Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

For 10 år siden opfandt han regler for erhvervsliv og menneskerettigheder. Nu siver de ind i lovgivning overalt i verden

Sidste uge besluttede endnu to lande at lovgive om obligatorisk risikovurdering for virksomheder med globale varekæder. En milepæl dagen efter 10 året for "Ruggie"-principperne opkaldt efter manden, der skabte FN's retningslinjer for virksomheder. Og så historier om corona i Cambodjas tøjfabrikker og russisk olie, der forurener
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

En Iphone er produceret af flere end 785 underleverandører i 31 lande, og ingen af dem er underselskaber til Apple. Alligevel er varekæden for en Iphone relativt lille, påpeger John Ruggie. Og han ved, hvad han taler om. Han er Harvardprofessor og stamfader til FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, som i dag er blandt de mest anerkendte retningslinjer for virksomheder med globale værdikæder.  

Først et par realiteter. 80 procent af vores varer rejser på tværs af kloden, før vi køber dem, og i takt med globaliseringen bliver virksomheder større og mere magtfulde.. Derfor kom John Ruggie op med rammeværket protect, respect and remedy, der blev vedtaget i 2011 og fyldte 10 år i går. Stater skal beskytte menneskerettighederne ved at lave love, som virksomheder skal respektere – også når stater ikke lever op til at beskytte menneskerettighederne. Når menneskerettighederne overtrædes, skal ofrene have mulighed for at klage og få kompensation.

Frankrig, Storbritannien, Holland, Schweiz og Finland har allerede gjort FNs retningslinjer til lov.  I maj 2021 afleverede canadiske menneskerettighedseksperter en skitse til en lov, der betyder, at virksomheder i Canada skal forebygge at komme på kant med mennesker eller miljø. Og i sidste uge vedtog parlamenter i Tyskland og Norge, at store virksomheder skal kende risici for negativ påvirkning på menneskerettighederne og miljøet, når de køber eller producerer varer i resten af verden.

En sådan skitse pønser EU-Kommissionen også på. Men John Ruggie er ikke udelt begejstret. I et åbent brev til Kommissionen peger han på flere problemer ved en fælles EU-ramme for virksomheders due diligence, som det hedder på fagsprog. En udfordring er, at flere lande allerede har vedtaget nationale love, og et direktiv fra EU-Kommissionen risikerer at skabe forvirring. På den anden side sikrer man en ensretning af reglerne. Dernæst hævder danske virksomheder, at en due diligence-lov om menneskerettigheder vil koste dem i omegnen af 100 millioner euro om måneden at indføre. En tredje oplagt udfordring er demokratisk deltagelse. Hvis retningslinjer bliver til lov, skal sager om virksomheders due diligence ikke længere afgøres i de nuværende mæglingsinstitutioner i OECD-landene.

Mæglingsinstitutionerne kan tage sager op på egen hånd, og de kører sagerne gratis. I stedet skal kommende tvister mellem ofre for menneskerettighedskrænkelser og virksomheder afgøres af domstole, hvor der kan være ventetid og behov for advokater. Og dem, der har de dyreste advokater, har en tendens til at vinde. Alligevel er det en sejr. Fordi lovgivning med John Ruggies egne ord sikrer en stemme til dem, hvis basale værdighed og lighed er i risiko på grund af måden, som en virksomhed kan drive forretning på.

Flere end 1000 deltagere var samlet i Geneve i 2012, da professor John Ruggie fremlagde principperne for FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder. I år er det 10 år siden, at principperne blev vedtaget.

Her kommer flere nyheder om virksomheders påvirkninger af menneskerettigheder og miljø fra resten af verden:

  • I Rusland anklages olieselskaber for ulovligt at bortskaffe millioner af tons forurenet boreaffald og forurene nordlige floder, der løber ud i det arktiske hav. Det hævder en undersøgelse fra Radio Free Europe. Miljøforureningen foregår blandt andet gennem bestikkelse og trusler mod inspektører, der skulle forhindre bortskaffelsen af ulovligt affald. 
  • I Cambodja stiger antallet af arbejdere med coronavirus kraftigt, fordi arbejderne ikke kan undgå at stå tæt sammen, når de arbejder, spiser eller transporteres i tætpakkede lastbiler til og fra arbejde. Det skriver Cambodja News. Myndighederne rapporterede mandag om 542 nye coronatilfælde, hvilket bringer det samlede antal af smittede op på 38.696 siden pandemiens begyndelse i 2020. 
  • I Indien tvinges arbejdere i væverier og spinderier til at arbejde i alt for mange timer til for lav løn under dårlige vilkår, afslører en ny rapport fra den hollandske ngo, SOMO, der har kortlagt varekæden til 20 internationale brands, herunder Carrefour, GAP, IKEA, Marc O’Polo, NEXT, Sainsbury’s, Tesco, The Cookie Company Group, WE Fashion og Zeeman, der angiveligt har forbindelse til disse væverier og spinnerier.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Google står til en bøde på 18 mia. kroner efter tabt sag ved EU-domstolen, rapporterer Ritzau. I 2017 gav EU-Kommissionen Google den omtalte bøde for, at have misbrugt sin position på markedet. Google klagede over Kommissionens beslutning, og EU-domstolen har nu afvist klagen. Sagen går blandt andet på, at Google har henvist brugere til sin egen prissammenligningstjeneste, Google Shopping frem for konkurrenters lignende tjenester, selvom disse har været mere relevante for brugernes søgning. 

Domstolen medgiver Kommissionens vurdering af at Google ved at favorisere sine egne tjenester over andres, har hæmmet konkurrencen på markedet. Dette er første af tre bøder på to-cifrede milliardbeløb, Google står til at modtage fra EU. Ifølge Ritzau kan sagen dog ankes inden for de kommende to måneder og ti dage. 

Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Moderna kæmper i øjeblikket med USA’s institut for folkesundhed (N.I.H.) om patent på afgørende komponenter i selskabets corona-vaccine, skriver New York Times. Striden står om, hvorvidt tre forskere fra N.I.H har været med til at udvikle afgørende dele af vaccinen, og det kan blive afgørende for, om Moderna skal have fuld patent på vaccinen. Afgørelsen betyder ifølge New York Times, hvor  meget den amerikanske stat har af indflydelse på produktion og distribution af vaccinen. Hvis de tre forskere fra N.I.H. krediteres som medudviklere i patentafgørelsen, har staten større indflydelse hvorvidt vaccinen distribueres i fattige lande, hvilket Moderna kritiseres for ikke at varetage.

Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Det israelske militær har iværksat et overvågningsprogram der ved hjælp af ansigtsgenkendelsesteknologi samler kameraovervågning og billeder fra smartphones i en samlet database over billeder af palæstinensere, som israelske soldater har taget, skriver Washington Post. Det foregår med programmet Blue Wolf, der krydstjekker nye billeder med en database, som det israelske militær har bygget op over de seneste to år. Washington Post skriver endvidere, at der i byen Al Khalil (Hebron) er installeret ansigtsgenkendelse i overvågningskameraer ved alle checkpoints, hvilket vil sige at store dele af den palæstinensiske befolknings bevægelser overvåges i real time.

Brancher: |
Virksomheder:
Lande: |
Mere

Brasilienske arbejdere, som har transskriberet videoer for den kinesisk-ejede internet-gigant TikToks underleverandører i landet er blevet betalt 70 dollarcents i timen for at transskribere de korte videoer, det sociale medie består af. Det skriver The Intercept. Arbejderne, der var hyret via WhatsApp, har forsøgt at klage til både Brasiliens arbejdsmyndigheder og socialministeriet i landet, dog uden held, da alle transkribenterne var ansat som selvstændige app-arbejdere.

Brancher: |
Virksomheder:
Lande:
Mere

Den globale paraplyorganisation for industrielle fagforeninger IndustriALL opfordrer nu alle multinationale virksomheder, der har forretninger i Myanmar til at trække sig ud af landet, skriver EcoTextile News. Fagforeningen kræver, at de virksomheder, der er så store, at de kan agere på det globale marked lægger yderligere pres på Myanmars militærdiktatur, efter kuppet i landet 1. februar. IndustriALLs opfordring kommer efter en række møder med store globale virksomheder i tekstilindustrien, energisektoren og stålindustrien. 

