16. august 2017

Guide: Sensommerens samfundskritiske kunst og kultur

Leder du efter noget at lave i weekenden? Så har Danwatch Kultur & Kritik nogle gode forslag. Vi har bladret i kultur kalenderen og fundet tre oplevelser og en ny bog, som burde kunne interessere den samfundskritiske læser. Vi starter i Århus.


Dans og Performance

Teleraoi Am Mananga! Held og lykke

I denne interaktive forestilling vandrer publikum i fælles flok på en tur gennem Århus. Publikum har høretelefoner på, og herigennem modtager man instrukser om, hvor man skal bevæge sig hen, hvad man skal kigge på. Man hører en fortælling – en historie om Kiribati – det lille ørige i Stillehavet, der om bare 25 år er opslugt af havet som konsekvens af den globale opvarmning.

Der vil være dansere, musikere og performere fra Danmark og Kiribati, som leder dig gennem vandringens fortælling om rodløshed, udmattelse og drømmen om en fremtid.

Arrangør: Next door Project

Dato: 18. – 20. august.

Sted:  DOKK1, Århus C

Foredrag og seminar

Myanmar – hvorfor fortsætter volden?

Interessen for Myanmar er stor for dansk erhvervsliv, og mulighederne for vækst er mange. Men det uudnyttede potentiale og den tidlige optimisme kan være truet. Processen mod demokrati, markedsøkonomi og fred er stadig i gang og i øjeblikket oplever landet en stigning af vold og antimuslimsk stemning.

Til dette seminar fokuserer danske og udenlandske eksperter på to spørgsmål: Hvorfor fortsætter volden i det politiske daglige liv? Og hvad er fremtidsudsigterne for fred -især for de unge? Det vil foregå på engelsk.

Dato: 22. august kl. 13.00-16.30.

Sted: DIIS ∙ Danish Institute for International Studies, Auditorium, Gl. Kalkbrænderi Vej 51A, 2100 København.

 

Foredrag

Nagieb Khaja

Få indsigt i den komplicerede konflikt i Syrien til når Nagieb Khaja holder foredrag. Den prisvindende journalist og dokumentarfilminstruktør er aktuel med bogen ”Du må ikke græde, for så mister du blod”, som beretter om syv rejser til den nordvestlige del af det borgerkrigshærgede Syrien i perioden 2011-2015. Bogen giver et indblik i den komplicerede konflikt og forfatteren skaber kontakt med mennesker, som dagligt er berørt af borgerkrigen: lokale oprørere, nødhjælpsarbejdere, vestlige og danske syrienkrigere.

Dato: 23. august kl. 19:00 – 21:00.

Sted: Avedøre Bibliotek, Hovedstien 14, 2650 Hvidovre.

 

Bogudgivelse

Uden vold og magt – 25 år med Amnesty International

Tidligere generalsekretær i Amnesty Lars Normann Jørgensen er aktuel med en erindringsbog. Bogen beskriver Jørgensens 25 år som menneskerettighedsforkæmper og giver et indblik i hans rejser rundt i mere end 60 lande. Her kæmper han for uskyldige mennesker som fængsles, tortureres eller censureres. Man kan læse om møder med de tamilske tigres ledelse, kort før de bliver dræbt af Sri Lankas hær. Om sine oplevelser med borgerkrigen og undtagelsestilstanden i Nepal og volden og truslerne i forbindelse en LGBT-pride i Vilnius omgivet af tusindvis af sortklædte højreekstremister og stort politiopbud.

Forlaget skriver, at bogen trækker også tråde til situationen i Danmark. “Hvordan behandler vi andre? Og hvordan ønsker vi selv at blive behandlet? Bogen rummer betragtninger om den etiske udfordring i vores dagligdag, især den nuværende flygtningesituation, og den aktuelle bølge af uvilje mod at følge konventionerne især efter 11. september 2001.”

Udgivelse: 17. august. Forlag: Gyldendal.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down