Kort Nyt

12. januar 2022

Eksport af teak finansierer Myanmars brutale militærjunta

Selvom USA har indført sanktioner mod Myanmars militær, der sidste år kuppede magten i landet, fortsætter amerikanske firmaer med at importere teaktræ fra landet. Det viser handelsdata, som menneskerettighedsgruppen Justice for Myanmar har samlet.

Ved at bruge mellemmænd har importører omgået sanktionerne så sent som i december, skriver nyhedsbureauet AP.

Branche:
Lande:
27. september 2022

"En humanitær forbrydelse": Krigsramt region i Etiopien lider af akut insulinmangel

Voldsomme kampe i Etiopiens krigsramte Tigray-region har ført til en de facto-blokade af indførelsen af nødhjælp og medicin. Nu advarer personalet på områdets hospitaler om livstruende mangel på medicin. Det skriver The Guardian.

Senest har lægerne på regionens største hospital meldt ud, at de kun har insulin tilbage til ganske få dage. Formanden for organisationen International Diabetes Federation ifølge The Guardian kalder blokaden for en “humanitær forbrydelse”.

Inden krigen mellem regeringstropper og oprørsgruppen Tigray People’s Liberation Front brød ud i november 2020, var flere end 6.000 mennesker i regionen i løbende behandling for diabetes.

Tidligere i år gjorde en våbenhvile det muligt igen at indføre nødhjælp til området, men efter kampene blussede op igen i slutningen af august, har det været stort set umuligt for internationale nødhjælpsorganisationer at levere hjælp til regionen.

Både Internationale Røde Kors og FN’s Fødevareprogram (WFP) har nu suspenderet alle flyvninger og humanitære konvojer i området.

Lande:
27. september 2022

EU tilføjer tre caribiske ø-nationer til berygtet skattely-liste

EU’s liste over lande, der bliver betegnet som skattely, bliver nu udvidet med tre nye ø-nationer.

De tre nye tilføjelser – de caribiske østater Anguilla, Bahamas og Turks- og Caicosøerne – bliver ifølge et EU-arbejdsdokument føjet til listen, fordi de faciliterer “offshore-strukturer og arrangementer med det formål at tiltrække profitter uden egentlig økonomisk substans”. Det skriver EUObserver.

At komme på EU’s skattely-liste betyder, at EU-landene er forpligtede til at føre ekstra tilsyn med individer og transaktioner til og fra det pågældende land.

Foruden de tre nye lande består listen af Amerikansk Samoa, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, Jomfruøerne og Vanuatu.

TEMAER:
Branche:
26. september 2022

Nødhjælpsarbejdere bag årelange overgreb i FN-flygtningelejr

En række nødhjælpsarbejdere anklages for at stå bag utallige seksuelle overgreb i en FN-drevet flygtningelejr i Sydsudan. 

Selv om der allerede i 2015 blev gjort opmærksom på overgrebene, er det ikke lykkedes at standse dem – i stedet er antallet af overgreb stigende. Det viser en undersøgelse foretaget af Al-Jazeera og The New Humanitarian.

Overgrebene skulle have fundet sted i Malakal-lejren i Sydsudan, som er hjem for 37.000 mennesker på flugt. 

Ifølge en rapport, som blev sendt til en række humanitære agenturer i 2020, blev beboerne udsat for seksuel udnyttelse “på daglig basis”. Rapporten beskriver ifølge Al-Jazeera, hvordan ansatte i FN og NGO’er lejede huse i lejren, hvor de kunne have sex med kvinder, og at fredsbevarende styrker fra FN betalte bestikkelse for at få adgang til kvinder.

Derudover er der mange anklager om voldtægter og uønskede graviditeter med nødhjælpsarbejdere, der i enkelte tilfælde endte med selvmordsforsøg.

Lande:
26. september 2022

Borgere sagsøger Tyskland på grund af luftforurening

Syv tyske statsborgere fra fire af landets mest forurenede byer har anlagt sag mod den tyske stat for manglende håndtering af dødelig luftforurening.

Sagen kører nu for Tysklands højeste retsinstans og er støttet af organisationerne ClientEarth og Deutsche Umwelthilfe. Det skriver EUObserver.

