Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Migrantarbejdere udnyttes systematisk i de europæiske landbrug, og COVID-19 forværrede det

Vi er afhængige af migrantarbejdere til at plukke vores grøntsager og frugt, men igen og igen kommer det frem i lyset, at de meget ofte også udnyttes i de europæiske landbrug og lever under inhumane vilkår. En udnyttelse, der blev forværret under COVID-19. Hvordan kan det ske, og hvor slemt står det egentligt til? Her er et forsøg på at skabe overblik.

Ifølge officielle tal ansættes op mod en million migrantarbejdere hvert år i europæiske landbrug. Antallet anslås dog at være langt højere, fordi en stor del er papirløse eller er på anden vis udokumenterede.

Ifølge officielle tal ansættes op mod en million migrantarbejdere hvert år i europæiske landbrug. Antallet anslås dog at være langt højere, fordi en stor del er papirløse eller er på anden vis udokumenterede.

Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

Derfor skal du bruge 13 minutter på denne artikel:

Vi bider igen og igen de hænder, som fodrer os: Over hele Europa bliver arbejdsmigranter systematisk udnyttet i landbruget, og det er på trods af, at vi er dybt afhængige af deres arbejdskraft til at høste og plukke vores grøntsager og frugt. Det blev især tydeligt under COVID-19-krisen, hvor flere afgrøder var i fare for at rådne op. Men mens EU og flere lande havde travlt med at udnævne migrantarbejderne som ‘essentielle arbejdere’, blev udnyttelsen af migrantarbejdere paradoksalt nok også forværret under pandemien.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

I et kort øjeblik i 2020 så det begsort ud for en stor del af den europæiske grøntsags-og frugt produktion. Flere afgrøder var i fare for at rådne væk, og landmændene kunne med svedige hænder se ind i et år med store økonomiske tab. Markerne bugnede ellers med grøntsager og frugt, men hænderne, der skulle høste dem, var væk.

COVID-19 gav Europa to vigtige lærestreger:

  1. Vi er dybt afhængige af migrantarbejdere
  2. Migrantarbejderne bliver – stadig – udnyttet i stor stil

Den første fik vi i takt med at corona inficerede landene. Grænserne blev trukket op, og den frie bevægelighed mellem EU-landene blev sat på standby. Problemet var bare, at de arbejdere, som er med til at give os mad på bordet, også blev afvist ved grænsen. Ingen kom ind, få kom ud, og det blev for alvor tydeligt, hvor afhængige vi er af de usynlige arbejdere; migrantarbejderne.

Eksempelvis estimerede Storbritanniens største medlemsorganisation for landmænd, National Farmers Union, at 70 – 80.000 stillinger i landbruget desperat manglede at blive besat, i Frankrig drejede det sig om 200.000, mens Tyskland på et tidspunkt havde brug for 300.000 landbrugsarbejdere.

Pludselig var migrantarbejderne ikke længere usynlige, i stedet blev de hyldet som ‘essentielle arbejdere’, inklusive af EU. Det gik altså op for os, hvem der sørger for, at vi kan få mad på bordet.

Lærestreg nummer to viste derimod, hvordan vi så behandler de migrantarbejdere, vi kalder ‘essentielle’. For i takt med, at COVID-19 krisen udviklede sig, blev det også tydeligt, hvor udsatte migrantarbejdere er. En kendsgerning, som pandemien forværrede ifølge flere rapporter og EU selv.

I en pressemeddelelse fra juni 2020 understregede Europa-Parlamentet blandt andet, at krisen havde “yderligere afsløret og forværret den sociale dumping og den store usikkerhed, som migrantarbejdere i EU’s landbrug -, byggeri og sundhedssektor udsættes for”. Derfor, skrev de, skulle drastiske midler tages i brug for at beskytte arbejderne bedre.

Seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Hans Lucht, genkender billedet af et Europa, der har udnyttet og udnytter migrantarbejdere i større skala end normalt.

“Migrantarbejdere i europæiske landbrug blev i forvejen udnyttet og udsat for inhumane vilkår som afpresning, meget hård fysisk arbejde, ingen eller dårlig løn og så videre. Men det gjorde sig særligt gældende under coronakrisen”, siger Hans Lucht.

