En fejl til fem milliarder: Erstatningskrav i sag om grønlandsk mine kan løbe op i 20 milliarder

Kammeradvokaten har regnet fem milliarder forkert i en sag om et erstatningskrav til Grønland og Danmark, der nu viser sig at være på 20,5 milliarder kroner. Erstatningskravet kommer fra en australsk minevirksomhed, der vil have erstatningen, hvis de ikke får lov til at gennemføre et mineprojekt, som grønlændere har protesteret mod i årevis.

Collage: Ditte Lander Ahlgren

En speget sag om kritiske mineraler, uran og en regering i Grønland, der har sagt stop, er blevet endnu mere speget. 

Det viser sig nemlig, at Kammeradvokaten har regnet over fem milliarder kroner forkert, når de har skrevet på deres hjemmeside , at et eventuelt erstatningskrav til Danmark og Grønland fra det australske mineselskab Energy Transition Mining kan løbe op i 15 milliarder kroner. Danwatch og Politiken kan nu fortælle, at tallet er i virkeligheden 20,5 milliarder kroner.

“Det er en fejl “, siger Paw Fruerlund, partner hos Kammeradvokaten og ledende advokat på sagen, men tilføjer samtidig, at regnefejlen på over fem milliarder er “en underlig bagatel at gå op i”.  

Sagen handler om et mineprojekt på Kvanefjeldet i Sydgrønland, hvor Energy Transition Minerals mener, de har ret til at udvinde kritiske mineraler. Men side om side med mineralerne, der er afgørende for den grønne omstilling, ligger radioaktive stoffer, som man ifølge en ny grønlandsk lov ikke må hive op af jorden. Derfor kommer mineselskabet efter alt at dømme ikke til at få godkendt deres ansøgning om at udvinde mineralerne.

I sidste ende kan det føre til erstatningskravet på over 20,5 milliarder kroner. Det fremgår af det klageskrift, som mineselskabet har indsendt til voldgiftsretten, som Danwatch og Politiken har fået adgang til.

LÆS HELE HISTORIEN HER: Mineselskab stiller Grønland ultimatum: Grønt lys til kontroversiel mine eller 15 milliarder i erstatning

Australske eller amerikanske dollars

Kammeradvokatens beregning af det potentielle erstatningskrav bygger på netop det klageskrift, som mineselskabet har indsendt. I klageskriftet skriver mineselskabet, at projektet er blevet “værdisat konservativt til omkring tre milliarder amerikanske dollar”.  

Det fejlagtige erstatningskrav på Kammeradvokatens hjemmeside er opstået ved, at beløbet er omregnet fra australske dollars i stedet for amerikanske dollars.

Efter Danwatch og Politikens henvendelse har Kammeradvokaten fjernet siden, hvor det fejlagtige tal var opgivet.

Dokumentation

Se, hvad Kammeradvokaten skrev:

I en tidligere artikel på Kammeradvokatens hjemmeside om deres arbejde med voldgiftssagen mod Danmark og Grønland stod nedenstående passage:

Kilde: Kammeradvokatens hjemmeside

Erstatning eller ej? 

Økonomidirektøren i Energy Transition Mining, Miles Guy, synes det er “frustrerende”, at  Kammeradvokaten i det hele taget oplyser et beløb.

“Vi har på nuværende tidspunkt ikke fremsat et præcist beløb”, siger han og vil dermed hverken be- eller afkræfte, at et erstatningskrav kan løbe op i mere end tyve milliarder kroner.

Ifølge Miles Guy vil mineselskabet lade uafhængige eksperter vurdere, hvor stort et erstatningsbeløb mineselskabet bør kræve og tilføjer, at det ville være en overtrædelse af gældende regler, hvis selskabet havde fremsat et formelt erstatningskrav uden samtidig at orientere dets aktionærer.

I klageskrifter står der dog, at mineselskabet mener, Danmark og Grønland skal betale erstatning, der svarer til projektets markedsværdi, da det grønlandske selvstyre offentliggjorde dets intention om at sætte en stopper for projektet. Den markedsværdi stemmer overens med de 20,5 milliarder kroner.

