12. november 2019

EU-domstolen fastslår, at israelske bosætter-varer skal mærkes i EU

I en ny dom er det afgjort, at fødevarer fra bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Golanhøjderne skal være klart mærket som varer fra bosættelser.

Israelske bosættelser på den besatte Vestbred. Der bor sammenlagt knap 700.000 bosættere i det besatte Østjerusalem og på Vestbredden. Foto: Mikkel Bahl

Det er ikke retvisende, når varer fra israelske bosættelser er mærket som ’Made in Israel’. Det blev gjort klart i en afgørelse fra EU-domstolen i Luxemburg tirsdag morgen.

I en pressemeddelelse fra domstolen lyder det, at “fødevarer, der stammer fra områder, som er besat af den israelske stat, skal bære en angivelse af deres oprindelsesområde”.

Afgørelsen følger op på EU’s retningslinjer om at mærke bosætter-varer i EU-lande fra 2015. En række lande, heriblandt Tyskland og Ungarn, afviste dengang at mærke varer fra bosættelser.

Frankrig blev et af de første lande til at implementere retningslinjerne, og her startede sagen, der nu er afgjort ved EU-domstolen, da den israelske bosættelses-vingård ‘Psagot Winery’ klagede over mærkningen til den franske Forvaltningsdomstol.

Men EU-domstolens udtalelse fastslår nu, at ”det risikerer at vildlede forbrugere”, hvis staten Israel beskrives som varens oprindelsesland, når nu Israel i henhold til International Lov er en besættelsesmagt i det pågældende område.

Ulovligt ifølge International Lov

Danwatch har i undersøgelsen ‘Forretning på Forbudt Land’ beskrevet, hvordan virksomheder ifølge eksperter risikerer at medvirke til krænkelser af palæstinenseres menneskerettigheder, hvis de har aktiviteter i bosættelser i det besatte områder.

I sin udtalelse understregede EU-domstolen, at de israelske bosættelser ”er karakteriseret ved at være et konkret udtryk for en politik om en stats overførsel af sin befolkning til et område uden for dets territorium i strid med International Lov”.

I dag bor der knap 700.000 israelere i bosættelser i det besatte Østjerusalem og på Vestbredden.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right