På den måde bliver vi Europa ved med at bide de hænder, der fodrer os. Hvor stort er problemet, hvorfor er vi endt her, og hvordan har COVID-19 presset migrantarbejdernes arbejdsvilkår til det yderste. Det er nogle af de spørgsmål, der trænger sig på.

Lad os starte med at se på, hvor afhængige vi rent faktisk er af migrantarbejdere i de europæiske landbrug.

Få lokale ville acceptere den sulteløn og de vilkår, der tilbydes i det brutale senmoderne industrielle landbrug i Spanien og Italien

Hans Lucht, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier

OMFANGET. 1.000.0000 migrantarbejdere om året

Millioner af migrantarbejdere er i dag ansvarlig for at plukke og høste en stor del af de fødevarer, som vi kan købe til billige penge i europæiske supermarkeder. For at give en fornemmelse af, hvor afhængige vi er af migrantarbejdere, kommer her et hurtigt overblik over store europæiske landes gennemsnitlige efterspørgsel på dem:

For sidstnævnte betyder det, at op mod 27 procent af den lovlige arbejdskraft i landbruget består af udenlandske arbejdere.

Alt i alt anslås der, at 800.000 til op mod en million migrantarbejdere hvert år ansættes i europæiske landbrug. Det er dog kun dem, som fremgår af offentlige papirer vel og mærke.

Det reelle antal er langt højere, viser forskning foretaget af Research Unit of Germany’s Expert Council on Integration and Migration (SVR) and Migration Policy Institute Europe (MPIE). Primært fordi mange arbejdere går under radaren – ofte er de illegale, asylansøgere eller på anden vis udokumenteret.

Årsagerne til, at vi har gjort os så afhængige af migrantarbejdere i landbruget er mange og kompleksiteten er tilsvarende høj. Men ifølge Natalia Ollus, direktør for det europæiske institut for forebyggelse af kriminalitet og kontrol, HEUNI, er det semi-enkle svar, at jobbet er ekstremt arbejdskrævende og dårlig betalt.

“Overordnet set er det vanskeligt at få nationale landsmænd til at tage arbejdet, fordi de kender deres rettigheder og ikke vil nøjes med en dårlig løn for så hårdt arbejde. Derudover så er arbejdet også sæsonbaseret, og det tiltaler som regel heller ikke de borgere, der bor i landet”, siger Natalia Ollus, der bakkes op af Hans Lucht fra DIIS.

“Få lokale ville acceptere den sulteløn og de vilkår, der tilbydes i det brutale senmoderne industrielle landbrug i Spanien og Italien”, siger han.

ÅRSAGERNE. Dåsetomater til fire kroner

Både Natalia Ollus og Hans Lucht peger også på en anden central faktor bag vores afhængighed af migrantarbejdere: pris. Det kan lyde som en relativ simpel forklaring, men de underliggende mekanismer bag priserne i supermarkedet er forbundet med store tendenser som globalisering og ikke mindst en øget effektivitet og fleksibilitet.

I en rapport fra Center Mod Menneskehandel beskrives det eksempelvis, hvordan producenter i højere grad skal være i stand til at rykke på en stor ordre fra supermarkeder, som i nogle lande kontrollerer op til 80 procent af markedet.

En sådan form for hurtig omstilling gør det svært eller direkte urentabelt for producenterne at have en fastansat arbejdsstyrke og i stedet bliver de i højere grad afhængige af en meget fleksibel arbejdskraft som migrantarbejdere.

Derudover presses priserne også hele tiden til det yderste på grund af 1) den store distribution – og også ofte globale distribution – som supermarkederne pålægger producenterne, og 2) supermarkedernes og til dels også kunders manglende villighed til at betale mere for varer.

Der er altså blevet skabt et system, og det gælder især i Sydeuropa, der udelukkende er funderet i et økonomisk rationale, fortæller Hans Lucht.

“Det eksisterer et marked, som skal sælge sine produkter så billigt som muligt. Det resulterer i kunstige priser, som på ingen måde afspejler virkeligheden. Et eksempel er hakkede tomater fra Italien til fire kroner”, siger Lucht.

ÅRSAGERNE. Manglende viden om rettigheder

I lighed med flere rapporter knytter seniorforskeren de billige priser, som den store distribution pålægger, til udnyttelsen af migrantarbejdere. 

