Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Jagten på Grønlands sjældne jordarter
“Vi vil noget mere erhverv for at finansiere vores velfærd”. Sådan sagde partiformand for Demokratiit, Jens-Frederik Nielsen, da det natten til onsdag gik op for ham, at hans parti havde vundet 29,9 procent af stemmerne – flest af alle partier.
Vælgerne vil noget nyt og andet end de traditionelle midterpartier, og med valget af den 33-årige Jens-Frederik Nielsen har de grønlandske vælgere bedt om lavere skat, gang i væksten samt bedre vilkår for iværksættere og virksomheder.
Én af de virksomheder, der har kæmpet for retten til at være i Grønland, er det australske mineselskab Energy Transition Minerals, ETM, der gerne vil udvinde de værdifulde jordarter, der er under Kvanefjeldet i Sydgrønland, men som for præcis fire år siden blev slået af banen ved et grønlandsk valg.
Dengang blev Mute B. Egede ny landsstyreformand med ordene: “Folket har talt – det bliver ikke til noget”. En ny lov forbød ethvert mineprojekt, som Kvanefjeldsprojektet, der trækker uran med op af jorden.
Selskabet anlagde siden en voldgiftssag mod Grønland og Danmark, fordi de mener, at de har ret til at udvinde sjældne jordarter fra Kvanefjeldet i Sydgrønland.
Onsdag stod det klart, at regeringspartiet IA med Mute B. Egede i front tabte magten, og rystelserne har kunne mærkes helt om på den anden side af jorden i Australien, hvor ETM’s aktie pludselig steg knap 13 procent på fem dage.
En stigning så overraskende, at den australske børs har stillet spørgsmål til selskabet om, hvad der kan være sket? Svaret fra mineselskabet lyder, at det er valget i Grønland:
“Selskabet forstår, at Demokraatit-partiet har en generelt pro-business dagsorden”, står der i et brev til aktionærerne:
“ETM har været i en række diskussioner vedrørende potentielle opkøb og strategiske partnerskaber. Alle sådanne diskussioner er enten ophørt eller er i en meget indledende fase, og der er ingen sikkerhed for, at nogen transaktion vil finde sted”, skriver direktør for ETM, Daniel Mamadou.
“Der må findes en løsning”
Hans Jakob Helms, tidligere politisk rådgiver i Grønland og Danmark og forfatter til flere bøger om Grønland, siger, at de mange stemmer på Jens Frederik Nielsen og Demokratiit varsler et generationsskifte.
Tidligere stemte man som resten af familien, men den unge generation vil noget helt andet.
“Folk er trætte af, at varerne er blevet dyrere, og der er bøvl med fiskeripolitikken, som går imod den lille fisker og støtter de store”, siger Hans Jakob Helms.
“De unge stemmer har flyttet rundt på tingene. Angiveligt har Jens-Frederik Nielsen været virkelig god i valgkampen. Han har talt konkret om reformer af sundhedsvæsenet, fiskeriet, varer, priser og skatter.
Spørgsmålet om Kvanefjeldet er vanskeligt. Demokratiit var oprindeligt imod uranloven, men hvis partiet danner regering med IA, vil det være en mærkesag for Mute B. Egede at bevare uranloven og dermed fortsat spærre for Kvanefjeldsprojektet.
“Man kunne forestille sig en tillægslov, der hæver bundgrænsen for uran. Lige præcis høj nok til, at Kvanefjeldet går igennem. Hvis de kan komme op med en løsning på miljørisici, der er knyttet til Kvanefjeld, så er det nu”, siger Hans Jakob Helms og fortsætter:
Hvis Jens-Frederik Nielsen derimod danner regering med Siumut og Atassut, bliver det politiske lettere at droppe uranloven, men det vil splitte befolkningen, mener han.
“Problemet er, at han får hele miljøfløjen mod sig, men det kan være, at han gør det alligevel: Fordi der lige har været valg, og fordi han kan begrunde det med, at han gør det for verdens sikkerheds skyld”.
De sjældne jordarter dybt under Kvanefjeld er afgørende vigtige for verdens omstilling til grøn energi, og for stormagternes produktion af forsvars- og våbensystemer.
Ro over principper
Ulrik Pram Gad er seniorforsker i global sikkerhed på DIIS, og han mener, at en kommende regering med Demokratiit i spidsen vil foretrække den gældende borgfred om uran frem for udsigten til et genoplivet mineprojekt i Kvanefjeldet.
“Hvis jeg var et australsk mineselskab, ville jeg synes, at der var en åbning nu, men jeg tror ikke, at det sker”, siger Ulrik Pram Gad og uddyber:
“Uanset, at Demokratiit oprindeligt var imod uranloven, så er man også optaget af at lade Grønland fremstå som et politisk stabilt sted at investere. Og så går det ikke, at Grønland skifter minepolitik hvert andet år, og det er helt udelukket, hvis de går i regering med IA, der konsekvent er imod det. Som udgangspunkt vil jeg gætte på, at de vælger at få ro på situationen”.
Marc Jacobsen, ph.d. i International Politik og lektor ved Forsvarsakademiet er enig:
“Det er vigtigt at sende et klart signal om, at man ikke skifter holdning på noget så vigtigt som uranloven hvert fjerde år. I et internationalt perspektiv bør man signalere stabilitet. Han skal samle befolkningen i en usikker tid, og et emne som uranloven vil true med at splitte”.
Open for business
Jens-Frederik Nielsen står overfor en fiskeriaftale, der splitter snarere end samler, og så løfterne til erhvervslivet om, at det skal være lettere at være virksomhed i Grønland.
Der er mindst to grunde til, at det er svært.
Den første er, at Grønland ikke er skabt til markedsøkonomi, bl.a. fordi der er mange naturlige monopoler, forklarer Ulrik Pram Gad. Der er kort sagt ikke to virksomheder, der konkurrerer om at levere varer til den samme forretning i en øde bygd.
Det andet problem er, at de varer, der kan sælges – naturen, fiskene og råstofferne – er kollektiv ejendom, og det er en politisk opgave at få spredt indtjeningen ud på mange aktører frem for de få.
“Fiskerireformen, som Siumut fik vælgerlussing for i denne omgang, forsøgte jo netop at skrue på de her ting. Eksempelvis hvor mange kvoter der skal gå til den lille mand med sin jolle, til større private aktører, og til det selvstyreejede Royal Greenland”.
Fiskeriet er formentligt det enkelte spørgsmål, der har flyttet flest stemmer ved dette valg, vurderer Ulrik Pram Gad.
Op i en anden liga
Under en valgkamp, hvor internationale stormagter har trukket overskrifter hver anden dag, er det positivt, at Jens-Frederik Nielsen har formået at holde fokus på de nære ting og økonomien, der skal føre til selvstændighed, mener Marc Jacobsen:
Når det så er sagt, så er der to ting, den nye regering skal forholde sig til: Danmark og USA.
“De to ting hænger tæt sammen. Jens-Frederik Nielsen skal træde op i en anden liga, for den internationale bevågenhed er kommet for at blive. 28.000 stemmer kommer ikke til at ændre Trumps tilgang”, siger han og tilføjer:
“Det er vigtigere end nogensinde før for en grønlandsk leder, at man er helt klar i mælet – og at intet går tabt i oversættelsen. Jeg er spændt på, hvordan han griber den geopolitiske situation an”, siger Marc Jacobsen og peger på den arktiske strategi, der tegner Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033, og som alle partier undtagen Naleraq sidste år bakkede op om.
“Tonen har indtil nu været, at investeringer fra USA er meget velkommen, mens EU har fyldt ret lidt. Men en meningsmåling har siden vist, at omkring 60 procent af grønlænderne er interesserede i at blive medlem af EU. Det bliver interessant at se, om den samme linje fortsætter, eller der kommer mere fokus på EU.”
