Efter artiklens publicering er der tilføjet en kommentar fra TotalEnergies.
Miljøforkæmper Tobechukwu Diolu fra Nigeria har med egne øjne set, hvordan olieindustrien har ødelagt naturen, dyrelivet og leveforholdene for lokalbefolkningen i Nigerdeltaet i det sydlige Nigeria, der huser store oliereserver. Så da han hørte, at den franske oliegigant TotalEnergies for nylig har fået tilladelse til nye projekter med dybvandsboring efter olie i Nigeria og Republikken Congo, blev han chokeret og skuffet.
“Det er en kæmpe katastrofe. En stor krise for både Nigeria og hele vores klodes fremtid. Vores landområder er allerede blevet forurenet af olieselskaberne, uden at der er blevet ryddet op. Nu skal vi håndtere, at de forurener vores havmiljø og det vigtige dyreliv”, siger han til Danwatch.
Området i Nigeria som TotalEnergies har fået lov til at efterforske for olie omfatter et areal på omkring 2.000 kvadratkilometer, der er 11 gange større end København. Tilladelsen til at bore efter olie ud for Republikken Congos kyst omfatter et område på 1.000 kvadratkilometer. Projektet rejser igen spørgsmål til danske pensionsselskaber, som tilsammen har omkring 2,2 milliarder kroner investeret i TotalEnergies.
TotalEnergies nye tilladelser møder kritik fra fem NGO’er og miljøaktivister, som Danwatch har talt med. De mener, at oliegiganter som TotalEnergies bør stoppe med at etablere nye fossile projekter på kontinentet, fordi de frygter forurening, sundhedsfare og krænkelser af menneskerettighederne.
“Timingen af TotalEnergies’ seneste offshore-ekspansion – i dybvandsblokke ud for Republikken Congo og Nigeria – kunne ikke være mere alarmerende”, siger Zaki Mamdoo fra den internationale organisation 350.org, der netop har været en del af en kampagne på hele kontinentet ved navn “Kick Total out of Africa”.
Også den nigerianske læge og miljøforkæmper Bieye Renner Briggs retter kritik mod de nye tilladelser til olieudvinding.
“Det er meget nedslående og skuffende, når TotalEnergies ikke har ryddet op efter årtier med olieudslip. Olieselskaberne løber fra ansvaret. De er kun optaget af at finde nye projekter, de kan tjene penge på. Det eneste retfærdige at gøre er, at de genopretter vores jord, floder og levebrød”, siger han.
Samme kritik rejste en gruppe FN-eksperter i begyndelsen af september. De anklager TotalEnergies og en række andre oliegiganter for at krænke international menneskerettighedslovgivning, når de sælger deres olieaktiver i Nigeria uden at betale for det store oprydningsarbejde, der er på grund af forurening eller give kompensation til de lokalsamfund, der har mistet deres indtægt og hjem.
Tiltro til TotalEnergies
Danwatch har forsøgt at få et interview med TotalEnergies for blandt andet at få svar på, hvordan de nye olieprojekter hænger sammen med selskabets ambition om at reducere CO2-aftrykket, og derudover hvordan TotalEnergies har hjulpet de berørte områder i Nigerdeltaet efter årtiers olieforurening. TotalEnergies oplyser i et skriftlig svar, at “der stadig er behov for nye olieprojekter for at imødekomme efterspørgsel efter olie og holde priserne på et acceptabelt niveau for at skabe betingelserne for en retfærdig omstilling, der giver folk tid til at tilpasse deres energiforbrug.” Ifølge virksomheden sørger den for, at der “implementeres miljøkonsekvensvurderinger, der inkluderer biodiversitet, for alle vores projekter, herunder for vedvarende energi, hvilket gør det muligt at identificere interesseområder og muligheder for at begrænse påvirkninger.”
Fem danske pensionskasser har tilsammen investeret omkring 2,2 milliarder kroner i TotalEnergies. Danwatch har rakt ud til dem alle for en kommentar, men kun PFA, Pædagogernes Pensionskasse og Industriens Pension er vendt tilbage. De tre oplyser, at de fastholder deres investeringer i oliegiganten, men arbejder aktivt gennem dialog og stemmeafgivning på generalforsamlinger for at holde TotalEnergies fast på målsætningen om at reducere CO₂-aftrykket, opnå CO2-neutralitet inden 2050 samt tage hensyn til miljø og menneskerettigheder i projekterne.
Rasmus Juhl Pedersen, chef for ESG i PBU, mener, at et ejerskab giver mulighed for at skubbe på for forandringer, som ikke ville være muligt, hvis man solgte aktien og forlod dialogen.
“Vi har fuld forståelse for den frustration og bekymring der kan opstå for lokalsamfundet, der lever med effekterne af udvindingen. Det er et vigtigt perspektiv, vi tager med i vores dialog med selskabet”, udtaler han i et skriftligt svar.