“De her kunstige priser er direkte forbundet til migrantarbejdernes vilkår og udsathed overfor udnyttelse. For fire kroner er det svært, hvis ikke umuligt, at forestille sig, at der skulle stå et menneske bag de dåsetomater. Men det gør der, og de lever under inhumane forhold”, siger Hans Lucht. 

“På den måde tåles de altså økonomisk men ikke socialt eller politisk. Migrantarbejdere kommer jo med den fordel, at man kan smide dem hjem, når man ikke skal bruge dem mere”. 

Der er dog også andre årsager til, at migrantarbejdere udnyttes i landbruget. Ifølge en briefing fra Europa-Parlamentet, som blev udsendt i kølvandet af COVID-19, skyldes det blandt andet den midlertidige ansættelse, som migrantarbejdere tilbydes.

Dertil kommer også racisme, manglende sprogkundskaber samt lidt eller intet kendskab til deres rettigheder, forklarer Natalia Ollus, der har forsket i emnet i flere år og skrevet sin ph.d om migrantarbejdere.  

“En af de helt store årsager er, at migrantarbejderne ikke kender deres rettigheder. De kender ikke til de forhold og standarder, som de ifølge loven har krav på, og det gør dem nemmere at udnytte for arbejdsgiverne”, siger hun. 

“Derudover er de også ofte i en position, hvor de er afhængige af deres arbejdsgiver, hvis de vil tilbage næste år igen. På den måde er de mindre tilbøjelige til at gå til myndighederne, hvis de oplever dårlige forhold, fordi hele deres livssituation er baseret på indtjekningen fra det sæsonprægede arbejde”.

De her kunstige priser er direkte forbundet til migrantarbejdernes vilkår og udsathed overfor udnyttelse. For fire kroner er det svært, hvis ikke umuligt, at forestille sig, at der skulle stå et menneske bag de dåsetomater. Men det gør der, og de lever under inhumane forhold

Hans Lucht, Seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier

FORHOLDENE. En systematisk udnyttelse på tværs af Europa

Hvordan migrantarbejderne udnyttes er afhængig af land og dets lovgivning, men i den føromtalte briefing fra Europa-Parlamentet fremgår en lang opremsning af måder, det sker på.

Det gælder, blot for at nævne nogle få: lav eller ingen løn, alt for mange arbejdstimer, dårlige leveforhold, som i værste tilfælde kan være stalde eller containere uden vand eller elektricitet, eksponering af giftige kemikalier, ringe jobsikkerhed, ringe social sikkerhed og ingen eller dårlige kontrakter. 

Selve omfanget af udnyttelsen ses i hele landbrugsindustrien, anslår eksperterne. Ifølge Natalia Ollus er der ‘langt flere migrantarbejdere end antaget’, der udsættes for forskellige krænkelser af arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder i det hele taget.  

“Forskning viser, at det er langt mere udbredt og på en måde normaliseret, fordi det efterhånden er et strukturelt og institutionaliseret fænomen. Hvis man ser på tomat – eller bærfarme i Spanien og Italien, så er hele branchen jo bygget på udnyttelse af migrantarbejdere”, siger Ollus. 

Seniorforskeren fra DIIS, Hans Lucht, er enig. På trods af, at der er stor forskel på Syd- og Nordeuropa, når det gælder migrantarbejdere og behandlingen af dem – i syd er udnyttelsen meget ofte forbundet med kriminelle organisationer som den italienske mafia – så ses det også i Norden, hos vores naboer og hos selv. 

“Vi har jo også migrantarbejdere herhjemme, så det sker. Godt nok på et mindre skala og på andre måder, men det findes”, siger Hans Lucht. 