Lande:
Mere

Lake Victoria er verdens største tropiske ferskvandssø og den største sø i Afrika. Hvert år brødføder fisk fra søen 40 millioner mennesker i de tre østafrikanske lande Tanzania, Uganda og Kenya. Men økosystemet omkring søen er ramt af overfiskeri og fiskeri efter ungfisk samt øget forurening og udslip af pesticider. Det truer fremtidens fiskeri i søen, skriver Al Jazeera

Det sætter sig nu i områderne omkring søen, hvor et stigende antal mennesker er begyndt at migrere – især kvinder, der rejser til golfstaterne som stuepiger. Det har nu fået Kenyas udenrigsminister til at anbefale et midlertidigt udrejsestop for stuepiger til Saudi Arabien, fordi 41 kenyanske stuepiger ind til videre er meldt døde i Saudi Arabien mod 3 stuepiger i 2019.

Brancher:
Mere

Ifølge aktivist og delegeret til COP26 i Glasgow, Claudelice Silva dos Santos er en af de grupper af oprindelige folk, hun repræsenterer blevet angrebet af bevæbnede mænd, skriver The Guardian. Der er tale om Tinelli farm i Nova Ixipuna i Brasilien, hvor der bor ca. 80 familier. Ifølge lokale nyheder er flere bragt til hospitalet, men det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange der er blevet såret i angrebet. Vidner oplyser endvidere, at de telte, familierne boede i, blev brændt af, da de bevæbnede mænd forlod området.

Brancher:
Lande:
Mere

I dag, 8. november 2021, er det et år siden, Myanmars befolkning gik til valg og stemte på den regering, der aldrig fik lov at tiltræde. Valget omtales ofte som grundstenen til det kup, Myanmar oplevede bare tre måneder senere, da militæret 1. februar tidligt om morgenen fængslede valgets vindere, herunder nobelpristager Aung San Suu Kyi og andre ledende medlemmer af partiet National League for Democracy.

Siden kuppet 1. februar har 1244 personer mistet livet ved juntaens hånd ifølge The Assistance Association for Political Prisoners (AAPP). 300 personer har ifølge AAPP modtaget en dom, mens 7122 har været anholdt af militærjuntaen.

Lande:
Mere

Priserne på fødevarer stiger til højeste niveau længe.

Det skriver FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), som månedligt opgør ændringer i priserne på fødevarer. De kan nu for tredje måned i streg rapportere om, at priserne på korn, madolie, mælkeprodukter og andre varer er steget siden sidste måned.

Det bringer det samlede prisniveau op på det højeste leje siden juli 2011. Priserne er steget usædvanligt det seneste år i takt med, at COVID-19-restriktioner er blevet rullet tilbage rundt om i verden, skriver Al Jazeera

Siden september er prisen på korn steget 3,2 procent, mens prisen på hvede er steget hele 5 procent, Det skyldes, ifølge FAO, at høsten i både Canada, Rusland og USA har været mindre end forventet.

Mere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har investeret i hele 17 firmaer på Vestbredden og er dermed det universitet i Danmark, som investerer mest på det besatte område.

Det kan Arbejderen afsløre.

DTU har blandt andet investeringer i Motorola Solutions, der florerer på FN’s sorte liste fra 2020. Den sorte liste oplister virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser, som derfor, ifølge FN, er medskyldige i at krænke palæstinensiske menneskerettigheder.

Danwatch har flere gange skrevet om FN’s sorte liste og de danske forbindelser til virksomhederne på listen. Det gælder ikke mindst franske Alstom, der i de kommende år skal levere elektriske tog for tyve millarder kroner til DSB.

Læs mere her: Danmarks nye leverandør af eltog vedligeholder letbaner til israelske bosættelser

Mere

Vi bliver ved klimaet. For mens verdens ledere lige nu diskuterer, hvordan de skal håndtere klimakrisen, viser nye tal, at de globale CO2-udledninger igen slår nye rekorder.

Faktisk er udledningerne så småt ved at nærme sig niveauet i 2019, som er det højest målte niveau nogensinde. Dette på trods af coronapandemien, hvis følger i første omgang fik udledningerne til at falde med 5,4 procent.

Det skriver The Guardian.

Ifølge rapporten “Global Carbon Project”, som står bag tallene, skyldes det blandt andet, at udledninger fra henholdsvis gas og kul steg mere end de faldt i 2020. Derudover er olieforbruget også steget i 2021.

Temaer:
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.