmere blik på Danske Banks investeringsfonde afslører et paradoks: Hvis man investerer sine penge i den socialt ansvarlige fond, bidrager man til større CO2-udledning, end hvis man investerer i deres regulære investeringsfond.

Således udleder Danske Invest SRI Global, som har en etisk investeringsprofil, hvor investeringerne bl.a. er underlagt miljøhensyn, 62 procent mere CO2 per investeret krone end Danske Invest Global Stockpicking A, hvis investeringer ikke tager særligt hensyn til social ansvarlighed.

Men så længe kunderne ikke efterspørger klimavenlige investeringer, findes de ikke på hylderne i Danske Bank, og derfor ved banken reelt ikke, hvilke investeringer, der sviner mest, siger Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank til DanWatch:

“Vi fokuserer på at måle selskaber og investeringsprodukters fordele og risici  i forhold til ESG-kvaliteter (Environment, Social og Governance-kvaliteter, red.). Vi kigger på selskabers parathed til at håndtere miljømæssige udfordringer generelt, herunder også klima. Men vi har ikke en klima-markør på vores investeringsfond, fordi vi ikke har oplevet en efterspørgsel (på udregninger af CO2 -aftryk, red.)”.

Ifølge vicedirektør i forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, er det bankernes opgave at have overblik over deres klimapåvirkning:
“Som forbrugerne har vi en forventning om, at virksomhederne har styr på det og det er i dag også et spørgsmål i forhold til hvad man gør ved klimaet”.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.