Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

“Man ku’ vise, hvad der ligger bag mærkerne på billig chokolade, ligesom på cigaretpakkerne”

Kan man undgå problemer som børnearbejde, når man køber chokolade? Ikke fra Elfenbenskysten, siger en chokoladeproducent, der har specialiseret sig i bæredygtig is, snackbarer og chokolade fra Afrika. Systemet skal forandres, og det begynder hos dig og mig, siger han.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Han begynder med at bekræfte, at størrelse faktisk betyder noget. Det handler om kakao, og som Thor Thorøe ser det, så er volumen den største årsag til, at problemer som børnearbejde er umuligt at udrydde, ihvertfald i Elfenbenskysten.

Thor Thorøe har i knap 10 år drevet socialøkonomisk virksomhed, nu materialiseret i is- og chokoladekæden Social Foodies, der er bygget på modellen om, at han både vil tjene penge og tage ansvar for hele værdikæden.

Value for many, not money”, siger han lakonisk.

Vi har bedt Thor Thorøe og en række andre chokoladeeksperter, der arbejder med bæredygtighed om bud på, hvordan vi kommer problemet med børnearbejde bag vores chokolade til livs. Ved årsskiftet er det 20 år siden, at chokoladeindustrien første gang lovede, at børnearbejde i Elfenbenskysten skulle være slut. Børn skal i skole, ikke arbejde i kakaoplantagerne, sagde man.

I dag er der flere bæredygtighedsprogrammer i Elfenbenskystens kakaoindustri og –  sørgeligt nok – flere børnearbejdere end nogensinde før: Knap 1,1 millioner børn. Da Danwatch var i Elfenbenskysten i juni besøgte vi 10 kakaoplantager. Der var børn, der arbejdede på 8 af dem. 6 af plantagerne er Fairtradecertificerede. Der var børn på 4 af dem.

Læs hele undersøgelsen: Kakaobørnene & de brudte løfter

Med value for many mener Thor Thorøe egentlig bare, at det skal kunne betale sig for kakaobonden at levere et kvalitetsprodukt – fordi kakaobønner af den fineste kvalitet kan give op til 7 dollars pr. kg i stedet for 1,4 dollars kiloet, fortæller han. Og så skal chokoladeproducenterne holde sig til at købe kakao fra én producent, som man kender rigtig godt og købe mindre mængder.

– Kan du garantere, at der ikke er børnearbejde bag din chokolade? 

“Jeg kan garantere 100 procent, at der ikke er børnearbejde bag vores kakao. Vi producerer langt mindre, og hvis der var flere af vores slags, så ville det være lettere at sikre mod børnearbejde”, siger Thor Thorøe.

Pris følger ikke efterspørgsel på kakao

Svaret på, hvordan han tør stille den garanti, skal findes i hans vurdering af, hvordan systemet omkring kakaoindustrien de sidste 20 år er gået alvorligt i stykker.

“Det største problem, som er svært at komme til livs, er, at produktiviteten i Elfenbenskysten er blevet ved med at stige de sidste mange år. Det betyder, at jorden udpines, og høstudbyttet bliver mindre, samtidig med, at efterspørgslen stiger fra en stigende middelklasse i lande som Kina, Indien og andre spirende middelindkomstlande”.

En stigende efterspørgsel burde jo få prisen til at stige, men i Elfenbenskysten er prisen reguleret af regeringen i forhandling med de store opkøbere af kakao, Big Cocoa, to håndfulde multinationale virksomheder, der sidder på hele kakaomarkedet.

“Når bønderne skal levere mere kakao, og jorden er udpint, så skal de øge deres produktivitet, og det er her, at billig arbejdskraft som børnearbejde kommer ind i billedet”, siger Thor Thorøe.

“Det er de store kooperativer og plantager, der sælger til Nestlé eller Toms, dem, der opkøber standardiseret kakao i store mængder, der har de her problemer”.

Med standardiseret kakao taler Thor Thorøe om kakaobønner i ubestemmelig type og kvalitet, der høstes hos den enkelte kakaobonde, læsses på en lastbil med 100 andre sække kakao for så at blive solgt på en børs i en lagerhal med tonsvis af andre typer og kvaliteter af kakaobønner.

“Hvis bondens kakaobønner ikke har en kvalitet, der gør, at han kan få mere for dem, så må han gøre noget andet. Det kan være at få omkostningerne ned, og så begynder problemerne med korruption og organiseret handel med børn, der skal høste kakao”.

Thor Thorøe mener også, at man skal “passe på i sit analysearbejde”. Det er ikke alt, der kan kontrolleres af markedet.

“Akkurat som i Danmark for 100 år siden er det kulturelt betinget, at børn hjælper til i marken. Kakao er sårbart, det skal høstes og tørres og pakkes, og det har børn altid hjulpet til med”.

Fairtrade er ikke længere relevant

Bæredygtighedsprogrammer er sat i verden netop for at afhjælpe problemer som udpining af jorden, ineffektive dyrkningsmetoder og i sidste ende fattigdom og børnearbejde. Det sker bla. ved at træne bønderne i at dyrke jorden bedre, anvende gødning og kemikalier, så deres børn kan komme i skole i stedet for at luge ud i kakaoplantagen.

Og i Elfenbenskysten og Ghana, der tilsammen står for 60 procent af verdens produktion af kakao, er der hele 92 forskellige bæredygtighedsprogrammer, viser en undersøgelse fra Fairtrade i 2018. Hvordan hænger det sammen med, at antallet af børnearbejdere også er højere end nogensinde før?

“Fairtradetanken er rigtig god, de har været med til at sætte fokus på, hvad der egentlig sker i verden. Men den er blevet irrelevant”, siger Thor Thorøe og uddyber:

“Fairtrade er jo ikke en ngo, men en virksomhed, der trækker penge ud af de virksomheder, som gerne vil brande sig på at sælge bæredygtig kakao”.

Okay – men hvad er så løsningen? Og det er her, det begynder at gøre ondt.

“Jeg ved godt, at det er 70’er-agtigt at sige, men det handler om forbrugeren”, siger Thor Thorøe.

Så længe forbrugeren er vant til at få en plade Marabou for 20 kr, så ændrer tingene sig ikke, mener han.

– Er det forbrugerens eget ansvar, at der ikke er børnearbejde bag den chokolade, hun køber?

“Børnearbejde er i første omgang politikernes problem, og man burde kontrollere og bede om dokumentation for, at der ikke er børnearbejde bag et stykke chokolade. Og give bøder, når dokumentationen ikke er der. Måske skulle man være mere progressiv og advare mod børnearbejde på chokoladebarerne ligesom på cigaretpakkerne. Men politikere er svagpissere, det ved vi jo, så det skal begynde med forbrugerne”, siger Thor Thorøe.

“Problemet med Fairtrade er, at hvis bønderne ved, at de altid får 1,4 dollars per kg uanset verdensprisen, hvorfor skulle de så gøre en ekstra indsats for kvaliteten? Vi betaler gerne mere for bedre kvalitet, men med Fairtrade er der risiko for, at du får en dårligere kvalitet. Du kan ikke vide det”, siger Thor Thorøe.

Nu er det på tide, at han åbner op for, hvordan Social Foodies har fundet en løsning, der passer til deres vision og forretningsmodel. Thor Thorøe er også manden bag Paradis Is, der nogle år inde i succesen fik ideen om, at man både skal tjene penge og være ansvarlig på samme tid. Fordi det ene ikke behøver at udelukke det andet.

Pris og kvalitet hænger sammen

Derfor opfandt han Social Foodies, der sælger is, chokolade, flødeboller, snackbarer og andre syndige sager i deres egne butikker. Råvarerne er primært fra Sydafrika, Mozambique og Kenya, Zambia og Uganda, og filosofien er, at man skal være tæt på sine leverandører og stille krav og betale ordentligt. Så snyder de ikke, mener han. Det er dyrere, fordi kvalitet og ansvarlighed koster, til gengæld går hele overskuddet til socialøkonomiske formål.

Det er alt det, forbrugerne skal lære, mener han.

Men hvordan ved han, at børn ikke har høstet hans kakao? Og det er her, at størrelse bliver relevant. Selvom Social Foodies bygger på produktion i Afrika, har han for nu valgt Vestafrika – herunder Elfenbenskysten og Ghana – fra, når det gælder kakao.

“Det er for kompliceret at sikre os mod problemer som børnearbejde. Hvis det skal kunne lade sige gøre, skal man skal have en meget lille produktion, hvor ens  fætter driver plantagen, så man er fuldstændig sikker, ellers kan man ikke. Alt er styret af regeringerne i Ghana og Elfenbenskysten, og når kakaoen først lander i de store haller i hovedstaden, så er det svært at vide, hvor det kommer fra. Så man skal være fysisk tilstede for at sikre sig, at der ikke er børnearbejde”, siger han.

Derfor får Social Foodies kun kakaobønner fra én producent i Panama, et kooperativ, der er ejet af en tysk ngo, ForestFinance, hvis formål er at lave bæredygtig kakao. De træner farmerne og sikrer kvaliteten af kakaobønnerne.

“Vores mand i Panama bliver aflønnet efter, hvor meget vi aftager, og derfor har han en naturlig interesse i, at kakaoen er en god kvalitet det år”.

Det er det, der virker, siger han. Transparens og ærlighed og høj kvalitet og værdi i hele værdikæden. Social Foodies giver cirka 20 procent mere for deres kakaobønner end prisen på verdensmarkedet, fortæller han.

“Hvis ikke vi giver en ordentlig pris for kakao, så er farmerne ikke motiveret for at sælge en bedre kvalitet, så enkelt er det jo”.

Bæredygtighed bør dokumenteres

– Men hvad kan forbrugeren gøre, der gerne vil sikre sig at købe chokolade, der er produceret uden børnearbejde, moderne slaveri og truet regnskov? 

“Vi må ændre på måden, vi tænker og arbejder på. Supermarkederne burde stille krav til producenterne. Det er dem, der skal dokumentere, at der ikke er børnearbejde”.

Det kræver lovgivning, hvis supermarkederne skal stille krav til chokoladeproducenterne, og så er der spørgsmålet om den blødere lovgivning, initiativer, der motiverer til større ansvarlighed. Hvad med det?

“Hvis man endelig skal proppe penge i noget, der handler om at promovere at købe bæredygtigt, så kunne man sige, at alle jer, der har dokumenteret, at I har en bæredygtig produktion, I kan få rabat på afgifter på poser. Alle vil gerne flashe, at de er bæredygtige, og poserne er et godt sted at gøre det, men man skal kunne dokumentere det”.

Tiden er løbet fra certificeringsmærker som UTZ, Rainforrest Alliance og Fairtrade, der med et klistermærke lover forbrugeren, at deres chokolade er produceret under ordentlige forhold.

“Hvis vi som den type virksomhed vi er, ikke kan stå inde for, hvad vi siger, så er vi færdige som virksomhed. Sådan bør det være for alle”.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.