Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land III
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land II
Denne artikel er en del af undersøgelsen Turen går til besat land
Denne artikel er en del af undersøgelsen Investeringsforeninger og Københavns Kommune investerer i den israelske besættelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land
I 2010 afslørede DanWatch, at G4S havde kontrakter med den israelske besættelsesmagt om levering af vagtservice og teknologi til checkpoints og muren mellem Vestbredden og Israel, der blev kendt folkeretsstridig i 2004. Kontrakterne indebærer også, at G4S leverer sikkerhedsteknologi til israelske fængsler på Vestbredden og i Israel, hvor menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret tortur, fængsling af mindreårige og systematisk fængsling af politiske fanger.
Sultestrejker og alvorlige menneskerettighedskrænkelser i fængslerne har de senere år skabt international opmærksomhed omkring G4S’ kontrakter med det israelske sikkerhedsvæsen. G4S har ikke haft personale i fængslerne til dagligt, men leverer og servicerer infrastruktur.
I maj sidste år trak G4S sig fra at levere sikkerheds- og overvågningsudstyr til det israelske Ofer fængsel på Vestbredden, den israelske ‘E1’ politistation på Vestbredden og checkpoints langs muren, der adskiller Vestbredden fra Jerusalem og Israel.
Resten af G4S kontrakter, der indtil nu har været aktive, udfases nu yderligere over de næste tre år.
Tilbage står deres kontrakter med private erhvervsmål i bosættelser, som står for civil infrastruktur i bosættelserne, såsom banker og supermarkeder.
Ifølge den 4. Geneve konvention er det ulovligt for en besættelsesmagt at overføre en besat befolkning til den besættende magts territorium, en international lov, som Israel krænker ved at fængsle palæstinensere i Israel.