Omfanget cementeres også i flere rapporter, forskningsartikler og medier, der i flere tilfælde betegner det som systematisk udnyttelse. Netop fordi det afsløres igen, igen og igen. En række eksempler på dokumenteret udnyttelse af migrantarbejdere er: 

  • Jordbær i Spanien: I juli i år kunne Danwatch fortælle, hvordan migrantarbejdere i Spaniens Huelva-region udnyttes i jordbærmarker, som leverer jordbær til danske supermarkeder. Flere af arbejderne kunne berette om et stort arbejdspres, dårlige arbejdsforhold og seksuel udnyttelse. Året forinden havde FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom, Oliver De Schutter, beskrevet arbejds-og leveforholdene for jordbærplukkerne i regionen som ‘chokerende’, og at situationen mindede om tvangsarbejde.
  • Tomater i Italien: Tilbage i 2017 kunne Danwatch også dokumentere, at danske supermarkeder solgte dåsetomater fra Syditalien, hvor migranter arbejder under “slavelignende forhold”. Dertil blev en stor tomat-producent anklaget for manddrab for at nægte lægehjælp til tomatplukker. I 2019 lavede The Guardian en lignende undersøgelse, og i 2021 blev det endnu engang dokumenteret af Info Migrants.
  • Oliefrø i Frankrig: I en stor undersøgelse af Der Spiegel, Lighthouse Report og Euronews fremgår det, hvordan migrantarbejdere i Frankrigs oliefrø-industri bor under usle forhold i strid mod fransk lov. Fem voksne mennesker var mast sammen i et værelse, hvor de hverken var givet puder, tæpper eller andet sengetøj. De sanitære forhold var også mangelfulde.

Forskning viser, at det er langt mere udbredt og på en måde normaliseret, fordi det efterhånden er et strukturelt og institutionaliseret fænomen. Hvis man ser på tomat - eller bærfarme i Spanien og Italien, så er hele branchen jo bygget på udnyttelse af migrantarbejdere

Natalia Ollus, direktør for det europæiske institut for forebyggelse af kriminalitet og kontrol, HEUNI

STATUS. COVID-19 forværrede det 

Migrantarbejders prekære ansættelser og sårbarhed overfor udnyttelse i landbruget var altså allerede presset, inden COVID-19’s indtog i starten af sidste år. Men pandemien forværrede det, viser flere undersøgelser og rapporter.  

I en fælles undersøgelse kunne medierne Der Spiegel, Lighthouse Report og Euronews dokumentere, at migrantarbejdere udnyttes i Frankrig, Holland, Tyskland, Italien, Spanien og Grækenland, og at arbejderne under COVID-19 risikerer og har risikeret deres liv for Europas fødevareproduktion, men stadig bliver snydt i forhold til løn og kontrakter. 

“Velkommen til helvede”, lyder det fra en migrantarbejder i Frankrig, som medierne har talt med i forbindelse med undersøgelsen, da han viser dem sine boligforhold. 

En anden rapport af det Europæiske Universitetsinstitut, som kortlægger migrantarbejdernes forhold under COVID-19, har samme konklusion. Heri kan de beskrive, hvordan krisen har ført til hårdere og dårligere arbejdsbetingelser, at klager om dårligere løn, dårligere bogligforhold og generelt ringere rettigheder er strømmet ind i henholdsvis Tyskland og Holland, og at brugen af illegale migrantarbejdere er steget i Italien. 

Derudover er der også kommet frem, at migrantarbejdere i landbruget heller ikke bliver givet den samme beskyttelse under pandemien. Ifølge WHO skyldes det blandt andet, at deres levevilkår, hvor de ofte er klemt mange sammen på meget lidt plads, efterlader meget lidt rum til at holde social afstand.

Dertil kommer også, at mange af dem – især de udokumenterede arbejdere – ikke har adgang til sundhedsydelser eller har kendskab til deres rettigheder, i så fald de skulle blive smittet.

Sidst har de i flere tilfælde heller ikke fået tildelt de samme beskyttelsesmidler, som vi andre har anvendt i liter – og tonsvis.

Eksempelvis kunne Danwatch afsløre, at flere leverandører af spanske jordbær til danske supermarkeder ikke har udleveret masker til arbejderne, at de ikke har haft håndsprit til rådighed, og at der som regel ikke er vand eller sæbe til at vaske hænder. Anklager, der bekræftes i to klager til spanske arbejdsretsinspektører i foråret 2020 og foråret 2021. 

Læs også: Jordbærplukkere nægtes toiletpauser: Straffes med dage uden arbejde

PROBLEMET. Lovgivning fejler

De mange opråb om migrantarbejderes kummerlig forhold under COVID-19 har fået flere EU-medlemmer op ad stolene. Til Euronews har den tyske europaparlamentsmedlem Daniel Freund udtalt, at der lige nu findes en “sindssyg situation”, hvor “vi reelt beskytter dyrene på europæiske landbrug bedre end arbejderne på mange af landbrugene”.

Også Europa Parlament har fået øjnene op for arbejdsmigranternes vilkår. I juni 2020 anerkendte parlamentet de udfordringer, som arbejderne står overfor, og vedtog derfor en resolution, der skulle hasteforhandles for at beskytte migrantarbejdernes sundhed og sikkerhed.

Fordi, som parlamentet skrev, havde pandemien “afsløret og forværret den sociale dumping af migrantarbejdere”.

Resultatet blev en række retningslinjer fra EU Kommissionen, der pålægger medlemsstaterne at sikre, at migrantarbejderes rettighed i forhold til sundhed, sociale forhold og sikkerhed. I pressemeddelelsen blev retningslinjerne kaldt et ‘wake-up call’.

”Hvert år hjælper hundredtusinder af sæsonarbejdere med at understøtte enormt vigtige sektorer i EU’s økonomi, herunder mad og landbrug. Pandemien har belyst de udfordrende leve- og arbejdsvilkår, som de står over for. Dette skal tages op. Vores retningslinjer er et wake-up call til medlemsstaterne og virksomhederne for at sikre, at de opfylder deres pligter i forbindelse med at beskytte de uundværlige, men alligevel sårbare arbejdstagere”, lød det fra kommissæren for jobs og sociale rettigheder, Nicolas Schmit.

Spørgsmålet er dog, hvorfor det er nødvendigt med nye retningslinjer. Især fordi der allerede findes eksisterende lovgivning på området, der netop har til hensigt at beskytte de essentielle migrantarbejdere.

Det gælder herunder Direktivet for Sæsonarbejdere, som tildeler arbejderne fra et andet land de samme rettigheder og behandling, som nationale arbejdere har. Og eftersom der er tale om et EU-direktiv, er medlemslandene forpligtet til at implementere det, hvorimod de nye retningslinjer bare er … retningslinjer.. 

Problemet er, at mange lande ikke har implementere EU-direktivet ordentligt, hvis overhovedet, forklarer Hans Lucht, som dog understreger, at han kun kan udtale sig om situationen i Sydeuropa. 

“Der er ingen eller ringe implementering af EU-direktiverne i Spanien. Og i Italien arbejder landbruget i vidt omfang under kriminelle organisationer og dermed under mafialignende vilkår, så EUs direktiver har ingen indflydelse”, siger Hans Lucht og fortsætter:  

“Bare fordi, der bliver implementeret love eller direktiver på EU-niveau, betyder det ikke, at det også bliver gennemført på nationalt eller lokalt niveau som eksempelvis på tomatmarkedet i Syditalien. Mafiaen er jo også en kriminel organisation, som loven og myndighederne kæmper imod, men forgæves tilsyneladende. Så det kommer EU nok ikke til at lave om på lige med det samme”. 

FREMTIDEN?

Generelt er der lange udsigter til bedre vilkår og forhold for migrantarbejdere, lyder det fra både Lucht og Ollus. Det på trods af EU Kommissionens nye retningslinjer, og at der fra 2025 bliver stillet som krav, at landbrug skal overholde arbejdstagerrettigheder, hvis de ønsker landbrugsstøtte fra EU’s landbrugsreform. 

Læs også: Spanske jordbærbønder kan miste EU-støtte

“Fordi det er så integreret i hele systemet, skal der en strukturel forandring til, hvis forholdene skal forbedres for migrantarbejdere. Så det er også et stort spørgsmål for os forskere at finde svar på løsningerne”, siger Natalia Ollus. 

Med andre ord skal der mere til end ny lovgivning på EU-niveau, og fremtiden ser for nu ikke ud til at lysne for migrantarbejderne. Men afhængigheden består. 

“I Italien bidrager de (migrantarbejdere red.) væsentligt til den italienske økonomi, så landet ville slet ikke fungere uden dem. På den måde kan man sige, at de er med til at producere den velstand, som de bliver beskyldt for at stjæle”. 

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.