Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Hver dag sejler gamle og nedslidte tankskibe fra den russiske skyggeflåde under Storebæltsbroen, fuldlastet med russisk olie for hundredvis af millioner kroner.
Olieeksporten finansierer Putins krigskasse, skaber frygt for miljøkatastrofer og sker oftest uden om vestlige sanktioner.
Danwatch har sammen med Financial Times tidligere afdækket, hvordan et russisk forsikringsselskab har spillet en stor rolle i, at skyggeflåden kunne sejle videre med de nødvendige papirer uden om vestlig indflydelse.
Nu skal et dansk initiativ sætte en kæp i hjulet for manøvrer som denne.
Fremover vil skibe, der sejler med russisk olie gennem Danmark og Østersøen og mistænkes for at være en del af skyggeflåden, få deres forsikringsoplysninger kontrolleret. Skibe, som ikke frivilligt oplyser deres forsikringsforhold eller har orden i forsikringspapirene vil blive registreret.
Det annoncerede den danske regering sammen med en gruppe allierede lande mandag aften. Tidligere mandag skrev Danwatch, at tiltagene var på trapperne.
“Vi vil anmode skibe i vores farvand om at oplyse deres forsikringsbevis. EU strammer også grebet gennem nye sanktioner. Vi vil fortsætte med at bekæmpe skyggeflåden med vores allierede”, skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på X.
Flemming Splidsboel, der er Ruslands-ekspert og seniorforsker ved DIIS, understreger, at tiltag, der kan begrænse den russiske olieeksport, vil blive mødt med kraftfulde reaktioner.
“Olieeksporten er helt afgørende for Ruslands økonomi. Man må forvente, at russerne vil reagere voldsomt”, siger han.
Vil registrerere ikke-samarbejdende skibe
Som Danwatch tidligere har fortalt, samlede Danmark og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i juni en koalition af allierede lande med det formål at indføre konkrete tiltag mod skyggeflåden.
Koalitionen består ud over Danmark af blandt andet Storbritannien, Polen, de baltiske samt de nordiske lande.
Konkret vil myndighederne i koalitionslandene nu aktivt tage kontakt til alle mistænkelige skibe, der sejler til og fra Østersøen og bede dem om at udlevere forsikringsoplysninger som garant for, at skibene har nogenlunde styr på sikkerheden, og at der er penge til at rydde et eventuelt oliespild op.
Hvis de afviser, vil de blive opført i et nyt register over ikke-samarbejdende skibe.
Det nye register over ikke-samarbejdende olieskibe vil kunne indgå i fremtidige beslutninger om sanktioner, siger den amerikanske Ruslands- og sanktionsekspert Craig Kennedy fra Harvard University.
“Et register giver myndighederne et værktøj til at holde styr på problematiske skibe og til at opbygge en sag med henblik på at sanktionere dem i fremtiden”, siger Craig Kennedy.
Mandag tilføjede EU-kommissionen 52 nye skibe fra den russiske skyggeflåde til sin sanktionsliste.
Forsikringer er afgørende
Før sanktionerne mod Ruslands olieeksport trådte i kraft var det de store, anerkendte vestlige selskaber, der stod for kontrol og forsikring af olieskibe, men det billede er markant anderledes i dag.
Skibe fra skyggeflåden sejler som hovedregel med tvivlsom forsikringsdækning, har ukendte ejere og sejler nærmest udelukkende med russisk olie.
Forsikringerne er afgørende for at reducere risikoen for et katastrofalt udslip, siger Craig Kennedy.
“Den russiske skyggeflådes afvisning af at være gennemsigtig med hensyn til sine forsikringsordninger burde være til stor bekymring for alle”, siger han.
“Et eskallatorisk signal”
Det har flere gange været på tale at indføre en blokade af skyggeflådens tankskibe. Blandt andet har EU tidligere presset på for, at Danmark stoppede skibene.
Netop den løsning er dog ikke juridisk holdbar, da Danmark gennem den såkaldte Københavnertraktat fra 1857 er forpligtet til at lade alle skibe sejle gennem danske stræder mellem Nordsøen og Østersøen.
Men et register over de skibe, der afviser at oplyse deres forsikringsoplysninger, vil “sende et eskallatorisk signal til Rusland”, siger Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og forsvarsanalytiker.
Han påpeger dog, at effekten af de nye tiltag afhænger af, om landene også er villige til at håndhæve dem.
“Den største effekt af disse tiltag vil naturligvis være en ”fælles” front fra alle landene, men det kræver, at man så at sige er villige til at gå hele vejen, såfremt enkelte af skibene ikke efterlever de indførte krav for sejladsen gennem farvandene”, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Seniorforsker Flemming Splidsboel forventer ligeledes, at de nye tiltag vil føre til en optrapning.
“Russerne vil reagere voldsomt. De vil forsøge at udnytte de smuthuller, der er i forvejen, for eksempel ved at bruge skibe registreret under andre flag eller skabe usikkerhed om det juridiske ejerskab. Og så vil de sandsynligvis reagere ved at optrappe” siger han og peger på, at det russiske udenrigsministerium tidligere har truet Danmark med gengældelse, hvis vi hindrede den russiske olieeksport.
“Den russiske økonomi er presset, og olieeksporten er helt afgørende for at holde Rusland flydende. Derfor er der også i forhold til sanktioner et stort fokus på den russiske skyggeflåde”, siger Flemming Splidsboel.
