I maj 2021 rejste Danwatch rundt i Sydspaniens frodige Huelva-provins for at undersøge arbejdsforholdene for de – langt overvejende kvindelige – migrantarbejdere, som plukker de spanske jordbær, hindbær og blåbær, som sælges i større og større mængder herhjemme.
34-årige marokkanske ‘Jadida’ var én af dem, der valgte at tale med os, selvom hun risikerede at miste sit job og dermed det arbejdsvisum, som hun havde arbejdet tre år på at få.
Den enlige mor til to arbejdede for en stor landbrugsvirksomhed, der leverede jordbær til Føtex, Netto og Bilka i Danmark. Hun fortalte, at supervisoren på landbruget afpressede hende og de andre bærplukkere til at have sex med ham. Han fulgte efter hende, han fandt hende, når hun var alene i marken, og han prøvede at presse hende, selvom hun sagde nej.
Selv afviste hun ham gang på gang, selvom han i stigende grad truede og chikanerede hende.
“På det sidste, når der har været problemer på arbejdet, begynder han altid at råbe ad mig og sige, at hvis jeg ikke vil arbejde, vil han få mig sendt tilbage til Marokko”, fortalte Jadida da vi dengang mødte hende i al fortrolighed.
Ifølge Jadida blev andre bærplukkere presset til at have seksuelle forhold til supervisoren, fordi de ikke havde råd til at miste deres arbejde og arbejdsvisum, og derfor ikke turde at sige fra.
Efter Danwatchs afsløringer i sommer besluttede den store detailkoncern bag Føtex og Netto, Salling Group, at afstå fra at sælge bær fra den pågældende producent, indtil de havde undersøgt situationens alvor og omfang.
Salling har blandt andet krævet, at der skal laves uanmeldte stikprøvekontroller af forholdene hos producenten, hvor Jadida var ansat. Men det er leverandøren ikke gået med til, og Salling har derfor valgt at stoppe for salget herfra.
“Vi har afsluttet samarbejdet, fordi producenten ikke går med til at få uanmeldte kontrolbesøg fra tredjepart. Det kan de have mange grunde til, men i og med vi har fået den advarsel om forholdene fra Danwatch, har vi valgt ikke at gå videre med leverandøren”, siger kvalitetsdirektør i Salling Group, Carina Jensen.
Den pågældende leverandør, som her er anonymiseret af hensyn til Jadidas sikkerhed, har ikke leveret jordbær til danske butikker, siden Danwatchs afsløringer i juli måned. Men producenten skulle netop til at påbegynde leverancer af blåbær til Sallings supermarkedskæder, hvilket detailkæden altså nu har sat en stopper for, forklarer Carina Jensen.
De danske supermarkeder sælger spanske bær som aldrig før. Men gennem interviews med 16 marokkanske og rumænske bærplukkere kunne Danwatch afdække, at seksuel chikane, daglige ydmygelser og et ekstremt arbejdspres var udbredt blandt de migrantarbejdere, der plukker bærene hos de spanske leverandører til danske forhandlere.
Både Salling og Coop var overraskede over de krænkelser, som Danwatch fandt hos deres spanske producenter – særligt fordi deres certificering Global G.A.P. GRASP, der skal sikre, at en række arbejdstagerrettigheder bliver overholdt, ikke havde fundet problemer på landbrugene.
Siden har fagforeninger og NGO’er blandt andet kritiseret, at Global G.A.P. varsler landbrugene, før de kommer på kontrolbesøg.
Og det medgiver Salling Groups Carina Jensen kan være et problem.
“Jeg er enig i, at der bør være uanmeldte kontrolbesøg. Og det er en kritik, vi har taget med videre til Global G.A.P.”, siger hun.
Indtil videre kræver Salling imidlertid kun, at de leverandører, hvor Danwatch har afsløret problemer, skal være mål for uanmeldte stikprøvekontroller. Forholdene hos andre leverandører af spanske bær til Sallings supermarkeder bliver altså stadig kun inspiceret ved på forhånd annoncerede besøg fra Global G.A.P.
“Jeg tror desværre, at det er utopi at kræve at alle auditører kommer uanmeldt – blandt andet fordi det er langt mere krævende med uanmeldte kontroller, fordi man ofte går fejl og for eksempel møder op, når der ikke er produktion eller høst”, forklarer Carina Jensen.
Men man behøver vel heller ikke at kræve, at alle kontroller er uanmeldte, men blot at nogle er?
“Det er jeg fuldstændig enig i, og vi er også ved at kigge ind i, hvordan vi stiller krav om at hvert fald nogle audits er uanmeldte”.
Ifølge kvalitetsdirektøren er det ressourcekrævende at lave systemerne for kontrol af arbejdsforholdene om. Og det er ikke bare landbrugene, men også de virksomheder, som står for kontrollerne, der foretrækker at besøgene er annonceret på forhånd.
“Det er klart, at det er i auditørbureauernes interesse at komme anmeldt, fordi det er nemmest for dem. Så det er også dem, vi har en dialog med om, hvad der er realistisk”, siger Carina Jensen.
Af hensyn til Jadidas sikkerhed er hun anonymiseret. Danwatch er bekendt med hendes rigtige identitet.
Den russiske oligark og mangemilliardær Mikhail Fridman, der er på EU’s sanktionsliste på grund af sit forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, er medejer af et firma, der har købt rettigheder af den danske stat til at udvinde gas og olie i Nordsøen.
Det kan Danwatch afsløre på baggrund af dokumenter fra Energistyrelsen og Nordsøfonden.
Mikhail Fridman, der ifølge Forbes menes at være god for over 100 milliarder kroner, ejer 33 procent af den tyske olie-og gasgigant Wintershall Dea, som har købt licenser af den danske stat til udvinding af gas- og olie i Nordsøen på i alt 5 felter.
Wintershall Dea International ejer således 42,857 procent af licensen på det 44,6 kvadratkilometer store Nini-felt og 43,590 procent af det 22,6 km² store Cecilie felt. Herudover er Wintershall Dea International operatør og har en ejerandel på 50 procent af licensen på et unavngivet 390,7 km² stort felt i Nordsøen.
Datterselskabet Wintershall Noordzee B.V. er desuden operatør og har en ejerandel på 63,64 procent af to licenser på hhv. 40,3 km² og 209,1 km² i Ravn-feltet.
De to felter, som Wintershall Noordzee B.V. har ejerandel i, har også yderligere tråde til præsident Vladimir Putin. I 2015 indgik det statslige russiske gasselskab Gazprom således et joint venture med Wintershall Noordzee B.V, så Gazprom i dag ejer 50 procent af selskabets aktiviteter i Nordsøen.
Fridman har også indirekte haft snablen nede i den danske statskasse.
Wintershall Dea er et ledende medlem af Greensand-konsortiet, der arbejder med et CO2-lagring i Nordsøens danske oliefelter. Projektet fik i 2021 tildelt 197 mio. kr. af den offentlig tilskudsordning Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
57-årig Mikhail Fridman havnede tidligere på ugen sammen med en række andre russiske oligarker på EU’s sanktionsliste over personer, der er ansvarlige for tiltag, der “underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed”.
EU skriver blandt andet om Fridman:
“Han har formået at skabe stærke bånd til Vladimir Putins administration og er blevet kaldt en stor russisk finansieringspartner og katalysator for Putins inderkreds. Han har formået at erhverve statslige aktiver gennem statslige forbindelser”.
“Vladimir Putin belønnede Alfa Groups (ejet af Fridman, red.) loyalitet over for de russiske myndigheder ved at yde politisk bistand til Alfa Groups udenlandske investeringsplaner.”
Windshall Dea AG afviser over for Danwatch, at Fridman skulle have nogen styrende rolle i virksomheden, og at de nye sanktioner mod Fridman skulle få indflydelse på virksomhedens operationer i Nordsøen.
“Wintershall Dea er administreret af bestyrelsen og ikke af aktionærerne eller tilsynsrådet. Desuden har Mikhail Fridman ikke noget mandat i nogen styrende enhed af Wintershall Dea”, lyder det i en mail fra virksomhedens kommunikationsafdeling til Danwatch.
“Wintershall Dea er hverken direkte eller indirekte sanktioneret. Vi overholder alle relevante love og pålagte sanktioner”.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen(S), men Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til Erhvervsstyrelsen, der er i gang med at undersøge mulige brud på sanktioner i forbindelse med russiske oligarkers ejerskab af selskaber, der opererer i Nordsøen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup(S) om de konkrete ejerskabsforhold af Nordsø-felterne, men i en mail til Danwatch skriver han generelt om russisk-ejede virksomheder, der opererer i Danmark:
“Danmark støtter og har arbejdet aktivt for samtlige EU-sanktioner, der sætter hårdt ind mod Rusland. Derfor vil jeg også gerne understrege, at vi fra regeringens side af selvfølgelig forventer, at danske virksomheder overholder de sanktioner, der er sat i værk. Hvis ikke det er tilfældet, er det helt uacceptabelt. Erhvervsstyrelsen står klar til at hjælpe virksomhederne med at rådgive virksomheder om overholdelse af sanktioner”.