I udgangspunktet er Energy Transition Mining slet ikke interesseret i en erstatning. De vil have tilladelse til at udvinde kritiske mineraler, og da de har en efterforskningstilladelse på Kvanefjeld og har levet op til alle krav fra de grønlandske myndigheder, mener Miles Guy, at de har ret til det. Får mineselskabet ikke godkendt en udvindingstilladelse, mener de der er tale om ekspropriation, og så vil et eventuelt erstatningsbeløb blive udregnet, oplyser Miles Guy.

Grønland: Erstatning kommer ikke på tale

Hos det grønlandske selvstyre tolker de reglerne anderledes. For mens Selvstyret ikke har tænkt sig at fratage mineselskabet deres efterforskningstilladelse, så betyder det ikke, at mineselskabet automatisk har ret til udnyttelsestilladelse. Det skriver Departementet for Råstoffer og Justitsvæsen på vegne af Landsstyreformand i Grønland, Muté B. Egede (IA) og minister for Departementet for Råstoffer og Justitsvæsen, Aqqaluk B. Egede (IA).

“Selvstyret har vurderet sagen ganske grundigt og har også modtaget juridisk rådgivning. Selvstyret har en stor interesse i at være transparente i denne sag så meget som muligt, men det ønsker selskabet ikke”, skriver departementet i en mail, hvor de tilføjer, at de ikke mener, det er realistisk, at Selvstyret kommer til at skulle betale erstatning.

Det samme skriver departementschef i Mineralmyndigheden, Jørgen Hammeken-Holm i en mail til Danwatch og Politiken: 

“Det kommer ikke på tale at skulle betale en eventuel erstatning. Hvis Naalakkersuisut meddeler selskabet et afslag på baggrund af uranloven, og en domstol senere finder, at det skulle være uberettiget, så forventer jeg, at myndighederne genoptager behandlingen af selskabets ansøgning”, skriver Jørgen Hammeken-Holm.

En spektakulær sag

Om en eventuel erstatning ville løbe op i 15 eller 20,5 milliarder kroner, er i og for sig ligegyldigt, siger Flemming Gertreuse Christiansen. Han er tidligere vicedirektør i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og følger sagen tæt:

“Det er egentlig ligegyldigt, om erstatningskravet bliver 15 eller 20 milliarder kroner. Det er en regning, som Grønland ikke har råd til at betale”, siger han og kalder hele sagen om Kvanefjeldsprojektet for “ekstraordinær”. 

“Alle er spændte på, hvad der sker. Sagen er spektakulær, fordi tingene crasher,” siger han om de mange forskellige interesser i de kritiske mineraler: 

“Der er folk, der ikke kan lide uran og atomkraft, samtidig er der folk, der vil have elbiler og vindmøller, og derfor er det ikke bare et almindeligt mineprojekt i Grønland”, siger han og understreger, at sagens udfald vil få betydning for mineselskabers interesse i Grønland.

I Grønland fylder frygten for den uran, der kommer med op, når man begynder at udvinde kritiske mineraler fra Kvanefjeldet meget. Og det er den, der har spændt ben for projektet, før man overhovedet har fået mineralerne op af jorden, da den nuværende regering vandt valget i Grønland ved at love vælgerne, at Kvanefjeldsprojektet ville blive lagt i graven. 

Imens står Energy Transition Minerals med foreløbige investeringer for et trecifret millionbeløb og utålmodige investorer, som forventer et afkast. Imellem dem og værdierne i undergrunden står især uranloven, der forbyder, at man udvinder uran, heller ikke som biprodukt eller affald, der afskaffes på sikker vis. Det gør det vanskeligt at lave mineprojekter i Grønland i det hele taget, mener Flemming Gertreuse Christiansen.

“Hvis man har med uran at gøre, så er der internationale konventioner, der regulerer det”, siger han og forklarer, at med kritiske mineraler følger der ofte et forhøjet indhold af uran og thorium. 

“Overalt i verden håndterer man de her problemer. Det er lettere i USA, Canada og Australien, hvor myndighederne har procedurer og erfaringer. Det kan ikke lade sig gøre i Grønland med den nuværende lovgivning, og det gør det sværere for den grønne omstilling”. 

Historien er opdateret, efter Kammeradvokaten fjernede artiklen med det fejlagtige tal fra deres hjemmeside.

Flere artikler fra undersøgelsen:
Flere artikler om / /

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram