Uden for offentlighedens søgelys har landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) forsøgt at overtale den danske regering til vidtgående lempelser af kontrollen med danske virksomheders eksport af våben.
Det viser et dokument fra Justitsministeriet, som Danwatch og dagbladet Information har fået aktindsigt i.
Forslaget indebærer, at dansk militærudstyr vil kunne eksporteres via USA til lande, som de danske myndigheder ellers ikke kan eller vil godkende på grund af deres manglende respekt for menneskerettighederne.
»Dansk Industri (DI) har på vegne af forsvarsindustrien rettet henvendelse til en række myndigheder med ønske om en kritisk gennemgang af de nuværende rammer for eksportkontrol ift. det såkaldte FMS-program«, hedder der i dokumentet, der er forfattet af unavngivne regeringsembedsmænd og dateret den 14. marts 2023.
FMS står for Foreign Military Sales og er en forkortelse for den amerikanske regerings program for salg af våben, andet militært udstyr og tjenesteydelser til andre lande.
Programmet indebærer, at det er den amerikanske regering, og ikke våbenindustrien selv, der står for at sælge de militære produkter. Og omfanget er enormt. Sidste år solgte den amerikanske regering våben og militære produkter for 80,9 milliarder dollar, svarende til mere end 550 milliarder kroner.
Dermed udgør programmet også en stor forretningsmulighed for danske forsvarsvirksomheder, der typisk kommer ind som underleverandører til amerikanske firmaer.
Omtrent 40 procent af den danske forsvarsindustris samlede eksport går til USA, fremgår det af dokumentet fra Justitsministeriet.
Ifølge Dansk Industri er der imidlertid et problem.
Hvis de danske virksomheder kender den reelle slutbruger, er de forpligtede til at oplyse det, når de søger tilladelse hos de danske myndigheder til at eksportere deres udstyr fra Danmark til USA.
Og i de tilfælde risikerer virksomhederne at få afslag, fordi Danmark er bundet af EU’s regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat, som blandt andet forbyder våbeneksport, der kan risikere at bidrage til intern undertrykkelse, grove menneskeretskrænkelser og mulige krigsforbrydelser.
»Industrien påpeger, at kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende,« står der i dokumentet fra Justitsministeriet.
Dansk Industri klager i samme ombæring over, at danske forsvarsvirksomheder risikerer at miste ordrer, hvis eksporten til USA ikke bliver fritaget for slutbrugerkontrol.
»Det medfører en usikkerhed hos både den danske og amerikanske forsvarsindustri omkring danske virksomheders leverancedygtighed, hvilket vanskeliggør danske virksomheders muligheder for at fastholde og indgå nye rammekontrakter med amerikanske forsvarsvirksomheder under det amerikanske FMS-program”, står der i dokumentet.
Danwatch og Information har bedt eksperter i international våbenkontrol og folkeret gennemgå DIs forslag. Og de vurderer, at Danmark vil overtræde både EU’s og FN’s regler for våbeneksport, hvis regeringen vælger at bøje sig for industriens pres.
“Det vil ret åbenlyst udgøre en omgåelse af EU’s regler om våbeneksport, hvis våbeneksportører kan undlade at oplyse om kendte slutbrugere,« siger Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at EU’s regler for våbeneksport netop pålægger Danmark at vurdere risikoen ved at eksportere til “det endelige bestemmelsesland, bl.a. i lyset af dets respekt for menneskerettigheder og den humanitære folkeret.”
“Jeg har svært ved at se, hvordan de danske myndigheder skulle kunne følge et sådant ønske uden at bryde våbeneksportreglerne,” siger Marc Schack.
Samme vurdering har Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland og tidligere jurist i det danske udenrigsministerium. Ud over EU’s regler mener han også, at forslaget vil være i strid med FN’s våbentraktat.
»Det virker som en omgåelse, som er i strid med både FN’s våbenhandelstraktat og EU-reglerne,« siger Jacques Hartmann.
Hos Dansk Industri bekræfter underdirektør for forsvar og sikkerhed Joachim Finkielman, at organisationen har foreslået regeringen at droppe slutbrugerkontrollen.
“Den danske forsvarsindustri kan ikke leve med” den usikkerhed, der opstår, hvis de først får grønt lys til at eksportere nogle produkter, og “der så pludselig kan opstå en situation, hvor man de pludselig bliver forhindret i at levere,” siger Joachim Finkielman.
Han siger, at forsvarsvirksomhederne ikke har noget problem med at oplyse, hvilket land, der er slutbruger, når de eksporterer.
“Issuet er, hvad det bliver brugt til”, siger han.