Den tyske stat anklages for ikke at at have nedbragt luftforureningsniveauerne til det niveau, som anbefales af nogle af verdens førende sundhedseksperter.

Ifølge EU’s Miljøagentur udsættes over 90 procent af befolkningen i EU’s byer for alt for høje niveauer af partikelforurening, og det koster hvert år over 400.000 EU-borgere livet. Det anslås, at hvis EU-landene nedbragte forureningen til det niveau, som WHO anbefaler, ville det forhindre over 50.000 dødsfald hvert år.

Lande:
23. september 2022

FN opfordrer Danmark til at kræve menneskerettighedsaktivist befriet

På 12. år sidder den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi Al-Khawaja fængslet i Bahrain, hvor han er dømt på livstid for at ville "omstyrte kongedømmet". Nu beder FN den danske stat om at gå ind i sagen.

I et brev opfordrer FN's særlige rapportør for menneskerettighedsaktivister, Mary Lawlor, Danmark om offentligt at kræve Al-Khawaja løsladt.

Danwatch har tidligere afdækket, hvordan den danske IT-gigant Systematic har serviceret regimet i Bahrain med militær software.

23. september 2022

Tre virksomheder får indskærpet regler om forbud mod greenwashing

Forbrugerombudsmanden har færdigbehandlet tre sager om virksomheders vildledende brug af udsagn i deres markedsføring af produkter. I alle tre sager får virksomhederne nu indskærpet reglerne om greenwashing.

”Hvis virksomhederne overdriver deres indsats for at begrænse produkternes skadelige virkning på miljøet, mister forbrugerne tilliden til virksomhedernes markedsføring. Det spænder ben for den grønne omstilling, som forbrugernes valg af produkter skal være med til at drive. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne kan stole på virksomhedernes markedsføring af de enkelte produkters miljømæssige fortrin", siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen i en pressemeddelelse.

De tre virksomheder, det drejer sig om, er OIL! Tank & go ApS, C.C. Hansen A/S og Kingfish Dive & Travel ApS.

23. september 2022

FN-medarbejdere beskyldt for seksuelle overgreb i flygtningelejr

Kvinder i flygtningelejren Malakal i Sydsudan er blevet seksuelt misbrugt af ansatte i diverse FN-organisationer. Det skriver medierne Al Jazeera og The New Humanitarian.

Det er ikke første gang, at der berettes om seksuel misbrug i Malakal-lejren. I 2015 skulle FN være blevet gjort opmærksomme på de første tilfælde, men her syv år efter fortsætter overgrebene.

Der bor 37.000 mennesker i Malakal. De fleste er internt fordrevne på flugt fra krig i Sydsudan.

22. september 2022

Uganda ignorerer EU-kritik af nyt olieprojekt

Tidligere på måneden vedtog Europaparlamentet en resolution, der fordømmer Ugandas planer om et nyt, stort olieprojekt ved Lake Albert i den vestlige del af landet. EU-politikerne er bekymret for olieudvindingens indvirken på mennesker og miljø.

Men resolutionen gør ikke indtryk på Ugandas mangeårige præsident Yoweri Museveni. Han bekræfter, at projektet forløber som planlagt, og at den første ugandiske olie vil være klar til at blive pumpet op i 2025. Det skriver The Africa Report.

Ugandas partnere på projektet er franske TotalEnergies og kinesiske China National Offshore Oil Corporation.

22. september 2022

Nyt dansk oliefelt godkendt

For første gang i fem år er et nyt dansk olie- og gasfelt på vej, skriver mediet EnergiWatch. Onsdag godkendte Energistyrelsen det såkaldte Solsort-projekt, som den britiske operatør Ineos skal stå for.

Energistyrelsens forventer, at det nye felt i 2024 vil kunne levere 12 procent af Danmarks samlede olieproduktion og 5 procent af den samlede gasproduktion. Feltet ligger 250 kilometer ud for den jyske vestkyst.

Folketinget vedtog i 2021 et stop for al olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2050.

21. september 2022

Tysk politi ransager russisk oligarks hjem

Her til morgen har tysk politi ransaget en stor villa ud til søen Tegernsee i Bayern i det sydlige Tyskland. Villaen er ejet af Alisher Usmanov, en af Ruslands mest kendte oligarker, der er beskyldt for både hvidvaskning og skatteunddragelse. Det fremgår af tyske aviser og det undersøgende medie OCCRP.

To andre af Usmanovs huse i nærheden samt et ejet af hans søster er også blevet ransaget. Både Usmanov og søsteren er blevet sanktioneret af både EU, USA og Storbritannien i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Den 69-årige oligark er blevet rig på russiske naturressourcer, men er også kendt for investeringer i virksomheder som Apple, Facebook og London-fodboldklubben Arsenal.

21. september 2022

Terma vil styrke partnerskabet med Forsvaret

Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, tager gerne ansvar for at servicere Forsvaret med dansk teknologi og materiel. Det siger administrerende direktør Jes Munk Hansen i et interview med Dansk Industri.

"I forsvarsstrategien er der et ønske om at inddrage så mange danske virksomheder som muligt i forskellige partnerskaber. Og her har vi tilbudt Terma som platform", siger han.

Terma bidrager aktuelt til F-35-kampflyene, som frem mod 2027 skal indfases i det danske militær.

Danwatch har tidligere afdækket, hvordan Terma har bidraget til mulige krigsforbrydelser i Yemen.

19. september 2022

Danske virksomheder overskrider Parisaftalens CO2-mål

En ny rapport fra Carbon Disclosure Project (CDP) anslår, at danske virksomheders CO2-udledning vil bidrage til, at vi når en global temperaturstigning på 2,6 grader i år 2100. Det er langt over de 1,5 grader, som er målet i Parisaftalen fra 2015.

CDP, som er en organisation der undersøger virksomheder og byers miljøpåvirkning, skriver i rapporten, at det særligt er landbrug, transport- og energisektoren, som står for den største udledning af CO2 i Danmark. Skal Parisaftalens mål indfries, kræver det ifølge Andreas Rasche, professor på Copenhagen Business School, politisk handling.

”Jeg tænker, Danmark har foretaget nogle vigtige reformer, men mange af de reformer tager for lang tid. For eksempel gælder CO2-skatten først fra 2025. Tager man i betragtning, at Danmarks eget mål er 70 procents reduktion i 2030, haster det mere, end regeringens politik reelt genspejler”, siger han til B.T.

Lande:
19. september 2022

Miljøorganisationer truer EU med retssag for 'greenwashing'

En gruppe miljøorganisationer anført af Greenpeace har stillet EU Kommissionen et ultimatum: De kræver en intern genovervejelse af beslutningen om at inkludere atomkraft og gas i EU’s nye grønne taksonomi og truer med at tage sagen op i EU-Domstolen, hvis ikke Kommissionen svarer inden februar. Det skriver finansmediet Bloomberg

EU’s grønne taksonomi er et klassificeringssystem, som definerer hvilke økonomiske aktiviteter der kan kaldes bæredygtige. Taksonomien skal lede private investeringer i en retning, som hjælper EU med at nå målet om klimaneutralitet i 2050. 

Inklusionen af atomkraft og gas i den grønne taksonomi har mødt udbredt kritik. Da forslaget om at inkludere de to energiformer blev stemt igennem i juli, annoncerede Østrig og Luxembourg straks, at de havde i sinde at udfordre beslutningen i EU-Domstolen. Nu følger miljøorganisationerne trop. 

Den grønne taksonomi træder i kraft ved årsskiftet.

Lande:
16. september 2022

Manden bag Patagonia giver virksomheden væk i klimaets tjeneste

Rigmanden Yvon Chouinard har sammen med sin familie besluttet at give sin milliardvirksomhed Patagonia væk.

Familien har valgt at overføre deres ejerskab af outdoormærket til en nyoprettet fond og nonprofitorganisation kaldt Patagonia Purpose Trust, hvor pengene skal bruges til at bekæmpe klimaændringer og beskytte ubebygget jord i hele verden.

Deres samlede ejerskab udgør en værdi på omkring 3 milliarder dollar svarende til mere end 22 milliarder danske kroner.

“Jorden er nu vores eneste aktionær. I stedet for at udvinde værdi fra naturen og lave det om til rigdom for investorer, vil vi bruge den rigdom, Patagonia skaber, til at beskytte kilden til al rigdom”, har Chouinard udtalt i forbindelse med beslutningen.

15. september 2022

Investeringsfonden for Udviklingslande kan pt ikke investere i nye projekter

Den danske Investeringsfond for Udviklingslande (IFU) er ramt på økonomien efter krigen i Ukraine og COVID-19. Derfor må fonden sætte investeringer i nye projekter på pause.

Det skriver mediet Development Today, som følger nordisk og multilateralt udviklingsarbejde.

IFU skriver i sin årsrapport for 2021, at de ikke kender omfanget af de konsekvenser, som krigen i Ukraines har for fondens økonomi. Men de forventer, at det vil påvirke porteføljen i Ukraine, som består af 13 investeringer, negativt. 

Også COVID-krisen har gjort det svært at frigøre egenkapital til nye projekter. Det er dog stadig muligt for fonden at investere i specifikke sektorer via fem andre fonde, som IFU administrerer. 

Det gælder blandt andet landbrug, fødevarer og bæredygtige initiativer i udviklingslande.

Lande: |
15. september 2022

EU begrænser biomasse, men afviser komplet udfasning

Onsdag stemte EU Parlamentet for en ændring af EU’s Direktiv for Vedvarende Energi, som skal mindske andelen af biomasse, der opgøres som vedvarende energi. Det skriver The Guardian.

Mange klimaeksperter har kritiseret, at afbrænding af træ til elektricitet betegnes som vedvarende energi, da det frigør mere CO2 til atmosfæren end både kul og gas. Ved at betegne det som vedvarende energi frygter eksperterne, at man risikerer at accelerere klimaforandringerne frem for at bremse dem.   

Som følge af kritikken og beskyldninger om at ‘ofre skovene’ besluttede Parlamentet altså onsdag at mindske andelen af biomasse, der betegnes som vedvarende energi, men afviser en komplet udfasning. 

Parlamentet stemte samtidig for at stoppe tilskud til biomasse, som laves af ‘primær træ’; sunde træer som fældes for at blive brugt til brændstof samt faldne træer. Det vil fortsat være muligt at få tilskud til biomasse lavet af træer, som fældes af andre årsager, eksempelvis på grund af sikkerhedshensyn.

Branche:
Lande:
14. september 2022

EU vil forbyde produkter lavet med tvangsarbejde

Et lovforslag som bliver stillet i EU Kommissionen i dag vil forbyde produkter lavet i EU med tvangsarbejde og import af produkter lavet med tvangsarbejde til de 27 EU lande. Det skriver Reuters.

Loven gælder for alle former for arbejde eller services, som kræves af en person under trussel om straf og som personen ikke frivilligt har påtaget sig. 

“Forbuddet skal gælde alle produkter uanset type, inklusiv deres komponenter, og skal gælde produkter uanset sektor, oprindelsessted, om de er nationale eller importerede, placeret eller gjort tilgængelige på unionens marked eller eksporteret”, står der i lovforslaget.

Lande:
13. september 2022

FN-studie: 50 millioner fanget i moderne slaveri

På enhver given dag i 2021 var næsten 50 millioner mennesker fanget i en form for moderne slaveri. 

Det viser et nyt studie udarbejdet af menneskerettighedsgruppen The Walk Free Foundation i samarbejde med den Internationale Arbejderorganisation (ILO) og den Internationale Organisation for Migration (IOM), som begge hører under FN. 

Ud af de 50 millioner er 27,6 millioner mennesker tvunget til at arbejde mod deres vilje, mens 22 millioner er tvunget ind i et ægteskab. Begge dele defineres i studiet som moderne slaveri, da der er tale om tvang gennem trusler, vold, bedrag og magtmisbrug. 

Andelen af mennesker fanget i moderne slaveri er steget med 10 millioner siden den sidste opgørelse fra 2017. En stigning organisationerne bag rapporten kæder sammen med det sammenfald af kriser vi har oplevet de seneste år: COVID-19 pandemien, klimakrisen og væbnede konflikter.

Studiet skal bidrage til at realisere FN’s mål om at udrydde alle former for moderne slaveri inden 2030 ved at give en dybdegående forståelse af problemets størrelse og udbredelse.

13. september 2022

Olie og gasfirmaers grønne løfter bliver ikke overholdt

En ny undersøgelse fra InfluenceMap, en britisk tænketank som analyserer virksomheders påvirkning på klimaet, viser, at internationale olie- og gasvirksomheders grønne løfter ikke stemmer overens med deres investeringer. 

Tænketanken har blandt andet undersøgt store spillere som BP, Chevron, ExxonMobil, Shell og TotalEnergies’ grønne kommunikation og investeringer. Mens virksomhederne på den ene side lover grøn handling, øger de samtidig deres gas- og olieproduktion.

Ifølge den britiske avis The Guardian er Shell, TotalEnergie, ExxonMobil ikke enige i rapportens konklusioner, fordi de mener, at kommunikation afspejler den omstilling, de er i gang med. 

Chevron og BP ønskede ikke at kommenterer undersøgelsen til The Guardian.

Branche:
Virksomheder: | | | |
Lande:
13. september 2022

H&Ms bæredytige tøj er måske ikke så bæredygigt alligevel

I USA bliver H&M sagsøgt for at have vildledt kunderne om deres produkters bæredygtighed. Søgsmålet er blevet anlagt af kunden Chelsea Commodore og drejer sig om H&M’s bæredygtige etikette “conscious choice”.

Ifølge Chelsea Commodore er tøjet hverken bæredygtig eller miljøvenlig, hvilket blandt andet skyldes, at det ikke lever op til H&M’s egne krav for bæredygtighed.

Det skriver det nyhedsmedie Quartz. I juni publicerede Quartz en undersøgelse, som afslørede, hvordan H&M vildledte deres kunder med såkaldte scorecards over produkternes bæredytighed.

Kortene skulle give kunderne mulighed for at sammenligne produkternes miljøaftryk. Men det viste sig, at der i flere tilfælde ikke var forskel, selvom produkternes scorecard viste noget andet.

H&M udtaler til Quartz, at de kigger anklagerne nøje igennem, men har ellers ikke ønsket at kommentere søgsmålet. 

Virksomheder:
Lande:
12. september 2022

Gennembrud for genanvendelse af vindmøllevinger

På Siemens Gamesas vindmøllefabrik i Aalborg har man gjort et teknologisk gennembrud, som kan blive løsningen på problemet med genanvendelse af vindmøllevinger. 

Som det er nu, skal vingerne opvarmes til 500 grader for at adskille det kompositmateriale, som vingerne er lavet af. Det indebærer stor CO2-udledning og gør stor skade på vingematerialet, så det er svært at genanvende.  

Men med opskriften på en ny type lim, er det nu muligt med eddikesyre og kun 80 graders opvarmning at skille vingematerialet ad igen og dermed genanvende det. Det fortæller Jakob Mænnchen, som har været med til at udvikle den nye teknologi RecyclableBlade, til Green Power Denmark.

Lande:
9. september 2022

Udviklingen går baglæns i ni ud af ti lande

Det konkluderer FNs udviklingsorganisation UNDP i sin seneste udgave  UNDP’s Development Report. 

Verden bevæger sig i øjeblikket fra den ene krise til den andet, ude af stand til at tackle årsagerne til de problemer, vi står over for. Uden en skarp kursændring kan vi evt

være på vej mod endnu flere afsavn og uretfærdigheder.

Sådan lyder advarslen fra UNDP:

Den seneste Human Development Report, "Uncertain Times, Unsettled Lives: Shaping our Future in a Transforming World”, viser, at de sidste to år har haft en ødelæggende indflydelse på milliarder af menneskers liv rundt om i verden. 

For første gang i de 32 år, UNDP har udregnet sit Human Development Index, som

måler en nations sundhed, uddannelse og levestandard, er indekset faldet to år i træk og det globale udviklingsniveau er nu tilbage på samme niveau som i 2016, konkluderer UNDP.  

8. september 2022

Greenpeace: Toyota halter efter i omstillingen til elbiler

Sidste år blev salget af elbiler fordoblet på verdensplan. Men det afspejler sig ikke hos Toyota, hvor elbiler kun udgør 0,18% af salget. Det viser en ny rapport fra Greenpeace East Asia.

Rapporten sender Toyota på sidstepladsen over de 10 største bilfabrikanters overgang til elbiler, men også hos Honda udgør elbiler under 1% af deres samlede salg. Førstepladsen indtager General Motors, hvor 8,18% af de solgte biler er eldrevne. 

