Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Et giftigt spor
- En teflonfabrik trækker et spor af forurening efter sig på tre adresser i Nordsjælland. Alle tre steder er der fundet PFAS tusindvis af gange over grænseværdien.
- Det eneste, der knytter adresserne sammen, er teflonfabrikken. Alligevel står myndighederne magtesløse.
- Folketinget har netop vedtaget en plan mod PFAS, men endnu er der kun lovgivet om fire ud af 12.000 PFAS-stoffer. Derfor stiger den giftige røg stadig op af fabrikkens skorstene.
I princippet kunne tre virksomheder være ansvarlige for den massive forurening, der nu truer grundvandet på en adresse i Kvistgård i Nordsjælland. Men kun én af dem, teflonvirksomheden Accoat, risikerer at stå med regningen for at rydde op.
Forureningsloven trådte nemlig først i kraft i 1992, og forurening før den dato er ikke ulovlig.
Det forklarer Nikolaj Hvingtoft Hansen, centerchef i Helsingør Kommune og manden bag sidste uges påbud til Accoat, der skal udlevere en liste over alle deres kemikalier inden 31. august.
“Derefter tager vi stilling til, om vi skal meddele Accoat påbud om yderligere undersøgelser, og herefter eventuelle afværgescenarier og endelig oprydning af forureningen. Hvert af disse påbud er omfattende”, siger Nikolaj Hvingtoft Hansen.
Helsingør Kommunes påbud følger i kølvandet på flere afsløringer fra blandt andet Danwatch, der i juni dokumenterede et spor af forurening på tre adresser i Nordsjælland med det til fælles, at teflonfabrikken har haft produktion alle tre steder:
PFAS-stoffer 19.000 gange over grænseværdien. Benzen og de såkaldte chlorerede opløsningsmidler. Alle sammen stoffer, som Region Hovedstaden vurderer er en trussel for grundvandet.
Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet har kaldt aktindsigten fra Region Hovedstaden for “skræmmende læsning”:
“Det korte svar er, at man bestemt ikke kan udelukke en sammenhæng med påvirkning og sygdom hos befolkningen, hvor særligt børn og gravide er følsomme, både fordi de måske er blevet for tungmetaller, men også organiske opløsningsmidler, tjærestoffer og PFAS”, siger Lisbeth E. Knudsen.
Hvem har ansvaret for forureningen?
Stationsbyen Kvistgård ligger mellem grønne marker og skov i Nordsjælland, og byens knap 1100 indbyggere bor i rækkehuse og murstensvillaer på relativt billige grunde, der ligger rundt omkring et industrikvarter.
Her ligger Egeskovvej 2, en stille villavej, hvor Accoat havde produktion fra 1980-2014. På den anden side af gaden ligger Munkegårdsvej 16, hvor Accoat har produktion i dag. To skorstene rager op over grunden, og naboerne frygter, at forurening spredes med røgen.
Det er dog kun den ene adresse, Egeskovvej 2, der skal undersøges for forurening, siger Nikolaj Hvingtoft Hansen fra kommunen:
“Vi har ingen grund til at tro, at Accoat overskrider gældende regler og vilkår i deres miljøgodkendelse. De har jo en miljøgodkendelse, og den følger vi op på. Vi går jo ikke ud og tager særlige initiativer, hvis ikke vi har anledning til at tro, at de gør noget ulovligt”, siger Nikolaj Hvingtoft Hansen.
– I har ført tilsyn med Accoat siden 1969 på mindst tre forskellige adresser. der er konstateret forurenede i dag. Hvis jeres tilsyn var effektivt, hvorfor har I så ikke opdaget den forurening, der i dag er fundet på Egeskovvej 2?
“Forureningen på Egeskovvej 2 kan meget vel have været sket før den gældende lovgivning er trådt i kraft, og derfor er forureningen ikke blevet undersøgt”, siger Nikolaj Hvidtved Hansen og forklarer, at der indtil 1990’erne ikke var lovgivning, som kommunerne kunne føre tilsyn efter.
“Hvis man skal handle på en forurening, så skal man sandsynliggøre, at forureningen er sket efter det tidspunkt, hvor loven er trådt i kraft. Det kan være relativt svært, men det er jo noget af det, vi prøver at dykke ned i”.
Vi har spurgt direktør i Accoat, Susie-Ann Spiegelhauer, hvad hun mener om, at fabrikken ifølge loven er den eneste mistænkte i Helsingør Kommunes forureningssag, og hvad de selv vil gøre for at sikre, at de ikke udleder PFAS eller andre stoffer, der kan forurene miljø og skade menneskers sundhed. Men direktøren er ikke vendt tilbage efter vores henvendelse.
Handlingslammet tilsyn
I dag er der ingen lov, der forbyder Accoat i at udlede PFAS med røgen, der kommer op af deres skorstene. Myndighederne har heller ikke fastsat grænseværdier for, hvor meget PFAS, der må være i luften, før det er sundhedsskadeligt for mennesker.
“Som kommune er vi en smule handlingslammede”, siger Nikolaj Hvidtved Hansen, “når der ikke er vedtaget grænseværdier, men man samtidig siger, at tilsynsmyndighederne skal begrænse forureningen med PFAS, ja, så står man jo sådan lidt i et limbo, fordi hvad er det for vilkår, vi skal stille til virksomheden?”
– Miljøministeren siger, at han vil se på grænseværdier for PFAS-forureningen i luft, når der skal følges op på PFAS-handlingsplanen, hvis altså myndighederne vurderer, at der er behov for at skærpe kontrollen. Myndighederne er blandt andet også dig. Så hvad siger du til det?
“Ja, så kan vi jo spille Sorteper. Både vi som kommunal myndighed og vel også resten af landet føler, at den opmærksomhed, der er på PFAS, kræver handling. Men vi kan ikke handle uden en fast grænseværdi, så selvfølgelig har vi brug for en central holdning til, hvad det sundhedsmæssige niveau skal være, for det er jo sundhed det til syvende og sidst handler om. Vi står og venter på nogle grænseværdier, så vi kan udføre en kvalificeret kontrol”.
– Men mener du, at der et behov for at skærpe kontrollen med PFAS, herunder fastsætte grænseværdierne for PFAS i luft?
“Du beder mig om at svare på noget, som vi vitterligt ikke aner. Vi har jo ikke kontrolleret for PFAS før. Så ja, der er helt klart et behov for at få mere viden. Hvis der er et problem med PFAS i luften, så skal vi jo finde en grænseværdi, og derefter finde ud af, hvad vi kan og skal regulere”, siger Nikolaj Hvidtved Hansen og kommer frem til, at en mulig øget kontrol også er et ressourcespørgsmål for kommunerne:
“Hvis vi nu finder ud af, at der er et hav af virksomheder, der overskrider den grænseværdi, så vil der jo være brug for helt vildt meget kontrol og opfølgning, og så vil jeg helt klart have brug for nogle flere værktøjer og ressourcer”.
Artiklen er efterfølgende rettet med en præcisering af Nikolaj Hvidtved Hansen citat, der nu lyder: Vi har ingen grund til at tro, at Accoat overskrider gældende regler og vilkår i deres miljøgodkendelse. De har jo en miljøgodkendelse, og den følger vi op på. Vi går jo ikke ud og tager særlige initiativer, hvis ikke vi har anledning til at tro, at de gør noget ulovligt”, siger Nikolaj Hvingtoft Hansen.
