18. november 2021

Mineselskab taber radioaktiv kamp om Grønlandsk fjeld. Men slaget er ikke ovre

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal en tur på fjeldet i det sydlige Grønland. Her udspiller der sig en kamp om nogle helt særlige mineraler, den Grønlandske natur, fremtidens grønne udstilling og frygten for en radioaktiv flodbølge.  Mineselskab taber radioaktiv kamp om Grønlandsk fjeld. Men slaget er ikke ovre I denne uge trak […]


Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal en tur på fjeldet i det sydlige Grønland. Her udspiller der sig en kamp om nogle helt særlige mineraler, den Grønlandske natur, fremtidens grønne udstilling og frygten for en radioaktiv flodbølge. 

Mineselskab taber radioaktiv kamp om Grønlandsk fjeld. Men slaget er ikke ovre

I denne uge trak en afstemning i Grønlands parlament, Inatsisartut, overskrifter i medier verden over. Med et snævert flertal blev et forbud mod udvinding af uran vedtaget.

Det er naturligt, at beslutningen tiltrækker sig opmærksomhed, da den grønlandske undergrund er fyldt med sjældne mineraler, som verden hungrer efter, men også fyldt med radioaktive stoffer, som et flertal af grønlænderne ikke synes skal graves op. 

Denne konflikt er kommet op til overfladen på Kvanefjeld i det sydlige Grønland. Her vil det australske mineselskab Greenland Minerals udvinde sjældne jordartsmetaller, der er afgørende for den grønne omstilling – men fjeldet er også fyldt med de radioaktive stoffer uran og thorium, der vil komme med op som et biprodukt. Mineprojektet har skabt protester i den lille by, der ligger neden for fjeldet, og emnet blev afgørende ved det grønlandske valg i foråret, der gav en sejr til de partier, der er skeptiske over for minen.

Få timer inden uranafstemningen afleverede Greenland Minerals en hvidbog på næsten 300 sider med svar på alle de spørgsmål og høringssvar, der har været angående projektet. Greenland Minerals mener, at de i de undersøgelser, som de har lavet hidtil, besvarer folks bekymringer, og de henviser især til deres såkaldte miljøvurdering. Den beskriver blandt andet selskabets plan om, at alt mineaffald skal placeres i en sø på fjeldet bag dæmninger, som vil blive mere end 30 meter høje. Danwatch kunne i foråret dokumentere, hvordan det var den farligst mulige løsning og i yderste konsekvens kunne resultere i, at en flodbølge af radioaktivt mineaffald hærgede det naturskønne område.

Uranforbuddet menes at være målrettet den planlagte mine på Kvanefjeld, og Greenland Minerals vil nu rådføre sig med eksperter for at finde ud af, hvilken konsekvens loven vil få for dem. Greenland Minerals skriver, at de kan lave projektet uden at udvinde uran, men lige meget hvad, vil uranen dog komme op af fjeldet sammen med det andet radioaktive stof, der hedder thorium, og som den nye lov også giver mulighed for at forbyde.

Slaget om Kvanefjeld er altså ikke ovre, og det er samtidig en del af en større historie, der har udspillet sig igen og igen gennem historien. Hver gang vestlige lande har udviklet sig – blevet moderniseret, industrialiseret, digitaliseret – har det affødt et behov for nye råstoffer og mineraler, der altid ender med at skulle hives op af undergrunden i mindre udviklede lande, der står med de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser fra de svinende, farlige miner. Men som i Grønland er der flere steder, hvor lokale og oprindelige folk gør modstand.

Foto: Kristof Vrancken / Flickr

Lad os derfor runde lidt andre nyheder fra minerne:

  • Prishop: Prisen på sjældne jordartsmetaller fra Kina er historisk høj, fordi udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, skriver det statsejede kinesiske medie Global Times.
  • Konfliktmineraler: En række ngo’er vil have sjældne jordartsmetaller fra Myanmar karakteriseret som “konfliktmineraler”, fordi udvindingen i Myanmar kommer landets brutale militærjunta til gode, skriver Myanmar Now.
  • Dæmningsforbud: I Canada forsøger lokale myndigheder at sætte en stopper for placeringen af mineaffald i opdæmmede søer, ligesom det er planen på Kvanefjeld. Det skyldes frygten for forurening af floderne i British Columbia og de laks, der svømmer rundt i vandet, skriver KTOO.
  • Ulykkens pris: På vegne af Brasiliens statsanklager har et konsulentbureau regnet på de ødelæggelser, der fulgte, da en dæmning nær byen Mariana brød sammen og udløste en flodbølge af mineaffald, der dræbte 19 personer og forurenede Rio Doce floden hele vejen til dens udspring i Atlanterhavet. Prisen er beregnet til mellem 45 og 72 milliarder kroner, skriver Reuters.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down