De undersøgte aldrig børnearbejde, forskerteamet, der tog til Elfenbenskysten for at finde ud af, om bæredygtighedsstandarder faktisk kommer kakaofarmerne til gode.
Forskerne skulle interviewe 500 kakaofarmere, halvdelen af dem Fairtrade certificerede, den anden halvdel ikke certificerede. Og de vurderede hurtigt, at kakaofarmere – certificerede eller ej – sandsynligvis aldrig ville afsløre børnearbejde for forskere, fordi det er ulovligt.
“Vi regnede ikke med, at vi ville få brugbare svar. Vi forsøgte at spørge både direkte og indirekte, men det gik ikke særlig godt, særligt hos Fairtrade kooperativerne, fordi farmerne her er ekstra opmærksomme på, at børnearbejde er ulovligt”, siger Eva-Marie Meemken, assisterende professor på Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Men forskerne så børn arbejde med knivskarpe macheter i kakaoplantagerne, siger Eva-Marie Meemken.
Konklusionen på deres undersøgelser var, at certificeringsordninger, der giver kakaobonden en lidt højere kilopris samt en økonomisk belønning til kooperativet, har en effekt, omend den er lille.
“Den tilgængelige forskning viser, at certificering kan have positive effekter på priser og indkomster, men effekten er ofte ikke særlig stor. Det betyder bl.a., at landmænd stadig kan leve i fattigdom, selvom de er certificeret”, siger Eva-Marie Meemken.
Eva-Marie Meemken er en af flere kakaoeksperter som Danwatch har interviewet i jagten efter svar på spørgsmålet om, hvad vi kan gøre ved ét af kakaoindustriens største problemer. Børn ned til 8 år, der høster kakao sammen med deres forældre. Hele 1,1 milloner børn arbejder i Elfenbenskystens kakaoindustri, et tal, der er højere end nogensinde før.
Der findes flere mærkningsordninger på fødevarer solgt i Danmark. Et af de mest kendte er Fairtrade. Hele 87 procent af de danske forbrugere kender Fairtrade mærket – kun overgået af Ø-mærket og Nordisk Miljømærkning, viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer (2018). Og mere end hver anden dansker – 62 procent – køber Fairtrade mærkede varer, fordi de har tillid til mærket.
– Men hvad er det så vi ved om Fairtrade-produceret kakao eksempelvis?
“Certificering øger kakaofarmernes indkomster, og de er med til at sikre en bedre håndtering af landbrugskemikalier. Men certificeringer er ikke en silverbullet, der kan løse alle problemer”, siger Eva-Marie Meemken og uddyber, hvad certificeringsordninger kan være rigtig gode til.
“Fairtrade og andre certificeringer har overvågningssystemer, der kan være mere effektive end kontrol fra fattige landes regeringer. Certificerede bønder er ofte organiseret i kooperativer, hvilket betyder, at de har et netværk, hvor de deler viden, og kooperativet modtager en ekstra bonus, som de kan bruge til at bygge en brønd eller en skole eller købe gødning, eller hvad de end har brug for. Kooperativerne forpligter landmændene til at overholde reglerne. Det fungerer som gruppepres. Hvis du ser din nabo bruge børnearbejde, og du ved, at dit kooperativ kan miste sin certificering af den grund, er du mere fristet til at ændre situationen”, siger hun.
– Kan de afskaffe børnearbejde?
”Hvis kakaobønderne havde en større indkomst, så er der større sandsynlighed for, at de vil sende deres børn i skole – det har vi set i Uganda. Og certificeringer som Fairtrade har en tendens til at øge kakaofamiliernes bevidsthed om vigtigheden af uddannelse og farerne ved børnearbejde. Sommetider bruges pengene fra Fairtrade også til at bygge skoler eller skaffe undervisningsmateriale. Men hvad nu, hvis der ikke er nogen skole eller lærere, eller de ikke er uddannet godt nok? Hvad bliver resultatet af børnenes uddannelse så? Der findes ikke nogen certificering der kan tackle disse brede udfordringer. Udfordringerne kræver økonomisk vækst, og de skal adresseres af regeringer”, siger Eva-Marie Meemken.
Fairtrade garanterer ikke, at der ikke er børnearbejde bag deres kakao, men i markedsføringen af mærket fremgår det, at de arbejder for “en fair pris” til kakaobonden.
Samtidig lever 77 procent af bønderne, der leverer til Fairtrade kooperativer i Vestafrika, under fattigdomsgrænsen på 1,27 USD, viser en undersøgelse fra Fairtrade selv.
Og det er i misforholdet mellem de faktisk forhold på jorden og løfterne bag mærket, at det går galt, siger Eva-Marie Meemken.
”Jeg synes, at der er en kløft mellem de standarder, som Fairtrade lover at opnå, og hvad videnskabelige undersøgelser fastslår, at der rent faktisk opnået. Uoverensstemmelsen mellem lovede resultater og faktiske resultater kan reducere forbrugertilliden over tid, så dette er potentielt et problem for certificeringsordninger, såsom Fairtrade”.
Der er næsten 100 bæredygtighedsprogrammer i kakaobranchen i Elfenbenskysten i dag, viser en Fairtrade-undersøgelse (2018). Og hver gang en journalist afslører børnearbejde i certificeret kakao, bliver forbrugerne passive og mister deres tro på bæredygtighedsmærkerne, siger Eva-Marie Meemken.
Børnearbejde er et følsomt emne, og overvågningen og kontrollen med børnearbejde er vanskelig for både statslige aktører og private certificeringssystemer som Fairtrade, forklarer Eva-Marie Meemken.
“Vi er nødt til at lægge mere pres på virksomhederne, især de store internationale, der dominerer kakaosektoren. Vi kan bede dem dokumentere, at deres produkter ikke involverer børnearbejde. Regeringen kan også have en rolle her. Vi har allerede fastlagt regler for andre spørgsmål, f.eks. om pesticider. Når der er for mange pesticidrester i frugter fra Ghana, så sender vi dem tilbage”, foreslår Eva-Marie Meemken.
“Og EU kunne kræve kakao uden børnearbejde”, siger hun.
Et tredje forslag kunne være at udvikle statslige standarder og mærker, der typisk er mere standardiserede, påpeger Eva-Marie Meemken.
Endelig kan man justere forbrugernes viden om hvordan chokolade faktisk bliver produceret.
“Spørgsmålet er, om forbrugere ville være villige til at købe chokolade, der involverer mindre – i stedet for ingen – børnearbejde?”
Louise Voller