Oplysninger om slutbrugeren ligger nemlig til grund for den konkrete risikovurdering, som de danske myndigheder ifølge international ret er forpligtet til at foretage, når de behandler ansøgninger om eksporttilladelse.
EU’s regler for våbeneksport fastslår, at myndighederne i den forbindelse skal forbyde militær eksport, hvad der er en “klar risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.”
Ifølge FN’s våbenhandelstraktat skal der være tale om en »overvejende risiko«.
Dansk Industris oplevelse er, at de danske myndigheder generelt fortolker reglerne »ekstremt restriktivt«, siger Joachim Finkielman.
I stedet så Dansk Industri gerne, at processen blev lavet om, sådan at Udenrigsministeriet ikke længere skal foretage en selvstændig risikovurdering af slutbrugeren, men i stedet overlader ansvaret til den amerikanske eksportkontrol.
Som Danwatch og Information tidligere har dokumenteret, er det præcis den opskrift, som myndighederne allerede anvender i forbindelse med danske virksomheders eksport af udstyr til F-35-kampfly, som i øjeblikket anvendes til at bombe mål i Gaza, hvor det israelske militær beskyldes for mulige krigsforbrydelser.
Joachim Finkielman bekræfter, at det er sådan, Dansk Industris forslag skal forstås.
»Der har været en ret klar holdning til, at når det handlede specifikt om F-35, så leverer vi til amerikanerne. Og den videre færd fra USA og udadtil, det var ikke noget, der vedrører danske virksomheder som sådan,« siger Joachim Finkielman.
»Det er i virkeligheden det, vi gerne så, at man lod sig inspirere af i forhold til Foreign Military Sales,« siger han.
Dermed lægger DI altså op til at udvide en praksis, der blev indført specifikt for internationale samarbejdsprojekter, som den danske stat selv er partner i, til at gælde mere generelt for store dele af eksporten til USA.
Selv om et væld af juridiske eksperter har vurderet, at det er ulovligt at overlade slutbrugerkontrollen til USA, afviser Joachim Finkielman, at Dansk Industris forslag skulle være ulovligt.
»Det er jo ikke sådan, at amerikanerne ikke har strenge eksportkontrolregler. Det er bare deres regelsæt, som bliver bragt i spil, om man vil,« siger han.
– Men USA er jo ikke bundet af EU’s regler og FN’s våbentraktat, sådan som Danmark?
»Det er ikke noget, vi forholder os til. Det er jo Udenrigsministeriet, som er med til at vurdere, om det her kan lade sig gøre eller ej,« siger Joachim Finkielman og argumenterer for, at netop militæreksporten til USA har en særlig betydning for Danmarks sikkerhed.
»USA er vores allervigtigste allierede og vores vigtigste samhandelspartner på det her område. Og det her er særlige sager, som jo ikke er frihandel, men regeringssanktionerede handler, der har en helt særlig sikkerhedspolitisk betydning, som er enormt vigtig for vores virksomheder,« siger han.
Joachim Finkielman vil ikke bekræfte, om Dansk Industri forslag er blevet gennemført i praksis. Men han siger, at han har “det indtryk, at regeringen har lyttet til DIs forslag.”
»Vi har ikke nogen grund til at tro, at det ikke er gået igennem,« siger han.
Ifølge en mail, som Information og Danwatch har fået aktindsigt i hos Justitsministeriet, ser forslaget ud til at være vedtaget i marts 2023 – uden at Folketinget eller offentligheden har fået noget at vide om det.
Her fremgår det, at det såkaldte Koordinationsudvalg, som er regeringens højeste instans, har behandlet en sag vedrørende »regeringsbeslutningen om at lempe eksportkontrol til (…)«.
Den sidste del af sætningen har Justitsministeriet undtaget fra aktindsigt med henvisning til udenrigspolitiske interesser. Men senere i samme mail omtales »regeringsbeslutningen« igen og det nævnes, at denne ikke er offentlig kendt.
Danwatch og Information har spurgt Justitsministeriet, som Dansk Industris forslag er blevet gennemført.
I et kortfattet skriftligt svar bekræfter ministeriet, at regeringen i marts 2023 behandlede »en sag vedrørende en mulig afgrænset lempelse af dansk eksportkontrolpraksis«.
Ifølge ministeriet er sagen imidlertid stadig under overvejelse.
Der er »endnu ikke taget endeligt stilling til udmøntningen heraf. Praksis vedrørende eksportkontrol er således uændret,« skriver ministeriet.
Hverken Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet har ønsket at besvare yderligere spørgsmål om sagen.
Charlotte Aagaard
Emilie Ekeberg
