Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

For 10 år siden opfandt han regler for erhvervsliv og menneskerettigheder. Nu siver de ind i lovgivning overalt i verden

Sidste uge besluttede endnu to lande at lovgive om obligatorisk risikovurdering for virksomheder med globale varekæder. En milepæl dagen efter 10 året for "Ruggie"-principperne opkaldt efter manden, der skabte FN's retningslinjer for virksomheder. Og så historier om corona i Cambodjas tøjfabrikker og russisk olie, der forurener

En Iphone er produceret af flere end 785 underleverandører i 31 lande, og ingen af dem er underselskaber til Apple. Alligevel er varekæden for en Iphone relativt lille, påpeger John Ruggie. Og han ved, hvad han taler om. Han er Harvardprofessor og stamfader til FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, som i dag er blandt de mest anerkendte retningslinjer for virksomheder med globale værdikæder.  

Først et par realiteter. 80 procent af vores varer rejser på tværs af kloden, før vi køber dem, og i takt med globaliseringen bliver virksomheder større og mere magtfulde.. Derfor kom John Ruggie op med rammeværket protect, respect and remedy, der blev vedtaget i 2011 og fyldte 10 år i går. Stater skal beskytte menneskerettighederne ved at lave love, som virksomheder skal respektere – også når stater ikke lever op til at beskytte menneskerettighederne. Når menneskerettighederne overtrædes, skal ofrene have mulighed for at klage og få kompensation.

Frankrig, Storbritannien, Holland, Schweiz og Finland har allerede gjort FNs retningslinjer til lov.  I maj 2021 afleverede canadiske menneskerettighedseksperter en skitse til en lov, der betyder, at virksomheder i Canada skal forebygge at komme på kant med mennesker eller miljø. Og i sidste uge vedtog parlamenter i Tyskland og Norge, at store virksomheder skal kende risici for negativ påvirkning på menneskerettighederne og miljøet, når de køber eller producerer varer i resten af verden.

En sådan skitse pønser EU-Kommissionen også på. Men John Ruggie er ikke udelt begejstret. I et åbent brev til Kommissionen peger han på flere problemer ved en fælles EU-ramme for virksomheders due diligence, som det hedder på fagsprog. En udfordring er, at flere lande allerede har vedtaget nationale love, og et direktiv fra EU-Kommissionen risikerer at skabe forvirring. På den anden side sikrer man en ensretning af reglerne. Dernæst hævder danske virksomheder, at en due diligence-lov om menneskerettigheder vil koste dem i omegnen af 100 millioner euro om måneden at indføre. En tredje oplagt udfordring er demokratisk deltagelse. Hvis retningslinjer bliver til lov, skal sager om virksomheders due diligence ikke længere afgøres i de nuværende mæglingsinstitutioner i OECD-landene.

Mæglingsinstitutionerne kan tage sager op på egen hånd, og de kører sagerne gratis. I stedet skal kommende tvister mellem ofre for menneskerettighedskrænkelser og virksomheder afgøres af domstole, hvor der kan være ventetid og behov for advokater. Og dem, der har de dyreste advokater, har en tendens til at vinde. Alligevel er det en sejr. Fordi lovgivning med John Ruggies egne ord sikrer en stemme til dem, hvis basale værdighed og lighed er i risiko på grund af måden, som en virksomhed kan drive forretning på.

Flere end 1000 deltagere var samlet i Geneve i 2012, da professor John Ruggie fremlagde principperne for FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder. I år er det 10 år siden, at principperne blev vedtaget.

Her kommer flere nyheder om virksomheders påvirkninger af menneskerettigheder og miljø fra resten af verden:

  • I Rusland anklages olieselskaber for ulovligt at bortskaffe millioner af tons forurenet boreaffald og forurene nordlige floder, der løber ud i det arktiske hav. Det hævder en undersøgelse fra Radio Free Europe. Miljøforureningen foregår blandt andet gennem bestikkelse og trusler mod inspektører, der skulle forhindre bortskaffelsen af ulovligt affald. 
  • I Cambodja stiger antallet af arbejdere med coronavirus kraftigt, fordi arbejderne ikke kan undgå at stå tæt sammen, når de arbejder, spiser eller transporteres i tætpakkede lastbiler til og fra arbejde. Det skriver Cambodja News. Myndighederne rapporterede mandag om 542 nye coronatilfælde, hvilket bringer det samlede antal af smittede op på 38.696 siden pandemiens begyndelse i 2020. 
  • I Indien tvinges arbejdere i væverier og spinderier til at arbejde i alt for mange timer til for lav løn under dårlige vilkår, afslører en ny rapport fra den hollandske ngo, SOMO, der har kortlagt varekæden til 20 internationale brands, herunder Carrefour, GAP, IKEA, Marc O’Polo, NEXT, Sainsbury’s, Tesco, The Cookie Company Group, WE Fashion og Zeeman, der angiveligt har forbindelse til disse væverier og spinnerier.
Mere

Kenyas ministerium for dyreliv og turisme advarer nu om, at klimakrisen er blevet en større trussel mod elefanter end krybskytteri. Det skriver BBC. I det seneste år har landet registreret 179 elefantdødsfald som følge af den igangværende tørke, der har medført udtørret floder og og græsarealer, der er skrumpet ind. 62 af dødsfaldene skete i følge africanews sket mellem august og december 2021. Kenya har i dag en bestand af elefanter på lidt over 36.000.

Temaer:
Mere

Der har været absolut radiotavshed mellem statsledere fra de to stormagter USA og Rusland, siden Putins tropper invaderede Ukraine i februar i år. I går meldte den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken så ud på et pressemøde, at han en af de kommende dage skal have en samtale med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov. Det er dog ikke den igangværende krig, der er på dagsordenen, men derimod en aftale om, at Rusland skal udlevere de to fængslede amerikanere, basketballspileren Brittney Griner, og den tidligere marinasoldat Paul Whelan.

“Vi lagde et væsentligt forslag på bordet for uger siden for at fremme deres løsladelse. Vores regeringer har kommunikeret gentagne gange og direkte om det forslag, og jeg vil bruge samtalen til at følge op personligt,” sagde Blinken på et pressemøde i følge nyhedsbureauet AFP. 

Blinken nægtede at forholde sig til forlydender om, at USA har tilbudt at løslade den berygtede russiske våbensmugler, Viktor Bout, som modydelse for frigivelsen af de to amerikanere. 55-årig Bout er blandt andet dømt for at have forsynet regimer og krigsherrer med våben og ammunition selvom, de var ramt en FN våbenembargo.

Det er ikke første gange, at USA og Rusland udveksler fanger. Tilbage i april måned indgik Washington og Moskva en aftale, hvor den tidligere marinesoldat Trevor Reed, der i 2020 blev dømt for et overfald på to russiske betjente, blev udleveret, mens den russiske narkosmugler Konstantin Yaroshenko blev sendt den modsatte vej.

Mere

Ifølge WWF Verdensnaturfonden har vi i morgen opbrugt de ressourcer, som Jorden kan nå at genskabe på et år.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

“Vi tager mere fra planeten, end den kan genskabe. Vi har 100 kroner på naturens konto, men vi bruger 170 kroner. Fortsætter vi på denne måde, vil det resultere i fødevarekriser, vandmangel og gøre os endnu mere sårbare over for ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.

Danmark er en af de mest ressourcekrævende lande i verden, og allerede i marts havde vi opbrugt vores andel af verdens naturressourcer for 2022.

Mere

Lyden af potter og pander mod hinanden kunne igen høres i Yangons gader mandag aften.

Folkene, der bar dem, har ellers i en periode været ude af gadebilledet, efter at militærjuntaen slog hårdt ned på de demonstranter, der krævede demokratiet tilbage efter militærets kup i februar sidste år.

Men juntaens henrettelse af fire politikere og demokratiaktivister har altså fået dem på gaden igen.

Det skriver The Guardian.

Mere end 2100 mennesker har ifølge organisationen Politiske fangers hjælpesammenslutning (AAPP) blevet dræbt af militærjuntaen i Myanmar.

Mere

Det kan se ud til at blive en kold vinter i Europa.

EU-landene er i dag blevet enige om en aftale, der tilsiger, at vi skal reducere gasforbruget med 15 procent.

Aftalen sker i kølvandet af Ruslands ustabile gasleverancer den seneste tid. Blandt andet lukkede de for gassen i 10 dage her i juli, mens de pt har halveret forsyningen af gas til Europa.

I første første omgang vil det være frivilligt for landene at skære ned på gasforbruget, men energiministrene er samtidig enige om at indføre en særlig nødsituation kaldet “union alert”, som vil gøre det obligatorisk for landene at reducere forbruget.

