Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt efter 24. februar 2022 af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har enten fuldstændig falsk flagstat eller flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Det går ikke kun godt for Rusland på slagmarken og i den store kamp om USA’s gunst, det går også godt for deres olieindustri.
Fra 1. januar til 1. december 2025 har Rusland nemlig sejlet olie gennem Danmark med en samlet værdi på 420 milliarder kroner.
Det svarer til en tredjedel af det russiske militærbudget for 2025, der estimeres til at ligge på knap 1,25 billioner kroner.
Tallene stammer fra en ny analyse, som den uafhængige tænketank Centre for research on Energy and Clean Air (CREA) har lavet for Danwatch.
De nye tal viser ifølge Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og selvstændig forsvarsanalytiker ved Forsvarsakademiet, at de danske farvande er et nøglepunkt i konflikten med Rusland.
“Det er en direkte kilde til finansieringen af Ukraine-krigen, og det sker i Danmark. Rusland må stå tilbage med en opfattelse af, at EU og Danmark ikke er nogen, man bør tage særligt alvorligt, når det kan foregå i denne størrelse for næsen af os”, siger han.
Analysen viser også, at de europæiske ambitioner om at stoppe skyggeflåden fra at sejle med olie langtfra har virket. For olien bliver i større grad transporteret på sanktionerede skibe end tidligere.
Faktisk er der nu mere råolie, der sejles gennem Danmark på sanktionerede skibe, end der er på ikke-sanktionerede skibe. Det skyldes blandt andet, at mange af de selvsamme tankskibe, der sejler olien gennem Østersøen, er blevet sanktioneret.
FAKTA
Mængden af russisk råolie
Grafen viser hvor mange tons russisk råolie, der er sejlet gennem Danmark fra 1. januar til 1. december 2025.
Sanktionernes formål er at bremse skibene fra at tage del i oliehandlen, men den fortsætter altså.
Den nye analyse får også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at reagere. Han siger til Danwatch, at han ikke gør sig “nogen forestillinger om, at skyggeflåden er kæmpet ned”.
“Men vi gør meget, og effekterne er til at få øje på. Ruslands indtjening fra olieeksport er faldet de seneste måneder til det laveste niveau siden invasionen af Ukraine begyndte”, siger han.
FAKTA
Tallene kort forklaret
- Fra 1. januar til 1. december blev der transporteret 66 millioner tons råolie og knap 60 millioner tons olieprodukter, såsom benzin, fra russiske havneanlæg gennem Storebælt.
- Lastens værdi kan være svær at udregne med sikkerhed, men ifølge eksportdata fra Rusland har den samlede pris været henholdsvis knap 25 milliarder euro for råolie og 30 milliarder euro for olieprodukter.
- Det giver altså rundt regnet en værdi på 420 milliarder kroner. Fordelt over et år svarer mængden af olie til, at der sejler mellem 125 og 150 tankskibe med russisk råolie og andre olieprodukter gennem Danmark om måneden. Det vil sige knap fem fyldte tankskibe om dagen.
Kilde: CREA
Høj strategisk værdi
Ruslands krigsøkonomi er dybt afhængig af landets fortsatte olieeksport. Uden olien, så “stopper den russiske økonomi” og sender landet i en “dyb, dyb krise”.
Det siger Jakob Tolstrup, lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, som har speciale i russisk politik.
“Olie er hovedindtægtskilden for Ruslands økonomi. Det er det allervigtigste eksportprodukt, de har”, forklarer han.
Efter Vesten indførte kollektive sanktioner mod Ruslands olieeksport, har russerne måtte sende lasten til særligt Indien og Kina i stedet.
Men fordi Europa frem til invasionen af Ukraine var den absolut største kunde, ligger størstedelen af Ruslands olieinfrastruktur i Finskebugten.
Det betyder, at olien skal sejles fra Østersøen til Indien, mens Kina kan få størstedelen gennem rørledninger eller fra Vladivostok ved Ruslands østkyst.
Samtidig har Indien og Kina fået store rabatter på russisk olie i et forsøg på at få dem til at købe mere, forklarer Tolstrup.
“Vi ved, at Rusland tjener meget mindre på olie, end de gjorde før krigen. Derfor er det endnu mere vigtigt for dem at få afhændet den her olie. Det er strategisk meget vigtigt”, siger han.
Mens Vesten har strammet grebet om Ruslands olie, har vi på Danwatch kunne afsløre, hvordan eksporten foregår på mere og mere lyssky vis.
Særligt skyggeflåden har overtaget størstedelen af transporten, men sejler ofte på fuldstændig falske flagstater og falske papirer og dermed uden nogen myndigheder til at kontrollere, at sikkerheden er i orden, og forsikringen er gældende.
Det er derfor ikke kun et spørgsmål om Ruslands krigsøkonomi, det er også et spørgsmål om dansk sikkerhed, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Han kalder det ligefrem “dobbeltmoralsk”, at man fra dansk side både er med til at stramme sanktionerne og samtidig tillader den fortsatte gennemsejlads af sanktionerede skibe og skyggeflåden.
“Der er ingen konsekvenser for russerne ved at fortsætte sejladsen. Danmark, som den småstat vi er, har ikke muskler og mod til at stoppe det af frygt for Ruslands modreaktion”, siger han.
Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ser man stadig på nye tiltag, men det er vigtigt, at de er inden for reglerne, lyder det.
“Det har været en klar prioritet for det danske EU-formandskab at skrue op for presset, og så sent som i mandags satte vi 40 nye skibe på sanktionslisten. Det er en kerneopgave for EU at bekæmpe skyggeflåden, og samtidig vigtigt, at nye tiltag er i overensstemmelse med international ret og kan gennemføres i praksis”, siger han.
FAKTA
Mængden af russiske olieprodukter
Grafen viser hvor mange tons russiske olieprodukter, der er sejlet gennem Danmark fra 1. januar til 1. december 2025.
Danmark er en “potentiel konfliktzone”
Skulle man fra europæisk eller dansk side vælge at sige, at skibene ikke længere må sejle gennem Storebælt, vil det have “enorme konsekvenser” for Rusland.
“Men jeg tror sagtens, at vi kan forestille os, at Rusland vil stille sig ret meget på bagbenene, hvis vi lukker ned”, siger Jakob Tolstrup.
Det er dog ikke muligt at gøre ingenting, slår han fast:
“Når du summerer de her ting op, så tegner det et billede af, at der foregår en enorm olieeksport gennem Danmark på ulovlig vis. Det er virkelig et vigtigt problem, men også et svært dilemma for den danske regering”, siger han.
Danske myndigheder har nemlig et ansvar for at “håndhæve lovgivningen vedrørende sanktionerne”, forklarer Tolstrup, men det vil samtidig øge risikoen for en russisk modreaktion.
“Danmark er en potentiel konfliktzone. Man kan vælge at lade det passere velvidende, at man ikke håndhæver sanktionerne effektivt. Det er en politisk balancering med fordele og ulemper, men det er jo ikke noget let valg”, siger han.
I 2025 er sejladsen med russisk olie gennem Østersøen blevet mere farlig, tvivlsom og indblandet i den hybride konflikt, der præger regionen.
Blandt andet har Danwatch for nyligt afsløret, at der er blevet observeret russiske mænd i camouflageuniformer ombord på tankskibe fra skyggeflåden.
Det er også noget, som myndighederne har advaret om i interne mails hos det statslige lodseri DanPilot. Mindst en af disse uniformerede mænd har tilknytning til det militære apparat i Rusland, da han er tidligere leder af en Spetsnaz-enhed i Kaliningrad.
Senest er skyggeflåden også blevet nævnt i Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) trusselsrapport. Her vurderes det, at olieskibene er vigtige for Rusland, og at russerne er klar til at beskytte dem med magt.
“Rusland indsatte i foråret 2025 kampfly og patruljeskibe i Den Finske Bugt for at forhindre, at et skib fra den estiske kystvagt stoppede et tankskib fra skyggeflåden”, skriver FE, som vurderer, at det i fremtiden medføre “risiko for væbnede sammenstød mellem militære skibe og fly fra Rusland og NATO-lande i Østersøen”.
Militæranalytikeren Jens Wenzel Kristoffersen mener, at den danske tilgang til olietransporten er “paradoksal”.
Danmark bidrager på den ene side substantielt til Ukraines forsvar, samtidig med at Rusland både finansierer krigen og udgør en sikkerhedstrussel i danske farvande helt frit, mener han.
“Der er langt fra ord til handling her. Det ville klæde regeringen at tage direkte aktioner mod disse skibe. De estimerede fire daglige passager, som jeres analyse viser, burde være en spiselig mundfuld for myndigheder”, siger han og tilføjer:
“Man bør kunne stille krav til samtlige skibe om, at de ikke må udgøre en trussel hverken mod Danmark eller miljøet. Hvis ikke, så skal de afvises”.
