I det sydvestlige Brasilien på grænsen til Paraguay ligger der en kontroversiel sojaplantage. Plantagen ligger på jord, der tilhører det oprindelige folk Guarani Kaiowá. Gennem årtier har de kæmpet for deres ret til jorden, men er gang på gang blevet fordrevet med vold.
Nu viser en undersøgelse foretaget af miljøorganisationen Earthsight, at soja fra farmen kan spores til en af verdens største sojaselskaber Bunge, som der er investeret millioner af danske pensionskroner i.
Guarani Kaiowás område Takuara ligger i den brasilianske stat Mato Grosso do Sul. Her har befolkningsgruppen levet i generationer. Men i slutningen af 1800-tallet gav den brasilianske stat en stor del af området til virksomheden Matte Larangeira, som anlagde en teplantage. Siden er området blevet brugt til at dyrke kaffe, til kvægdrift og bruges nu til at dyrke soja.
Ifølge FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP), har oprindelige folk ret til jord, territorier og ressourcer de traditionelt har ejet, beboet eller benyttet. Men det har ikke afholdt den brasilianske regering og de multinationale virksomheder fra at fordrive de oprindelige folk igen og igen, for at gøre plads til landbrug. I mere end 100 år har Guarani Kaiowá kæmpet for deres ret til at bo i Takuara.
Ved at opkøbe soja fra en plantage på Guarani Kaiowá-folkets retmæssige jord mener Earthsight, at Bunge får et medansvar for at de oprindelige folks rettigheder krænkes.
Som Danwatch tidligere har beskrevet, investerer flere danske pensionsselskaber millioner af kroner i Bunge, der gentagne gange er blevet kritiseret for at handle med soja dyrket på områder, hvor regnskov og anden vigtig natur ryddes for at gøre plads til plantager.
Bunges medansvar drypper også ned på de danske pensionsselskaber. Det mener generalsekretær i Oxfam IBIS Lars Koch:.
“Hvis der sker et brud på rettigheder, er der en direkte rettighedsbryder. Det er dem der opererer på territoriet. Men Bunge har et medansvar, hvis de handler med dem, og pensionsselskaberne har et medansvar, hvis de investerer i Bunge og ved, at det her foregår,” siger han.
Når de danske pensionsselskaber skal vurdere, om deres investeringer er ansvarlige, tager de ofte udgangspunkt i FN’s principper for menneskerettigheder og erhverv. Oprindelige folks rettigheder er ikke nævnt direkte i principperne, men da der står, at virksomhederne er ansvarlige for ikke at krænke menneskerettighederne, kan sagen om Guarani Kaiowá-folket ses som et brud på de retningslinjer. Det forklarer professor i virksomhedsansvar på CBS Andreas Rasche.
“Krænkelser af sådanne rettigheder kan tolkes som et brud på principperne,” skriver han til Danwatch.
Hos de danske pensionsselskaber, der investerer mest i Bunge, har sagen også givet anledning til en kritisk dialog med sojagiganten. Sampension, som har 43 millioner investeret i Bunge, har taget kontakt til Bunge for at få en afklaring på, hvordan selskabet forholder sig til den konkrete sag. Det skriver Chef for ESG Jacob Ehlert Jørgensen. Han skriver videre, at de generelt mener, at de flytter mere ved at indgå i dialog end ved at ekskludere.
Da Danwatch for to år siden skrev om danske pensionsselskabers investeringer i sojaselskaber som bidrager til afskovning og fordrivelse af oprindelige folk, var Sampension allerede i dialog med Bunge om problematikken. Dengang skrev de, at det var for tidligt at sige, hvor det ville ende. Hvordan dialogen er gået siden, vil de ikke konkludere på overfor Danwatch, fordi dialogen stadig er i gang.
PensionDanmark har 75,6 millioner investeret i Bunge. Deres chef for ESG og Bæredygtighed Jan Kæraa Rasmussen skriver:
”Vi er bekendt med, at Bunge er blevet kædet sammen med køb af soja fra områder, der bidrager til afskovning og truer oprindelige folks levesteder. Det finder vi bekymrende, og vi har derfor intensiveret vores dialog med selskabet om behovet for at standse aktiviteter, der bidrager til afskovning,”
Svarene fra de to pensionsselskaber viser, at problemet med afskovning har fået større opmærksomhed de seneste år og også fylder i pensionsselskabernes ansvarlighedspolitikker.
Men ifølge Earthsight er indsatser for at mindske afskovning mindre relevante når det kommer til den sojaplantage som ligger på Guarani Kaiowá-folkets jord, fordi området allerede blev ryddet for mere end 100 år siden.
“Virksomhederne som anvender plantagens soja skal stilles til ansvar for deres rolle i at understøtte en plantage, som er involveret i fortsatte krænkelser af oprindelige folks rettigheder,” skriver Earthsight.
PensionDanmark fremhæver i deres svar på vores henvendelse, at Bunge har en målsætning om at have en afskovningsfri værdikæde inden 2025. Men den målsætning giver dem tre år mere til at investere i nye plantager på oprindelige folks jord, som de efterfølgende vil kunne fortsætte med at opdyrke, uden det står i vejen for deres målsætning.
Sagen sætter ifølge Lars Koch fokus på en mere generel problemstilling, når det kommer til sojadyrkning i Sydamerika. For selvom mange danske pensionsselskaber de seneste år har øget indsatsen for at undgå investeringer i virksomheder, som bidrager til afskovning, er der for lidt fokus på oprindelige folks rettigheder.
“Man tager hensyn til miljømæssige konsekvenser, men ikke konsekvenserne for oprindelige folk,” forklarer Lars Koch og fortsætter:
“Det er altså også en mere principiel diskussion om, at man har en tendens til at glemme menneskerettigheder, når man taler om klima og miljø. Men det med at få rettighedsaspektet med er helt afgørende.”
Ud over Sampension og PensionDanmark har vi henvendt os til PFA, som ifølge deres beholdningsliste pr. juni 2022 har 53 millioner investeret i Bunge. PFA er ikke vendt tilbage inden deadline.
Du kan tjekke om dit pensionsselskab har aktier i Bunge på pensionsmaskinen.dk