Den danske stat havde i perioden fra 1972 til 2019 samlede indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen på cirka 544 milliarder kroner.
På en lille afsides vej i en blomsterbutik ved navn Orkidéhaven i Belizes hovedstad Belmopan hævder en ny kontroversiel og tilsyneladende danskejet virksomhed, No-Tax (ingen skat), at holde til.
Skatterådgivningsfirmaet reklamerer på sin hjemmeside på dansk med at være Skandinaviens og Danmarks “eneste leverandør af udenlandske selskaber for skattemæssige fordele og beskyttelse af dine aktiver”.
Firmaet reklamerer helt åbent med at tilbyde komplicerede selskabskonstruktioner, der kan reducere din virksomheds selskabsskat til 0 procent.
Eksperter i skat og virksomheders sociale ansvarlighed kalder det “opsigtsvækkende”, “amoralsk” og “provokerende”, at firmaet så åbenlyst tilbyder at flytte danske virksomheder i skattely.
“Det er en provokation uden sidestykke at kalde en rådgivningsvirksomhed for ‘No-Tax’ i Velfærdsdanmark”, siger Steen Vallentin, professor i CSR-politik på CBS, til Danwatch.
Men eksperterne forklarer også, at rådgivningsselskaber som No-Tax arbejder i en gråzone, hvor de tilbyder virksomheder hyperkomplicerede selskabskonstruktioner, der ikke nødvendigvis er ulovlige, men nærmere er moralsk forkastelige i samfundets øjne.
Samtidig er skatterådgivningsselskaber som denne ifølge eksperterne et symptom på et globalt skattesystem, der i praksis ikke fungerer, fordi der ikke eksisterer en facitliste for, hvor meget multinationale selskaber skal betale i skat.
“I dag kan de multinationale selskaber bruge verdens skattely som et tag-selv-bord”, siger Christian Hallum, skattespecialist i ngo’en Oxfam IBIS, til Danwatch.
Danwatch har forsøgt at komme i kontakt med No-Tax for at høre deres side af sagen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Ifølge deres hjemmeside vil det danskejede skatterådgivningsselskab hjælpe din virksomhed med at flytte offshore med det ene formål at betale mindre eller intet i skat i kendte skattely som Belize, Seychellerne, De Britiske Jomfruøer eller Caymanøerne.
No-Tax lægger da heller ikke fingre imellem med tillokkende udsagn på hjemmesiden som “Nyd frihed, 0% i selskabsskat og den gode bankinfrastruktur” i Belize, “en unik konkurrencemæssig fordel” og “få foden foran din konkurrent”.
No-Tax har også betalt for annoncer på Facebook, som har skabt forargelse blandt danskere i kommentarsporet.
Og den åbenlyse reklame for skattely er da også noget, der er særligt opsigtsvækkende, som man sjældent ser i Danmark, fortæller Christian Hallum, skattespecialist i Oxfam IBIS.
“Skattely øger ulighed og fratager en masse stater skattepenge til at skabe udvikling, så når man ser en hjemmeside, der ligefrem reklamerer med at oprette skattelyselskaber, så er det selvfølgelig provokerende”, udtaler Hallum til Danwatch.
“Det fremstår som om, at de tilbyder en helt almindelig service som alle andre virksomheder, men at de bare vil gøre det nemmere for folk uden nogen stillingtagen til, at det er dybt problematisk og amoralsk ”, siger han.
Den betragtning er Steen Vallentin, professor i CSR-politik på CBS, enig i.
“De fleste i Danmark forbinder det at betale skat med, at man bidrager til samfundet, og at man får noget for pengene. Så hvis du målrettet markedsfører dig på, at du kan kanalisere penge i skattely, er det absolut imod de gængse normer og en provokation”, siger Vallentin.
Hvert år mister verdens lande over tre billioner kroner som følge af multinationale selskaber og de ultrariges skattemisbrug ifølge Tax Justice Network. En del af årsagen til, at det kan lade sig gøre, er fordi der eksisterer en underverden af internationale rådgivningsselskaber, hvor advokater, bankfolk og revisorer tilbyder komplicerede løsninger til at skjule penge fra skattemyndigheder, hvilket blandt andet er beskrevet i bøger som “Moneyland” af Oliver Bullough og “Kapital uden Grænser” af Brooke Harrington.
Ifølge tre skattespecialister som Danwatch har interviewet, giver virksomheder som No-Tax associationer til disse skatterådgivningselskaber, som verden også har fået indblik i gennem enorme datalækager de seneste år som LuxLeaks, Panama Papers og Pandora Papers.
“Det er jo en branche, som normalt er præget af hemmeligholdelse. Vi ved, at det foregår, fordi vi har haft en masse lækager til pressen om de her rådgivningsselskaber, der hjælper kunder med at oprette skattelyselskaber. Men det er sjældent, at vi ser det annonceret så åbenlyst i Danmark”, siger Christian Hallum.
Selvom No-Tax altså fortæller åbent om deres formål, har det ikke været muligt for Danwatch at finde ud af, hvem der står bag virksomheden. Der er oplyst et dansk telefonnummer og en e-mailadresse på hjemmesiden, men ellers er der ikke flere oplysninger om, hvem der står bag firmaet.
Og det bliver ikke mindre mystisk, da Danwatch kontakter blomsterbutikken i Belmopan, hvor No-Tax hævder at holde til.
“Jeg kender ikke til et sådant firma her i Belmopan eller i nærheden af vores adresse”, lyder det fra blomsterbutikkens ejer.
Selvom det normalt er de rige og magtfulde, der opsøger store skatterådgivningsselskaber for at rykke virksomhedsaktiviteter og formuer i skattely, virker det til, at No-Tax’s mission er at hjælpe mindre erhvervsdrivende med at tilgå en verden, der normalt er forbeholdt et mere velhavende klientel.
På hjemmesiden kan man læse en række anonyme anmeldelser fra tilfredse erhvervsdrivende, der tilsyneladende har gjort brug af No-Tax som rådgivere.
“Hold op en forløsning det var at komme i kontakt med No-Tax. Fik på ingen tid mit firma op at køre, ovenikøbet med en konto. Det kan virkelig betale sig på prisen, og ovenikøbet får du alle de fordele med som skattenedsættelser og en komplet beskyttelse af værdier”, skriver en kunde ved navn “Martin”, der angiveligt er webshop-ejer i Herlev.
Skatteeksperterne, som Danwatch har talt med, vurderer da også, at det er små virksomheder, der vil gøre brug af No-Tax som rådgivere.
“Det er jo svært at forestille sig, at store virksomheder siger: Vi arbejder sammen med nogen, der hedder No-Tax”, siger Steen Vallentin fra CBS.
“Når man ser det her, så tænker man, at der ikke er nogle større virksomheder, som har en eller anden form for offentlig bevågning, der ville røre det her med en ildtang”, siger han.
“De typer, der normalt opsøger den her slags, altså de rigtigt rige og magtfulde, ville typisk bruge noget, som er lidt mere anonymt og professionelt”, siger Christian Hallum fra Oxfam IBIS.
Man handler måske i overensstemmelse med lovens bogstav, men man forbryder sig imod lovens ånd
Et andet presserende spørgsmål om rådgivningsfirmaer som No-Tax er, hvorvidt det er lovligt at facilitere en så offensiv skattespekulation for sine kunder.
No-Tax mener ikke selv, at deres løsninger er ulovlige.
“Er det 100 % lovligt at drive forretning i Danmark med vores offshore-løsninger?”, står der på hjemmesidens FAQ-sektion.
“Svaret er et simpelt ja. Vores kunder får den rigtige opsætning, der er skræddersyet til de regler og love, der gælder for, hvordan og hvor du kan og ikke kan drive forretning fra udlandet”, skriver No-Tax.
Skatteeksperterne, Danwatch har talt med, mener da heller ikke, at No-Tax nødvendigvis gør noget, eller hjælper deres kunder med at gøre noget, der er direkte ulovligt.
“Man taler på engelsk om tax evasion (skatteunddragelse) og tax avoidance (skatteundgåelse). Tax evasion er ulovligt. Tax avoidance er som udgangspunkt lovligt, men der kan være tale om misbrug af smuthuller i lovgivningen. Man handler måske i overensstemmelse med lovens bogstav, men man forbryder sig imod lovens ånd”, siger Steen Vallentin.
“Det er den gråzone, man opererer i og det kan selvfølgelig også være en farlig gråzone, hvis man bliver fanget på det forkerte ben”, uddyber han.
Ifølge Vallentin er en af årsagerne til, at firmaer som No-Tax dukker op, at der er et større strukturelt problem i det globale skattesystem.
“Vi lever i en verden, hvor det globale skattesystem er i stykker. Der findes ikke nogen facitliste, der fortæller præcist, hvor meget en global eller en meget internationalt orienteret dansk virksomhed skal betale i skat. Det er groft sagt op til de multinationale virksomhedernes egen moral, hvor langt de vil gå i deres skatteoptimering”.
