29. nov '24Finans

Danske Bank sender 400 mio. kr. til vestafrikansk olieprojekt

Trods klimaløfter har Danmarks største bank deltaget i finansieringen af et olieprojekt i Ghana. Projektet forventes at udlede ti gange Danmarks årlige CO2-udledninger. Det kan undergrave bankens troværdighed i bæredygtighed, mener eksperter. Danske Bank afviser at svare på spørgsmål.

Bb (1)
Boreplatformen Deepsea Bollsta´rejse fra dok i Nambia til Guineabugten i Ghana for at bore efter olie i Alfina feltet. Fotocollage: Danwatch

Denne artikel er en del af undersøgelsen Ram plet på olien

  • Danmark har sagt stop for udvinding af mere olie og gas, og den danske regering er initiativtager til Beyond Oil & Gas Alliancen, hvis eneste formål er at stoppe fossil ekspansion overalt i verden.
  • Alligevel fortsætter danske pensionskasser og banker med at investere i olieselskaber og offshore boreplateforme.

Den 18. oktober anløb boreplatformen Deepsea Bollsta til Guineabugten og begyndte at bore efter olie ud for den ghanesiske kyst.

Målet for den 122 meter store boregigant er at hente 640 millioner tønder olie op fra havbunden.  Et indbringende sort olieeventyr, som forskningen gang på gang har fastslået, kommer med en alvorlig slagside for klimaet. 

Danwatch kan i samarbejde med FinansWatch dokumentere, hvordan landets største bank, som udadtil slår sig op på at gå forrest i den grønne omstilling af samfundet, spiller en central rolle i finansieringen af olieprojektet i Ghana.

Tidligere på året hyrede Northern Ocean, der ejer boreplatformen, Danske Bank til at rejse 400 millioner kroner gennem en aktieudstedelse – en såkaldt private placement aftale.   

Danske Bank skriver ellers på sin hjemmeside, at den ønsker at ”udfase vores fossile investeringer” og vil arbejde ”på at støtte omstillingen til bæredygtig energi” for at nå Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning.

Men Danske Bank har undtagelser i sin klimaplan, der muliggør fortsatte forretninger og investeringer i den fossile sektor.

Bankens aftale om finansiering af boreplatforme vil helt sikkert føre til øgede CO2-udledninger.
Joakim Sandberg
Professor, Financial Ethics Research Group ved Göteborgs Universitet

Danske Bank takkede ja til opgaven og lykkedes med at finde investorer og skaffe de 400 millioner kroner.

Ved at levere kapital til nye olieprojekter er banken med til at forværre klimakrisen, mener Joakim Sandberg, professor og direktør for Financial Ethics Research Group ved Göteborgs Universitet

Han forsker i etik og finansvirksomheder, og mener, at Danske Banks klimaindsats skal vurderes på konsekvenserne af bankens handlinger uanset, hvad bankens egne retningslinjerne tilsiger. 

“Bankens aftale om finansiering af boreplatforme vil helt sikkert føre til øgede CO2-udledninger,” siger Joakim Sandberg.  

Øgede CO2-udledninger fører som bekendt til forværring af den globale opvarmning og aftalen med Northern Ocean står derfor i kontrast til Danske Banks topchef, Carsten Egeris´ord: 

“Forskningen viser entydigt, at vi er nødt til at finde alternativer til de økonomiske systemer, der er baseret på fossile brændsler og overforbrug af naturens ressourcer,” skriver Carsten Egeris på bankens egen hjemmeside.

Danske Banks vil med sin klimaplan fra 2023 sikre, at banken ”sammen med sine kunder” reducerer CO2-udledningerne frem mod 2030 og i 2050 i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Men som beskrevet af FinansWatch og Danwatch er der flere undtagelser fra planen, herunder at den kun retter sig mod fossile kunder, der ejer licensrettigheder til fossil udvinding og efterforsknin.g efter nye oliefelter.

Heller ikke ”investeringsstrategier hjemmehørende i Norge og/eller specifikt målrettet norske kunder samt investeringer i emerging markedsgæld” er dækket, skriver banken i et notat om sit syn på fossile brændsler.

Forskel på topchefens ord og bankens handlinger

Forskellen på topchefens signaler og bankens handlinger kan slå revner i bankens troværdighed, mener Joakim Sandberg. 

“Fra et moralsk symbolsk synspunkt kan man spørge, om denne aftale vil undergrave offentlighedens tro på bankens engagement i bæredygtighed,” siger Joakim Sandberg.

Danske Bank vil ikke stille op til interview og ønsker ikke at svare på spørgsmål om hverken aftalen med Northern Ocean eller undtagelserne i bankens klimaplan, der muliggør fortsatte forretninger og investeringer i den fossile sektor. 

I et skriftligt svar skriver banken, at den har været arrangør på ”nogle enkelte” transaktioner for olie/gas servicevirksomheder i de seneste år, og at dens engagement udgør en meget lille del af det samlede obligationsmarked i Norden.

Foruden Deepsea Bollsta ejer Northern Ocean også Deepsea Mira –  ligeledes en gigantisk boreplatform i teknologisk verdensklasse.  Deepsea Mira er på oliejagt for det franske olieselskab TotalEnergies ud for kysten i Namibia.

Ifølge CEO Arne Jacobsen i Northern Ocean er virksomheden i vækst og har ambitioner om at være førende inden for boreplatforme og olieudvinding. 

“Jeg ser frem til at udforske mulighederne for at vokse yderligere”, sagde han blandt andet ved sin tiltrædelse i august.

Danwatch har spurgt Danske Bank om, hvordan Northern Oceans ambitioner om øget olieudvinding lever op til Paris-aftalen, som er Danske Banks seneste formulerede krav til fossile selskaber, for at de kan indgå i bankens investeringsstrategier. 

Transoceanenable

640 millioner tønder olie

Northern Oceans olierig Deepsea Bollsta er hyret af det ghanesiske olieselskab Springfield E&P til at finde og hive de 640 millioner tønder olie op, som Alfina feltet indeholder.  

Det er nok til at fylde mere end 300 af verdens største olietankere og næsten 10 gange så meget olie som i det danske Hejre-felt i Nordsøen, som Energistyrelsen vurderer vil udlede 35 millioner tons CO2 – næsten det samme som Danmarks samlede udledninger på 42 millioner ton på et år.

Når olien fra Alfina feltet i Ghana engang i en nær fremtid er brændt af, vil det have medført op mod ti gange Danmarks årlige CO2-udledninger.     

Danwatch har blandt andet spurgt Danske Bank om, hvordan aftalen med Northern Ocean bidrager til Danske Banks klimamål om CO2-reduktioner til netto nul udledninger i 2050 (Net Zero 2050), og hvilke interesser Danske Bank har i at udvikle olieindustrien i Ghana. 

Klimaplan med norsk undtagelse

Danwatch har gennem flere artikler afsløret, hvordan Danske Bank fortsætter med at være involveret i den fossile sektor, selvom banken har lanceret både klimaplan og formuleret eksklusionskriterier for den fossile sektor. 

I det seneste år har Danske Bank indgået bankforretninger med- eller investeret i olieselskaber som Aker, BW Offshore og Odfjell Drilling. Det er sket via bankens norske afdeling, der helt er undtaget i bankens klimaplan. 

Gennem Danske Invest i Norge investerer Danske Bank i alt 57 milliarder norske kroner. I flere norske fonde oprettet af Danske Bank og udbudt i Norge udgør den fossile sektor op mod 20 procent af den investerede kapital.  

Det gælder blandt andet for fonden “Norske Aksjer Institusjon II A”, der har investeringer for 11 milliarder kroner. Over en milliard af dem er placeret i Norges største olieselskaber, Equinor og Aker BP.  Fonden er langtfra det eneste eksempel.  

Særligt de to væsentlige undtagelser i forhold til geografi og aktiviteter rejser spørgsmål om den røde tråd og dermed troværdigheden.
Tor Hjorth-Falsted
Tdl. rådgiver i Verdensnaturfonden, nu Hjorth-Falsted Advisory

“Danske Bank har med rette modtaget meget ros for deres nye og ændrede politik med skærpede krav til fossile selskaber. Dog kan og skal der fortsat rettes kritik af politikken og dens omfang. Særligt de to væsentlige undtagelser i forhold til geografi og aktiviteter rejser spørgsmål om den røde tråd og dermed troværdigheden”, siger tidligere rådgiver i Verdensnaturfonden, Tor Hjorth-Falsted, nu seniorrådgiver i Hjorth-Falsted Advisory.

Ejeren Northern Ocean har hyret Odfjell Drilling til at varetage den operationelle drift af Deepsea Bollsta.  Odfjell Drilling er ligeledes stor kunde i Danske Bank, som senest har deltaget i finansieringen af virksomheden for 2,6 mia. kroner via en obligationsudstedelse.

Danwatch har spurgt Danske Bank om de vil stille op til interview om sagen. Det afviser banken. Danwatch har efterfølgende fremsendt en række spørgsmål som banken ikke har svaret på. Danske Bank skriver i en mail:

Det er korrekt, at vi er en af fire bookrunnere i Northern Ocean, hvor vi har været med til at arrangere en fjerdedel af transaktionen. Det er dog ikke korrekt, at vi er aktionærer i Northern Ocean, da positionen er solgt fra i Danske Bank Asset Management. Northern Ocean er ikke et E&P-selskab, og er dermed ikke omfattet af vores position på låneområdet.

I Danske Bank er vi allerede nået lang med vores mål om Net Zero 2050. Vores låneeksponering for E&P er faldet med 76% siden udgangen af 2020, og vi forventer, at den vil fortsætte med at falde i takt med, at eksisterende lån udløber.

Selvom vi ikke har adresseret olieservices, offshore-services, transport og distribution endnu, er vi også langt der. Vores låneeksponering for olie- og gas/offshore service er faldet med 40% siden udgangen af 2020.

Det samme gælder for vores rolle i forhold til kapitalrejsning, hvor vi ikke har arrangeret nogen kapitalrejsninger for E&P-selskaber siden 2021. Vi har været arrangører på nogle enkelte transaktioner for olie/gas servicevirksomheder i de seneste år, hvor de ikke har omfattet af vores position på området.

For at sætte det i perspektiv, er vores markedsandel i 2024 for obligationsmarkedsarrangementer omkring 1% af den samlede nordiske obligationsmarkeds kapitalrejsning for E&P og Olie&Gas service.