16. december 2021

Kampen om Kvanefjeld er (måske) ovre. Her er, hvad det har lært os om den farlige jagt på sjældne jordarter

I denne uge blev et stort mineprojekt i Grønland sat på hold. Det er et projekt, vi på Danwatch har fulgt tæt. Og i dette nyhedsoverblik ser vi på, hvad kampen om minen har lært os om alt fra oprindelige folks rettigheder og de negative konsekvenser ved den grønne omstilling til kapløb mellem stormagter og minedæmninger. 


I denne uge blev et stort mineprojekt i Grønland sat på hold. Det er et projekt, vi på Danwatch har fulgt tæt. Og i dette nyhedsoverblik ser vi på, hvad kampen om minen har lært os om alt fra oprindelige folks rettigheder og de negative konsekvenser ved den grønne omstilling til kapløb mellem stormagter og minedæmninger. 

Vi begynder på et Grønlandsk fjeld.

Kampen om Kvanefjeld er (måske) ovre. Her er, hvad det har lært os om den farlige jagt på sjældne jordarter

I den aller sydligste del af Grønland, der hvor øen faktisk er grøn, ligger Kvanefjeld. Et bjergplateau, der angiveligt indeholder en femtedel af verdens beholdning af sjældne jordarter. De sjældne jordarter er afgørende for de batterier, vi bruger i vores teknologi og i den grønne omstilling, og derfor har der været stor international interesse for Kvanefjeld.

Siden 2007 har det australske mineselskab Greenland Minerals arbejdet på et mineprojekt på Kvanefjeld og for et år siden tog tingene fart. Mineselskabet fik godkendt en Miljøvurdering og kunne begynde at høre den lokale befolkning om projektet. 

Her begyndte problemerne dog. Som Danwatch i foråret kunne afsløre ville Greenland Minerals placere over 100 millioner ton radioaktivt affald fra minen i en sø på fjeldet. Her skulle det holdes inde for al eftertid af to 45 meter høje dæmninger. Det var, ifølge eksperter, den farligst mulige løsning, og i yderste konsekvens ville en ulykke kunne udløse en flodbølge, der dræbte alt liv på sin vej. Samtidig var den lokale befolkning bekymret over, at der også skulle udvindes uran fra minen.
Kampen om Kvanefjeld blev afgørende for det grønlandske valg i foråret. Flertallet skiftede, og det nye styre er kritisk over for projektet på Kvanefjeld. Tidligere på efteråret indførte det grønlandske styre en ny nultolerance over for uran. Og i denne uge meddelte Greenland Minerals så, at de sætter projektet på Kvanefjeld på hold, mens de afsøger andre muligheder i resten af verden.

Befolkningen i Narsaq demonstrerer imod minen på Kvanefjeldet, fordi de er bange for en omfattende forurening.

Kampen om Kvanefjeld taler ind i en række aktuelle problemer. Her er fire af de ting, det har lært os.

  1. Minedæmninger er fortid, men står der for al eftertid: De minedæmninger, som blev foreslået på Kvanefjeld, er ved at blive udfaset mange andre steder i verden. I Brasilien, der har haft nogle af de værste ulykker med minedæmninger, blev der i begyndelsen af december annonceret nye investeringer i andre måder at opbevare mineaffaldet. Problemet er dog, at de mange minedæmninger, som allerede er bygget, skal holde for al eftertid. Ifølge nye studier er sandsynligheden for, at det går galt, større end man har troet, skriver Reuters.
  2. Mineraler gør den grønne omstilling beskidt: Udvindingen af de sjældne jordarter er et betydeligt problem for den grønne omstilling. Som Danwatch i foråret kunne fortælle, sker det ofte med alvorlige negative konsekvenser for miljø og menneskerettigheder. For nylig kunne vi så fortælle, at mange store energiselskaber slet ikke har fokus på det, og det kan blive et problem for den grønne omstilling.
  3. Oprindelige folk rammes hårdt af mineprojekter: Ligesom i Grønland bliver mange andre miner centrum for en konflikt mellem de virksomheder, der vil tjene på dem, og den lokalbefolkning, der vil mærke de miljømæssige konsekvenser. I Brasilien bliver Amazonas oprindelige folk, der lever uden kontakt til omverdenen, truet af en ny minelov, skriver Mongabay. I Australien har man opdaget et bekymrende højt niveau af tungmetaller i blodet på Angurugu-folket, der bor tæt ved verdens største manganmine, skriver ABC. Og et andet sted i Australien har minegiganten Glencore indledt en offentlig smædekampagne mod aboriginals, der vil beskytte en lokal mindeplads, skriver Guardian.
  4. Mineralkapløbet: Det var planen, at de sjældne jordarter fra Kvanefjeld skulle forarbejdes færdige i Kina, som det sker med stort set alle sjældne jordarter. Nu vil USA dog til at udvinde sjældne jordarter, fortæller France24. I EU laver Europa-Kommissionen nye netværk og alliancer for at gøre unionen mindre afhængig af kinesiske mineraler. Og imens er Kina ved at sammenlægge tre virksomheder for at lave en gigantisk statsejet producent af sjældne jordarter, skriver WSJ.
Flere artikler fra serien:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram