Hvor får mærker som amerikanske Levi Strauss og Nike eller norske Helly Hansen lavet deres tøj henne?
Det skal en ny database, Open Apparel Registry (OAR), hjælpe med at give svar på. Formålet er at modarbejde slavelignende forhold, underbetaling og udnyttelse af arbejdere ved at samle informationerne, så alle har nem adgang til den viden.
‘Open Apparel Registry’ kan oversættes til ‘åben registrering af beklædning’.
I databasen, som alle kan bruge, kan man søge på navne på brands i tekstilbranchen og se, hvilke fabrikker virksomhederne samarbejder med. Derudover kan man se på et kort, hvor fabrikken ligger.
Hvis man eksempelvis søger på ‘Aldi’, kommer der 254 resultater fra primært Europa og Asien. Søger man på norske Helly Hansen, kommer der tre resultater – blandt andet to i Myanmar.
Katie Shaw er manager hos Open Apparel Registry og fortæller, at alle lag i tøjproduktionsprocessen kan blive optaget i databasen – undtagen på råmåteriale-niveau.
“Bomuldsfarme eller kvægfarme vil eksempelvis ikke blive listet i databasen, men garverier, farverier og spinderier vil alle blive accepteret”, siger Katie Shaw.
I Danwatch-undersøgelsen ‘Dansk mode og giftige garverier’ er det beskrevet, hvordan indiske arbejdere, der leverer tøj til danske tøjmærkers fabrikker i Indien, arbejder med giftige kemikalier og under farlige forhold på garverier i Sydindien. [Citat1]
Disse garverier er ikke listet i databasen endnu, men det kan de altså blive. Bent Gehrt, der er områdekoordinator i Sydøstasien for Workers Rights Consortium, anerkender, at garverierne mangler. Workers Rights Consortium er en uafhængig organisation, der arbejder med arbejdstagerrettigheder.
“Men det er jo et generelt problem. På sigt er det også målet at få gennemsigtighed længere nede i varekæden. Vi skal dog starte et sted, og det er først indenfor de sidste par år, vi har fået en række af mærkerne til at offentliggøre deres lister over leverandører”, siger Bent Gehrt. Han har også selv bidraget med informationer til databasen.
Tanken er, at alle kan dele data. Det har foreløbigt ført til, at databasen siden slutningen af marts, da den blev lanceret, er vokset fra, at 8.000 forskellige fabrikker og enheder var registreret til 13.000 registrerede i dag. [Boks1]
Det fortæller også historien om, at søgemaskinen stadig er under udvikling. Der mangler eksempelvis stadig mange store navne i OAR-søgemaskinen som Louis Vuitton, Ralph Lauren og Prada og mange sportsbrands som Adidas, Puma og Under Armour. Også danske tøjproducenter som Bestseller (Selected, Jack & Jones, Vero Moda), Ecco sko og DK Company (Matinique, InWear, Part Two). Men dem håber holdet snart at få tilføjet.
Katie Shaw fortæller, at OAR løbende kontakter flere tøjfabrikanter og deres leverandører for at få deres data med.
“Antallet af informationer stiger og kommer til at inkludere mere viden også fra de første dele af varekæden, efterhånden som flere organisationer lægger deres data ud, og efterhånden som vi får rakt ud til flere”, siger Katie Shaw.
Hver fabrik og enhed har fået et unikt identifikationsnummer, et såkaldt OAR ID, for at skabe overblik og gennemsigtighed.
Det forhindrer dog ikke, at falske informationer kan blive uploadet.
Katie Shaw fortæller, at OAR er opmærksomme på det problem, og at de gennemgår informationerne, som folk lægger ind. Ifølge dem markerer de, hvis noget data giver grund til mistanke.
“Vi arbejder på en verificeringsproces for brugere, der uploader data, og for producenter, der påstår, at de samarbejder med fabrikker”, siger Katie Shaw.
Bent Gehrt fra Workers Rights Consortium håber, at databasen blot er første skridt i en større udvikling, der kan give indblik i hvert produktionsled bag en vare – også kendt som varekæden.
“Jeg håber, det bliver normen, at man har transparente varekæder. Hvis vi kan fylde registeret op med alle mærkernes lister over varekæder, vil det også gøre det nemmere at linke en specifik fabrik til deres indkøbere”, siger Bent Gehrt.
Omtrent 40 millioner mennesker arbejder under slavelignende forhold rundt om i verden ifølge et estimat fra International Labour Organization. Omtrent 25 millioner af dem er i tvangsarbejde.
Christian Erin-Madsen
