9 millioner hvert år. Så mange mennesker mister livet før tid på grund af forurening. Det er mere end tabet af menneskeliv ved krig, terrorisme, malaria, HIV, tuberkulose, stoffer eller alkohol.
Tallet står i en ny opgørelse fra det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor man også kan læse, at det er lav- og mellemindkomstlande, der rammes hårdest. Tallene er på samme niveau, som da det sidst blev undersøgt i 2019, men når man kigger nærmere på tallene, er der en interessant tendens i, hvilken slags forurening der dræber. Den er blevet mere moderne.
Dødsfaldene kom tidligere fra forurening i de enkelte hjem, farligt drikkevand og manglende sanitet. Det var særligt i fattige hjem i store dele af Afrika, at det skete. Men i takt med, at disse lande har fået renere vand, bedre toiletforhold, antibiotika og renere brændstoffer, der ikke forurener deres lunger, er tallet fra denne forurening, som The Lancet kalder “traditionel”, faldet.
I stedet er en ny slags forurening vokset frem. Den kommer i form af udendørs luftforurening, blyforgiftning og forurening fra kemikalier. Denne form for forurening er skabt af industrialisering, urbanisering og afbrændingen af fossile brændsler – med andre ord vores moderne levevis. Dødsfaldene fra denne form for forurening er vokset med 66 procent siden år 2000, og den rammer især ved storbyer i det sydøstlige Asien.
Lad os se på nogle aktuelle eksempler, der viser, hvordan forureningen kan tage form på forskellige måder: