Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Jagten på Grønlands sjældne jordarter
Har du et tip? Vi dækker Arktis. Før, under og efter et valg. Men vi går mest op i de systematiske svigt og krænkelser af rettigheder. Skriv til mig.
Dilemmaet er lige så simpelt, som det er vanskeligt.
Hvis den grønlandske regering river loven mod uran midt over og giver et mineselskab lov til at udvinde kritiske mineraler, så dropper selskabet en voldgiftssag, der kan koste Grønland 80 milliarder kroner.
Samtidig lover mineselskabet de grønlandske politikere en gylden fremtid. Landet kan samlet indtjene op mod 11 milliarder dollars, eller hvad der svarer til knap 15 procent af landets årlige indtægter i dag.
Ordene kommer fra Daniel Mamadou, direktør for mineselskabet, Energy Transition Minerals, som er på charmetur til Nuuk for at “møde politikere”. Sammenfaldet med valget i Grønland, der falder 11. marts, er pudsigt, men “tilfældigt”, siger Mamadou.
Det australske selskab Energy Transition Minerals, der tidligere hed Greenland Minerals, havde oprindeligt fået tilladelse til at granske mulighederne for at etablere en mine ved Kvanefjeld.
Men ved valget for præcis fire år siden bremsede Grønland det kontroversielle Kvanefjeldsprojekt. Muté B. Egede (IA) førte valgkamp med løfter om en uranlov, der ville forhindre mineprojekter med uran som biprodukt. Sådan ét er Kvanefjeldsprojektet, og derfor blev det stoppet, før det gik i gang.
Energy Transition Minerals anlagde en voldgiftssag mod Danmark og Grønland med krav om erstatning på 80 milliarder kroner.
Har du penge, så kan du gå
Nu, fire år senere, er der valg igen. Og denne gang er løsrivelsen fra rigsfællesskabet og drømme om at stå på egne ben på dagsordenen. En dagsord, som Daniel Mamadou står klar til at gribe:
“En stærk økonomi vil sætte landet i stand til at håndtere den her situation”, siger Daniel Mamadou, “og indtægterne fra Kvanefjeld vil være en massiv støtte for Grønland på vejen mod selvstændighed”, tilføjer han.
“Naaja Nathanielsen (finans- og ligestillingsminister red.) har talt om, at Grønland selv vil bestemme, hvem de skal handle med og samarbejde med. Men for at være i en situation, hvor man selv kan bestemme, så skal man have en stærk økonomi, så man ikke bare er en passager, hvor andre bestemmer målet”, siger Daniel Mamadou.
Daniel Mamadou er velvidende om, at valget kan lægge ekstra pres på Muté B Egede og hans regeringsparti, IA. For IA’s største konkurrent, Siumut, har været anderledes positivt stemt overfor det kontroversielle Kvanefjeldsprojekt:
“I forbindelse med udvinding af sjældne jordarter skal der være mulighed for at producere uran som biprodukt”, står der i Siumuts partigrundlag.
Usikker fremtid for Kvanefjeldsprojektet
Bag direktørens ord, der tydeligvis er henvendt direkte til det grønlandske folk og deres politiske ledere, er en mørk virkelighed for det australske mineselskab, der under skiftende navne og gennem årtier har arbejdet for at udvinde kritiske mineraler til grøn energi fra Kvanefjeldets dyb.
Befolkningen for foden af Kvanefjeldet frygter uran, der uvægerligt vil komme med op, og som vil risikere at forurene havet, byen og jorden omkring dem. 100 millioner ton mineaffald skal ifølge selskabets planer deponeres i en sø på toppen af et grønlandsk fjeld.
Ifølge eksperter er det den farligste måde at opbevare det giftige mineaffald, der i yderste konsekvens kan ende som en flodbølge, som udsletter alt liv på sin vej.
En bekymret befolkning gør politikere nervøse, og nervøse politikere får investorer til at trække sig. De investorer, der havde vist interesse for at skyde penge i Kvanefjeldsprojektet, tog benene på nakken, da Mute B. Egede (IA) gik til valg og vandt på ét løfte:
“Vi vil stoppe Kvanefjeldsprojektet. Og det ligger klart i vælgernes dom – især i Sydgrønland, hvor mineprojektet er – at man er imod projektet”.
Én af investorerne, der blev tilbage, var kinesiske Shenghe Resources, som er en af Kinas førende virksomheder indenfor bearbejdning af kritiske mineraler og uran. De ejer knap ni procent af Energy Transition Minerals.
I 2021 gik grønlænderne til valg, og snart efter var Mute B. Egede (IA) landsstyreformand. Samme dag faldt mineselskabets aktier med 44 procent.
“Jeg tror, at der vil være en bekymring for at investerer i store infrastrukturprojekter og mineprojekter generelt i Grønland på grund af vores problemer”, siger Daniel Mamadou og tilføjer: “Det afgørende for investeringer i vores og andre projekter bliver, hvordan vores problemer bliver løst”.
De grønlandske partiers dilemma
Når grønlænderne sætter deres kryds ved valget den 11. marts, er luften fyldt med løfter og trusler. USA vil overtage landet, og Danmark lokker med et rigsfællesskab med mere tryg på “fællesskab” end “rigs”.
EU skal nok have Danmarks ryg, hvis tingene spidser til, sagde formand for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, fornylig.
Tilbage er der den helt almindelige hverdag for Grønlands knap 55.000 borgere. I den fylder spørgsmål om bedre skoler og adgang til lægehjælp. Ordentlig uddannelse og ditto jobs for nye generationer. Arbejdet væk fra det årlige danske bloktilskud på fire milliarder kroner og hen imod et selvstændigt Grønland.
En del af pengene findes måske dybt i landets undergrund. Alene indtægterne fra Kvanefjeldsprojektet kan indbringe 10-15 procent af statens indtægter, lover Mamadou.
Omregnet til tal er det omtrent 11 milliarder dollars i Kvanefjeldsprojektets levetid, og dertil kommer de indirekte indtægter fra sakt af lønindtægter samt penge, der vil komme fra øget økonomisk aktivitet.
Men hvad med uranen i Kvanefjeldet? Er direktøren klar til at finde tekniske løsninger, der kan betrygge befolkningen omkring minen yderligere?
“Ja, bestemt – også hvis det potentielt betyder flere udgifter. Vi lever i det 21. århundrede, og der er altid en teknisk løsning på tekniske problemer. Og ETM vil ikke udvinde uran, selv om det foregår mange steder under sikre forhold blandt andet i Canada. Men vi får ikke engang muligheden for at finde frem til de løsning, der kan tilfredsstille de bekymrede”, siger Mamadou og fortsætter:
“Hvor meget skal der til, og får vi så en sikkerhed for, at vi ikke igen bliver blokeret?” spørger han.
Det spørgsmål har vi stillet de to regeringspartier, IA og Siumut. Vi har også spurgt dem, om de vil være klar til at droppe uranloven, hvis selskabet kan love tekniske løsninger, der gør Kvanefjeldsprojektet risikofrit for miljøet? Og om der er mulighed for, at de kan se et kompromis?
Siumut: Grønt lys for sikker minedrift
I en mail fra Siumut, skriver generalsekretær Ole Aggo Markussen, at minedrift bør igangsættes for at sikre indtægter til landet, hvis der ikke er nogen risiko for hverken borgerne eller naturen.
Ole Aggo Markussen skriver endvidere, at minedrift i nærheden af beboede områder skal underlægges særlige og strengere krav for at beskytte folkesundheden og de naturlige økosystemer. Derudover skal processen gennemføres i tæt dialog og fuld forståelse med de berørte lokalsamfund.
Siumut har ikke yderligere kommentarer til sagen omkring Energy Transition Minerals og svarer derfor ikke på, om de er villige til at droppe uranloven, hvis de kommer til magten, og hvordan de i så fald vil sikre, at borgerne eller miljøet ikke bliver udsat for uran.
Det nuværende regeringsparti, Inuit Ataqatigiit (IAI, er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelse, men i begyndelsen af denne uge sagde medlem af det grønlandske parlament for IA, Mariane Paviasen Jensen til TV2:
“Jeg synes, det er meget usmageligt af dem, at de vælger at komme nu for at prøve at påvirke befolkningens valg”, siger Paviasen, der ikke har ændret holdning til mineprojektet siden valget i 2021:
“Hvis det nogensinde bliver til noget, vil det være enden på Narsaqs historie”, sagde hun til TV2.