Danwatch har forelagt eksperternes udsagn for No-Tax i en e-mail, og vi har ringet firmaet op flere gange. De har ikke besvaret vores henvendelser.
Hvis det står til EU-Kommissionen skal omkring 400 af Danmarks største virksomheder fremover kunne stilles til ansvar for deres negative påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Det fremgår af et udkast til nye EU-regler, som EU-Kommissionen har fremlagt.
Ifølge forslaget, som blev fremlagt onsdag, skal alle europæiske virksomheder med mere end 500 ansatte og en omsætning over 150 millioner euro, hvilket svarer til cirka 1,1 milliard kroner fremover sikre sig, at hverken de selv eller deres faste leverandører skader menneskerettigheder eller miljø i forbindelse med deres aktiviteter – uanset om deres varer bliver produceret i Flensborg, i Frankrig eller på Filippinerne.
Alle de største danske firmaer som Mærsk, Novo, Ørsted, Danish Crown og Salling Group bliver med garanti omfattet af de nye regler, men formentlig også en lang række mindre firmaer som f.eks. Terma, Stryhns eller Coolshop, hvis omsætning ligger lige over milliarden.
Derudover kommer reglerne også til at omfatte lidt mindre virksomheder, der er aktive i såkaldte risiko-brancher såsom tekstil, minedrift eller landbrug samt en række udenlandske virksomheder, som omsætter for mere end 40 millioner euro i EU.
Hos Amnesty International er seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv, Sanne Borges, meget tilfreds med, at EU nu endelig er klar til at lovgive om virksomheders ansvar for, hvad der foregår på deres fabrikker og hos deres leverandører ude i verden.
“Det er meget positivt, at det endelig bliver til noget med EU’s lovgivning på det her område,” siger hun og kalder det ”et første skridt i den rigtige retning.”
Til gengæld er hun ikke begejstret for omfanget af lovgivningen.
“Det er meget problematisk, at EU-Kommissionens forslag kun omfatter mindre end en procent af de danske og europæiske virksomheder. Der er ganske vist tale om alle de største virksomheder, som har stor indflydelse på forholdene ude i verden, men ifølge FN’s vejledende Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv bør alle virksomheder være forpligtet til at sikre sig, at de ikke påvirker menneskerettigheder og miljø på en negativ måde,” siger hun.
Ifølge Kommissionen vil de nye regler omfatte omkring 13.000 europæiske virksomheder, svarende til cirka en procent af den samlede mængde firmaer som findes i EU. Derudover vil cirka 4.000 udenlandske firmaer, som har forretninger i EU være omfattet.
Herhjemme var der ifølge Danmarks Statistik 326.007 virksomheder i Danmark i 2020, hvoraf kun 409 havde en omsætning på mere end 150 millioner euro. Det svarer til 0,13 procent af det samlede antal danske virksomheder.
Ifølge Andreas Rasche, professor med speciale i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School, er de nye regler, hvis de bliver vedtaget, et stort fremskridt.
Men de er “langt fra tilstrækkelige,” siger han.
“Reglerne vil ganske vist dække de største virksomheder, der driver globale forsyningskæder, men der vil stadig være mange virksomheder, der vil falde gennem nettet,” siger han.
Både Sanne Borges og Andreas Rasche understreger, at der stadig er lang vej, før EU Kommissionens forslag bliver til reel lovgivning. Og risikoen for yderligere afvanding i løbet af de kommende forhandlinger er stor, siger Rasche.
“Den store risiko er virkelig lobbyisme – det har vi før set med anden EU-lovgivning, at den bliver udvandet betydeligt på grund af en tung lobbyindsats,” siger han.
Ifølge Kommissionens forslag skal det fremover være muligt for de enkelte lande at udstede bøder til de virksomheder, som ikke lever op til deres forpligtelser. Præcis hvor store bøderne skal være, fremgår ikke af forslaget, men Kommissionen understreger, at bøderne skal være afpasset efter virksomhedernes omsætning og størrelse.
Forslaget fastslår også, at det skal være muligt for eventuelle ofre at rejse en civil retssag ved EU-landenes nationale domstole mod firmaer, der medvirker til at krænke menneskerettigheder eller ødelægge miljøet.
Og det er et af de punkter, som Andreas Rasche frygter, kan blive svækket inden lovgivningen bliver endelig vedtaget.
“Jeg er bange for, at der vil opstå smuthuller, som forhindrer seriøse retssager mod virksomheder, der ikke overholder kravene,” siger han.
Omvendt roser han EU-Kommissionen for at stille særlige krav til virksomheder, der er aktive i brancher, hvor risikoen for krænkelser og miljøsvineri er særligt store.
“Det er bestemt et godt tegn, og det viser, at der er en grad af seriøsitet bag denne lovgivningsindsats,” siger han.
“Hvis forslaget bliver lov (som det er udformet nu), vil det helt sikkert hæve barren, og det vil sætte bæredygtighed og ansvarlighed endnu højere på virksomhedens dagsorden.”
Sanne Borges fra Amnesty påpeger, at det er vigtigt at reglerne i sidste ende bliver så omfattende, at det ikke bliver muligt at drible uden om ansvaret, f.eks. ved konstant at skifte leverandører, så man ikke har et varig forhold til dem, eller ved at ignorere hvad virksomhedernes produkter anvendes til.
“Det er vigtigt, at man ikke får mulighed for at fralægge sig ansvaret for,hvad der foregår i leverandørkæden eller for hvad kunderne bruger ens produkter til,” siger hun.
“Og så er det vigtigt, at ofrenes adgang til at sagsøge en europæisk virksomhed bliver både retfærdig og reel,” understreger hun.
Udadtil er alt i orden: Telenor sælger sin mobilvirksomhed til det libanesiske holdingselskab M1 Group, og dermed er det ikke Myanmars brutale militærregime, der vil overtage Telenors virksomhed i Myanmar.
Det er Telenors officielle fortælling om salget af deres Myanmar-virksomhed, også efter, at en række medier har rapporteret, at en lokal virksomhed med tætte bånd til militærregimet vil få kontrol over virksomheden – og dermed også 18 millioner menneskers persondata.
Nu viser et lækket brev, som Danwatch og det norske udviklingsmagasin Bistandsaktuelt har fået adgang til, at Telenor allerede for næsten fire måneder siden skrev til Myanmars militærstyre, at der ikke var noget i vejen for, at et lokalt selskab kunne overtage kontrollen med televirksomheden.
“Vi skriver dette brev for at bekræfte, at aktieoverdragelsesaftalen ikke forhindrer, at M1 indgår en aftale med en lokal partner om at overtage majoritetsejerskabet, efter at transaktionen mellem Telenor og M1 er blevet godkendt”, skriver Telenor i brevet til militærmyndighederne, der er dateret den 26. oktober 2021.
Det er det lokale selskab Shwe Byain Phyu Group, der står til at overtage kontrollen med teleselskabet. Flere militære generaler som EU har indført sanktioner imod, skal ifølge ngo’en Justice for Myanmar have forbindelse til det lokale selskab.
I et brev fra Telenor til generaldirektøren for Posts and Telecommunications Department (PTD), Ministry of Transport and Communications (MTC), dateret 26. oktober 2021, skriver Telenor:
«We refer to the conditions under the share purchase agreement between Telenor and M1 relevant to M1’s ability to sell a majority of the acquired shares in Telenor Myanmar Limited to a local partner.
We are writing this letter to confirm that the share purchase agreement does not restrict M1 from entering into an agreement with a majority ownership for local partner after the transaction between Telenor and M1 has been approved.”
Telenor bekræfter til Danwatch og Bistandsaktuelt er de er afsender på brevet.
“Som nævnt har vi søgt myndighederne i Myanmar om godkendelse af salget af Telenor Myanmar til M1 Group. Det har ikke ændret sig. Hvad M1 gør med aktierne efter at de har købt selskabet, reguleres ikke af aftalen vi har M1, og det har vi bekræftet over for telekom-regulatoren i Myanmar”, skriver Telenor Groups kommunikationsdirektør Gry Rohde Nordhus.
Telenor har afventet militærregimets godkendelse af salget til M1 Group siden sommeren 2021.
I oktober måned sendte militærjuntaens kontor en instruks til Myanmars Ministerium for telekommunikation (MTC) om ikke at godkende salget, fordi de ville have et lokalt selskab på ejersiden, har nyhedsbureauet Reuters tidligere rapporteret.
I slutningen af oktober måned sendte Telenor så det brev til MTC, der bekræfter, at et lokalt selskab kan få kontrol over virksomheden.
Brevet viser, at Telenor ihvertfald siden den 26. oktober 2021 har været klar over, at et lokalt selskab lå til at overtage ejerskabet.
Det siger Mark Taylor, som er ekspert i international lov for virksomheder, der opererer i konfliktzoner og diktaturer, og tilknyttet det norske forskningscenter FAFO.
“I brevet bekræfter Telenor, at der ikke er noget i aftalen med M1 der står i vejen for, at M1 sælger en ejerandel i virksomheden til militærregimet”, siger Mark Taylor.
Han mener, at brevet burde have fået advarselslamperne til at blinke hos Telenor. Ifølge EU’s egne retningslinjer for sanktionerne mod Myanmar, som også Telenor er omfattet af, er det en brud på sanktionerne, hvis et europæisk firma f.eks. gennem et salg stiller midler eller økonomiske ressourcer til rådighed for sanktionerede personer eller virksomheder.
“En henvendelse fra ministeriet omkring restriktioner ved salget til M1 burde have hejst et rødt flag hos Telenor om mulig omgåelse af sanktioner”, siger Mark Tayor.
“Hvis sanktionerne afholder dig fra at gøre forretninger med militærgeneraler i Myanmar, og du får denne her forespørgsel fra militærregeringen omkring lokalt ejerskab, så burde du spørge dig selv, om sanktionerede personer eller virksomheder har en plan om at overtage kontrollen”, siger han.
En velrenommeret advokat med ekspertise i EU-sanktioner, som ikke ønsker at blive navngivet på grund af fremtidige forretningsforhold siger følgende om brevet og risikoen for at bryde sanktioner mod Myanmar:
“Hvis du sælger en virksomhed til virksomhed A, men du har rimelig grund til at mistænke at virksomhed B i et sanktioneret højrisikoland vil tage majoritetsejerskab, er du nødt til at lave en grundig due diligence af virksomhed B”, siger advokaten i det anerkendte internationale advokatfirma.
“Hvis der er risiko for at sanktionerede personer drager en direkte eller indirekte fordel af transaktionen, så er Telenor definitivt sårbare for at bryde EU’s sanktioner”, siger advokaten.
Baseret på afsløringerne af de tætte bånd mellem Shwe Byain Phyu Group og militærregimet mener også FAFO-forsker Mark Taylor, at Telenor bør foretage en grundig undersøgelse af virksomheden.
“Enhver virksomhed der laver forretning med Shew Byain Phyu burde foretage en grundig due diligence undersøgelse for at sikre, at de ikke samarbejder med sanktionerede personer eller virksomheder, og for at sikre, at Shew Byain Phyu ikke er en virksomhedskonstruktion der har det formål, at undgå sanktioner”, siger han.
Telenor kommenterer ikke den konkrete påstand om risiko for sanktionsbrud, men medgiver, at situationen langt fra er optimal.
“Vi har brugt al vores interne ekspertise og også ekstern kapacitet på at analysere situationen efter militærets magtovertagelse, og vi har foretaget grundige vurderinger, hvor vi har set specielt på sanktioner, menneskerettigheder, beskyttelse af persondata og vores ansattes sikkerhed”, skriver Telenors kommunikationschef Gry Rohde Nordhus i en mail til Danwatch og Bistandsaktuelt.
“Det er vigtigt at forstå, at det er en bevæbnet militær magt som styrer landet, og at det kan være direkte farligt at modsætte sig love og ordre. Vi må derfor forlade landet så snart som overhovedet muligt, netop for at forhindre, at vi bliver tvunget til at følge militærmagtens ordrer, som på sigt kan føre til alvorlige menneskerettighedskrænkelser”, skriver hun.
Joseph Wilde-Ramsing fra ngo’en Centre for Research on Multinational Corporations (SOMO), der har bistået aktivister og civilsamfund i Myanmar med at klage Telenors overdragelse af persondata ind for både OECD og det norske Datatilsyn, reagerer kraftigt på brevet.
“Brevet modsiger det som Telenor siger offentligt. Og det indikerer at Telenor med viden og vilje faciliterer militærets overtagelse af virksomheden og af persondataen”, siger han.
“Selv hvis den formelle salgsaftale kun inkulderer M1 er det nu klart, at Telenor ved hvad der i virkeligheden foregår. Telenor er vidende om, at de giver et betydeligt bidrag til militærregimets menneskerettighedskrænkelser, både i form af den demokratiske oppositions persondata og i form af virksomhedens fremtidige indtægter”, siger Joseph Wilde-Ramsing.
“Som jeg ser det viser det her brev, at Telenor risikerer at gøre sig medskyldig i forbrydelser mod menneskeheden og at bryde EU’s sanktioner mod Myanmar”, siger han.
Skal FLSmidth fortsætte deres arbejde på en udskældt kulmine i Moatize i det nordvestlige Mozambique? Det skal den danske virksomhed tage stilling til, efter deres hidtidige samarbejdspartner, det brasilianske mineselskab Vale, nu har solgt minen til det indiske industrikonglomerat Jindal Steel and Power Limited i en handel vurderet til 270 millioner dollars.
I fællesskab med dagbladet Politiken og netmediet Zitamar News har Danwatch den seneste tid afdækket, hvordan minen i Moatize i årevis har været til stor gene for lokalbefolkningen. FLSmidth har været en del af projektet siden begyndelsen i 2009, og ligeså længe har omfattende kulstøvsforurening og store forflyttelser skabt frustrationer for tusindvis af familier.
I en mail til Danwatch oplyser pressechef i FLSmidth, Rasmus Windfeld, at virksomheden endnu ikke har taget en beslutning om deres fremtidige engagement i Mozambique:
“Et eventuelt kommende samarbejde med Jindal bliver besluttet på baggrund af vores due dilligence – helt som det er tilfældet med andre kunder og projekter i den størrelse”, skriver han.
FLSmidth vil ikke uddybe, hvordan denne proces mere konkret vil tage sig ud. Hvis virksomheden undersøger Jindals forhold til menneskerettigheder og miljø i dybden, kan der ifølge Erika Mendes fra den mozambikanske miljø-ngo, Justicia Ambiental, kun være én mulighed: at trække sig fra minen.
“Det bekymrer os, at det er Jindal, der overtager driften i Moatize. De er kendt for at være på kant med menneskerettighederne og forurene miljøet, og nu overtager de et projekt, der allerede allerede har været skyld i fordrivelsen af mere end tre tusinde familier og tab af livsgrundlag for mange flere”, siger Erika Mendes.
Jindal ejer i forvejen en kulmine i Mozambique – i Chirodzi et par timers kørsel fra Moatize.
“De har drevet minen i Chirodzi i mere end seks år med familier boende inde på selve minens område, nogle under én kilometer fra der, hvor der bliver foretaget eksplosioner. Det var i klar strid med Mozambiques lovgivning, og ændrede sig først, da en domstol tvang dem til at genhuse folk”, siger Erika Mendes til Danwatch.
Torsdag var Justicia Ambiental medunderskriver på et brev til de mozambikanske myndigheder, der kræver, at handlen mellem Vale og Jindal ikke godkendes, før brasilianerne har kompenseret samtlige familier, der lider under kuludvindingen.
Historierne fra Chirodzi er også nået Domingos Malangaze. Han bor i Moatize og har i ti år ventet på at blive genhuset et sted, hvor han ikke er plaget af kulstøvet fra minen.
“Jeg har mistet håbet. Vale har aldrig taget sig af os, og så forestil dig, hvad Jindal, der har haft folk boende inde på selve mineområdet, vil gøre”, siger han til Danwatchs samarbejdsmedie Zitamar News.
António Biala, en anden indbygger i Moatize, har heller ingen forventninger til, at Jindal vil tage sig af de lokale. “Det bliver sikkert værre”, siger han til Zitamar News.
Han fremhæver, at Jindal allerede i dag har deres kul fra minen i Chirodzi til at ligge til tørre under åben himmel midt i Liberdade, et af Moatizes boligkvarterer. Det får sundhedsskadeligt kulstøv til at fyge ind over beboerne og viser, ifølge António Biala, hvordan Jindal ikke bekymrer sig om folkesundheden.
På papiret er det et af Jindals datterselskaber, Vulcan Minerals, der fremover skal drive minen i Moatize, men det gør ingen nævneværdig forskel, siger eksperter i energipolitik- og økonomi, som Zitamar News har talt med. Det er de samme mennesker, der sidder for bordenden.
Ifølge blandt andre Tim Buckley fra tænketanken Climate Energy Finance er inddragelsen af Vulcan Mineral en ren og skær strategisk øvelse. Ved at placere deres kulaktiviteter i mindre datterselskaber, kan Jindal nemlig bedre markedsføre moderselskabet som en grøn virksomhed, vurderer Tim Buckley.
Det er ikke kun i Mozambique, at Jindal er kritiseret for sin virksomhedsførelse. Det samme er de hjemme i Indien.
“Jindal har historik for at være blandet ind i menneskerettighedsovertrædelser og miljøforurening. Det er velkendt”, siger en indisk forsker med speciale i råstofudvinding og menneskerettigheder til Danwatch. Af hensyn til sin forskning, der blandt andet handler om Jindal, vil hun gerne være anonym.
I 2014 begyndte lokalbefolkningen i Raigarh i det østlige Indien at klage over en af Jindals kulminer. Sort kulstøv havde forurenet den lokale flod, og familier var blevet smidt væk fra deres land uden skyggen af kompensation.
I dag har de lokale fået rettens ord for selskabets forsømmelser. I maj 2020 fandt den indiske milødomstol, The National Green Tribunal, Jindal skyldige i brud på en række nationale miljøforskrifter i Raigarh og tildelte dem en bøde på 135 millioner kroner.
Også i Jagatsinghpur-distriktet, længere ude mod Den Bengalske Bugt, er der stor modstand mod et af Jindals projekter. Siden 2017 har virksomheden haft planer om at opføre et gigantisk stålværk i området, men lokale farmere mener, at de har råderetten over jorden, og at Jindals byggeri vil være i strid med indisk skovlovgivning.
Demonstrationer mod stålværket er gentagne gange blevet mødt med politivold.
Som Danwatch’ tur til Moatize viste, er der stadig en række udeståender mellem lokalbefolkningen og Vale, både i forhold til forureningsniveauet og forflyttelserne. Den brasilianske virksomhed oplyser, at de forskellige kompensationsspørgsmål også vil blive overdraget til Jindal.
Danwatch har spurgt Jindal, hvad de vil gøre for at beskytte mennesker og miljø påvirket af kulminen i Moatize. Men trods gentagne henvendelser har virksomheden ikke valgt at svare.
Tidsrammen for Vales overdragelse til Jindal Steel and Power Limited er endnu ikke fastlagt, og så længe den ikke er det, kan FLSmidth heller ikke oplyse, hvornår de forventer at træffe beslutning om deres aktiviteter i Mozambique.
Det bliver dog næppe i den nærmeste fremtid, meddeler pressechef Rasmus Windfeld
“Som jeg forstår det, er den proces langt ude i fremtiden”, skriver han i en mail til Danwatch.
Imens fortsætter kuludvindingen i Moatize – med hjælp fra FLSmidth og til stor frustration for de lokale.
Kender du til problemer ved nogen af FLSmidths mineprojekter? Skriv til journalisterne bag denne undersøgelse på: ee@danwatch.dk eller or@danwatch.dk, eller krypteret via Signal til +47 53771104 eller +45 20722035
Milliardkontrakten med det danskejede firma HPSG var helt oppe på Surinams præsident Chan Santokhis bord og blev underskrevet af tre af landets ministre i marts 2021.
En gruppe danske iværksættere fra firmaet Hybrid Power System Group (HPSG) skulle bygge et revolutionerende grønt kraftværk i landet til 7,7 milliarder kroner med lån fra internationale investorer.
Men nu trækker regeringen i det sydamerikanske land sig fra aftalen.
“Det viser sig, at HPSG har misrepræsenteret fakta [omkring projektet]. Yderligere har og kan det danske firma ikke opfylde basale forpligtelser under aftalen”, skriver regeringen i en pressemeddelelse.
“På denne baggrund påberåber Surinam aftalens ugyldighed”.
Danwatch og Ekstra Bladet afslørede sidste år, at det danske firma HPSG har løjet om sine samarbejdspartnere. Firmaet påstod at ville bygge det banebrydende grønne hydrogenkraftværk med store internationale partnere som DEIF, Deutz og ABB.
Men ingen af virksomhederne kendte til HPSG. De anklagede i stedet HPSG for at misbruge deres navn.
Derudover har ingen af forretningsmændene i HPSG’s ledelse erfaring med grøn energi. Derimod har opfinderen Jesper Nielsen en lang række konkurssager bag sig, og direktøren Benny Falk er tidligere dømt for at forsøge at smugle bloddiamanter fra Uganda ind i Danmark.
HPSG står også bag en række kryptiske selskabskonstruktioner, som trækker tråde mellem flere kontinenter og har fået alarmlamperne til at blinke hos eksperter i økonomisk kriminalitet.
Og det er altså disse afsløringer, der ifølge lokale medier får Surinams regering til at rive kontrakten over med HPSG.
Overfor Danwatch forklarer regeringskilder i Surinam, at regeringen først trækker sig nu, fordi det ville være lettere juridisk at træde ud af aftalen efter årsskiftet, fordi HPSG ifølge aftalen forpligtede sig til at skaffe finansiering inden udgangen af år 2021. En forpligtelse de danske forretningsmænd ikke har levet op til.
Selvom HPSG’s påståede samarbejdspartnere altså tog afstand til det danske firma, kunne Danwatch og Ekstra Bladet også afsløre, at en dansk topadvokat, Per Buttenschøn, som er partner i DLA Piper, har hjulpet HPSG med at indgå kontrakten med Surinam.
Per Buttenschøn, som har møderet for Højesteret, nægtede at have hjulpet HPSG i nogle lande. Det var indtil, at Danwatch og Ekstra Bladet kunne fremlægge mails mellem Buttenschøn og en af Surinams præsidents rådgivere, der viste, at Per Buttenschøn hjalp HPSG med at forhandle en elkøbsaftale og statsgaranti på plads om køb af el fra HPSG.
Afsløringerne fik interne disciplinære konsekvenser for Per Buttenschøn i DLA Piper. Samtidig iværksatte Advokatrådet en undersøgelse af Per Buttenschøns rolle i sagen, som stadig pågår.
Også i Surinam har HPSG-sagen fået vidtrækkende konsekvenser for regeringen, som indgik milliardaftalen med de danske forretningsmænd.
Surinams største oppositionsparti, NDP, har indgivet en begæring til landets Rigsadvokat om at igangsætte en rigsretssag mod de tre ministre, der har underskrevet milliardaftalen med HPSG. De anklages for at have brudt landet elektricitetslov og antikorruptionslov.
I et interview med Danwatch i Surinams hovedstad Paramaribo i december 2021 fastholdt udenrigsministeren Albert Ramdin, at regeringen har haft gode intentioner, og at der ikke er foregået korruption. Han indrømmede dog, at landets elektricitetslov er blevet brudt, fordi aftalen blev indgået uden at komme i offentligt udbud.
Surinams rigsadvokat bekræfter i en mail til Danwatch, at sagen nu efterforskes af politiets antikorruptionsenhed.
Vi afventer en kommentar fra HPSG.
Under overskriften “Vi siger nej til fossile selskaber” skriver AkademikerPension på sin hjemmeside, at de har frasolgt alle aktier og obligationer i kul.
Det er dog en sandhed med modifikationer. For med en investering på over 150 millioner kroner i FLSmidth (pr. 1.1 2022) bidrager AkademikerPension, ligesom en række andre danske pensionsselskaber, til den danske minegigants kulsorte aftryk.
Den seneste tid har Danwatch, i samarbejde med dagbladet Politiken og Zitamar News, således afdækket, hvordan FLSmidth bidrager til en lang række kontroversielle kulminer verden over – og ovenikøbet markedsfører sig på det under overskriften “Keep your coal mine up and running”.
FLSmidth er blandt aktive i Moatize i det nordvestlige Mozambique. Her har virksomheden i mere end ti år serviceret en stærkt forurenende kulmine ejet af det brasilianske mineselskab Vale.
Direktør i AkademikerPension, Jens Munch Holst, skriver i en mail til Danwatch, at pensionskassen tidligere har ekskulderet netop Vale “grundet negative miljø- og sociale indvirkninger af minedrift i Mozambique”, men, at sagen med FLSmidth “er i en gråzone”. AkademikerPensions politik for frasalg af alle kulaktiviteter dækker nemlig ikke leverandører af udstyr til kulindustrien.
Jens Munch Holst har dog alligevel taget forholdene i Moatize op med FLSmidth.
“Vi har gennem længere tid haft dialog med FLSmidth vedrørende selskabets tilgang til at respektere menneskerettigheder og håndtere klimarisici. På nuværende tidspunkt venter vi på, at selskabet fremsender yderligere information, som vil ligge til grund for den videre dialog om denne sag”, skriver han i en mail.
Alle eksperter, som Danwatch har talt med, siger, at FLSmidth som leverandør også har et ansvar for de problemer, der er dokumenteret ved minen i Mozambique.
PFA, der ved årsskiftet havde næsten 400 millioner kroner i FLSmidth, afkræver også svar fra FLSmidth.
“Vi har taget kontakt til FLSmidth for at få klarlagt situationen i Mozambique, som ud fra de beskrevne oplysninger ikke er i tråd med PFA’s CSR- og bæredygtighedspolitik”, oplyser Christian Storm Schubart, chef for miljø, samfund og ledelse i PFA, i en mail.
Lignende melding kommer fra Industriens Pension, der har investeret 114 millioner kroner i FLSmidth.
Pressechef i Industriens Pension, Laurits Harmer Lassen, skriver:
“Vi har gennem lang tid haft dialog med FLSmidth bl.a. om selskabets arbejde med håndtering af risici relateret til menneske- og arbejdstagerrettigheder og miljøpåvirkning. Vi har nu også forholdt dem de konkrete anklager i artiklerne, og vi vil følge op på spørgsmålene og fortsætte dialogen med selskabet”.
Han oplyser samtidig, at Industriens Pension allerede har ekskluderet Vale, FLSmidths mangeårige samarbejdspartner i Mozambique, men, at man ikke automatisk ekskluderer “de flere tusinde underleverandører til mineindustrien”.
I alt har 11 danske pensionskasser penge i FLSmidth. Danwatch har forholdt virksomhedens kulbidrag til dem alle. Og mens AkademikerPension, PFA og Industriens Pension vil gå videre med sagen, er der andre, som er mere forsigtige i deres udmelding.
Chef for bæredygtige investeringer i Sampension, Jacob Ehlert Jørgensen, sætter sin lid til FLSmidth:
”Vi anser generelt FLSmidth for at være et selskab, der arbejder meget seriøst med bæredygtighed og herunder produkter og services på vanskelige områder, som er afgørende for grøn omstilling. Og som med alle andre selskaber, vi er investeret i, forventer vi, at de forholder sig til, om deres aktiviteter er forenelige med grundlæggende menneskerettigheder og andre relevante bæredygtighedshensyn”.
Og fra investeringsdirektør i P+, Kåre Hahn Michelsen, lyder det:
“Vi har ikke tidligere været bekendt med udfordringen vedrørende FLSmidth, der får høj ESG-rating (Environmental, social and corporate governance , red.) hos vores dataleverandør. Vores dataleverandør har heller ikke flaget kontroverser vedrørende selskabet eller deres aktiviteter.”
Men hvad nu, når I er blevet gjort opmærksomme på problematiske forhold på minen i Mozambique?
”Vi kan se, at FLSmidth selv har udtalt, at de har et medansvar vedrørende Moatize-minen. Omsætningen fra leverancer til kulindustrien ser ud til at være en forholdsvis lille andel af den samlede omsætning i selskabet. Men vi regner med at følge op over for selskabet”, skriver Kåre Hahn Michelsen.
Danica Pension meddeler, at de har ekskluderet Moatize-minens ejer og vil følge op på FLSmidths forpligtelser i deres løbende dialog, mens PensionDanmark lægger vægt på, at FLSmidth ikke leverer tjenester til nye kulmineprojekter, og at selskabets kulaktiviteter i det hele taget er faldende.
“FLSmidth har som leverandør til mineselskaber også et medansvar for, at minedrift respekterer grundlæggende menneskerettigheder. Vi har den opfattelse, at selskabet arbejder seriøst med dette, men det er en proces, som til stadighed skal forbedres.”, skriver Jan Kæraa Rasmussen, chef for bæredygtige investeringer.
Lærernes Pension er ikke vendt tilbage inden deadline, mens Velliv har en politik om ikke at kommentere på danske selskaber i offentligheden. Det oplyser pressechef Mikkel Bro Petersen til Danwatch.
Alm. Brand har heller ikke ønsket at kommentere på historien, da de er ved at frasælge hele deres pensionsforretning.
“I lyset af vores vækst og succes er vi forpligtet til at gøre mere for at sikre en bedre verden for alle”.
Sådan skrev Michael Holm, direktør for Danmarks største privatejede IT-virksomhed Systematic A/S, i et indlæg på virksomhedens hjemmeside onsdag i denne uge.
Med de ord lancerede topchefen, at Systematic vil “påbegynde en proces” for at udarbejde en bæredygtighedspolitik for virksomhedens påvirkning af miljø og menneskerettigheder.
Dermed kunne man måske tro, at Systematic nu vil stoppe eksporten af militært udstyr til Emiraterne og Bahrain – en eksport, som ifølge danske myndigheder medfører en alvorlig risiko for at bidrage til menneskerettighedskrænkelser og den humanitære krise i Yemen.
Men det vil virksomheden ikke love, skriver Systematics pressechef Maia Lindstrøm Sejersen i en mail til Danwatch
“Vi vil kortlægge vores virksomheds påvirkning og indflydelse på menneskerettighederne og se på, om der er behov for yderligere tiltag. Det er for tidligt at drage konklusioner om eventuelle tiltag, før kortlægningen er gennemført”, skriver pressechefen.
Den forløbne uge har budt på flere nyheder om Systematic.
“Systematic lander største omsætning i selskabets historie efter hektisk år med enorm militærordre og politianmeldelse”, lød en overskrift hos webmediet Computerworld tirsdag.
Computerworld kunne fortælle, at Systematic i regnskabsåret 2020-2021 har omsat for 1,3 milliarder kroner, hvilket er det højeste for virksomheden nogensinde og viser en vækst på 17 procent.
Torsdag kommenterede Michael Holm i et interview med onlinemediet IT Watch for første gang Danwatch og TV2’s afsløringer af Systematics militære eksport til Emiraterne og Bahrain og den efterfølgende politiefterforskning, som historierne har affødt.
”Vi har fået ridser i lakken. Det er første gang i de 35 år, Systematic har eksisteret, at vi har fået kritik af vores forretningsmodel”, siger Michael Holm blandt andet til ITWatch.
Danwatch og TV2 har siden starten af efteråret 2021 forsøgt at få et interview med Michael Holm, men Systematic har afvist vores forespørgsler.
Ovenpå interviewet med IT Watch har Danwatch og TV2 endnu engang bedt direktøren om et interview, men Michael Holm ønsker ikke at medvirke, skriver Systematics pressechef i en mail.
Efter afsløringerne af Systematics eksport af militært software til Emiraterne og Bahrain kom det på et politisk samråd i december frem, at Rigspolitiet har meldt IT-giganten til Bagmandspolitiet, som har givet sagen videre til Østjyllands Politi, der i øjeblikket efterforsker Systematics eksport.
Danmark har vedtaget et officielt stop for eksport af militært udstyr til Emiraterne på grund af landets deltagelse i krigen i Yemen, mens det danske udenrigsministerium har en restriktiv linje over for eksport til Bahrain, som EU-parlamentet på det kraftigste advarer sine medlemslande mod at eksportere militær- og overvågningsudstyr til.
Så Systematics leverancer til de to lande er foregået via et britisk datterselskab.
I Systematics tilladelser til at eksportere fra Danmark til Storbritannien er det imidlertid angivet, at den endelige slutbruger af det militære udstyr er “ukendt”. Den igangværende politiefterforskning skal nu afklare, om Systematic vidste, at man ville videreeksportere til de to golfstater, da man ansøgte om eksporttilladelse i Danmark – og dermed, om man har givet urigtige oplysninger.
I interviewet med IT Watch siger Michael Holm, at han mener, at reglerne på området er uklare. Han er overrasket over politianmeldelsen, men glad for, at danske myndigheder nu kan blive mere ”præcise i forhold til de oplysninger, Systematic skal levere i forbindelse med en eksportansøgning”.
”Vi har ikke noget ønske om at stå i en situation igen, hvor der bliver sået tvivl om, hvorvidt vi har givet fyldestgørende informationer i en eksportansøgning. Vi har ikke på noget tidspunkt søgt at skjule eller fortie oplysninger overfor myndighederne”, siger han til IT Watch.
Til samrådet i december meddelte justitsminister Nick Hækkerup (S), at Rigspolitiet omgående har inddraget Systematics eksporttilladelse til Storbritannien, som er den mellemstation, Systematic har anvendt til at fortsætte sit lange samarbejde med Emiraternes forsvar efter det danske eksportforbud.
Men IT-virksomheden bruger også det britiske datterselskab til at eksportere til en lang række andre lande, og tilbagekaldelsen af eksporttilladelsen til Storbritannien har derfor betydet, at Systematic siden december 2021 ikke har kunnet sende softwareleverancer til Australien, England, Canada og en række andre lande.
Det fortæller Michael Holm til IT Watch.
“Det er en generel udfordring for alle i forsvarsindustrien, at man helt efter reglerne kan sælge varer til et land, som så senere kritiseres eller anses for at være dårligt selskab af den ene eller anden grund”, siger han til mediet.
”Vi lever i en omskiftelig verden, hvor venner i dag kan være fjender i morgen. Derfor har vi tillid til, at myndighederne har undersøgt forholdene både diplomatisk og sikkerhedsmæssigt og kun udsteder tilladelser, som de mener, er i overensstemmelse med den gældende politik”, siger Michael Holm til IT Watch.
Han forholder sig i interviewet ikke til, at Systematic netop fortsatte sin eksport til Emiraterne mere end to år efter, at danske myndigheder officielt indførte et stop for eksport af militært udstyr til landet.
En konflikt mellem lokale love på den ene side, og vores værdier, international lov og menneskerettighedsprincipper på den anden side.
Sådan beskriver Telenor dilemmaet, de står overfor i Myanmar, efter at de har fået heftig kritik for at afvise at slette demokratiforkæmperes persondata i Myanmar for at undgå, at det havner i det brutale militærstyres hænder.
I samarbejde med det norske udviklingsmagasin, Bistandsaktuelt, kunne Danwatch denne uge fortælle, at den norske telekæmpe Telenor, der også er Danmarks næststørste mobilselskab i nær fremtid vil overdrage over 18 millioner mennesker i Myanmars persondata til en virksomhed med tætte bånd til landets brutale militærstyre.
Derfor har et norsk advokatfirma på vegne af en anonym Telenor-kunde i Myanmar, der lever i skjul for militærregimet, klaget over Telenor hos det norske datatilsyn for brud på GDPR-lovgivningen.
Advokaten Ketil Sellæg Ramberg, der fører sagen, fortæller nu i et interview med Danwatch og Bistandsaktuelt, at han håber, at Telenor vil blive tvunget til at sætte salget i bero.
– Hvad forventer du, at der kommer ud af klagen?
“Der er flere muligheder. Datatilsynet kan sætte salget i bero. Datatilsynet kan også spørge Telenor, om Telenor vil slette data inden salget, eller om de vil udlevere alt? Hvilke risikovurderinger har Telenor egentlig lavet, og har enkeltpersoner fået mulighed for at slette deres personlige oplysninger?”
“Det er simpelthen vigtigt at vide, hvad Telenor har i tankerne om, hvordan personoplysningerne om de 18 millioner kunder i Myanmar vil blive behandlet efter et salg”, siger han.
– Telenor Myanmar afviser i et brev til din klient, at de er underlagt GDPR-lovgivningen i forbindelse med salget af Telenor Myanmar. Hvorfor er det forkert?
“Telenor i Norge har en reel indflydelse på datterselskabets handlinger i Myanmar, og dermed er Telenor Group også ansvarlig for disse handlinger”, siger advokaten og uddyber:
“Det er rigtigt, at datterselskabet Telenor Myanmar også er såkaldt dataansvarlig for persondata, men ifølge GDPR-lovgivningen kan der også være såkaldt delt behandlingsansvar. Så vores opfattelse er, at GDPR og persondataloven gælder for Telenors handlinger i Myanmar”.
Ketil Sellæg Ramberg påpeger, at det var Telenor Group, der i 2014 besluttede at investere i Myanmar, og fortæller, at GDPR også kan anvendes på persondata, der ligger uden for EU/EØS, sålænge en virksomhed etableret i EU/EØS beslutter, hvordan data behandles.
“Det er tilfældet, når Telenor Group vælger at sælge sit datterselskab Telenor Myanmar, herunder kundernes personlige oplysninger”.
Han påpeger, at oplysningerne om salget er sparsomme, med få tilgængelige oplysninger om, hvem Telenor egentlig sælger til.
“At Telenor afviser, at GDPR gælder i Myanmar er ikke overraskende, da det ville betyde, at salget som beskrevet ikke kan gennemføres”, siger Sellæg Ramberg.
Når persondata behandles af nogen med helt andre intentioner end udgangspunktet, er det en ændring, der vil være i strid med artikel fem i GDPR, mener Ketil Sellæg Ramberg
Artikel fem handler om at være fair og åben omkring, hvordan persondata behandles. Dette salg, hvor Myanmar-regimet sandsynligvis vil få adgang til kundedata, vil krænke princippet om retfærdig og åben behandling af personoplysninger leveret af kunder, mener han.
“Lidt tabloidt kan man sige; Jeg har givet personlige oplysninger væk under forudsætning af, at du behandler oplysningerne pænt, men hvis du sælger dem til nogen med helt andre intentioner, for eksempel til overvågning, så er der en ændring, der vil være i strid med GDPR.”
“Det er vores argumenter, så er det op til Datatilsynet og se, om de er enige med os, siger Sellæg Ramberg”.
Advokaten håber, at Datatilsynets undersøgelse vil få Telenor til at tænke sig om, før de overdrager deres Myanmar-kunders persondata til de nye ejere.
“Aktivister og menneskerettighedsforkæmpere skal behandles på en måde, der ikke sætter dem eller deres familie, eller hele kampen for demokrati i Myanmar, i fare. Den nationale lovgivning Telenor føler sig forpligtet til at overholde i Myanmar er en forpligtelse til lovgivning, der tilhører et diktatur, efter et militærkup. Man kunne forestille sig, at love og regler fastsat af en diktatorisk regering ikke er love og regler, Telenor skal føle sig forpligtet til at overholde”, siger Ketil Sellæg Ramberg.
Kan du bekræfte, at det er et selskab med tilknytning til militærregimet, nemlig Shwe Byain Phyu Investcom Myanmar, der nu vil købe Telenor Myanmar sammen med M1, som blandt andet Reuters og Myanmar Now har rapporteret?
“Nej. Vi ved det ikke. Hvad vi dog ved er, at salget blev stoppet eller sat i bero, indtil dette lokale firma kom ind. Det kan tyde på, at myndighederne i Myanmar ønskede, at en lokal virksomhed skulle være på ejerens side, og at den skulle give regimet kontrol. Som vores klient siger; Du kan ikke oprette en markedsbod i Myanmar uden involvering af regimet”.
Hvad frygter din klient der sker, hvis hans brugerdata bliver udleveret til nye ejere ifm. salget af Telenor Myanmar?
“Det, han frygter, er, at hans og andres personlige oplysninger vil komme på afveje og i hænderne på det nuværende regime. At styret skal have adgang til dialog, eller få konkrete beviser på, hvem der er kritikere af regimet. Han frygter alle mulige forfærdelige foranstaltninger fra et regime, som ikke holder sig tilbage fra at kneble al modstand”, siger advokaten.
Aktivister og demokratiforkæmpere i Myanmar frygter datoen 15. februar 2022.
Det rapporteres nemlig, at Telenor allerede i næste uge vil overlevere persondata for over 18 millioner mennesker i Myanmar til et selskab med bånd til landets brutale militærjunta, når den skandinaviske telegigant sælger virksomheden i Myanmar.
Telenor har ikke bekræftet datoen for salget.
Myanmars militærjunta er berygtet for at slå hårdt ned på landets demokratiske opposition – blandt andet ved hjælp af mobilovervågning.
Til dato har juntaen dræbt over 1500 kritikere, mens tusindvis sidder fængslet uden dom, ifølge NGOen Association for Political Prisoners (Burma).
Sands, et norsk advokatfirma, der specialiserer sig i datasikkerhed, har nu sendt en klage over Telenor til Datatilsynet i Oslo for brud på GDPR-lovgivningen, der skal beskytte netop persondata fra at havne i de forkerte hænder.
Han har sagt til mig, at hvis de tager hans familiemedlemmer, så bliver han nødt til at melde sig.
Sands klager på vegne af en anonym Telenor-kunde, der også er menneskerettighedsaktivist i Myanmar.
Det kan Danwatch fortælle i samarbejde med det norske udviklingsmagasin Bistandsaktuelt.
Aktivisten lever i dag i skjul for militærstyret.
Han frygter, at regimet vil gå efter hans nærmeste, hvis de får adgang til brugerdata, der viser, hvem han plejer at ringe og skrive til.
“Han har sagt til mig, at hvis de tager hans familiemedlemmer, så bliver han nødt til at melde sig“, fortæller Joseph Wilde-Ramsing, der er seniorrådgiver for OECD-watch og ngoen SOMO, og har bistået aktivisten i Myanmar.
Overleveringen af brugerdata til militærstyret er ikke kun uetisk, det er også ulovligt, mener både han og advokaten.
“GDPR-lovgivningen handler om at beskytte borgeres data. Her taler vi om liv og død for potentielt 18 millioner mennesker i Myanmar. Vi ved, at mange aktivister og menneskerettighedsforkæmpere har benyttet Telenor, netop fordi de har lovet, at de ikke bidrager til menneskerettighedsbrud”, siger Joseph Wilde-Ramsing.
Siden militærkuppet 1.februar 2021 er mere end 1500 oppositionelle blevet dræbt af militærjuntaen. Langt flere er blevet fængslet uden dom.
Foto: Soe Zeya Tun/Reuters/Ritzau Scanpix
Danwatch har tidligere afsløret, at mobilovervågning er en af de metoder, som juntaen benytter til at slå ned på demokratibevægelsen i landet. Telenor er i den forbindelse blevet tvunget til at udlevere brugerdata, såsom adresser og opkaldshistorik, med regimet, samtidig med, at de har modstået et hårdt pres fra juntaen om at give dem adgang til live-overvågning af Telenor-kunders telefonsamtaler.
Som følge af presset, annoncerede Telenor i sommeren 2021, at de sælger deres virksomhed i Myanmar til det libanesiske holdingselskab M1, men myndighederne i Myanmar har ikke villet godkende salget.
Det vil de til gengæld nu, når nye ejere er kommet på banen, dokumenterer det uafhængige myanmarske medie Myanmar Now ved hjælp af dokumenter fra virksomhedsregistre i Myanmar og Singapore.
Også Reuters har rapporteret om de nye købere.
Til trods for, at også M1 har et noget blakket ry, har de ingen kendte bånd til miltærstyret i Myanmar.
Det har til gengæld Shwe Byain Phyu, der gennem et firma i Singapore ved navn Investcom Myanmar nu ligger an til at blive majoritetsejer i det selskab, der har fået militærjuntaens godkendelse til at overtage Telenor Myanmar.
