Drab, kidnapninger og tortur af civile. Hensynsløse forflyttelser. Og risiko for ødelæggelser af sensitiv biodiversitet.
Det er, mildest talt, ikke småting, som det franske energiselskab TotalEnergies’ planer om at udvinde gas i det nordlige Mozambique er anklaget for at føre til.
I 2021 satte TotalEnergies projektet på pause af sikkerhedsmæssige årsager på grund af fremvoksende islamistisk terror i Cabo Delgado-provinsen, hvor nogle af Afrikas største uudnyttede gasreserver findes.
Men denne sommer genoptager virksomheden arbejdet, bekræftede TotalEnergies’ topchef Patrick Pouyanne for nyligt.
Det sker cirka 1,6 milliarder kroner i ryggen fra Danmarks største pensionskasse PFA. Langt størstedelen – over 1,3 milliarder – er investeret i selve TotalEnergies, mens de resterende 243 millioner er placeret i det japanske selskab Mitsui, der er den næststørste ejer af projektselskabet Mozambique LNG, efter franskmændene.
PFA har ikke ønsket at stille op til interview om TotalEnergies’ planer om at genoptage gasudvindingen i Cabo Delgado på trods af massiv kritik.
I en mail til Danwatch forholder pensionskassen sig heller ikke til de konkrete anklager mod projektet.
“Vi er ikke enige i alt, hvad selskabet gør, eksempelvis når det gælder visse enkeltprojekter, som berettiget er genstand for kritik. Men det er også vigtigt for os at sige, at når vi investerer, så er vores fokus fortrinsvis på selskabernes overordnede strategi”, skriver direktør for ansvarlige investeringer, Rasmus Bessing.
Han har ikke ønsket at uddybe, hvad han refererer til, når han skriver “visse enkeltprojekter”. Det fremgår heller ikke af hans svar, om PFA har drøftet gasudvindingen i Cabo Delgado med TotalEnergies som en del af deres løbende dialog med selskabet.
PFAs svar får stor kritik af Anabela Lemos, en af Mozambiques fremmeste klimaaktivister og medstifter af NGO’en Justica Ambiental, der i flere år har kæmpet mod gasplanerne i Cabo Delgado.
“Vi har at gøre med et ødelæggende projekt, som adskillige gange er blevet afsløret i at føre til dybt alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Hvordan kan man ignorere det som investor?”, siger hun til Danwatch.
Sammen med mere end hundrede andre civilsamfundsorganisationer har Justicia Ambiental tidligere opfordret investorer til at trække alle investeringer forbundet til Mozambique LNG.
I skyggen af oprøret
Da Mozambique i 2010 fandt enorme mængder gas ud for Cabo Delgado, troede mange, at landet i det sydøstlige Afrika stod foran en økonomisk transformation, der kunne katapultere mozambikanerne ud af fattigdom.
15 år senere er gassen stadig i undergrunden, og Mozambique er fortsat et af verdens fattige lande. Siden 2017 har Cabo Delgado været plaget af vold og ødelæggelse fra lokale væbnede grupper med forbindelser til Islamisk Stat.
TotalEnergies og en række andre internationale energiselskaber forsøgte i flere år at forberede gasproduktionen i skyggen af oprøret, men efter et omfattende angreb på kystbyen Palma, tæt på TotalEnergies’ faciliteter, trak franskmændene alle sine medarbejdere væk fra området.
Lige siden har Mozambique kæmpet for at få selskabet til at genoptage arbejdet i Cabo Delgado. Derfor har TotalEnergies’ gasterminal også været under væbnet beskyttelse fra den mozambikanske hær.
Men ifølge kritikere har soldater deployeret til anlægget ikke kun vogtet gassen. De har også kidnappet, tortureret og dræbt sagesløse civile.
Forvekslet med terrorister
Sidste år kunne magasinet Politico fortælle, hvordan en større gruppe landsbybeboere i det nordlige Mozambique i sommeren 2021 blev fanget i krydsilden mellem terroristerne og hæren. Gruppen var på flugt og havde barrikaderet sig ved indgangen til TotalEnergies’ faciliteter på Afungi-halvøen.
Politico beskrev, hvordan landsbybeboerne troede, at de var i sikkerhed hos soldaterne. Men det viste sig at være forkert.
Hæren mistænkte gruppen for at være i ledtog med terroristerne. De skilte børnene og kvinderne fra, og over tre måneder tilbageholdt de mændene i gruppen i shippingcontainere – både på og uden for TotalEnergies’ faciliteter – hvor de angiveligt blev udsat for tortur. Et sted mellem 180 og 250 mænd tilbageholdt og kun 26 overlevede, skrev Politico.
Ifølge mediet blev volden begået af en enhed i den mozambikanske hær, der ifølge dem selv havde til opgave at beskytte TotalEnergies’ gasprojekt.
Men i et svar til Danwatch oplyser Mozambique LNG – projektselskabet bag gasudvindingen, hvor TotalEnergies er hovedaktionær – at de ikke kan genkende Politicos udlægning af hændelserne.
“På baggrund af undersøgelser har Mozambique LNG ikke fundet oplysninger eller beviser, der underbygger påstandene om overgreb og tortur som fremført i Politico-artiklen, på trods af at selskabet har opretholdt kommunikationskanaler med de lokale samfund under og efter de påståede begivenheder”, skriver de.
Efterforskning i gang
Anklagerne har dog alligevel fået myndighederne i Holland og Storbritannien, der begge har leveret finansiering til projektet, til at indlede officielle undersøgelser af forløbet, ligesom Mozambique selv også har indledt en efterforskning.
Dertil kommer, at franske anklagere i marts begyndte at undersøge, om TotalEnergies i tilstrækkelig grad beskyttede ansatte fra deres underleverandører, da terrorister i marts 2021 angreb et hotel i byen Palma i Cabo Delgado.
Trods sin milliardstore investering i selskaber bag Mozambique LNG har PFA ikke ønsket at forholde sig til hverken Politicos afsløring eller de igangværende efterforskninger i Holland, Storbritannien, Frankrig og Mozambique.
”Hos PFA mener vi, det er godt, at der er en bred debat om de store samfundsemner som f.eks. energitransitionen, og vi opfordrer TotalEnergies til at indgå i en dialog med deres interessenter. Som investor er vi optaget af, at selskabet kan dokumentere, hvordan de sikrer, at store projekter gennemføres bedst muligt. Dette har vi netop pointeret på selskabets generalforsamling, noget som TotalEnergies har taget positivt imod”, skriver chefen for ansvarlige investeringer, Rasmus Bessing, i en mail.
Kritik af forflyttelser
I dag er hændelserne på Afungi-halvøen i sommeren 2021 omdrejningspunktet for kritikken af TotalEnergies’ gasplaner i Cabo Delgado. Men allerede inden da var folk som Anabela Lemos fra Justica Ambiental dybt skeptiske over for projektet.
“Bønder, der er blevet forflyttet på grund af projektet, er i årevis blevet lovet nyt land. Mange mangler stadig at få hjælp og har dermed mistet deres levebrød og muligheden for at sikre mad på bordet for deres familier”, siger hun.
Til Danwatch skriver en talsmand fra Mozambique LNG, at det er en “høj prioritet” for selskabet, at “alle berettigede modtager den erstatning, de har krav på”.
“Til dato er 100% af erstatningerne blevet udbetalt. Teamet med ansvar for genhusningsplanen fortsatte sit arbejde i perioden, hvor projektet var sat på pause. Fokus har været på at sikre udbetaling af erstatning, opretholde de daglige relationer til lokalsamfundet for at yde bistand, registrere og behandle eventuelle klager samt opretholde dialogen”, lyder det videre.
Men i landsbysamfundene nær gasanlægget er det ikke alle, der genkender den udlægning, fortæller Anabela Lemos.
Mange indbyggere er især frustrerede over ikke at være blevet kompenseret for den landbrugsjord, som de har mistet. I november 2024 førte det til flere ugers protester mod TotalEnergies på Afungi-halvøen.
Også når det kommer til gasudvindingens påvirkning af havmiljøet, er Justica Ambiental og TotalEnergies uenige. Virksomheden siger, at de tager hensyn til den marine biodiversitet og har genoprettet 800 m² koralrev i Pemba-bugten over 5.000 hektar mangroveskove i Palma.
I en ny rapport fra Justica Ambiental og deres partnere lyder det imidlertid, at der mangler at blive foretaget flere miljøundersøgelser, før man overhovedet kan vurdere den egentlige miljørisiko ved at påbegynde gasudvinding ud for Cabo Delgados kyst.
Kampene fortsætter
Da TotalEnergies trak medarbejderne ud af Cabo Delgado, sagde de, at de først ville vende retur, når sikkerheden på Afungi-halvøen var i orden. Det vurderer selskabet, at den er nu, men det betyder ikke, at kampene mellem islamistiske oprørere og Mozambiques hær er ovre.
De seneste måneder har terroristerne begået flere iøjnefaldende angreb, og ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch er minimum 120 børn blevet kidnappet de seneste uger.
Derfor forlyder det også, at TotalEnergies har forberedt omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Blandt andet er der efter sigende ikke længere vejforbindelse mellem Cabo Delgados fastland og Afungi-halvøen. I stedet vil gasfaciliteterne kun være tilgængelige med fly.
TotalEnergies forventer at kunne påbegynde gasproduktion i 2029. Europæiske lande, der ønsker at gøre sig uafhængig af russisk gas, forventes at være blandt køberne.
Udover TotalEnergies og japanske Mitsui består Mozambique LNG også af tre indiske selskaber, et thailandsk samt Mozambiques nationale energiselskab.