“Der er en stor hype om elbiler lige nu, men realiteten er, at de traditionelle bilfabrikanter slet ikke gør nok for at overgå til nul-emissions-biler,” siger Ada Kong, som er projektleder for Greenpeace i Østasien, i en pressemeddelelse

Sidste år blev der solgt 6,6 millioner elbiler. Men overgangen til elbiler kommer også med en pris. Danwatch har tidligere undersøgt, hvordan udvinding af litium til batterierne truer Chile’s Atacama-ørken.

7. september 2022

Starbucks diskriminerer fagforeningsmedlemmer

USA’s nationale Arbejdsmarkedsnævn indgav onsdag en klage over kaffegiganten Starbucks behandling af ansatte, som er medlem af fagforeningen Starbucks Workers United. Det skriver det amerikanske erhvervsmagasin Fast Company

Klagen skyldes, at de ansatte anklager Starbucks for at bryde arbejdslovgivningen ved at tilbageholde løn og andre fordele, som retmæssigt tilfalder ansatte i de butikker som har tilsluttet sig fagforeningen. 

Ifølge Arbejdsmarkedsnævnet diskriminerer Starbucks fagforeningsmedlemmer for at afskrække andre ansatte fra at melde sig ind i Starbucks Workers Union.

Branche:
Virksomheder:
Lande:
7. september 2022

Mærsk vil forhandle forlig i krænkelsessag

Mærsk har bedt om pause i en meget omtalt sag om seksuelle krænkelser til søs, med henblik på at forhandle et forlig. Det skriver nyhedsmediet ShippingWatch

I juli måned lagde to amerikanske kvinder sag an mod Mærsk for ikke at beskytte dem ordentligt, og for at have ignoreret deres indrapporteringer om seksuelle overgreb. Ifølge ShippingWatch kan et forlig føre til, at Mærsk skal betale en millionerstatning til de to berørte kvinder. 

Danwatch og Ekstra Bladet har i løbet af sommeren afsløret Mærsk i en række af krænkelser af liberiske arbejderes rettigheder såsom uretmæssige fyringer og lønfusk. 

Det har blandt andet resulteret i at Mærsk har indgået et forlig med fagforeningen Dock Workers Union of Liberia, som sikrer de ansatte i virksomheden APM Terminals Liberia lønforhøjelser og ændrer lønstrukturen for Mærsk-ansatte i hele landet. 

Virksomheder:
Lande: |
6. september 2022

Instagrams ejere Meta får milliardbøde

Det har været muligt for teenagere at sætte forretningsprofiler op på det sociale medie Instagram, hvor deres mailadresser og telefonnumre har været til offentligt skue. Det er et brud på EU’s persondataforordning, og derfor får Instagrams ejere nu en bøde på 3 milliarder kroner.

Bøden kommer fra den irske Databeskyttelses Kommission, som regulerer Meta på vegne af EU, fordi Meta’s europæiske hovedkvarter ligger i Irland. Det skriver den britiske avis The Guardian. En talsperson fra Meta siger til avisen, at Meta vil appellere bøden.

Danwatch har tidligere skrevet om Instagram og har blandt andet afsløret, hvordan der foregår illegal organhandel i Iran platformen.

Virksomheder:
Lande:
6. september 2022

Migrantarbejdere i Qatar sendes hjem uden varsel og løn

En undersøgelse foretaget af Migrant-Rights.org viser, at adskillige nepalesiske migrantarbejdere er blevet sendt hjem fra Qatar uden ordentlig varsel og deres retmæssige løn.

Det sker få uger efter, at Qatars myndighed for offentlige arbejder Ashgal udsendte en kædebesked til alle entreprenører om at færdiggøre deres byggeri og reducere antallet af ‘ikke-essentiel udenlandsk arbejdskraft’ i perioden fra 21. september til 18. januar, for at sikre en ‘uproblematisk gennemførsel af turneringen’, som der står i beskeden. 

For kun to uger siden blev mindst 60 migrantarbejdere anholdt for at protestere over manglende løn. Ifølge interesseorganisationer blev flere af de anholdte efterfølgende udsendt. Som Danwatch har beskrevet i en række artikler, er migrantarbejdernes forhold i Qatar et stort problem, som der er international opmærksomhed på, da der afholdes VM i landet i slutningen af året.

5. september 2022

Fra slemt til værre: Oprydningsprojekt i Niger-deltaet møder hård kritik

Dokumenter fra FN’s miljøprogram, UNEP, viser, at et ambitiøst oprydningsprojekt på Ogoniland i Niger-deltaet ikke alene er langt fra at leve op til sine ambitiøse mål, men ligefrem forurener området yderligere. Det rapporterer det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg, som er kommet i besiddelse af dokumenterne. 

De virksomheder der står for oprydningsarbejdet har ifølge UNEP ikke den nødvendige erfaring med at rydde op efter olieforurening. UNEP rapporterer blandt andet om dårlig affaldshåndtering, brug af uforklarlige mængder af kemikalier i oprydningsarbejdet og at olieholdig jord opbevares uforsvarligt, så kemikalierne siver ud i vandløb og jord som ikke i forvejen er forurenet.

Oprydningsprojektet blev igangsat i 2019, med støtte fra FN og funding fra energiselskabet Shell, som har domineret olieindustrien i Nigeria siden de første gang fandt olie i området i 1956. Selv om Shell officielt trak sig ud af området for 29 år siden, fortsatte selskabet med at transportere olie gennem området, gennem utætte olierørledninger. Påvirkningen har været så slem, at Niger-deltaet er blevet kendt som et af de mest forurenede steder i verden. 

Da projektet med at rydde op efter olieforureningen i området gik i gang, blev det rost for at være et af verdens mest ambitiøse initiativer af sin art. Det var håbet, at projektet kunne sætte standarden for oprydningen i hele Niger-deltaet. 

Branche:
Virksomheder:
Lande:
5. september 2022

Så meget tjener toppen af dansk erhvervsliv

60,8 millioner kroner. Så meget tjente Deborah Dunsire administrerende direktør i medicinalvirksomheden Lundbeck i 2021. Med det tocifrede millionbeløb topper hun listen over de bedst betalte topchefer i dansk erhvervsliv.

Det skriver Berlingske i et overblik over topchefernes løn i de 100 største danske virksomheder. Avisen har lavet overblikket i forbindelse med deres årlige Guld1000-liste, som rangerer virksomhederne baseret på omsætning.

På andenpladsen over de bedst betalte topchefer finder man Lars Fruergaard Jørgensen  administrerende direktør i Novo Nordisk, som i 2021 tjente 58,3 millioner kroner. A.P. Møller-Mærsk administrerende direktør Søren Skou indtager tredjepladsen med en løn på 46,8 millioner kroner.

Virksomheder: | |
Lande:
2. september 2022

Værste august i 12 år: Mere end 33.000 skovbrande i Amazonas

Sæsonen for skovbrande er på sit højeste, og i den brasilianske del af Amazonas oplever de lige nu den værste august i 12 år, med mere end 33.000 skovbrande. Det skriver nyhedsmediet Al Jazeera

Skovbrandene hænger ofte tæt sammen med afskovning, for de fældede træer antænder nemt. Omkring 20 procent af det areal som har stået i brand, er for nyligt blevet afskovet. Den høje forekomst af skovbrande skal altså ses i sammenhæng med en markante stigning i afskovning i Brasilien indenfor de seneste år. 

Regnskoven ryddes i langt de fleste tilfælde for at gøre plads til kvægdrift og sojaproduktion. Soja som opkøbes til at fodre landbrugsdyr som svin og kvæg, også af danske virksomheder. I 2021 kunne det britiske medie The Bureau of Investigative Journalism dokumentere, at malkekvæget hos Arlas engelske smørvirksomhed Ancher Butter blev fodret med soja fra ryddet regnskov i Brasilien. 

Det er et problem de i Arla har forsøgt at løse, ved at købe RTRS-kreditter, som skal kompensere for potentiel afskovning i deres produktion. Men ifølge en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, som blev udgivet sidste år, afhjælper RTRS-kreditter ikke reelt problemerne med afskovning. For manglende sporbarhed i sojaens varekæder betyder, at certificeret soja og konventionelt dyrket soja ikke kan adskilles, og sojaen dermed ikke garanteres afskovningsfri.

Branche:
Virksomheder:
Lande:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram