Danwatch har netop udgivet de første dele af historien om fiskeriets kvotekonger. Et ministerium har reageret alt for sent på en regnefejl, og stenrige fiskere er blevet endnu rigere. Det er et kompliceret net af fejl og manipulation, der er foregået på flere niveauer. Det er en vigtig historie, men det var svært at finde den rette indpakning til den.
Danwatchs visuelle historiefortæller, Sofie Erna Schmidt, ringede derfor til kunstneren Ida Lissner. Schmidt vidste, at Lissner før har lavet værker inspireret af naturen, der kan rumme alle former for stemninger og følelser. Også dem man får af en historie om ulovlige fiskekvoter.
Bagom værkerne
“Jeg laver kunst, enten digitale værker fra min computer derhjemme eller skulpturer fra mit værksted på Amager. Jeg er netop begyndt at arbejde mere med fysiske værker og undersøge hvordan jeg kan oversætte mine virtuelle verdener til den.”
Vi spørger Lissner, hvor det særlige kunstneriske udtryk kommer fra.
“Siden jeg var barn, har jeg været meget optaget af naturen; underlige insekter, forbindelser mellem arter, sjældne planter, frodige landskaber, uglegylp med små musseknogler, forpuppede larver, lys der rammer vand, osv, og blev ret tidligt i mit liv bevidst om (og trist over), hvordan naturen ændrede sig omkring mig. Jeg husker at møde færre og færre sommerfugle i engene, mens vi lærte om klimaforandringer og biodiversitetskriser i skolen,” fortæller Lissner.
Lissner bliver briefet på nedslagene i historien, og vi aftaler, at hun bare skal vende tilbage, når hun har nogle idéer. Men da de lægger på, er værket allerede gået i gang. Lissner kan ikke slippe historien. Og hun får med det samme en forestilling om, hvordan værket skulle se ud, og hvordan det skulle føles. Efter kun få dage hører vi fra Lissner igen. Værket er færdigt. Om det skriver hun: “Det skal føles smukt, men sygt”.
Indignation som kunstnerisk speeder
Værket bliver bragt digitalt som billede på historien om de ulovlige fiskekvoter i midten af juni, og nogle stykker fra den ellers lidt hårde redaktion bliver momentant bløde. Det er sgu både smukt og sygt. Det føles ret særligt at se en fortolkning af vores arbejde som kunst. Evigt hungrende efter at forstå, beder vi Lissner tage os med bag om processen:
Hvordan var det at blive inspireret til et kunstværk af en tung forvaltningshistorie om fiskekvoter?
“Jeg arbejdede mere med den følelse, historien gav mig end selve historien – for at skabe et mere poetisk og atmosfærisk rum, end de vi normalt forbinder med og oplever i kontekst af journalistiske afsløringer.”
“Mine værker eksisterer i en verden, der minder om naturen, som vi kender den, men noget har ændret sig uigenkaldeligt — i et slags transitsted eller en parallel verden, hvor menneskets aftryk spøger, mens det “naturlige” og mere-end-menneskelige på sin vis trives.”
Bliv medlem
Kan du lide værket?
Hvis du kunne tænke dig at se mere til værket, kan du få det med hjem. Alle der registrerer sig som faste støtter af Danwatch i juli, august og september 2024 får tilsendt et tryk af værket gratis med posten. Du bestemmer selv, hvor meget du vil støtte, og hvor ofte du vil gøre det. Er du allerede medlem, men interesseret i værket, kan du skrive til mgk@danwatch.dk – så sender vi også et eksemplar til dig. Når du støtter Danwatch, er du med til at finansiere undersøgelser som denne, hvor vigtige afsløringer kommer op til overfladen. Værket bliver printet som en glossy A2 plakat. Og på bagsiden får du artiklen, der startede det hele.
Mål: 420 x 594 (A2)
Papir: Gloss
Tryk: Forside, værk af Ida Lissner. Bagside, hovedartikel om ulovlige fiskekvoter af Asta Kongstad og Andreas Abildlund.
Danwatch tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Danwatch laver uafhængige undersøgelser og afsløringer uden betalingsmur og annoncer. Det kan vi, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og faste støtter. Som dig?