I juli 2021, kort efter at Telenor havde annonceret salget af sin virksomhed i Myanmar, bad aktivisten, der står bag klagen til det norske datatilsyn, Telenor i Myanmar om at slette al hans brugerdata.
Det gjorde han med henvisning til en række paragraffer i GDPR-loven.
“Informer mig venligt også om eventuelle tredjeparts-modtagere af mine personlige data”, skrev aktivisten i brevet.
I et svar fra Telenor afvises anmodningen med henvisning til, at alle Telenor-kunder i Myanmar har accepteret brugervilkårene.
“Ifølge brugervilkårene vil Telenor i Myanmar behandle dine personlige data i henhold til Myanmars lov for telekommunikation og andre relevante love og regler i Myanmar”, skrevTelenors Customer Care Team i svaret.
“Loven i Myanmar kræver, at operatører opbevarer opkaldsdata i minimum fem år”, skriver de, samtidig med, atde håber Telenor Myanmar vil have brevskriverens fortsatte støtte på vejen videre.
Telenor afviser i brevet, at GDPR-lovgivningen gælder for Telenor Myanmar.
Samme sang lyder fra Telenors norske hovedkontor.
“Som situationen har udviklet sig, står vi i en konflikt mellem lokale love på den ene side, og vores værdier, international lov og menneskerettighedsprincipper på den anden side. I en så vanskelig sikkerhedssituation som vi nu oplever i Myanmar, er der ingen enkle løsninger”, skriver Gry Rohde Nordhus, kommunikasjonsdirektør i Telenor Group, i en mail.
“Ingen kundedata fra Telenor Myanmars kunder behandles i Norge eller EU, og GDPR gælder ikke for behandlingen af denne kundedata”, skriver kommunikationsdirektøren.
Netop det er klagerne uenige i – og det bliver nu op til Datatilsynet i Oslo at tage stilling til.
“Vi mener, og vi har juridisk opbakning for, at GDPR-loven også kommer i spil i dette tilfælde, fordi det er et europæisk selskab, der ejer data”, siger Joseph Wilde-Ramsing.
Telenor Group har et valg - et valg mellem indtjening og databeskyttelse.
I sommer meddelte Telenor, at de ville få omkring 100 millioner dollars for salget af deres virksomhed i Myanmar.
De får nu hård kritik for at sælge selskabet inklusiv kundernes hjemmeadresser og opkaldshistorik.
“Telenor burde ikke være optaget af at tjene penge på salget. De burde prioritere deres ansatte og deres kunders sikkerhed og slette al brugerdata, og sælge resten til en symbolsk sum”, siger Joseph Wilde-Ramsing fra SOMO.
I klagen fra advokat Ketil Sellæg Ramberg, som blev overleveret til Datatilsynet mandag, hedder det:
“Telenor Group kunne have minimeret de potentielle risici ved at slette deres kundedatabase før salget. Det ville selvfølgelig påvirke værdisætningen af Telenor Myanmar, men det viser, at Telenor Group har et valg – et valg mellem indtjening og databeskyttelse”, skriver advokaten.
“De rene hænders politik”.
Sådan omtaler FLSmidths bæredygtighedschef og kommunikationsdirektør, Fleming Voetmann, den sortlistning af kulselskaber, som et stadigt stigende antal pensionskasser og andre investorer tilslutter sig i kampen mod den globale opvarmning.
“Den nemmeste løsning er selvfølgelig bare at forlade de steder, der er problematiske. Men vi har valgt en anden tilgang”, siger han.
FLSmidth vil i stedet levere teknologi, der hjælper eksisterende kulminer med at operere mere bæredygtigt, for eksempel ved at udvikle løsninger, der reducerer den mængde vand og energi, der skal til for at udvinde kullet.
“Vi synes, der skal ske en udfasning af kul i branchen, men vi sidder også med nogle kulminer. Dem kunne vi forlade i dag, og så gå hjem og være glade for vores kæmpestore indsats, men det virkelige spørgsmål er jo så, hvad der sker på jorden, én mine ad gangen. Bliver tingene bedre, værre eller er det ligegyldigt?” spørger Fleming Voetmann.
“Så ville vi kunne skrive i vores årsrapport, at vi er off the hook, men det er ikke utænkeligt, at der ville komme nogen ind med teknologi, der er markant dårligere end vores. Det er dilemmaet”, siger han.
Interviewet er lavet i anledningen af, at Danwatch i samarbejde med Zitamar News og dagbladet Politiken kan afsløre, hvordan FLSmidth i mere end ti år har bidraget til en stærkt kontroversiel kulmine i det nordvestlige Mozambique.
I november 2021, under klimatopmødet i Glasgow, meldte FLSmidth ud, at de ikke længere vil levere udstyr til etablering af helt nye kulminer – såkaldte greenfield-projekter.
Men under overskriften “Keep your coal mine up and running” fortsætter de altså med at servicere kulindustrien med teknologi, der ifølge FLSmidth selv vil gøre udvindingen mere effektiv og booste kulminernes konkurrencefordel.
Kulforretningerne gav i 2020 FLSmidth en indtjening på omkring en milliard kroner, og udgjorde seks procent af den samlede omsætning.
Rory Sullivan, der er medstifter af og direktør for konsulentvirksomheden Chronos Sustainability i London og underviser på London School of Economics, er ikke overbevist om, at FLSmidth gør en reel forskel ved at undgå greenfield-projekter.
Nye miner vil ganske vist øge udbuddet af kul, men det samme sker, hvis man øger produktionen fra de miner, der allerede findes.
»Hvis FLSmidth afgav et løfte om, at selskabet ikke vil deltage i noget, der kan øge produktionen fra de enkelte miner, ville det være meget stærkere. Som det er, ser det ud som om, de laver en forpligtelse uden rigtigt at forpligte sig til noget«, siger Rory Sullivan til Politiken og Danwatch.
Samme holdning har Jorge Viñuales, der er professor i miljøret ved University of Cambridge.
Det er ikke bærdygtigt at gøre kulminer mere effektive. Der er brug for et aktivt forsøg på at sænke den globale kulproduktion.
”For at kunne argumentere grønt på en fair måde bør du være sikker på, om dine aktiviteter forlænger en kulmines levetid og dermed de samlede CO2-emissioner”, siger professoren og understreger, at mange kulminer vil kunne producere i flere årtier endnu.
Og den lokale miljøforurening, som FLSmidths kulmineprojekter i blandt andet Mozambique forårsager, er også en del af ligningen.
»Det er vildledende og måske regulær grønvask at kalde sig en del af miljøløsningen, medmindre du har solide beviser for, at din nettoeffekt for miljøet er positiv, både når det gælder CO2-emissioner fra kullene og lokal forurening«, siger Jorge Viñuales.
Argumentet om at mindre miljøbevidste konkurrenter vil træde til, hvis FLSmidth forlader kulminerne, giver kun mening, hvis man kan bakke det op med beviser for påstanden, siger professor Jorge Viñuales.
En blank erklæring om, at for eksempel kinesiske konkurrenter ville klare opgaven dårligere, er der ikke nødvendigvis dækning for, selv om det er et udbredt argument i diskussionen om den grønne omstilling, understreger professoren.
Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling, giver heller ikke meget for FLSmidths argument om, at det blot vil betyde, at virksomheder med mindre bæredygtig teknologi vil tage over, hvis de forlader kul.
»Man kan ikke legalisere dårlige handlinger ved at sige, at ellers kommer der nogen andre, der gør det dårligere. Man kan ikke vaske sig ren i andre folks snavs«, siger han.
Han studser især over, at FLSmidth går efter at gøre sine kunder »konkurrencedygtige«. Hvis du gør miner mere effektive, bliver de jo ikke kun bedre i kampen mod andre kulminer, men også overfor grøn energi, siger han.
»Løsningen er ikke at gøre kul konkurrencedygtigt. Enhver ansvarlig virksomhed burde gå efter at gøre kul så dyrt som muligt”, siger Kåre Press-Kristensen.
FLSmidths bæredygtighedschef fastholder, at hverken FLSmidth eller pensionskasserne med sin klimapolitik kan rokke ved efterspørgslen efter kul.
“Betyder det noget for den globale efterspørgsel, når PKA trækker sig fra kul, eller betyder det noget for deres portefølje? Det betyder noget for deres portefølje. Det er også fair, men det betyder ikke noget for den samlede efterspørgsel”, siger Fleming Voetmann.
“Hvis vi i FLSmidth dropper kul, vil det ikke ændre noget på efterspørgslen. Det vil ændre på, at kullet ikke bliver produceret lige så hensigtsmæssigt. Det kan faktisk blive værre”, siger han.
Også det argument afviser Kåre Press-Kristensen.
“Når FLSmidth siger, at de ikke kan pille ved efterspørgslen, er det dybest set noget vrøvl – hvis de gør kul mere konkurrencedygtigt med grønne teknologier, så får de jo netop større efterspørgsel«, siger han.
