Pauline Göthberg blev rystet over, hvad hun så i Hyderabad. Fiskere, der måtte rykke fiskeriet langt væk, fordi søerne var døde. Hvidt skum oven på sortbrunt spildevand udledt direkte fra medicinalvirksomhederne.
Det var i 2013, og meget er sket på ni år. Pauline Göthberg er national koordinator for Sveriges regioners fælles arbejde med bæredygtige indkøb. Det er deres ansvar at sørge for, at de lægemidler, de køber, er produceret under ordentlige forhold. Menneskerettigheder og miljø skal være beskyttet fra pille produceres og til den bliver anvendt på svenske hospitaler.
Læs undersøgelsen: Vores medicin smadrer miljø og menneskeliv ved en millionby i Indien
Derfor blev Pauline Göthberg trist, da hun i maj 2022 læste i en artikel fra Danwatch, at meget ikke har forandret sig i Hyderabad siden 2013.
“Intet er sket. Forurenet spildevand fra medicinalvirksomheder er et problem, vi har kendt til i årevis, og vi finder stadig de samme problemer”, siger hun.
I kølvandet på Danwatchs undersøgelse, Vores Medicin og de døde søer, tog Nationell Samordnare på vegne af Västra Götalandsregionen, derfor kontakt til fire af de medicinalvirksomheder, nævnt i artiklen. De svenske regioner krævede en forklaring.
400-500 gange mere forurenet end tilladt i Danmark
Svenske regioner køber hvert år lægemidler ind for trecifrede millionbeløb. Og nogle af lægemidlerne, der bliver brugt på svenske hospitaler, kommer fra medicinalvirksomheder i Hyderabad, og to af dem er dømt for brud på miljøloven.
Orifarm, Orion Pharma, Xellia Pharmaceuticals og Mylan (Viatris) er fire medicinalselskaber, som importerer medicin fra Hyderabad, der er kendt som hele verdens apotek. Her producerer mere end 800 medicinalvirksomheder en stor del af verdens medicin, og her er vandet i søer og vandløb 400 -500 gange mere forurenet, end vi nogensinde ville acceptere i Danmark.
Det konkluderede en ekspert i spildevand, Jeppe Lund Nielsen, der er professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet på baggrund af data fra verdens hidtil største studie af medicinrester i verdens floder.
“Det er voldsomt meget, og det er meget tydeligt, at det hænger sammen med, at de ikke renser deres spildevand”, sagde Jeppe Lund Nielsen til Danwatch.
Orifarm, Orion Pharma, Xellia Pharmaceuticals og Mylan (Viatris) har alle forpligtet sig til at sikre rensning af spildevand, der kommer fra produktionen af deres lægemidler. Det skriver de på deres respektive hjemmesider og i bæredygtighedsrapporter.
Alligevel køber de lægemidler fra medicinalselskaber, der i større eller mindre grad er knyttet til forurening af Hyderabads søer. Orion Pharma køber medicin fra den indiske virksomhed Aurobindo, der så sent som i februar i år fik en dom og en bøde for brud på miljøloven. Mylan er en multinational virksomhed, der ved samme lejlighed fik en dom og en bøde, og Xellia Pharmaceuticals og Orifarm importerede på det tidspunkt lægemidler fra Hyderabad, hvor udledning af medicinrester er et massivt problem.
Det fik Pauline Göthberg og hendes kolleger til at reagere. Svenske regioners indkøbscentral bad virksomhederne svare på, om de var bekendt med oplysningerne om forurening, og hvad de har tænkt sig at gøre nu?
Tre af virksomhederne, Orifarm, Orion Pharma og Mylan (Viatris) svarede, at de er bekendt med problemet og har stillet krav til deres indiske leverandører om en forklaring og en plan for, hvordan problemet skal udbedres. Xellia Pharmaceuticals har droppet deres leverandør.
LÆS: Svenske regioners dialog med medicinalvirksomheder, der shopper i Indien
Svensk kontrol med bæredygtighedspolitik
Næste skridt er, at Pauline Göthberg og hendes kolleger laver kontrol med virksomhedernes såkaldte leverandørstyring, og hvordan de undgår at bidrage til forurening gennem de virksomheder, de køber medicin fra.
“Vi laver en revision, hvor vi gennemgår virksomhedens due diligence-proces. Det skal ikke bare være et pænt stykke papir, siger Pauline Göthberg.
Due diligence er et andet ord for risikohåndtering og betyder groft sagt, at en virksomhed selv undersøger, om deres aktiviteter risikerer at forurene miljøet eller bryde menneskerettighederne.
“Vi vil vide, om de har identificeret disse problemer, om der er en plan for, hvordan problemet skal løses, og om de har stillet krav til deres leverandør. Altså, hvor robust er deres risikoanalyse – og hvordan håndterer de det?”
Revisionen fra svenske regioners indkøbscentral betyder, at der bliver gennemført interviews med ledelsen, ligesom de skal have indsigt i policies, risikoanalyser, kontrakter, revisionsrapporter og hvordan de håndterer afvigelser. Alt samles i en rapport, der bliver delt med kolleger i Norge og Finland.
Danmark er endnu ikke med i samarbejdet.
“Vi er i gang med at ensrette vores due diligence-processer, men vi vil gerne i kontakt med danske myndigheder. Vi har gennem vores nordiske samarbejde en god dialog med Amgros, men håber på dialog med øvrige danske kolleger for at undersøge mulighederne for at harmonisere krav til bæredygtige forsyningskæder og dermed minimere risici for mennesker og miljø ved fremstilling af lægemidler”, siger Pauline Göthberg.
Hvornår er nok nok
Problemerne med forurening af søerne i Hyderabad er flere år gammelt, og det er derfor svært at svare på, hvad løsningen skal være. Hvornår nok er nok. For Pauline Göthberg og hendes kolleger kommer svenske patienters liv først, men man kan ikke helbrede patienter i Sverige på bekostning af menneskers helbred et andet sted i verden, forklarer hun.
“Vores holdning er altid at arbejde for forbedringer i dialog med leverandører og aldrig vælge som et første skridt at afslutte en forretningsforbindelse. Vi har dog sanktionsmuligheder nedfældet i aftaler som bøder og afkald. Hvis vi når vejs ende kan vi også opsige en aftale. Det sker sjældent, men det er sket”, siger hun.
Svenske regioners kontrol med Orifarm og Mylan (Viatris) vil ske i løbet af efteråret, og med Orion Pharma senere på året. Resultaterne bliver offentliggjort på deres hjemmeside.
På trods af de mange års forurening med medicinrester i Hyderabad er Pauline Göthberg fortrøstningsfuld.
“Medicinalvirksomhederne er meget bedre til due diligence end så mange andre virksomheder. De har policies på plads, men åbenhed og sporbarhed er et problem, og så selvfølgelig spildevandet fra produktionen af lægemidler og problemet med antibiotikaresistens. Det er skræmmende”.
Louise Voller
