12. aug '24Kemikalier

Minister om PFAS-sagen: “Jeg forstår borgernes bekymring”

En gruppe borgere i Nordsjælland opfordrer miljøminister Magnus Heunicke(S) til at stoppe PFAS-udledningen fra teflonfabrikken Accoat, der allerede har fået et påbud af kommunen. Miljøminister vil se på grænseværdier for PFAS i luften efter 2027.

Bærendebilledeartikel4

Denne artikel er en del af undersøgelsen Et giftigt spor

  • En teflonfabrik trækker et spor af forurening efter sig på tre adresser i Nordsjælland. Alle tre steder er der fundet PFAS tusindvis af gange over grænseværdien.
  • Det eneste, der knytter adresserne sammen, er teflonfabrikken. Alligevel står myndighederne magtesløse.
  • Folketinget har netop vedtaget en plan mod PFAS, men endnu er der kun lovgivet om fire ud af 12.000 PFAS-stoffer. Derfor stiger den giftige røg stadig op af fabrikkens skorstene.

Vil miljøminister Magnus Heunicke (S) stoppe teflonfabrikken Accoat, der angiveligt udleder store mængder PFAS fra deres skorstene? Sådan lyder opråbet til ministeren i et brev fra en gruppe bekymrede borgere i Helsingør Kommune. 

I juni kunne Danwatch dokumentere omfattende forurening med PFAS, benzen og chlorerede opløsningsmidler fra tre adresser i Helsingør med det til fælles, at teflonfabrikken Accoat har haft produktion på alle tre adresser. Teflon, der også kaldes PTFE og er i familien af PFAS-stoffer, som myndighederne frygter, fordi de er skadelige for mennesker og miljø. 

Nogle af PFAS-stofferne i jorden på Egeskovvej 2 kan føre til leverskader, skjoldbruskkirtelsygdomme og fertilitetsproblemer. Andre af stofferne i jorden, benzen og chlorerede opløsningsmidler, kan være kræftfremkaldende. 

Danwatch har bedt miljøminister Magnus Heunicke (S) om en kommentar til borgernes bekymring, og i et mailsvar lyder det:    

”Jeg kan godt forstå den bekymring for PFAS-forureningen, som borgerne fra Helsingør udtrykker. De første målinger af PFAS i luft i Danmark blev offentliggjort i april 2024, og der er indikationer på, at PFAS findes i luften, men i lave baggrundsværdier”. 

Evighedskemikalierne PFAS

  • PFAS er en gruppe kemiske stoffer, som bruges i mange forskellige produkter. PFAS kan blandt andet findes i maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, skivoks og tæpper. 
  • Der er i dag identificeret op mod 12.000 PFAS. Mange PFAS er mobile i vandmiljøet og kan derfor bevæge sig over store afstande. Det betyder, at man kan finde PFAS i mange afsides egne, såsom Arktis.
  • Industrien har været en stor kilde til PFAS i mindst 50 år, herunder teflonbelægning på grund af teflons vand- og smudsafvisende overflade. Et andet ord for teflon er PTFE, der er et af de mest udbredte PFAS-stoffer i gruppen af knap 12.000 PFAS-stoffer.
  • Stofferne kaldes evighedskemikalier, fordi de forurener miljø og mennesker i meget lang tid. PFAS er ikke akut skadeligt, men over tid kan PFAS-forurening føre til dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.
Kilde: Miljøstyrelsen

Miljøministeren lover derfor at se på en national grænseværdi for PFAS i luften: 

“PFAS-forurening i luft og behovet for eventuelle grænseværdier vil være oplagt at se på sammen med partierne ved opfølgning på den nationale PFAS-handlingsplan, hvis myndighederne vurderer, at der er behov for at skærpe kontrollen”.

Den nationale handlingsplan for PFAS blev vedtaget i maj i år, og der er bl.a. afsat 110 millioner til rensning af drikkevand samt yderligere 100 millioner til oprensning af forurenet jord. Planen skal evalueres i 2027. 

PFAS er allerede i grundvandet

I marts viste en kortlægning fra DR Nyheder, at vandværkerne har fundet PFAS i grundvandet 1100 steder i landet. Ét af stederne, hvor det er helt galt, er på Hornbækvej i Helsingør. Her har vandværket fundet PFAS i grundvandet 1906 gange højere end grænseværdien. 

På denne adresse har der ligget flere virksomheder, herunder teflonfabrikken Accoat, der havde produktion på Hornbækvej fra 1969 indtil 1990. I 2017 viste en forureningsundersøgelse fra Region Hovedstaden, at jorden under Hornbækvej 450 er forurenet i en grad, der truer grundvandet. 

I juni kunne Danwatch dokumentere via aktindsigter, at Region Hovedstaden sidste år fandt massiv forurening, der truer grundvandet på en anden adresse, Egeskovvej 2 i Nordsjælland. Jorden er forgiftet med PFAS-stoffer 19.500 gange over den tilladte grænseværdi, PFOA samt  opløsningsmidler og benzen, der kan være kræftfremkaldende.  

Screenshot
På Bøgeskovvej 5 i Kvistgård har myndighederne fundet omfattende forurening i jorden. Her har Accoat haft produktion fra 1989-2005. Foto: Anders Palm Olesen/Danwatch.

Et giftigt spor i Nordsjælland

Danwatch dokumenterede også, at Region Hovedstaden har fundet forurening på en tredje adresse, Bøgeskovvej 5, tæt på de to adresser. De tre adresser har til fælles, at Accoat har haft produktion alle tre steder. Borgerne i Kvistgård er derfor bekymrede for, hvor meget PFAS, der spredes fra fabrikkens skorstene:

Accoat A/S ligger midt i et beboelsesområde med flere institutioner. Vi er bekymret for effekterne af deres forurening og især for den biodynamiske Rudolf Steiner Institution, der er nabo til Accoat. De har en vuggestue, en børnehave, en skole og et gymnasium, dyrker deres egne afgrøder på matriklen, hvorfor mange børn udsættes for Accoats forurening helt fra deres tidlige barndom, står der i brevet, der er underskrevet Brian Boserup og Mari, som også driver facebooksiden, Fællesskab imod forurening.

Borgerne skriver desuden i brevet, at de har gjort alt for at få myndighederne i tale:

Vi har forsøgt gentagne gange at få Helsingør Kommune og Region Hovedstaden til at handle på denne bekymring, men de kan intet stille op, da der ikke findes nogle regler for hvor megen PFAS man må udlede via sine skorstene, hvilket er forhold der skal reguleres via Miljøministeriet

Klat3

Ingen lov om PFAS i luften før efter 2027

Der er grænseværdier for, hvor meget PFAS, der må være i grundvandet og i jorden, men ikke i luften, og dermed er det svært for kommunen at regulere PFAS, der kommer op af en skorsten på en fabrik som Accoat.  

Regeringen har vedtaget en PFAS-handlingsplan, der bl.a. skal oprense PFAS-forurening, og at der allerede er forbud mod PFAS på træningsarealer, men forbud for alle andre former for PFAS, herunder teflon, skal vedtages i EU.

PFAS-handlingsplanen skal evalueres i 2027, så først om knap tre år vil ministeren derfor begynde at arbejde for et national grænseværdi for PFAS i luft. 

Vi har efterfølgende spurgt miljøministeren, om det betyder, at ministeriet ikke kommer til at se på grænseværdier for PFAS i luft før om 2,5 år, og om han synes det er rimeligt overfor borgerne, at kommunerne ikke kan føre tilsyn med PFAS-udledningerne fra skorstene før efter 2027? 

Vi har også spurgt miljøministeren om, hvornår han reelt har tænkt sig at begynde arbejdet med at finde en national grænseværdi for PFAS i luften, og hvornår han forventer, at dette arbejde vil være færdigt?  

Men miljøminister Magnus Heunicke har ikke yderligere kommentarer.  

Vi har lavet et spørgeskema, der tager 4-8 minutter at udfylde, og vi håber du har lyst til at give din mening om os til kende.

Det gider jeg godt