Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Den årlige risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er netop udkommet, og truslen er tydelig i den 72-sider lange rapport. Særligt den trussel, som Rusland og dets allierede udgør.
En af truslerne er sat i forbindelse med den russiske skyggeflåde, som nu indgår i risikovurderingen for første gang. Danwatch har dækket den russiske skyggeflåde tæt. Senest har den danske regering sammen med en gruppe allierede indført et nyt tiltag mod skyggeflåden.
I rapporten vurderes det, at Rusland har flere muligheder for at udfordre NATO-lande “med en mere truende militær optræden”. F.eks. kan Rusland vælge at lade orlogsskibe eskortere tankskibe fra den russiske skyggeflåde.
Hvor bekymrede vi reelt bør være over denne nyhed om skyggeflåden, er dog svært at blive klog på. FE skriver, at det vil “øge spændingsniveauet”, men hvad det mere præcist betyder, kan FE ikke uddybe, oplyser de til Danwatch.
I stedet sætter lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen flere ord på trusselsbilledet.
“Risikoen for et sammenstød mellem Rusland og et NATO-land vil stige”, siger forsvarseksperten og forklarer yderligere:
“Hvis Rusland vælger at tage orlogsskibe i brug, så skal Danmark til at overveje, om vi vil konfrontere krigsskibene. Og hvis vi begynder at gribe ind, så må vi forvente, at der kommer en russisk reaktion”.
Således kan det medføre en såkaldt “eskalations-spiral”, siger han, før han uddyber et andet interessant perspektiv.
Det generelle trusselsbillede
Brugen af stærke ord er udbredt, når risikobilledet optegnes i rapporten. Men hvis man spørger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen, har billedet ikke ændret sig betydeligt fra sidste år.
“De problematikker, vi ser med Rusland og Kina, er de samme som tidligere. Der er ikke så meget nyt under solen, selvom der bliver brugt en skarpere tone”, mener han.
I stedet hæfter forsvarseksperten sig ved det, som ikke nævnes i rapporten. Nemlig at reaktionen fra Rusland og Kina skal ses i et større billede.
“Generelt står der intet om, hvordan NATO reagerer over for Rusland. Rapporten handler kun om, hvad fjender gør ved os, ikke om hvad vi gør ved vores fjender”, siger han og tilføjer:
“Vi bliver nødt til også at se på, hvordan NATO reagerer, for at forstå Ruslands adfærd.”
Et perspektiv, som han også læser eskaleringen om skyggeflåden ind i.
Hidtil har Rusland undladt at handle direkte militært mod NATO, selvom medlemslandene har øget deres militære støtte til Ukraine. Det skyldes med stor sandsynlighed, vurderer FE i rapporten, at Rusland ikke ønsker at udløse alliancens artikel 5, som betyder, at et angreb mod et eller flere NATO-lande betragtes som et angreb mod alle.