Mere

Kun få timer efter at have underskrevet en aftale, der skulle tillade eksport af korn fra Ukrainske havne, bombede Rusland havnen i Odessa, der er en af de vigtigste ukrainske havne for netop korneksporten.

Angrebet er blevet fordømt vidt og bredt og ifølge den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken sår det tvivl om russernes og aftalens troværdighed, skriver CNN.

Temaer:
Lande: |
Mere

Pave Frans er rejst til Canada for personligt at undskylde for overgreb begået af den katolske kirke på flere stærkt kritiserede kostskoler, som kirken drev fra 1831 til 1996.

Formålet med kostskolerne var at assimilere børn af oprindelige canadiere ved at få dem til at vende ryggen til deres egen kultur og i stedet tilegne sig en vestlige kultur.

Det er senere blevet dokumenteret, at flere af børnene blev separeret fra deres familier ved tvang og led af fejlernæring, mens mange af dem blev udsat for fysiske og seksuelle overgreb.

Siden maj sidste år er der også blevet fundet mere end 1300 umærkede grave ved nogle af de canadiske kostskoler.

I september undskyldte sammenslutningen af biskopper i Canada ligeledes for overgrebene.

Mere

For første gang i årtier har Myanmar gennemført henrettelser.

Ifølge statsmedier har militærjuntaen henrettet fire fanger, hvoraf den ene er demokratiaktivisten Kyaw Min Yu.

Kyaw Min Yu blev anholdt under en razzia sidste år og blev et kendt ansigt under Myanmars studenteroprør i 1988.

En anden af de henrettede er politiker Phyo Zeya Thaw, som var medlem af den afsatte leder Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD).

Phyo Zeya Thaw blev ligeledes anholdt sidste år og senere dømt til døden for at have overtrådt Myanmars antiterrorlovgivning.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har fordømt juntaens beslutning, som han kalder ”en åbenlys krænkelse af retten til liv, frihed og personlig sikkerhed”.

Mere

I fredags underskrev Rusland og Ukraine en aftale, der muliggør, at korn fra Ukraine igen kan skibes ud fra landet.

Ukraine beskrives som “verdens kornkammer”, fordi det er en essentiel eksportør af blandet andet hvede til store dele af verden.

Men på grund af Ruslands invasion har millioner af ton korn hobet sig op i Ukraines havne, hvilket har efterladt en lang række lande i en stor fødevarekrise.

“Dagens aftale vil komme udviklingslande på grænsen til statsbankerot og klodens mest sårbåre mennesker på grænsen til hungersnød til gode”, lyder det fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, i en pressemeddelelse.

Mere

På trods af uenighed i WHO’s ekspertgruppe erklærer WHO nu abekopper for en international sundhedskrise.

Indtil videre er der indberettet over 14.000 tilfælde fra 71 lande, og fem mennesker er ifølge WHO døde af sygdommen.

Der er dog ingen grund til panik, lyder det fra Statens Serum Institut (SSI). Til Ritzau forklarer overlæge hos SSI Anders Koch, at der er tale om et virus, som hverken kan forårsage mange dødsfald eller lægge sundhedsvæsenet ned, som coronavirus kunne.

“Vi deler opmærksomheden på sygdommen, og at det er vigtigt at bremse det her udbrud, fordi det har medført et stigende antal tilfælde på kort tid, og det stiger stadig”, siger Anders Koch.

“Men det er ikke, som vi ser det nu, en sygdom, som har et potentiale som covid til at forårsage mange dødsfald eller lægge sundhedsvæsenet ned”.

Mere

FN’s internationale domstol har afvist militærjuntaens argumenter for ikke at forsætte sagen om folkedrab mod minoritetsgruppen rohingyaerne i Myanmar.

Folkedrabsagen er blevet anlagt af Gambia og drejer sig om en brutal militær undertrykkelse af rohingyaerne i perioden 2016-2017.

Her blev mere end 700.000 rohingyaer tvunget til at flygte over grænsen til nabolandet Bangladesh, fordi Myanmars militær ifølge Gambia og en lang række menneskeretsorganisationer begik systematiske overgreb mod den muslimske minoritet.

Myanmar anklages blandt andet for massemord, voldtægter og ødelæggelser af landsbyer med det formål at “ødelæggge rohingyaerne som befolkninggruppe helt eller delvist”.


Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.