PFA, der er Danmarks største kommercielle pensionskasse og som ejer aktier for knap 1,4 milliarder kroner i det franske selskab, oplyser i et skriftlig svar til Danwatch, at man forventer, at TotalEnergies lever op til deres ansvar og tager de nødvendige forholdsregler for at passe på både miljø og lokalsamfund, der hvor de har aktiviteter.
“I PFA er vi ikke enige i alt, hvad TotalEnergies gør, og vi så gerne, at selskabet omstillede deres forretning til vedvarende energikilder hurtigere”, udtaler Rasmus Bessing, direktør for ansvarlige investeringer, i et skriftligt svar.
Så meget investerer de
Årtiers ødelæggende forurening
For at forstå hvorfor mange organisationer og klima- og miljøaktivister frygter ekspansionen af fossile projekter især i et land som Nigeria, skal man forstå de mange årtiers olieindustri i det vestafrikanske land. Det hele begyndte i 1956, da de første oliereserver blev fundet af olieselskabet Shell, der stadig er til stede i landet. Fundene gjorde Nigeria til Afrikas største olieproducent med nogle af kontinentets største oliereserver, men overalt hvor olie blev opdaget og udforsket, har der været et spor af miljøødelæggelse, forurening af landområder og floder og luftforurening fra gasafbrænding. En række rapporter har i årenes løb dokumenteret, at olieselskaber som TotalEnergies er ansvarlige for ødelæggende olieudslip de sidste 50 år, der har forårsaget omfattende miljøskader og påvirket millioner af menneskers liv i lokalsamfundene.
Som Amnesty International har udtrykt det, er Nigerdeltaet et af de mest forurenede steder på jorden. Eller som miljøforkæmper Tobechukwu Diolu beskriver det, så er mange af landsbyerne og naturen i Nigerdeltaet “døde områder”. Han har besøgt 73 landsbysamfund de seneste år for at dokumentere, hvor store konsekvenser det har for naturen og menneskene at leve side om side med den forurenende olieindustri. Han kalder leveforholdene og skaderne på miljøet for hjerteskærende. Han remser problemerne i områderne op: Forurening, tab af levebrød som fiskeri og landbrug, sygdomme, mangel på rent drikkevand, minimal adgang til hospitaler og skoler.
“Vi ser en masse uretfærdighed og meget svære livsvilkår”, siger han.
Den nigerianske læge og miljøforkæmper Bieye Renner Briggs har siden 2023 besøgt lokalsamfund i Nigerdeltaet for at undersøge, hvordan forureningen påvirker befolkningens helbred. Han har taget adskillige jord-, vand- og blodprøver og set både hjerteproblemer, nyresvigt, infertilitet og børn med medfødte misdannelser.
“Det har været chokerende, hvor store mængder kulbrinter der er i blodet, vandet, luften og endda i de afgrøder, der dyrkes i lokalsamfundene. Det har mange sundhedskonsekvenser”, siger han.
Stor risiko ved dybvandsboring efter olie
Når olieselskaberne bevæger sig offshore bliver risikoen for forurening langt fra mindre, selvom olieboringerne foregår længere væk fra fastlandet og kystsamfundene.
Det vurderer forsker Amarachi Paschaline Onyena ved Nigeria Maritime University Okerenkoko og Tyson Miller, der er administrerende direktør i organisationen Earth Insight, der kortlægger kritiske trusler mod mennesker, landområder, natur og klima rundt om i verden. Ifølge dem har dybvandsboringer efter olie alvorlige risici og kan påvirke marine økosystemer, bringe fiskeriet i fare og gøre det sundhedsfarligt for lokalbefolkningen at spise fisk og skaldyr. Derudover kan undervandsstøjen fra boringerne skræmme hvaler, delfiner og fisk væk.
“De olieudslip, der kan ske, vil være svære at inddæmme og kan have konsekvenser i årtier. De største udslip får opmærksomheden, men der sker sandsynligvis små udslip hele tiden”, siger Tyson Miller.
Forsker Amarachi Paschaline Onyena har undersøgt, hvilke konsekvenser olieudslip fra dybvandsboringer har for havmiljøet og mangroveskovene i Nigeria. Især påvirkningen af mangroveskovene er ifølge hende et stort globalt problem, fordi de optager fire gange mere CO2 end tropisk regnskov og derfor er essentielle i kampen mod klimakrisen. En undersøgelse fra 2024 fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN viste, at mangroveskovene er truet, og mere end halvdelen er i risiko for at kollapse i 2050.
Amarachi Paschaline Onyena føler sig langt fra overbevist om, at regeringerne i Nigeria og Republikken Congo samt olieselskaber som TotalEnergies har en holdbar plan for, hvordan man undgår, at olieudvindingen får negative konsekvenser for miljø, biodiversitet og menneskers sundhed fremover.
“Det er et stort problem, at man tillader flere olieprojekter, når man ikke har været i stand til at håndtere de konsekvenser, det har for økosystemer og menneskers sundhed”, siger hun.
